Artikel bragt i retrieveren i 2005 Spørgsmål udfærdiget af redaktionen v/Kirsten Lynge.
Opdrætter: Pernille Lillevang kennel Brown Hunt

1.Hvor tidligt planlægger du dit næste kuld og hvilke betingelser sælger du hvalpe på ?
Jeg planlægger mine kuld efter min egen tidsplan ikke efter nogle bestemte sæsoner – det er når jeg har tid til at have hvalpe – for det kræver masser af tid.

Jeg er i princippet altid på jagt efter ”HAN HUNDEN” til det næste kuld. Jeg har flere tæver der bliver brugt i avl, og nogen gange er hanhunden bestemt lang tid i forvejen, andre gange leder jeg længe og må måske springe en løbetid over hos tæven, fordi jeg ikke kan finde præcis den hanhund jeg syntes passer til hende og hendes linier.
Mit hoved avlsmål er at lave en god jagthund i en sund krop. Sundheden er for mig den højeste prioritet – fri på hofter, albuer og øjne og et indeks over 100 %, mindre kan ikke gøre det for avlshunde hos mig, og så er det vigtigt når jeg vælger hanhunden at han heller ikke er en af dem, som har parret alt der har en puls, men at hans ejer forstår at værne om hanhundens kvalitet og parre ham med tæver af samme gode kvalitet – det skylder man en god hanhund.
En god jagthund med de rette drifter kan bruges til alt form for hundesport, såvel i som udenfor DRK. Jeg stiller krav til afprøvningen af drifter og anlæg hos hundene på minimum åbenklasse niveau på spor eller markprøve og helst begge dele.

Jeg har også en 3. prioritet – og det er eksteriør delen – jeg tror at en korrekt bygget hund, også er en sundere hund, MEN jeg kan ikke holde ud at de bliver så tunge, som vi ser nogle af dem i udstillings ringen i dag, så jeg er en af dem, der sætter sig imellem to stole, og kombinerer jagtlinierne med udstillingslinierne – det giver måske ikke masser af champions, men det giver mig den type Labrador, som jeg elsker og håber at kunne bevare.

Betingelserne for at købe hvalp hos mig – Tjaaa mit mål er jo at lave gode jagthunde, så jeg sælger helst mine hunde til jægere, men jægere som har interesse for hundearbejdet, men jeg har også været priviligeret og haft mulighed for at sælge hunde til dygtige hundesports mennesker, Schweiss mennesker, samt de helt nye hundefolk som efter træning og hjælp, pludselig brænder varm på retriever arbejdet.

Hvordan jeg sikre en god start – Når hvalpen er 4 uger gammel, modtager køber en hvalpemappe med råd og vejledning i pleje og pasning af hvalpen, mappen er hjemmelavet på ca. 30 sider og omhandler alt fra foderplan, til hvordan man kommer igennem den første nat og så masser om mulighederne med en Retriever i huset. Det er det første skridt på vejen til at sikre begge parter en god start. Senere bruger jeg masser af tid på at motivere og kører hundetræning for hvalpekøbere, nye såvel som gamle i miljøet, og her igennem skabe interesse for Retriever arbejdet. Det er hårdt arbejde og kræver masser af overskud, men det er det hele værd.

2.Arbejder du med en liste folk kan skrive sig på eller finder du dine hvalpekøbere på anden måde ?
Ja jeg arbejder med en liste, jeg er meget taknemlig over at mit opdræt er efterspurgt, så jeg næsten altid har nogen på venteliste – men sådan er det jo ikke altid og slet ikke når man er ny opdrætter, så når jeg skriver liste, så mener jeg naturligvis også DRK’s hvalpeliste, som jeg finder af stor betydning og som jeg først og fremmest anvender – Kirsten og Jørgen Ulsøe gør jo et kæmpe arbejde, med at holde listen opdateret, og servicen er meget høj trods alle vores mærkelig ønsker om underlige titler og præmieringer – så hermed et STORT tak til Kirsten og Jørgen.

