Hvor er det skønt at være opdrætter og have aktive og dygtige hvalpekøbere der formår at træne hundene og som også syntes det er sjovt at gå lidt på prøve 🙂
Jeg er så imponeret over hvor mange flotte resultater der konstant kommer i hus og det er i virkelig mange forskellige discipliner. Dette forår har der været virkelig mange dygtige hvalpekøbere igang og det er altid farligt at nævne resultater her for jeg kan risikerer at glemme nogen – men tro mig så er det ikke med vilje og jeg ved at alle er lykønsket på Facebook eller sms så tilgiv mig venligst på forhånd 🙂
Rally Lydighed – her har Rikke & Asti, Edith & Troja, Dennis & Nellie lavet vildt fine resultater hele foråret, tusinde tak for jer og tak fordi I er så søde at sende mig resultaterne og forklare mig lidt om jeres sport som jeg slet ikke har styr på, men NU ved jeg hvad en pind er 🙂 Kæmpe tillykke til jer alle med de flotte resultater i har hevet hjem.
Nosework – her er det Sussie & Wilma, Henriette & Callie, samt Edith & Troja, der brilliere og slæber det ene flotte resultat hjem efter det andet. De har alle 3 været placeret i top 3 på forskellige søg i forskellige konkurrencer – hvor er det en fed sport. Jeg ville ønske der var flere timer i døgnet så ville jeg dyrke NW 🙂
Schweiss – Ole & Frida har opnået en flot 1. pr. på 400m/20 timers Schweiss, Karl og Sako har brillieret med at bestå 400M/3 timers prøven bare 4.5 mdr. gammel, altså hunden 🙂 Kæmpe tillykke Ole og Karl 🙂
På jagt siden er der kommet virkelig mange resultater i hus.
Bo & Shaddy, Lene & Beat, Charlotte & Mason, Leo & Martha, Pernille & Maybe, Tommy & Brick har været afsted flere gange og lavet flotte resultater på WT Beginner og på Beginner Test, Tillykke!
Lene & Beat har også været på både Apporteringsprøve og åbenklasse Test og opnået Udmærkelse – så flot tillykke!
Ole & Shelby har opnået en flot 3. vinder på MT i Novice og Ellen & Mille har opnået en flot 2. vinder på MT novice.
Pernille og Smilla har opnået en flot 2. vinder på MT i Open – fedt.
Kristina & Nemo har opnået udmærkelse på RJK åbenklasse Test, Pernille og Power har bestået Apporteringprøven og opnået udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK
Bo & Shaddy, Christian & Cava, Lene & Nano, Mette & Signe, Mette & Nova, Anders & Callie har alle opnået et flot Excellent på Debutant test.
Håber ikke at jeg har glemt nogen så prik mig så skal jeg hurtigt få opdateret 🙂 Tak fordi I er så søde til at sende mig billeder og dele jeres fine oplevelser det betyder alverden kan I tro jeg elsker at få lov at glæde mig sammen med jer over jeres fine resultater. Så tak for det!
Det går jo sjældent som præsten prædiker…. Så der er lidt ændringer i hvalpeplanerne hos os.
Fawn er parret med en utrolig fin Englænder, Mark Demaines unge gule hanhund Gunnerspeg Excalibur of Caytonfell alias Jay. Åhhh hvor jeg glæder mig til dette kuld som er linje avl på Indy’s far. En virkelig spændende kombination og vi beholder naturligvis en hvalp fra dette kuld. Om det bliver en ny dreng eller pige må tiden vise. Vi glæder os til et sensommer kuld med gule hvalpe.
Jay er en virkelig fin hanhund der er sød og omgængelig og virkelig dygtig – men også handlet af den bedste Mark Demaine – så han shiner dybest set altid og jeg forelskede mig vildt i ham i marts 2023 da jeg så ham første gang. Han er også en virkelig sund dreng, som det fremgår af nedenstående data fra The Kennel Klub. https://www.thekennelclub.org.uk/search/dog-profile/?dogId=ee6ab6c8-b5a3-ec11-983f-000d3a0caf56
I England har de et lidt andet system end vores rent sundhedsmæssigt – de røntgen fotografere efter BVA metoden hvor nul er laveste score og sundeste. Deres indeks beregnes på egenstatus, søskende og afkom som vi gør det i DK og sikkerhedstallet angives i procent og skal ligger over 60% og indeks skal være minus tal for at have lav risiko for genetiske fejl på hofter og albuer.
Jay har et virkelig flot HD indeks og et rigtig pænt albue indeks og det matcher Fawn virkelig godt for hun er stærkest på albuer og har et HD-indeks i den pæne ende på 104/0,81 – så jeg glæder mig til nogle sunde og fine hvalpe.
Til december løber Maybe og så parres hun. Jeg har ikke lagt mig helt fast på hanhund men jeg tror jeg bruger Power på hende. Jeg ved ikke om hun er dominant sort som sin far men det må tiden vise – men sorte hvalpe er meget velkommen. Jeg håber at nå en Novice Coldgame prøve med hende i efteråret og måske også en Novice Fieldtrial.
Smilla får sansynligvis ikke kuld i år – da jeg gerne vil fører hende på prøverne i år. Hun løber også i december så alt efter hvor tæt det bliver på Maybe – så parres hun december/januar.
Castlemans Syrian er uden tvivl den bedste hund jeg nogensinde har ejet, målt på resultater og på trænbarhed. Indy som han hedder i daglig tale vil altid være min stjerne og ham som jeg vil lede efter i avlsmateriale. Når det så er sagt så er han ikke den bedste avlshund jeg har haft. Han viste sig at give knap så gode hofter på tæver med index under 100. Men han slog igennem med alt det fantastiske han har. Naturligt løb han altid de flotteste linjer igennem alt, huntede virkelig fint de først 5 år af hans liv indtil jeg spolerede det med for meget handling, er en gudsbenåedet markør og utrolig klog i terrænet hvilket har reddet mig flere gange på prøver.
Jeg har en skøn datter Brown Hunt’s Fawn og en lige så skøn søn Kingsdale Meadow Canvas. Begge hunde som jeg elsker højt. De har begge været belastet af at deres far har et lavt HD-indeks.
Som opdrætter er dette noget som jeg er yderst bevidst om og som jeg altid tager hensyn til i avlen. Det betyder at Canvas ikke har parret tæver med lave indeks og Fawn er parret med hanner som jeg ved har produceret sundt afkom eller som jeg vidst havde virkelig stærke hunde liggende bag – altså stærke på hofte resultater. Det betyder ikke at jeg er gået på kompromis med noget af alt det andet jeg gerne vil have – nærmest tværtimod. Jeg elsker fysisk stærke hunde med gode pelse og et socialt og mentalt stabilt sind. Det kan jeg sagtens gå efter og stadig få sunde afkom.
Jeg har kopieret først Fawns indeks, som viser en tydelig udvikling fra egenstatus til der er fotograferet afkom efter hende som var sunde.
Fawn er gået fra 99 i indeks til 104 med et sikkerhedstal på 0,816 – det er ret flot. Jeg er mega godt tilfreds med denne udvikling. Hendes seneste kuld er også lavet med en fin han der leverer det som jeg ønsker og har et godt indeks faktisk nok et af de bedste i DK. Hendes sidste kuld vil blive med min egen Power som hun allerede har produceret et super fint kuld med 🙂
Canvas har ligeledes hævet sit indeks. Ved kun at parre tæver med godt indeks så han ikke selv har skullet bære det hele, så har han leveret sundt afkom. Jeg er faktisk ret sikker på at han avler bedre end sin far 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-05-07 23:02:472025-05-07 23:02:47Avl eller formering!
Jeg har valgt at skrive et lille indlæg om det at have tæver til parring. Mest fordi jeg oplever lidt usikkerhed omkring det og dels fordi jeg oplever nogle sjove ting, når jeg får tæver til parring.
Hvordan bør sådan en parring egentlig foregå – ja det er der jo ikke lige en drejebog for, men jeg kan fortælle lidt om hvordan jeg syntes det er optimalt for begge parter.
Jeg har i min tid været med til et væld af parringer. Dels fordi jeg har opdrættet i mange år, haft hanhunde der har indgået i avl i mange år og også hjulpet rigtig mange andre, med at få det til at lykkedes. Jeg har også sparret med ufattelige mange kloge opdrættere og dyrlæger og for mig er det et emne der aldrig bliver kedeligt – der opstår så ofte nye oplevelser, som gør en bare en anelse klogere.
En ting kan jeg sige …. Der er sjældent 2 parringer der er ens.
På videoen herover ser I Indy som har en tæve til parring. Denne tæve kom for tidligt. Tæver kommer oftest for tidligt! Det er sådan set også bedre end at komme forsent 🙂 MEN… Indy er fuldstændig ligeglad med hende. Han snuser til hende og så går han. Tæven derimod prøver det bedste hun kan, for at få ham til at parre hende. Det betyder at hun er parrings villig – men ikke parrings klar. Det er to forskellige ting som ofte bliver misforstået.
Tæven her på videoen blev parret 2 dage efter og fik 9 skønne hvalpe.
Men som I kan se, så står tæven fint for Indy – men hun har ikke den rigtige duft der for Indy indikerer at hun er klar, så derfor spilder Indy ikke sit krudt på hende. Men hvis nu jeg havde denne tæve til parring med Paddy f.eks. så ville han have parret denne tæve. Det var der som sådan nok ikke sket så meget ved, da der kun gik 2 dage inden hun havde ægløsning iflg. Indy – men hvis nu hun var kommet 5 dage for tidligt – så kunne vi have risikeret, at hun slet ikke blev drægtig.
Måske ville vi stoppe efter 2 parringer. Så ville vi ikke have ramt ægløsningen, hvis den var kommet 5 dage senere og dermed ville tæven ikke være blevet drægtig eller have født et lille kuld med få hvalpe. Og tro mig der er tæver der ude i det ganske land, der står for hannen med halen helt omme på siden fra dag 9 selvom de først er parringsklar på dag 16. Der er også tæver der står for andre tæver hjemme, ganske tidligt i løbetiden og de kan også snyde en til at tro, at de er klar til parring.
Men hvornår er sådan en tæve klar til parring? Ja det er meget forskelligt. Hvis du skal være helt sikker på det optimale parringstidspunkt – så skal din tæve progesteron måles hos en dyrlæge med speciale i Fertilitet. Det giver det optimale parringstidspunkt og dermed flest hvalpe.
