Kennel Brown Hunt v/Pernille Lillevang & Tommy Langelund Jakobsen | pernille@brownhunt.dk
Kennelen består af 9 hunde.
Vi har 9 labrador af jagtlinier. Vi bruger alle vores hunde på praktisk jagt og opsamling. I og udenfor jagtsæsonen, holder vi meget af at træne og gå på prøver med vores hunde. Vi afprøver vores hunde på Working Test og markprøver, og Pernille har i mange år arbejdet med Schweiss og Vildtspor på højt plan. Vi er meget stolte af at have hunde i huset som har 1.pr. på Novice Fieldtrial og samtidigt har mestret at blive spor champions, dem er der ikke mange af i Danmark, men vi har opdrættet de fleste af dem. Vores hunde både barf fodres og får tørkost fra HIKE. Hike er et dansk produceret hundefoder og har været vores foderleverandør de seneste år. En samarbejdspartner som vi er meget tilfredse med, og som vi har stor tiltro til. Vi anbefaler ligeledes vores hvalpekøbere, at anvende HIKE til deres hvalpe, minimum det første år af deres liv, således at de vokser korrekt. Vores kennel område består af 5 hundegårde. Den ene af disse er vores hvalpegård, når vi har hvalpe. Da vi både har hanner og tæver i vores kennel, er det hensigtsmæssigt at have hundegårde, så vi kan skille dem ad, når tæverne er i løbetid.
Billedet viser vores udvendige hundegårde, en dejlig sommer dag.
Til alle 5 hundegårde er der en indvendig hundegård med soveplads i form af, Ergo beds og plastik hundekurve med tykke vetbed i. Den indvendige hundegård er opvarmet, således at der altid er 16-18 grader i rummet. Der er gulvvarme i kennel området, så hundene kan om sommeren ligge på det kølige klinke gulv og om vinteren på det lune klinke gulv. De udvendige hundegårde er indrettet således at hundene, kan følge hinanden gennem tremmer i hundegårds elementerne.
Billedet her viser lidt af området som vores hvalpe kan boltre sig i indendørs, derudover har de et store areal udvendigt der er overdækket og et meget stort areal med græs, Vandkar, sandbunke, tunnel og forskelligt legetøj i et området, de kan tilgå fra hundegården. Så vores hvalpe kan gå ind og ud som de har lyst til og det gør at de dybest set er renlige når de er klar til at flytte 8 uger gamle.
Det betyder også at de har leget med ting der larmer, bevæget sig på forskelligt stationært og bevægeligt underlag og udfordret sig selv motorisk.
Vores hvalpe fødes og passes i vores hvalperum som ligger i hjertet af vores hus. Vi har altid vores drægtige tæver inde i huset, således at vi hele tiden kan følge dem under drægtigheden. Vores hvalperum ligger i midten af vores hus med udgang til terrasse og have, samt direkte adgang til vores køkken alrum.
Når hvalpene begynder at kravle ud af fødekassen, så får de mere plads i hvalperummet og her begynder vi at starte renlighedstræning. De får dagligt nyt og sjovt legetøj at lege med og udforske. Det meste af deres legetøj har et formål. Det skal helst være noget der udvikler hvalpene mentalt, motorisk og socialt. Når hvalpene er 5-6 uger gamle flytter de ned i hvalpehundegården. Nu er de klar til at få større og mere frie rammer, og de forskellige miljøskift, styrker dem mentalt. De har altid deres mor med på deres flytninger – men deres mor kan altid gå til og fra hvalpene, som det passer hende. Vores hvalpehundegård er lidt større end de øvrige 4 hundegårde og med udgang til et stort lege område, hvor hvalpene har sandbunker at grave i, samt forskellige træstammer og plastik rør de kan lege i og omkring.
I den indvendige hundegård og i hvalperummet, har vi en radio/CD afspiller hængende som hvalpene høre lyd CD’er på. De forskellige lyd CD’er ruster hvalpene til den hverdag de meget hurtigt skal håndtere alene uden mor og søskende. I den indvendige hundegård er der forskellige legesager, nogle som hænger ned fra loftet og andet som er blødt, eller hårdt, koldt eller larmende. Vi finder det vigtigt at hvalpene får masser af oplevelser så tidligt i livet som muligt. De skal træne deres motorik, deres sanser og de skal lærer at omgås hinanden og vores voksne hunde af forskelligt køn. Derfor giver vi dem
masser af plads at være på, og masser af udfordringer i ugerne hos os.
De er dagligt i vores køkken og lege med os. Både på varme sommerdage og naturligt nok meget oftere på de kolde vinterdage. De skal i hænder og håndteres af os begge dagligt og de skal lærer at mennesker i alle størrelser og aldre er deres bedste venner. Hvalpene tages med på små køreture til skov og/eller strand fra de er 6 uger gamle. De er således vant til at køre i bil og de har været på tur til andre arealer end den hjemmelige vante ”andedam”.
Jeg starter også tidligt med at klikker træne hvalpene. De er således betinget på klikkeren inden de går ud af vores dør. Vi lærer dem primært kontakt øvelser og at vente roligt på sin rumpe – inden døre går op. Vi lærer dem også at tage en godbid uden at bide os i fingrene.
Vi øver også hvalpene i at håndterer deres byttedrift. Således at de ikke vogter mad. Men alle disse ting vil kun virke hvis du fortsætter træningen med dem det næste årstid.
Billedet her viser en del af vores udendørsareal som hvalpene boltre sig på.

















