3.Det er alle opdrætteres skræk at komme til at avle en hvalp med arvelige lidelser …..
Ja det var et godt spørgsmål, efter at have opdrættet i 10 år, og ja selvom sundhed er min kæphest, så har jeg også opdrættet hunde som ikke er raske – der fødes ikke kun stjerner desværre…..
Nu nævner I HD/AD lidelserne, så dem vil jeg tage udgangspunkt i. Når man køber en hvalp hos mig, så står der i kontrakten at den SKAL HD/AA fotograferes i garanti perioden, altså inden hunden er 24 mdr. Jeg betaler omkostningerne ved fotografering og bestemmer hvornår hunden skal fotograferes, for at sikre mig at hunden er udvokset og dermed får den korrekte bedømmelse.
Med en sådan kontrakt ved jeg præcis hvilke hunde der er dårlige og hvor mange i hvert kuld – det er en styrke i mit valg af avls hunde i fremtiden, men det giver også hvalpekøberen en oplysning de måske ikke selv ville have valgt at få, fordi de ikke ser på hunden i avls øjemed. Men alle vil gerne om 12-15 år igen kunne købe sig en sund Labrador, og så må man jo også bidrage til oplysningen om sundheden i linierne til det fremtidige avlsarbejde, det er min filosofi, og jeg tror at det er den eneste vej frem til sundere hunde – at undersøge dem og få bedømt de gode såvel som de dårlige.
Erstatningsmæssigt skelner jeg mellem en klinisk syg hund og en fysisk syg hund. Bliver hunden fysisk syg inden den er udvokset, så er det for mig en hund der skal erstattes, og her følger jeg købeloven. Er det en hund som er klinisk syg – kan typisk være en hund der til min kollektive fotografering får en grad på hofter eller albuer, men som ikke er fysisk syg, så beror det på hvad hunden er købt til.

Hvis hunden er købt som det man på købekontrakten hos DKK (som jeg anvender) kalder en brugshund – så tilbyder jeg at ejeren kan få en anden hvalp, hvis hunden får problemer med lidelsen og så kan den syge hund blive familiens klappe hund, hvis den kan trives med det. MEN i bund og grund er det vigtigste for mig at hvalpekøberen bliver tilfreds, så man skal huske at tale det godt igennem, så begge parter er enige om løsningen. Faktisk lavede jeg en sådan klinisk syg hund i mit første kuld – Brown Hunt’s Tapre Tiro, en hanhund som havde E-hofter, ham betalte jeg fuld pris retur på – han er i dag 10 år gammel og 3 dobbelt klubmester i DcH og har aldrig haft en halt dag, og han har en glad og tilfreds ejer, og er blevet brugt hele livet og er i denne sammenhæng et af de ”lykkelige” eksempler.

I 1999 solgte jeg en hanhund som måtte aflives grundet dårlige albuer, ham betalte jeg også fuld pris retur på – og i 2001 vendte ejerne John og Conny Reding tilbage og købte en ny labrador, det varmer når købere vender tilbage og køber hund nr. 2 og i dag er der flere Brown Hunt’ere, som lever under samme tag.

4.Bruger du DRK’s opdrætter medlemskab….
Jeg har ikke haft brug for det endnu, for mine hvalpekøbere har ofte tegnet medlemskab eller køber hund nr. 2 og er medlemmer – men svaret er – Ja det gør jeg i aller højeste grad og glæder mig meget over dette tiltag, som helt sikkert giver flere medlemmer i DRK – MEN det var glædeligt at læse indlæg fra træningsudvalget i julenummeret af Retrieveren, for jeg syntes at DRK mangler at sætte alle overskydende midler og ressourcer ind på at forbedre træningstilbud og uddannelse af instruktører på træningspladserne…… Det er her vi taber vores medlemmer til andre hundeklubber, som har flere og oftere tilbud, og som er bedre til at være sociale og som er MEGET bedre til at modtage og byde nye medlemmer velkommen.

Det er en sang jeg hører gang på gang fra mine hvalpekøbere og ind imellem er det svært som opdrætter, at blive ved med at overtale folk til at komme på træningspladsen i DRK, når det ikke altid er en god oplevelse vi kan tilbyde dem. I mit seneste kuld solgte jeg en hvalp til region Øst Jylland, som har lavet et fantastisk tiltag – man kan som opdrætter rekvirere velkomst materiale til nye hvalpekøbere – og det var virkelig dejligt at kunne udleverer et stykke papir med navne og telefon numre på ledelsen og adresser på træningspladser og en lille orientering om hvad regionen kan tilbyde sit nye medlem – godt gået Østjylland – og hermed er ideen givet videre til landets øvrige regioner for det burde være standard overalt.

Man burde også fra sekretariatet sende et velkomst brev med orientering om klubbens virke og regions tilhørsforhold til nye medlemmer. Region Sydjylland er også altid dygtige og engagerede i modtagelsen af nye medlemmer og er efter min mening den mest velfungerende region når det gælder træningstilbud. Sidst men ikke mindst vil jeg komme med en lille opfordring til alle nuværende medlemmer i DRK – ser I et nyt ansigt på træningspladsen, udstillingen, markprøven, sporprøven eller hvor I nu færdes i DRK så husk – SMILET er den korteste afstand mellem mennesker – og det er måske lige dit smil på dagen, der gør at et nyt medlem/ en ny retriever ejer, føler sig mere velkommen.

Med venlig hilsen Pernille Lillevang ….