Ofte er det et økonomisk valg ikke at progesteron måle, det er lidt synd da en tæve der er progesteron målt, ofte lægger flere hvalpe end en der ikke er, så hvor er økonomien i det?
Mine hunde bliver sædtestet regelmæssigt for at sikre, at de er fertile. Jeg passer også meget på ikke at indføre kemikalier i deres system, når de parrer tæver, det være sig vaccinationer, ormekur, loppebehandling, antibiotika, steroider eller andet, der kan påvirke deres sædkvalitet.
Du betaler for sund sæd, ikke et kuld hvalpe. Du skal spille din rolle i at få din tæve i ideel stand til at parre sig (hvilket betyder ingen kemikalier for hende) og producere et kuld. Også efter parring er sund fornuft påkrævet. Normal rutine er fint. At sætte hende i kenneler og flyve på ferie er ikke! Eller tage hende med på træninger, er heller ikke en god idé. Stress vil få hende til at reabsorbere hvalpe!
Ægløsning og progesteron måling.
Til progesteronmåling skal du kende den første dag i din tæves løbetid. Jeg vil prøve at anbefale nogen i nærheden af dig, som jeg ved er pålidelig til test. Din lokale dyrlæge kan godt tilbyde denne service, men de har muligvis ikke erfaringen til at få de rigtige resultater!
Der er også billige maskiner på markedet i øjeblikket, som ikke er præcise. Den type maskine, du leder efter, er en AIA-360 Immunoassay Analyzer, men lige så vigtig som maskinen er, at den bliver serviceret og rekalibreret regelmæssigt, og at den person, der betjener maskinen, er i stand til at evaluere resultaterne korrekt. Det kan også være en Speedreader – hvis dyrlægen er dygtig til at analyserer resultatet og ved at der ofte skal parres lidt senere i forhold til værdien.
Ifølge de kloge og de dygtige reproduktions dyrlæger, så starter ægløsningen når progesteron værdien er 5-7 nano gram, det er ofte her at tæven starter med at være parrings villig. Derefter ligger progesteron værdien mellem 10-20 nano gram i den fertile periode, som er den periode hvor hannen vil parre hende. Min erfaring siger at det optimale parringstidspunkt er når progesteronen er 12-18 nano gram. Der kan være 1 dag eller 10 dage imellem en værdi på 5 ng og en værdi på 16 ng. Hos nogle tæver stiger progesteron værdien ganske hurtigt og hos andre går det langsomt.
Det er der så nogen der kløjs lidt i, det der med ægløsning. Når hunden løsner æggene, så skal de modne i 2-3 døgn inden de kan befrugtes. Så når tæven måles til 5,9 ng så er den sjældent klar til parring. Men det sker ikke så ofte, at en tæve ejer kommer kørende med tungen ud af halsen fra Langbortistand og er nærmest helt stresset, for dyrlægen siger at tæven skal parres I DAG. Det korrekte ville være at dyrlægen havde sagt den kan parres fra idag. Det tror jeg faktisk at langt de fleste dyrlæger siger – men tæve ejere høre noget andet.
Vi ved at hanhundens sæd kan leve i tæven i optil 6 døgn og i alle tilfælde i 2 døgn. Så skulle hanhunden finde på at parre tæven tidligt i ægløsningen, så går det ofte fint. Tæven på ovenstående video var en af den slags tæver. Progesteron målt til 5,9 – blev først parret 2 dage senere og der var Progesteron værdien 17.4 ng. målt i Danmark. Og der sagde min hanhund JA TAK – hende vil jeg gerne parre. Fødte 9 hvalpe 62 dage efter parring. Denne tæve steg ganske hurtigt i Progesteron værdi – andre tæver kan være mange dage om at stige til denne værdi.
Men det er lidt stressende for hvordan ved man at hanhunden har styr på det ?? Jo ser du – jeg har kun mødt 2 typer hanhunde – dem der parre uanset og så dem der kun parre når det er tid. Og dog! Jeg har også mødt en tredje type og det er næsten den værste …. ! Det er ham der har styr på det helt rigtige parringstidspunk, men parre af ren ivrighed fordi der kommer en tæve ind af døren. Først bagefter finder han ud af at den tæve slet ikke er klar og så nægter han at kigge på hende de næste 2-6 dage. For så pludselig at blive helt vild i varmen og parre løs. Og hvordan forklarer man lige en tæve ejer det…..?
Det korte og det lange er – hvis din tæve står og lægger hale til siden, er det ikke ensbetydende med at hun er parringsklar. Hun er derimod parringsvillig og det er godt – men det betyder ikke at det er korrekt tidspunkt for parring.
Er du heldig at have både hanner og tæver som jeg, så kan du, hvis du kun har en tæve i løbetid, “måle” progesteron på dine hanner – de vil nemlig være helt vilde i varmen når hun er klar til parring. Men det kræver at du kender forskellen på attituden hos dine hanner.
Jeg er som bekendt lidt nørded, så jeg skriver lidt ned både omkring tæven og om hannernes opførsel på tævens første 3-4 løbetider. Altså når tæven er ung og ikke skal parres. Det er nemlig ganske brugbart, hvis det viser sig at den har kvalitet til at indgå i avl. Så kan jeg se hvornår hannerne var Crazy – var det på dag 11 eller 14 eller 16. Hvordan så hendes blødning ud – hvornår blev blodet lyst og tyndt var det på dag 12 eller ? Altsammen nyttig information at have på 2-3 løbetider – inden en parring.
Hvordan skal selve parringen foregå?
For det første er det ikke et tilløbsstykke med hele familien der står og glor på. At parre sig er en privat sag også for hunde. Helst i så rolige omgivelser som muligt og med hanhunden under kontrol. Parring foregår altid hos hanhunden. Han er på hjemmebane i trygge omgivelser og kan, indtil han har styr på div. ægløsningsdufte, være lidt for voldsom i sin kontakt til tæven. Tæven derimod er på udebane, måske er det hendes første parring og hun er ikke i trygge omgivelser, hvis hun selv skal sige det. Hos os bor der 10 hunde og der er dufte af tæver og hanner og det kan være lidt tryggende for tæven. Derfor ønsker jeg at selve introduktionen af han og tæve, skal foregå stille og roligt. Så mine hanner er altid i snor i starten og det er tæven der bestemmer tempoet.
Jeg syntes det fungere rigtig godt med denne plan, så jeg prøver altid at få tæve ejeren til at være med på den.
Tæven får lov at løbe lidt fri på et anvist område og få tisset af og blive tryg ved omgivelserne.
Jeg henter hanhunden og har ham i snor, når jeg går ud til tæven
Jeg lader tæven tage kontakten til hanhunden og hvis hanhunden spiller lidt for smart, så dæmper jeg ham ved at bede ham om at skrue ned for charmen.
Jeg venter til tæven har lyst til at hilse på ham og til jeg har en fornemmelse af tæven.
Tid er ofte en vigtig faktor – en parring sker ikke bare, vi skylder hundene at give dem tid.
Når tæven er tryg ved min hanhund og evt. lægger op til leg så slipper jeg ham langsomt. I starten af deres leg lader jeg snoren blive på ham, så jeg kan kontrollere at han ikke bliver for voldsom.
Herefter kan det udvikle sig stille og roligt til vi har en parring, en af de kommende dage. Forvent ikke parring første dag.
Så når du kommer med din tæve til parring så enten sig til hanhundeejeren hvordan du ønsker det skal foregå – hvis du har ønsker til det – for du kender din tæve bedst eller gå med ovenstående plan den virker rigtig godt.
Når du ankommer til hanhundeejerens matrikel.
Mød op med en velsoigneret og luftet tæve. Det er SÅ uhøfligt at tæven starter med at skide straks den kommer ud af bilen. Hvis det sker samler du op og undskylder 🙂
Lad være med at lukke din hund ud af bilen og lad den løbe frit omkring. Din tæve afsætter duft overalt og den er løbsk, så det kan være uhensigtsmæssigt for dem der bor der.
Lad tæven blive i bilen til du har sagt goddag og du og hanhundeejeren har aftalt hvordan tingene skal foregå. Mange har et bestemt sted på matriklen at hannen parre, respekter sådanne regler.
Hvis din tæve skal bo hos hanhunden under parringen – så medbring foder og evt. et tæppe, så hun har noget der er trygt og dufter hjemligt. Sørg for at der er lavet en aftale om et sådan ophold på forhånd og spørg ind til evt. gebyr for opholdet.
På denne måde kommer I begge ordentligt ind på hinanden og viser respekt for hinanden og det giver god stemning. Parringer kan give livslange venskaber så værn om det :-)
Når så de to hunde har hilst på hinanden så starter der en lille leg. De løber lidt rundt og hanhunden prøver om tæven er klar og det gør han ved at lægge hovedet over rykken på hende. Dutte med snuden på siden af hende, så han nærmest skubber til hende. Så løber og leger de lidt igen og sådan kan det blive ved i nogen tid.
Billederne herover viser et fint forspil og god kemi mellem han og tæve. Jeg syntes det er vigtigt at tæve og han får tid til at lege og se hinanden an. Jeg står altid selv og small talker lidt med tæve ejeren eller hvis jeg er alene om parringen, så kigger jeg på min telefon eller samler høm høm op eller andet, så hundene ikke føler sig overbegloet. Nogle hunde tror nærmest at der er noget galt, fordi vi står og stirre på dem 🙂
https://www.youtube.com/watch?v=lvFkCGqCvYY
Videoen her viser Castlemans Syrian alias Indy. Han er en virkelig gentleman og spørger hellere 2 gange for meget end en gang for lidt. Først leger han med tæven og det har de gjort et stykke tid, inden jeg filmede. Men jeg syntes denne film viser så fint, når hannen respekterer tæven og ikke bare springer på. Mange tæver bliver forskrækket når hannen springer på ryggen af dem – de er ikke vant til at have en hund på ryggen og de unge tæver aner ikke, hvad der skal foregå – så giv dem endelig lidt tid.
Selve parringen
Når hannen springer op på tæven – og tæven står stille og tager imod ham – så bruger han lidt forsøg på at ramme rigtigt. Når han rammet rigtigt så bliver hans parringsbevægelser meget intense og du vil kunne se at han kommer meget tæt ind mod tæven og nærmest står på tæer. Så er han der og så er det vigtigt at tæven bliver stående stille. Hvis hun skal støttes i at stå stille, så går jeg til hende forfra, og roser dæmpet så begge hunde ved at alt er fint. Jeg støtter hende med en flad hånd på bringen og udstrakt arm, så jeg giver hannen plads. Jeg må ikke “fylde” henover tæven – for det syntes hanhundene ofte er intimiderende, hvis vi kommer for tæt på og så hopper han ned. Så hjælp så diskret og roligt som muligt.
