Brown Hunt’s Brick er vores nyeste hanhund i flokken. Han er gul og så er han efter vores fantastiske tæve DuDer og hans far er FTW Labdom Nuthatch.
Han er en virkelig skøn fyr som jeg spottede meget tidligt i kuldet og selvom det ikke var meningen at vi skulle beholde en hvalp, så tog jeg mig selv i gentagne gange at sige at han var solgt – selvom han ikke var det. Jeg ville ikke rigtig slippe ham. Da jeg tog til UK tænkte jeg – nu glemmer jeg ham og så sælger jeg ham når jeg kommer hjem ???? NOT han var om muligt mere interessant, da jeg kom hjem og jeg er så glad for at han blev.
Han er utrolig stabil i sit hoved og minder meget om sin mor. Han er sød og venlig og ikke bange for noget og hviler dejligt i sig selv med masser af selvtillid og nysgerrighed. Brick også kaldet Bricksy Brick nyder jeg hver dag.
Brick er nu blevet 3 år gammel. Han er født i februar, så året 2026 bliver et træningsår med et par forsøg i Open. 2025 var hans Novice år og det gik utrolig glat og let – og han tog sikkert Excellent på både Mocktrail, Novice Coldgame og Novice Field Trial.
Tommy har overtaget og træner Brick og fører ham på prøver. Han har været med på et par opsamlinger og det gjorde han virkelig fint.
