Billede 1 og 2 der arbejder Indy på at ramme rigtigt og på billede 3 har han ramt rigtigt og det ses tydeligt at han nærmest står på tæer for at komme ordentlig ind under tæven.
Der skal 2 til en tango
Hvis tæven ikke vil stå stille – så er du nød til at støtte hende så hun står stille – det er umuligt at parre en tæve, som vandre rundt og det er der faktisk mange tæver der gør. Igen hjælpen skal være så minimal som mulig og så rolig som muligt. Der er mange både tæver og hanner, der ikke bryder sig om at man kommer tæt på dem i parringsakten. Jeg forsøger at vende mine hanner til, at jeg kan være tæt på – men det betyder ikke at fremmede kan gå tæt på dem og derfor er jeg næsten altid den der stepper ind og hjælper, med mindre tæveejeren er en erfaren opdrætter, som selv har god fornemmelse af tæve og han. Jeg oplever ikke så sjældent at tæve ejeren lægger alt ansvar for en parring over på hanhunden. Der skal to til at få en parring til at lykkedes og tæven spiller en stor rolle her. Hvis din tæve er sur og knurre eller bider efter hanhunden, så forvent ikke at han bliver ved med at syntes, at han skal forsøge at parre hende. Det samme hvis hun vrider sig fri hver gang han springer op på hende.
De blive hanhunde forsøger at parre men hvis tæven ikke deltager så trækker de sig. En tæve der villigt lader sig parre – hun synker lidt ned i forparten – skyder rumpen op mod hanhunden og står stille, når hanhunden springer på og hun står i denne stilling for at hjælpe hannen med at ramme rigtigt og når han rammer står hun stille til han er svulmet og klar til at vende rundt.
Skal de hænge sammen og hvor længe?
Nej de skal ikke hænge sammen. Der er mange, så kaldte kaninparringer, hvor hannen bare trænger ind i tæven og gimper løs. Bedst som de skal til at vende rundt, så glider han ud af hende. Det kan der være flere årsager til. Hvis tæven er kommet lidt for tidligt og hannen alligevel har valgt at parre hende, så kan det være årsagen til, at han ikke kan låse i hende. De skal nemlig begge tage del i den låsning 🙂 Der er også eksempler på både hanner og tæver der ikke kan låse, eller på kombinationer af han/tæve, der ikke kan låse. Jeg har to gange fået parret tæver med hanner, hvor de ikke hang sammen og fået flotte kuld hvalpe. Så vær ikke så bekymret for det – hvis bare han er trængt ind i hende og har været der i nogle sekunder, så kan sæden være leveret! Derfor skal du også være opmærksom på, at du ikke kan skifte han på din tæve, hvis først hannen har været trængt ind i tæven.
Hvor længe hænger de sammen….. ja jeg plejer at sige 🙂 Hvis solen skinner og vejret er skønt så hænger de i 15-20 minutter. Hvis det pis øs regner og blæser og er koldt så hænger de i 40-50 minutter 🙂 Det har selvfølgelig ikke en pind med vejret at gøre…. det føles bare uendeligt hvis vejret er dårligt 🙂 De hænger så længe som det passer dem og 5 minutter er ikke ringere eller bedre end 40 minutter. Der er ingen statistik der viser, at der kommer flere hvalpe nu længere de hænger.
Min erfaring siger dog at de ofte hænger længere, når tidspunktet er helt rigtigt.
Den hurtige!
Nogle gange så sker en parring virkelig hurtigt. Det er somregel de parringer der ikke er planlagt 🙂 de såkaldte “tyvparringer”. Jeg har haft et par stykker af dem. To gange har jeg givet tæven en sprøjte så den ikke fik hvalpe. Begge gange har det skabt rod i tævens hormonbalance og taget lang tid inden hun kom i løbetid igen. Jeg giver kun en indsprøjtning hvis tæven er for ung eller gammel til at få hvalpe eller hvis det er en indavls parring. I alle andre tilfælde lader jeg kuldet blive til og ofte med rette – da kombinationen er fin. Men….der findes også hurtige parring der er planlagte!
Jeg har haft tæver på besøg som dårligt er nået hen på græsset før der var gevindst. Det har ofte været tæver der er progesteron målt til korrekt værdi, er blevet parret før, altså en erfaren tæve og hvor hannen har kunnet lugte på lang afstand at tæven var klar. Disse parringer er ikke de hyppigste, men de sker og det er super dejligt og nemt.
Statistisk målt på egne hanner – kommer der flest hvalpe på de parringer, hvor tæven ankommer med en progesteron værdi på 10-18ng. Det er derfor jeg altid spørger til progesteron værdien.
Jeg har dog langt flest tæver til parring der ikke er progesteron målt. Der kan også være tæver, der er progesteron målt og alligevel lægger et lille kuld – men de tæver er ofte tæver der ikke er ret fertile og generelt lægger små kuld. Personligt laver jeg næsten altid progesteronmåling. Prisen for en progesteronmåling opvejes længe, hvis jeg får blot 1 hvalpe ekstra og ingen bøvl med at køre frem og tilbage til hanhunden, for parringer der ikke lykkedes de første gange 🙂
Hvor mange parringer!
Ja som tidligere nævnt, så ved vi at sæden lever i op mod 6 døgn i tæven. Rammer du det rette tidspunkt så behøver tæven kun 1 parring. Når jeg parre mine tæver så gør jeg det med så få parringer som muligt. Hvorfor så det…. Ja det er bl.a. fordi der ved hver eneste parring er en risiko for en infektion. Men det er mest i lyset af at 1 parring er nok. I 2021 havde jeg 2 kuld, hvor jeg kun havde 1 parring. Punktum blev parret en gang med Cracker og hendes progesteron værdi var 11,9 og hun fik 10 hvalpe hvor af de 8 levede. Twitter blev parret forsent med Paddy – ingen progesteron måling øv hvor ville jeg ønske at jeg havde taget en – hun fik 3 hvalpe. Twitter havde det man kalder en hvid løbetid – hvor hun ikke blødte i starten af løbetiden. Da Paddy så var interesseret i hende allerede på dag 7 så blev jeg lidt forvirret og tænkte at det var en anden tæve han reagerede på, som også var til parring. Men Paddy havde ret og jeg skulle have progesteron målt, da jeg blev i tvivl. Så selv en gammel rotte som jeg kan snydes 🙂
Normalt laver jeg 2 parringer og altid med 1 dag imellem. Der er ingen værdi i at parre 3 dage i streg med den kendskab vi har til sædens levetid. En tysk opdrætter og hanhunde ejer var en gang helt i panik fordi jeg ville lade gå 1 dag mellem parringerne. Hun spurgte mig – hvad nu hvis hun ikke vil lade sig parre på onsdag (det var mandag og jeg ville komme igen onsdag), ja så er det fordi det var mandag der var den rigtige dag, svarede jeg. Tæven ville ikke lade sig parre onsdag – så jeg kørte hjem igen og fik 12 hvalpe, 60 dage fra parring. Det sidste billede er af den omtalte tæve – hun hed Brown Hunt’s Pasta og er farmor til vores lille nye Smilla efter Brown Hunt’s Tony.
Parringen vil ikke lykkedes! Ja sådan kan det gå ind imellem. Det kan der være flere årsager til, men oftes er det tæven som er utryg ved hanhunden eller utryg ved situationen. Hvis tidspunktet er rigtigt og tæven ikke vil/tør lade sig parre så insiminerer jeg tæven OGSÅ hvis det er første gang hun skal parres. Jeg syntes det er helt uproblematisk og jeg kan ikke se et eneste argument for ikke at insiminerer. Jeg har selv 2 tæver som er insimineret på deres første parringer og efterfølgende har de ladet sig parre helt naturligt og uden nogen former for problemer.
I Tyskland er det ikke tilladt at insiminerer tæver på deres første parring. Tyskerne mener at det er vigtigt at tæven villigt lader sig parre ellers skal den ikke bruges i avl. Det resulterer i at mange tæver bliver “tvangs-parret” hvilket giver traumer i forhold til parring resten af livet. I hesteverden bliver alle hopper ifolet kunstigt – på nær fuldblod og islænder og måske et par stykker mere – men langt største parten bliver ifolet kunstigt og det har ikke gjort avlen ringere. I antalsmæssigt små hunderacer hvor avlsmaterialet på verdensplan er lille – der insiminerer vi også ofte tæverne med sæd fra langbortistand. Stadig helt ukompliceret.
Så vær ikke så insiminations forskrækket, det har ingen betydning – jo måske har det den vigtigste betydning – tæven bliver drægtig med den tiltænkte han og hun bliver mor 🙂
Lad være med at bøvle med parringen for længe, hvis I ved at tidspunktet er rigtigt. Husk på at tævens progesteron værdi kan stige ganske hurtigt, så måske er vinduet kun åbent i 1-2 dage. Så hellere insiminerer og så prøv at parre naturligt i dagene efter. Så kan alle slappe lidt mere af, for der er lagt en portion sæd i tæven, så vi går ikke over tiden. Heller insiminerer i god tid og så få en naturlig parring 2 dage efter, end at insiminere på slutningen og få 1 hvalp eller slet ingen hvalpe.
Maybe skulle være gået i løbetid i februar – der var der gået 6 måneder fra hendes løbetid i August 2024 som var hendes første løbetid 13 månder gammel. Nu er hun endelig gået i løbetid godt 8,5 måned er hun gået imellem sine løbetider. Politikerne i DK har jo vedtaget nye love angående avl af hunde og en af disse love er at tæver tidligst må parres når de er 24 måneder altså 2 år gamle – det er sådan set fint – men også lidt fjollet at det er SÅ strikst.
Det korte og det lange er at hvis ikke vi havde fået nye love på dette punkt så ville jeg nok have parret hende nu hvor hun er 22 måneder gammel men det er no go. Så derfor parres hun først når hun løber igen omkring december hvis hun også denne gang går 8 måneder imellem 🙂
Så derfor er hvalpeplanerne ændret lidt her i huset. Fawn skal have 1 kuld mere og det kuld vælger jeg at lave på hendes næste løbetid. Så får hun to kuld på to af hinanden følgende løbetider – hvilket jeg syntes er klogt når det er hendes sidste kuld, for så får hun sidste kuld bare 6 år gammel og dermed stadig frisk og stærk i kroppen. Herefter skal hun være jagthund hos os resten af livet og jeg elsker at have hende i mit opsamlings team – hun er pisse ulydig men hun bringer fugle og sådan en hund har jeg brug for når jeg er på opsamling, så jeg kan frede Power og Smilla lidt 🙂
Smilla parres i juni og jeg håber ikke at Fawn og Smilla løber samtidigt – men vi får se så må vi tage den derfra 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-04-16 00:03:352025-04-16 00:03:35Maybe er gået i løbetid – men….
Jeg hygger mig max med træningen af de små S’er – Smilla, Sam og Spicy som alle 3 er super kvikke – sagde den ikke særligt objektive opdrætter ha ha !
Vi klikker træner på livet løs og egentlig er det lidt fjollet at jeg klikker træner Sam og Smilla for hverken Ragnhild eller Eva klikker træner så hvalpene kommer aldrig i mål med øvelserne men om ikke andet så bliver jeg dygtigere til at træne hvalpe på den måde der fungere bedst for mig. Det er også godt for hvalpene at få lidt alene tid med mig så på den måde har det flere formål.
I Påsken skal vi en tur til byen og gå lidt tur på torvet i Brædstrup og vi skal i legeland sammen med nogle af de andre fra kuldet. Snuden hvalpeland er et sted hvor hvalpene kan leget og samtidigt styrke deres motorik så de får lidt på alle sanserne – det glæder jeg mig til at de skal opleve.
I morgen – på min fødselsdag jøsses, hvad tænkte jeg på – der skal vi til Key2balance og have hvalpene mærket igennem for diverse skævheder og have dem rettet, således at de kan vokse sig sunde og fine. Det er også en god oplevelse for dem at en fremmed undersøger og arbejder med deres krop – første øvelse i at lade sig håndterer og lade sig behandle.
I skrivende stund er jeg i gang med forberedelse af en træningsweekend jeg skal holde i Finland den 3. & 4. Maj. Jeg har aldrig været i Finland, så jeg har forberedt mig på sne og kulde, for det er der stadig i maj. Det er et større arrangement og vi er forskellige instruktører på fra forskellige lande, så det bliver spændende at møde andre og få talt om træning. Vi får desværre nok ikke set hinanden optræde – men gode samtaler om træning kan også noget.
Jeg er så heldig at få en gruppe unghunde og for de som kender mig er det min favorit gruppe. Jeg elsker at træne de unge hunde og jeg tør godt at sige at det er jeg faktisk god til, på den selv fede måde 🙂 Det bliver en kæmpe oplevelse og den blev ikke mindre af at jeg kunne se, at der er børnebørn af Indy og et afkom af Power i min gruppe. Verden er lille ♥
I uge 20 også i Maj måned, skal jeg en hel uge til Norge for selv at blive pisket igennem. Jeg forsøger at træne 1-2 gange om året for Mark Demaine og sidste år var jeg heldig at komme med på denne uge i Norge hos Lena og Kristian. Det var en virkelig god uge med det smukkeste terræn og skønne mennesker og fine hunde. Så jeg glæder mig til igen i år at få 4 hele dage med træning. Jeg har lidt forskellige hunde med – fordi hundene ikke er vigtige på denne træning – da vi udelukkende skal arbejde med min handling af hundene, på forskellige opgaver – så det er mig der er på træning og hundene skaber blot situationerne, så jeg kan blive bedre ♥
DU = Dommerudvalget i Dansk Retriever Klub tager også lidt af min tid – det er vildt spændende arbejde. Jeg sidder som brugerrepræsentant i DU. Det betyder at jeg er den du som bruger kan kontakte og spørge om råd eller mere konkretet spørgsmål som du ønsker at jeg går videre med i DU. Jeg syntes det er fantastisk at kunne give noget tilbage til DRK, som jeg har utrolig stor glæde af og har så mange fine oplevelser i. I skrivende stund er en af opgaverne bl.a. at lave et kodeks for dommerne – ja det er korrekt at det er noget med god opførsel og bare rolig det er ikke lagt i mine hænder ha ha! Men det er altid godt at have en rette snor for hvordan vi skal agerer i forskellige situationer.
Når jeg træder ind i et udvalg i DRK bliver jeg altid så overrasket over, alt det der arbejdes med i klubben og som ikke er “synligt” for medlemmerne. Jeg er den der i DU skriver referater og sørger for at de kommer på DRK’s hjemmeside. Det er faktisk ikke nogen let opgave, fordi vi ofte arbejder med lidt følsomme ting, som kan være svære at beskrive i et referat. Samtidigt vil vi i DU gerne synliggøre arbejdet, af flere årsager. Både for at der er gennemsigtighed for medlemmerne, men også for at medlemmerne kan se, hvad der arbejdes med i udvalgene og vi dermed kan skabe interesse, for det frivillige arbejde.
I søndags var Power og jeg i øvrigt på Mocktrail på det skønneste område i Skals. Det var en virkelig fin Mocktrail og Power havde 3 rigtig fine dirigeringer og 1 markering. 5 dummy blev desværre lidt uheldig for os – jeg kunne ikke få ham til at gå langt nok op i vinden til venstre – så der sluttede dagen for os og 3 andre da dommeren samlede dummy’en op. Men vi havde en fed dag og vi nød det i fulde drag 🙂
I dag bliver hvalpene 7 uger gamle og det er så sidste uge med klicken for de 4 af hvalpene, som rejser ud i deres forhåbentlige forever hjem, på torsdag i næste uge. De to der skal til henholdsvis Norge og Sverige bliver her lidt endnu og det gør min egen fine tæve også. Hun hedder Spicy og ligner sin mor på en prik både i udseende og være måde – så må vi se om jeg får formet hende rigtigt 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-03-20 00:32:402025-03-20 00:54:47Finland & Norge
Hvalpene er nu blevet 6 uger gamle og er placeret i forhold til ejere. Det er for mig et lidt specielt kuld dette kuld – mest fordi jeg har tvivlet sådan i forbindelse med valget af hanhund. Da jeg endelig landede den beslutning var jeg helt rolig inden i ♥ Så skulle jeg vælge tæve hvalp og normalt tager jeg ALTID den bedst konstrueret i kuldet – fordi jeg tror på kombinationen og vil have en så godt konstrueret hund som muligt. MEN denne gang har jeg afviget totalt fra min ellers ret principfaste beslutning om at tage den bedst konstruerede. Den tæve med Orange halsbånd gik virkelig hårdt i hjertet på mig – for hun er en tro kopi af sin mor Fawn – hun er stædig, sjov, energisk og udfordrende ….. så hun må bare blive her ♥
Det viste sig at denne beslutning gjorde både Eva og Sandra glade for så fik de den hvalp i kuldet de helst ville have 🙂
Sandra skal have den røde tæve som skal kaldes Noddles og på stamtavlen hedder Spicy ♥ Eva skal have den pink tæve som skal hedde Smilla både på stamtavlen og i det virkelige liv ♥
Drengene har været noget lettere at placere. De er alle 4 virkelig velafbalanceret og meget sociale. Karl skal have ny schweisshund så jeg skulle finde den med begge ben i næsen. Efter det første miljøskifte var der faktisk ingen tvivl i mit sind. Det skulle være den lime eller den grå. De næste dage viste så en virkelig fin udvikling der gjorde at jeg landede på den lime til Karl så den Lime bliver nu omtalt som Sako ♥
Lotte har måske en intuition som er helt rigtig for hun havde forelsket sig i den lyseblå og det var bare et godt valg så det pillede jeg ikke ved. Han hedder Shadow på stamtavlen med skal kaldes Sofus ♥
Anne skulle jeg helst finde en ny Kosmo til og den lille grå er absolut ham der kommer tættest på – selvom det er umuligt at finde en ny Kosmo så har han en hel del der peger i den retning. Så Spike hedder han på stamtavlen – men jeg kalder ham ikke det navn da jeg tror at Dan vil kalde ham Schultzzz 🙂 ♥
Ragnhild skulle have en godt konstrueret hund der kan holde til at give den gas i de norske bakker – så det var meget let for mig. Selv om alle han hvalpene var virkelig nydelige så var den Blå lige lidt bedre end de 3 andre på konstruktionen. Han bliver en fin hund og han skal hedde Sam ♥
I morgen kommer Camilla fra Hundefoto.nu og skal fotograferer hvalpene. Det er umuligt for mig at fotograferer dem selv da de klæber til mig så jeg ikke kan få dem ud på afstand og så har jeg også lidt ønsker til min hjemmeside, så det bliver fint med lidt nye billeder.
I eftermiddag havde jeg hvalpene med på tur for første gang – de var med en tur oppe i skoven og lege på stammer og i de mange efterårsblade der ligger i et tykt lag. Jeg glemte min telefon og da jeg opdagede det havde jeg taget hvalpene ud – så da blev det tur uden billeder – altså – jeg må tage mig sammen 🙂
De er virkelig søde og jeg nyder sådan at have dem omkring mig og at der kun er 7 hvalpe. Det er et perfekt kuld – men jeg er jo heller slet ikke farvet 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-03-16 21:32:432025-03-16 21:37:50Hvalpene er valgt ud!
I Weekenden den 8. og 9. marts var både Smilla og Canvas deltagere på Diamond Cup. Det var den anden udtagelse til IWT og hele 27 hold var til start. Virkelig dejligt med så stor opbakning til disse hold WT som er virkelig sjove at deltage på, hvis altså I spørger mig 🙂 Vi stillede hold med Keld Jørgensen og Lochiness Baba O’reilly – så det var 2 Indy børn og Smilla 🙂
Lørdag var der 4 poster hvor af de 3 var hold poster og den ene var en individuel post. Smilla og jeg var virkelig det svage led hele lørdagen. Vi kunne ligesom ikke finde rytmen og jeg blev ved med at bedømme afstandene for korte og Smilla glippede Post 4 med at gå en virkelig flot linje direkte til området og så søge som en gal uden at finde dummy’en – hmm virkelig ikke smart.
Men på post 2 gik det da helt galt og jeg måtte for første gang i mit liv – Gå the walk of shame, hvilket betyder at man går ud og henter sin hund fordi bæstet ikke er kontakt bar….!!!
Godt at det var sidste post for der var jeg godt nok rystet og også lidt forundret over at vi havde været SÅ ringe…!
Canvas gik en virkelig fin prøve indtil post 2 – så gik det galt for ham… af en eller anden årsag ville han ikke springe hegnet – måske fordi det var et nethegn og det har han virkelig dårlig erfaring med. Han bliver vildt ulydig på dirigeringen så Tommy ender på 2 x 0 lige som mig og Smilla – det var ikke den bedste slutning på dagen. Godt Keld og Reiley bestod på vores hold så det ikke var den rene ynk.
Tommy og jeg besluttede at køre hjem til hvalpene og så tog vi lige en lille træningsrunde hver isæt. Tommy og Canvas hoppede hegn og Smilla og jeg trænede hjemkald med belønningslegetøj.
Søndag er igen en dag med 4 poster, 3 holdposter og 1 individuel. Vi startede på post 7 som var en Walk up med markering til højre for os og hvor hundene skulle over 2 kanaler og igennem et lidt ruff terræn. Fineste Reiley lagde ud og startede med at forsøge at springe den første kanal men lander uheldigt – da han fortsætter ud igennem det noget uvejsomme terræn falder han og slår en kolbøtte og er tydeligt halt men fortsætter af sig selv mod markeringen – men så vil han ikke krydse den sidste kanal og bliver kaldt hjem. Tommy og Canvas løser opgaven istedet og det går fint. Smilla og jeg får den næste markering og den løser hun virkelig fint. Herefter får vi alle en dirigering til samme område og alle hundene løser det fint – men Reiley løber en kæmpe omvej hjem for at undgå kanalerne og er tydeligt halt da han kommer ind med dummy’en. Keld beslutter at trække ham fra prøven og det er fuldt forståeligt.
De efterfølgende poster går rigtig fint for os og Tommy består med Canvas og jeg består med Smilla og slutter som 6. vinder i et virkelig stærkt felt af 81 hunde – det var jeg virkelig godt tilfreds med efter at lørdagen var så ringe for os.
Diamond Cup er nok en af de bedste hold WT’er jeg nogensinde har deltaget på. Alt var bare top dollar. Virkelig fine og løsbare opgaver, super dygtige dommere, fantastiske hjælpere og ikke mindst det mest fantastiske terræn. Tusinde tak til Flemming Nøhr, Henriette Schausen og Filip Stentoft for et utrolig flot arrangement hvor alt bare gik op i en højere enhed. Det var virkelig en fantastisk weekend.
Med den indsats blev det ikke IWT for os i år – men jeg er fortrøstningsfuld og villig til at prøve igen i de kommende år – for det er SÅ sjovt at starte hold konkurrencer. Næste gang skal vi dog være noget flittigere med at få trænet ellers giver det ingen mening at deltage 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-03-15 01:02:002025-03-15 01:02:00Diamond Cup
Hvalpene er nu blevet 5 uger gamle og de er flyttet ned i kennelen idag. De var lykkelige over alt den plads og de susede rundt i det skønne vejr og prøvede alle deres nye legesager. Det er så herligt at kigge på dem så jeg tilbragte 3 timer i solen med dem i dag og det var luksus for sjælen.
I weekenden står den på Diamond Cup, så jeg har trænet myre flittigt med Smilla men jeg syntes ikke vi er klar til dette niveau. Hun tøver stadig på visse anvisninger og det nager mig lidt. Tommy og jeg trænede her til aften og Power gik nærmest dobbelt så godt som Smilla – så måske skulle jeg have satset det hele og taget ham med istedet 🙂
Lille Canvas trold har haft travlt i disse uger – han har parret lidt tæver og i weekenden kommer der en fin tæve fra Norge til parring – Heldigvis er han altid upåvirket af parringer, så det går fint at stille ham på Diamond Cup og parre tæve om eftermiddag 🙂
Indy var hos dyrlægen tirsdag og fik Librela insprøjtning for gigten i hans forpoter – så må vi se om det kan hjælpe ham bedre en Onsior. Jeg syntes der er en klar bedring idag – så jeg håber at min fine gamle dreng, ikke skal have ondt i de poter.
Fawn nyder sine hvalpe i fulde drag. Hun elsker dem – MEN nu er mælkebare skisme lukket – hun vil ikke have at de dier hende og det kan jeg sådan set godt forstå – de er voldsomme.
I weekenden kommer Suzanne og passer bæsterne så de er i de bedste hænder.
Tommy har mega travlt med at sætte det rækkehus i stand som vi har købt til hans mor. Selvom vi har folk på til at lave det meste så har Tommy knoklet med at pille gamle fliser ned og fjerne det affald det gav, så der nu er klar til muren der kommer imorgen. I næste uge kommer der maler – da vi har besluttet at fjerne alt tapet og sætte nyt op, male kan vi selv klare. Senere kommer der en gulvmand og ordner trægulvet i stuen. Jo jo vi keder os ikke – men det bliver mega godt når det er færdigt og Esther kan flytte ind – det glæder vi os til.
Bedste Marlene Birkebæk kom forbi i går aftes så vi fik fotograferet hvalpene på et bord. Dette kuld har virkelig givet mig mange spekulationer – og højst sandsynligt uden grund. Først var jeg virkelig i tvivl om avlspartneren til Fawn og nu er jeg i tvivl om valget af hvalp 🙂 Totalt Crazy fordi jeg altid plejer at være totalt afklaret men denne gang er jeg i tvivl så den næste uge må vise mig vejen ♥
I denne uge har jeg igen trænet sider med Power, Smilla og Canvas, Maybe. Trænet lange venstre og lange højre. Jeg har nu poleret og poleret på denne øvelse og jeg ser en markant bedring hos drengene – og ingen bedring hos pigerne. Virkelig mærkeligt… både Smilla og Maybe tøver og skal have kommandoen flere gange på de lange afstande – drengene bare går afsted med stor overbevisning. Jeg undres stadig over den forskel der er på hundene og deres læring. Tæverne er inde i en periode hvor hormonerne står lidt højt i kroppen. Smilla har været i løbetid for en måned siden og jeg går og venter at Maybe kan løbe når som helst. Ikke at det er en undskyldning men det kan være en forklaring på at de mangler fokus og koncentration.
Power rykker så vildt i denne tid og jeg nyder virkelig at træne med ham. Jeg må mere ud og træne med andre og på andre terræner for jeg kan ikke længere udfordre ham nok her hjemme. Han skal have mere press fra andre hunde og på ukendte terræner. Savner min onsdags træning hos Trond /HuntingMate.
Per Kejlstrup og jeg er begyndt at mødes om fredagen for at træne sammen med Vitus og Power. De første gange har vi været her men næste gang skal Per lægge terræn og oplæg til så det bliver godt at komme væk hjemmefra. Jeg nyder virkelig at træne Power som konstant udfordre mig på min tilgang til træningen – det er lidt fedt når tingene lykkes efter at have grublet og arbejdet med løsninger på træningsopgaver der passer til Power. Han er helt forskellig fra mine andre hunde, som er hårdt gående og Power er mere layedback og cool – og tåler ikke mange gentagelser – til gengæld lærer han utrolig hurtigt så han behøver ikke mange gentagelser 🙂
Hvalpene vokser helt vildt. De er så søde og sjove lige nu. De har fået tænder, men er ikke begyndt at bide endnu så jeg nyder at sidde i hvalpekassen og hygge med dem. De er så søde når de kommer hen til mig og genkender min lugt og logre med deres små haler ♥
Ragnhild fra Norge, som skal have en af hannerne, er på besøg i denne weekend. I morgen kommer Sandra fra Tyskland og skal hygge lidt med hvalpene og så kommer Lone og Karl samt Lotte i næste uge – så der er run på 🙂
Idag har vi trænet med Boye, Trond og Jonas og fuck altså hvor er de dygtige – de er konstant 8 point foran os på de fleste af opgaverne. Vi får tilsyneladende ikke trænet nok, selvom jeg syntes at jeg prøver at få trænet hver dag og også træner Tommy’s hund Canvas – så er det svært når jeg meste træner hundene alene. Så får jeg mest poleret på de forskellige discipliner men jeg får ikke øvet mig nok i at vurdere opgaver og terræn, så handler jeg bare for dårligt. Mit syn er virkelig også blevet ringere de seneste år – så jeg går og overvejer om jeg skal få opereret mine øjne.
Omvendt så er der også forskel på at have 4 hunde at træne eller have 1 hund som de har – der vil uvilkårligt blive lagt mere energi i den ene hund – end jeg får lagt i mine 4 – så jeg tror egentlig ikke jeg gør det så ringe – det er bare svært at nå nok – når der er 4 stk.
På mandag får vi nøglerne til det rækkehus vi har købt som Tommy’s mor skal flytte ind i om ca. en måned. Vi glæder os til at få skiftet vinduer og sat fliser op og få malet så det kan bliver fint til Ester, som glæder sig til at flytte over på den anden side at P-pladsen 🙂 Men der bliver lige lidt arbejde den næste måneds tid med Hvalpe og hus renovering men mon ikke det går alt sammen.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-02-22 23:36:382025-02-22 23:36:45Lidt af hvert
Sorry, så gik der lige 10 dage uden en opdatering.
Fawn har født et skønt kuld hvalpe på totalt 8 store flotte hvalpe – men kun de 7 var levende. Så nu ligger der 4 sorte hanner, 1 sort tæve og 2 gule tæver og alle er SOLGT!
Det er et virkelig dejligt kuld. Dejligt fordi jeg de seneste mange kuld har haft store kuld – så nu er det SÅ dejligt med en normal størrelse kuld. Der er totalt ro fordi alle er mætte og tilfredse. Fawn er super frisk fordi kuldet ikke dræner hende totalt for energi. Der er utrolig rent og pænt i kassen hele tiden. Jeg sover om natten uden at blive forstyrret – whats not to like 🙂 Flere af den slags kuld JA TAK!
Det er et S-kuld så hvalpene skal hedde navne med S. Jeg lader normalt altid mine hvalpekøbere bestemme navnene på hvalpene, men de senere år er jeg blevet lidt sensitiv på valget af navn sorry. Så hvis det er et godt navn hvalpekøberen ønsker så får de det – hvis det er et navn jeg har det lidt svært med så spørger jeg pænt om vi kan nøjes med at kalde hvalpen navnet og jeg så skriver noget andet på stamtavlen 🙂
Stakkels Lotte løb lige ind i sådan en navne mur, men forstod straks hvad der rørte sig 🙂 Tak Lotte ♥ Så en af drengene skal hedde Shadow på stamtavlen som Lotte bestemte, men kaldes Sofus 🙂 Tak for din forståelse Lotte – jeg beklager men jeg er lidt skør med nogen ting 🙂
Karls hanhund skal hedde Sako, Ragnhild svæver mellem Seeker (fedt navn), Sam og Sarves, Anne svæver mellem Spike, Silas og Ups husker ikke det sidste, Tæverne er straks værre for der ligger jeg jo som mega stopklods. Eva vil gerne have Smilla hvis den bliver sort og Saffran hvis den bliver gul. Sandra har ikke talt om navn endnu – men mon ikke også hun har ønsker og jeg tænker Shine, Swinky eller Spicy – hælder nok mest til Swinky 🙂 som er slang for fashionable, hot, good looking, smart 🙂
♥
På søndag sker der en anden ting her på matriklen. Det har ikke været nogen let beslutning med nu er den taget og jeg har det godt i maven 🙂 Min søde veninde Karin Assendrup der p.t. ejer Brown Hunt’s Fifty, skal have ny hund og hverken Karin eller Fifty er helt nye længere…. Karin bliver 69 lige om lidt og Fifty er rundet de 14 år, så det er ved at være tid til ny hund og Karin skal ikke have en hvalp for det er bare for bøvlet for hende. Så jeg har taget en svær beslutning og foræret min søde veninde gennem mere en 30 år en hund og det er Hopla. Så på søndag flytter Hopla til Svendborg.
Ikke fordi Hopla ikke er en fantastisk hund, faktisk netop fordi hun er en fantastisk hund der passer perfekt til Karin 🙂 Det bliver ikke let at sende hende ud af døren og jeg kommer til at savne hende – MEN jeg har heldigvis mulighed for at lave mig en NY Hopla efter Smilla og Canvas 🙂 Men nu er I alle orienteret om denne beslutning og har fået en forklaring på hvorfor bedste Hopla rejser til Svendborg og bliver Karins tur hund, bedste ven og partner in Crime 🙂
Flotte resultater!
Hvor er det skønt at være opdrætter og have aktive og dygtige hvalpekøbere der formår at træne hundene og som også syntes det er sjovt at gå lidt på prøve 🙂
Jeg er så imponeret over hvor mange flotte resultater der konstant kommer i hus og det er i virkelig mange forskellige discipliner. Dette forår har der været virkelig mange dygtige hvalpekøbere igang og det er altid farligt at nævne resultater her for jeg kan risikerer at glemme nogen – men tro mig så er det ikke med vilje og jeg ved at alle er lykønsket på Facebook eller sms så tilgiv mig venligst på forhånd 🙂
Rally Lydighed – her har Rikke & Asti, Edith & Troja, Dennis & Nellie lavet vildt fine resultater hele foråret, tusinde tak for jer og tak fordi I er så søde at sende mig resultaterne og forklare mig lidt om jeres sport som jeg slet ikke har styr på, men NU ved jeg hvad en pind er 🙂 Kæmpe tillykke til jer alle med de flotte resultater i har hevet hjem.
Nosework – her er det Sussie & Wilma, Henriette & Callie, samt Edith & Troja, der brilliere og slæber det ene flotte resultat hjem efter det andet. De har alle 3 været placeret i top 3 på forskellige søg i forskellige konkurrencer – hvor er det en fed sport. Jeg ville ønske der var flere timer i døgnet så ville jeg dyrke NW 🙂
Schweiss – Ole & Frida har opnået en flot 1. pr. på 400m/20 timers Schweiss, Karl og Sako har brillieret med at bestå 400M/3 timers prøven bare 4.5 mdr. gammel, altså hunden 🙂 Kæmpe tillykke Ole og Karl 🙂
På jagt siden er der kommet virkelig mange resultater i hus.
Bo & Shaddy, Lene & Beat, Charlotte & Mason, Leo & Martha, Pernille & Maybe, Tommy & Brick har været afsted flere gange og lavet flotte resultater på WT Beginner og på Beginner Test, Tillykke!
Lene & Beat har også været på både Apporteringsprøve og åbenklasse Test og opnået Udmærkelse – så flot tillykke!
Ole & Shelby har opnået en flot 3. vinder på MT i Novice og Ellen & Mille har opnået en flot 2. vinder på MT novice.
Pernille og Smilla har opnået en flot 2. vinder på MT i Open – fedt.
Kristina & Nemo har opnået udmærkelse på RJK åbenklasse Test, Pernille og Power har bestået Apporteringprøven og opnået udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK
Bo & Shaddy, Christian & Cava, Lene & Nano, Mette & Signe, Mette & Nova, Anders & Callie har alle opnået et flot Excellent på Debutant test.
Håber ikke at jeg har glemt nogen så prik mig så skal jeg hurtigt få opdateret 🙂 Tak fordi I er så søde til at sende mig billeder og dele jeres fine oplevelser det betyder alverden kan I tro jeg elsker at få lov at glæde mig sammen med jer over jeres fine resultater. Så tak for det!
Hvalpe planer!
Det går jo sjældent som præsten prædiker…. Så der er lidt ændringer i hvalpeplanerne hos os.
Fawn er parret med en utrolig fin Englænder, Mark Demaines unge gule hanhund Gunnerspeg Excalibur of Caytonfell alias Jay. Åhhh hvor jeg glæder mig til dette kuld som er linje avl på Indy’s far. En virkelig spændende kombination og vi beholder naturligvis en hvalp fra dette kuld. Om det bliver en ny dreng eller pige må tiden vise. Vi glæder os til et sensommer kuld med gule hvalpe.
Jay er en virkelig fin hanhund der er sød og omgængelig og virkelig dygtig – men også handlet af den bedste Mark Demaine – så han shiner dybest set altid og jeg forelskede mig vildt i ham i marts 2023 da jeg så ham første gang. Han er også en virkelig sund dreng, som det fremgår af nedenstående data fra The Kennel Klub.
https://www.thekennelclub.org.uk/search/dog-profile/?dogId=ee6ab6c8-b5a3-ec11-983f-000d3a0caf56
I England har de et lidt andet system end vores rent sundhedsmæssigt – de røntgen fotografere efter BVA metoden hvor nul er laveste score og sundeste. Deres indeks beregnes på egenstatus, søskende og afkom som vi gør det i DK og sikkerhedstallet angives i procent og skal ligger over 60% og indeks skal være minus tal for at have lav risiko for genetiske fejl på hofter og albuer.
Jay har et virkelig flot HD indeks og et rigtig pænt albue indeks og det matcher Fawn virkelig godt for hun er stærkest på albuer og har et HD-indeks i den pæne ende på 104/0,81 – så jeg glæder mig til nogle sunde og fine hvalpe.
Til december løber Maybe og så parres hun. Jeg har ikke lagt mig helt fast på hanhund men jeg tror jeg bruger Power på hende. Jeg ved ikke om hun er dominant sort som sin far men det må tiden vise – men sorte hvalpe er meget velkommen. Jeg håber at nå en Novice Coldgame prøve med hende i efteråret og måske også en Novice Fieldtrial.
Smilla får sansynligvis ikke kuld i år – da jeg gerne vil fører hende på prøverne i år. Hun løber også i december så alt efter hvor tæt det bliver på Maybe – så parres hun december/januar.
Avl eller formering!
Castlemans Syrian er uden tvivl den bedste hund jeg nogensinde har ejet, målt på resultater og på trænbarhed. Indy som han hedder i daglig tale vil altid være min stjerne og ham som jeg vil lede efter i avlsmateriale. Når det så er sagt så er han ikke den bedste avlshund jeg har haft. Han viste sig at give knap så gode hofter på tæver med index under 100. Men han slog igennem med alt det fantastiske han har. Naturligt løb han altid de flotteste linjer igennem alt, huntede virkelig fint de først 5 år af hans liv indtil jeg spolerede det med for meget handling, er en gudsbenåedet markør og utrolig klog i terrænet hvilket har reddet mig flere gange på prøver.
Jeg har en skøn datter Brown Hunt’s Fawn og en lige så skøn søn Kingsdale Meadow Canvas. Begge hunde som jeg elsker højt. De har begge været belastet af at deres far har et lavt HD-indeks.
Som opdrætter er dette noget som jeg er yderst bevidst om og som jeg altid tager hensyn til i avlen. Det betyder at Canvas ikke har parret tæver med lave indeks og Fawn er parret med hanner som jeg ved har produceret sundt afkom eller som jeg vidst havde virkelig stærke hunde liggende bag – altså stærke på hofte resultater. Det betyder ikke at jeg er gået på kompromis med noget af alt det andet jeg gerne vil have – nærmest tværtimod. Jeg elsker fysisk stærke hunde med gode pelse og et socialt og mentalt stabilt sind. Det kan jeg sagtens gå efter og stadig få sunde afkom.
Jeg har kopieret først Fawns indeks, som viser en tydelig udvikling fra egenstatus til der er fotograferet afkom efter hende som var sunde.
Fawn er gået fra 99 i indeks til 104 med et sikkerhedstal på 0,816 – det er ret flot. Jeg er mega godt tilfreds med denne udvikling. Hendes seneste kuld er også lavet med en fin han der leverer det som jeg ønsker og har et godt indeks faktisk nok et af de bedste i DK. Hendes sidste kuld vil blive med min egen Power som hun allerede har produceret et super fint kuld med 🙂
Canvas har ligeledes hævet sit indeks. Ved kun at parre tæver med godt indeks så han ikke selv har skullet bære det hele, så har han leveret sundt afkom. Jeg er faktisk ret sikker på at han avler bedre end sin far 🙂
Parrings sæson!
Jeg har valgt at skrive et lille indlæg om det at have tæver til parring. Mest fordi jeg oplever lidt usikkerhed omkring det og dels fordi jeg oplever nogle sjove ting, når jeg får tæver til parring.
Hvordan bør sådan en parring egentlig foregå – ja det er der jo ikke lige en drejebog for, men jeg kan fortælle lidt om hvordan jeg syntes det er optimalt for begge parter.
Jeg har i min tid været med til et væld af parringer. Dels fordi jeg har opdrættet i mange år, haft hanhunde der har indgået i avl i mange år og også hjulpet rigtig mange andre, med at få det til at lykkedes. Jeg har også sparret med ufattelige mange kloge opdrættere og dyrlæger og for mig er det et emne der aldrig bliver kedeligt – der opstår så ofte nye oplevelser, som gør en bare en anelse klogere.
En ting kan jeg sige …. Der er sjældent 2 parringer der er ens.
På videoen herover ser I Indy som har en tæve til parring. Denne tæve kom for tidligt. Tæver kommer oftest for tidligt! Det er sådan set også bedre end at komme forsent 🙂 MEN… Indy er fuldstændig ligeglad med hende. Han snuser til hende og så går han. Tæven derimod prøver det bedste hun kan, for at få ham til at parre hende. Det betyder at hun er parrings villig – men ikke parrings klar. Det er to forskellige ting som ofte bliver misforstået.
Tæven her på videoen blev parret 2 dage efter og fik 9 skønne hvalpe.
Men som I kan se, så står tæven fint for Indy – men hun har ikke den rigtige duft der for Indy indikerer at hun er klar, så derfor spilder Indy ikke sit krudt på hende. Men hvis nu jeg havde denne tæve til parring med Paddy f.eks. så ville han have parret denne tæve. Det var der som sådan nok ikke sket så meget ved, da der kun gik 2 dage inden hun havde ægløsning iflg. Indy – men hvis nu hun var kommet 5 dage for tidligt – så kunne vi have risikeret, at hun slet ikke blev drægtig.
Måske ville vi stoppe efter 2 parringer. Så ville vi ikke have ramt ægløsningen, hvis den var kommet 5 dage senere og dermed ville tæven ikke være blevet drægtig eller have født et lille kuld med få hvalpe. Og tro mig der er tæver der ude i det ganske land, der står for hannen med halen helt omme på siden fra dag 9 selvom de først er parringsklar på dag 16. Der er også tæver der står for andre tæver hjemme, ganske tidligt i løbetiden og de kan også snyde en til at tro, at de er klar til parring.
Men hvornår er sådan en tæve klar til parring?
Ja det er meget forskelligt. Hvis du skal være helt sikker på det optimale parringstidspunkt – så skal din tæve progesteron måles hos en dyrlæge med speciale i Fertilitet. Det giver det optimale parringstidspunkt og dermed flest hvalpe.
Ofte er det et økonomisk valg ikke at progesteron måle, det er lidt synd da en tæve der er progesteron målt, ofte lægger flere hvalpe end en der ikke er, så hvor er økonomien i det?
Mine hunde bliver sædtestet regelmæssigt for at sikre, at de er fertile. Jeg passer også meget på ikke at indføre kemikalier i deres system, når de parrer tæver, det være sig vaccinationer, ormekur, loppebehandling, antibiotika, steroider eller andet, der kan påvirke deres sædkvalitet.
Du betaler for sund sæd, ikke et kuld hvalpe. Du skal spille din rolle i at få din tæve i ideel stand til at parre sig (hvilket betyder ingen kemikalier for hende) og producere et kuld. Også efter parring er sund fornuft påkrævet. Normal rutine er fint. At sætte hende i kenneler og flyve på ferie er ikke! Eller tage hende med på træninger, er heller ikke en god idé. Stress vil få hende til at reabsorbere hvalpe!
Ægløsning og progesteron måling.
Til progesteronmåling skal du kende den første dag i din tæves løbetid. Jeg vil prøve at anbefale nogen i nærheden af dig, som jeg ved er pålidelig til test. Din lokale dyrlæge kan godt tilbyde denne service, men de har muligvis ikke erfaringen til at få de rigtige resultater!
Der er også billige maskiner på markedet i øjeblikket, som ikke er præcise. Den type maskine, du leder efter, er en AIA-360 Immunoassay Analyzer, men lige så vigtig som maskinen er, at den bliver serviceret og rekalibreret regelmæssigt, og at den person, der betjener maskinen, er i stand til at evaluere resultaterne korrekt. Det kan også være en Speedreader – hvis dyrlægen er dygtig til at analyserer resultatet og ved at der ofte skal parres lidt senere i forhold til værdien.
Ifølge de kloge og de dygtige reproduktions dyrlæger, så starter ægløsningen når progesteron værdien er 5-7 nano gram, det er ofte her at tæven starter med at være parrings villig. Derefter ligger progesteron værdien mellem 10-20 nano gram i den fertile periode, som er den periode hvor hannen vil parre hende. Min erfaring siger at det optimale parringstidspunkt er når progesteronen er 12-18 nano gram. Der kan være 1 dag eller 10 dage imellem en værdi på 5 ng og en værdi på 16 ng. Hos nogle tæver stiger progesteron værdien ganske hurtigt og hos andre går det langsomt.
Det er der så nogen der kløjs lidt i, det der med ægløsning. Når hunden løsner æggene, så skal de modne i 2-3 døgn inden de kan befrugtes. Så når tæven måles til 5,9 ng så er den sjældent klar til parring. Men det sker ikke så ofte, at en tæve ejer kommer kørende med tungen ud af halsen fra Langbortistand og er nærmest helt stresset, for dyrlægen siger at tæven skal parres I DAG. Det korrekte ville være at dyrlægen havde sagt den kan parres fra idag. Det tror jeg faktisk at langt de fleste dyrlæger siger – men tæve ejere høre noget andet.
Vi ved at hanhundens sæd kan leve i tæven i optil 6 døgn og i alle tilfælde i 2 døgn. Så skulle hanhunden finde på at parre tæven tidligt i ægløsningen, så går det ofte fint. Tæven på ovenstående video var en af den slags tæver. Progesteron målt til 5,9 – blev først parret 2 dage senere og der var Progesteron værdien 17.4 ng. målt i Danmark. Og der sagde min hanhund JA TAK – hende vil jeg gerne parre. Fødte 9 hvalpe 62 dage efter parring. Denne tæve steg ganske hurtigt i Progesteron værdi – andre tæver kan være mange dage om at stige til denne værdi.
Men det er lidt stressende for hvordan ved man at hanhunden har styr på det ?? Jo ser du – jeg har kun mødt 2 typer hanhunde – dem der parre uanset og så dem der kun parre når det er tid. Og dog! Jeg har også mødt en tredje type og det er næsten den værste …. ! Det er ham der har styr på det helt rigtige parringstidspunk, men parre af ren ivrighed fordi der kommer en tæve ind af døren. Først bagefter finder han ud af at den tæve slet ikke er klar og så nægter han at kigge på hende de næste 2-6 dage. For så pludselig at blive helt vild i varmen og parre løs. Og hvordan forklarer man lige en tæve ejer det…..?
Det korte og det lange er – hvis din tæve står og lægger hale til siden, er det ikke ensbetydende med at hun er parringsklar. Hun er derimod parringsvillig og det er godt – men det betyder ikke at det er korrekt tidspunkt for parring.
Er du heldig at have både hanner og tæver som jeg, så kan du, hvis du kun har en tæve i løbetid, “måle” progesteron på dine hanner – de vil nemlig være helt vilde i varmen når hun er klar til parring. Men det kræver at du kender forskellen på attituden hos dine hanner.
Jeg er som bekendt lidt nørded, så jeg skriver lidt ned både omkring tæven og om hannernes opførsel på tævens første 3-4 løbetider. Altså når tæven er ung og ikke skal parres. Det er nemlig ganske brugbart, hvis det viser sig at den har kvalitet til at indgå i avl. Så kan jeg se hvornår hannerne var Crazy – var det på dag 11 eller 14 eller 16. Hvordan så hendes blødning ud – hvornår blev blodet lyst og tyndt var det på dag 12 eller ? Altsammen nyttig information at have på 2-3 løbetider – inden en parring.
Hvordan skal selve parringen foregå?
For det første er det ikke et tilløbsstykke med hele familien der står og glor på. At parre sig er en privat sag også for hunde. Helst i så rolige omgivelser som muligt og med hanhunden under kontrol. Parring foregår altid hos hanhunden. Han er på hjemmebane i trygge omgivelser og kan, indtil han har styr på div. ægløsningsdufte, være lidt for voldsom i sin kontakt til tæven. Tæven derimod er på udebane, måske er det hendes første parring og hun er ikke i trygge omgivelser, hvis hun selv skal sige det. Hos os bor der 10 hunde og der er dufte af tæver og hanner og det kan være lidt tryggende for tæven. Derfor ønsker jeg at selve introduktionen af han og tæve, skal foregå stille og roligt. Så mine hanner er altid i snor i starten og det er tæven der bestemmer tempoet.
Jeg syntes det fungere rigtig godt med denne plan, så jeg prøver altid at få tæve ejeren til at være med på den.
Så når du kommer med din tæve til parring så enten sig til hanhundeejeren hvordan du ønsker det skal foregå – hvis du har ønsker til det – for du kender din tæve bedst eller gå med ovenstående plan den virker rigtig godt.
Når du ankommer til hanhundeejerens matrikel.
På denne måde kommer I begge ordentligt ind på hinanden og viser respekt for hinanden og det giver god stemning. Parringer kan give livslange venskaber så værn om det
:-)
Når så de to hunde har hilst på hinanden så starter der en lille leg. De løber lidt rundt og hanhunden prøver om tæven er klar og det gør han ved at lægge hovedet over rykken på hende. Dutte med snuden på siden af hende, så han nærmest skubber til hende. Så løber og leger de lidt igen og sådan kan det blive ved i nogen tid.
Billederne herover viser et fint forspil og god kemi mellem han og tæve.
Jeg syntes det er vigtigt at tæve og han får tid til at lege og se hinanden an. Jeg står altid selv og small talker lidt med tæve ejeren eller hvis jeg er alene om parringen, så kigger jeg på min telefon eller samler høm høm op eller andet, så hundene ikke føler sig overbegloet. Nogle hunde tror nærmest at der er noget galt, fordi vi står og stirre på dem 🙂
Videoen her viser Castlemans Syrian alias Indy. Han er en virkelig gentleman og spørger hellere 2 gange for meget end en gang for lidt. Først leger han med tæven og det har de gjort et stykke tid, inden jeg filmede. Men jeg syntes denne film viser så fint, når hannen respekterer tæven og ikke bare springer på. Mange tæver bliver forskrækket når hannen springer på ryggen af dem – de er ikke vant til at have en hund på ryggen og de unge tæver aner ikke, hvad der skal foregå – så giv dem endelig lidt tid.
Selve parringen
Når hannen springer op på tæven – og tæven står stille og tager imod ham – så bruger han lidt forsøg på at ramme rigtigt. Når han rammet rigtigt så bliver hans parringsbevægelser meget intense og du vil kunne se at han kommer meget tæt ind mod tæven og nærmest står på tæer. Så er han der og så er det vigtigt at tæven bliver stående stille. Hvis hun skal støttes i at stå stille, så går jeg til hende forfra, og roser dæmpet så begge hunde ved at alt er fint. Jeg støtter hende med en flad hånd på bringen og udstrakt arm, så jeg giver hannen plads. Jeg må ikke “fylde” henover tæven – for det syntes hanhundene ofte er intimiderende, hvis vi kommer for tæt på og så hopper han ned. Så hjælp så diskret og roligt som muligt.
Der skal 2 til en tango
Hvis tæven ikke vil stå stille – så er du nød til at støtte hende så hun står stille – det er umuligt at parre en tæve, som vandre rundt og det er der faktisk mange tæver der gør. Igen hjælpen skal være så minimal som mulig og så rolig som muligt. Der er mange både tæver og hanner, der ikke bryder sig om at man kommer tæt på dem i parringsakten. Jeg forsøger at vende mine hanner til, at jeg kan være tæt på – men det betyder ikke at fremmede kan gå tæt på dem og derfor er jeg næsten altid den der stepper ind og hjælper, med mindre tæveejeren er en erfaren opdrætter, som selv har god fornemmelse af tæve og han.
Jeg oplever ikke så sjældent at tæve ejeren lægger alt ansvar for en parring over på hanhunden. Der skal to til at få en parring til at lykkedes og tæven spiller en stor rolle her. Hvis din tæve er sur og knurre eller bider efter hanhunden, så forvent ikke at han bliver ved med at syntes, at han skal forsøge at parre hende. Det samme hvis hun vrider sig fri hver gang han springer op på hende.
De blive hanhunde forsøger at parre men hvis tæven ikke deltager så trækker de sig. En tæve der villigt lader sig parre – hun synker lidt ned i forparten – skyder rumpen op mod hanhunden og står stille, når hanhunden springer på og hun står i denne stilling for at hjælpe hannen med at ramme rigtigt og når han rammer står hun stille til han er svulmet og klar til at vende rundt.
Skal de hænge sammen og hvor længe?
Nej de skal ikke hænge sammen. Der er mange, så kaldte kaninparringer, hvor hannen bare trænger ind i tæven og gimper løs. Bedst som de skal til at vende rundt, så glider han ud af hende. Det kan der være flere årsager til. Hvis tæven er kommet lidt for tidligt og hannen alligevel har valgt at parre hende, så kan det være årsagen til, at han ikke kan låse i hende. De skal nemlig begge tage del i den låsning 🙂
Der er også eksempler på både hanner og tæver der ikke kan låse, eller på kombinationer af han/tæve, der ikke kan låse.
Jeg har to gange fået parret tæver med hanner, hvor de ikke hang sammen og fået flotte kuld hvalpe. Så vær ikke så bekymret for det – hvis bare han er trængt ind i hende og har været der i nogle sekunder, så kan sæden være leveret! Derfor skal du også være opmærksom på, at du ikke kan skifte han på din tæve, hvis først hannen har været trængt ind i tæven.
Hvor længe hænger de sammen….. ja jeg plejer at sige 🙂 Hvis solen skinner og vejret er skønt så hænger de i 15-20 minutter. Hvis det pis øs regner og blæser og er koldt så hænger de i 40-50 minutter 🙂 Det har selvfølgelig ikke en pind med vejret at gøre…. det føles bare uendeligt hvis vejret er dårligt 🙂 De hænger så længe som det passer dem og 5 minutter er ikke ringere eller bedre end 40 minutter. Der er ingen statistik der viser, at der kommer flere hvalpe nu længere de hænger.
Min erfaring siger dog at de ofte hænger længere, når tidspunktet er helt rigtigt.
Den hurtige!
Nogle gange så sker en parring virkelig hurtigt. Det er somregel de parringer der ikke er planlagt 🙂 de såkaldte “tyvparringer”. Jeg har haft et par stykker af dem. To gange har jeg givet tæven en sprøjte så den ikke fik hvalpe. Begge gange har det skabt rod i tævens hormonbalance og taget lang tid inden hun kom i løbetid igen. Jeg giver kun en indsprøjtning hvis tæven er for ung eller gammel til at få hvalpe eller hvis det er en indavls parring. I alle andre tilfælde lader jeg kuldet blive til og ofte med rette – da kombinationen er fin. Men….der findes også hurtige parring der er planlagte!
Jeg har haft tæver på besøg som dårligt er nået hen på græsset før der var gevindst. Det har ofte været tæver der er progesteron målt til korrekt værdi, er blevet parret før, altså en erfaren tæve og hvor hannen har kunnet lugte på lang afstand at tæven var klar. Disse parringer er ikke de hyppigste, men de sker og det er super dejligt og nemt.
Statistisk målt på egne hanner – kommer der flest hvalpe på de parringer, hvor tæven ankommer med en progesteron værdi på 10-18ng. Det er derfor jeg altid spørger til progesteron værdien.
Jeg har dog langt flest tæver til parring der ikke er progesteron målt. Der kan også være tæver, der er progesteron målt og alligevel lægger et lille kuld – men de tæver er ofte tæver der ikke er ret fertile og generelt lægger små kuld. Personligt laver jeg næsten altid progesteronmåling. Prisen for en progesteronmåling opvejes længe, hvis jeg får blot 1 hvalpe ekstra og ingen bøvl med at køre frem og tilbage til hanhunden, for parringer der ikke lykkedes de første gange 🙂
Hvor mange parringer!
Ja som tidligere nævnt, så ved vi at sæden lever i op mod 6 døgn i tæven. Rammer du det rette tidspunkt så behøver tæven kun 1 parring. Når jeg parre mine tæver så gør jeg det med så få parringer som muligt. Hvorfor så det…. Ja det er bl.a. fordi der ved hver eneste parring er en risiko for en infektion. Men det er mest i lyset af at 1 parring er nok. I 2021 havde jeg 2 kuld, hvor jeg kun havde 1 parring. Punktum blev parret en gang med Cracker og hendes progesteron værdi var 11,9 og hun fik 10 hvalpe hvor af de 8 levede. Twitter blev parret forsent med Paddy – ingen progesteron måling øv hvor ville jeg ønske at jeg havde taget en – hun fik 3 hvalpe. Twitter havde det man kalder en hvid løbetid – hvor hun ikke blødte i starten af løbetiden. Da Paddy så var interesseret i hende allerede på dag 7 så blev jeg lidt forvirret og tænkte at det var en anden tæve han reagerede på, som også var til parring. Men Paddy havde ret og jeg skulle have progesteron målt, da jeg blev i tvivl. Så selv en gammel rotte som jeg kan snydes 🙂
Normalt laver jeg 2 parringer og altid med 1 dag imellem. Der er ingen værdi i at parre 3 dage i streg med den kendskab vi har til sædens levetid. En tysk opdrætter og hanhunde ejer var en gang helt i panik fordi jeg ville lade gå 1 dag mellem parringerne. Hun spurgte mig – hvad nu hvis hun ikke vil lade sig parre på onsdag (det var mandag og jeg ville komme igen onsdag), ja så er det fordi det var mandag der var den rigtige dag, svarede jeg. Tæven ville ikke lade sig parre onsdag – så jeg kørte hjem igen og fik 12 hvalpe, 60 dage fra parring. Det sidste billede er af den omtalte tæve – hun hed Brown Hunt’s Pasta og er farmor til vores lille nye Smilla efter Brown Hunt’s Tony.
Parringen vil ikke lykkedes!
Ja sådan kan det gå ind imellem. Det kan der være flere årsager til, men oftes er det tæven som er utryg ved hanhunden eller utryg ved situationen. Hvis tidspunktet er rigtigt og tæven ikke vil/tør lade sig parre så insiminerer jeg tæven OGSÅ hvis det er første gang hun skal parres. Jeg syntes det er helt uproblematisk og jeg kan ikke se et eneste argument for ikke at insiminerer. Jeg har selv 2 tæver som er insimineret på deres første parringer og efterfølgende har de ladet sig parre helt naturligt og uden nogen former for problemer.
I Tyskland er det ikke tilladt at insiminerer tæver på deres første parring. Tyskerne mener at det er vigtigt at tæven villigt lader sig parre ellers skal den ikke bruges i avl. Det resulterer i at mange tæver bliver “tvangs-parret” hvilket giver traumer i forhold til parring resten af livet. I hesteverden bliver alle hopper ifolet kunstigt – på nær fuldblod og islænder og måske et par stykker mere – men langt største parten bliver ifolet kunstigt og det har ikke gjort avlen ringere. I antalsmæssigt små hunderacer hvor avlsmaterialet på verdensplan er lille – der insiminerer vi også ofte tæverne med sæd fra langbortistand. Stadig helt ukompliceret.
Så vær ikke så insiminations forskrækket, det har ingen betydning – jo måske har det den vigtigste betydning – tæven bliver drægtig med den tiltænkte han og hun bliver mor 🙂
Lad være med at bøvle med parringen for længe, hvis I ved at tidspunktet er rigtigt. Husk på at tævens progesteron værdi kan stige ganske hurtigt, så måske er vinduet kun åbent i 1-2 dage. Så hellere insiminerer og så prøv at parre naturligt i dagene efter. Så kan alle slappe lidt mere af, for der er lagt en portion sæd i tæven, så vi går ikke over tiden. Heller insiminerer i god tid og så få en naturlig parring 2 dage efter, end at insiminere på slutningen og få 1 hvalp eller slet ingen hvalpe.
Maybe er gået i løbetid – men….
Maybe skulle være gået i løbetid i februar – der var der gået 6 måneder fra hendes løbetid i August 2024 som var hendes første løbetid 13 månder gammel. Nu er hun endelig gået i løbetid godt 8,5 måned er hun gået imellem sine løbetider. Politikerne i DK har jo vedtaget nye love angående avl af hunde og en af disse love er at tæver tidligst må parres når de er 24 måneder altså 2 år gamle – det er sådan set fint – men også lidt fjollet at det er SÅ strikst.
Det korte og det lange er at hvis ikke vi havde fået nye love på dette punkt så ville jeg nok have parret hende nu hvor hun er 22 måneder gammel men det er no go. Så derfor parres hun først når hun løber igen omkring december hvis hun også denne gang går 8 måneder imellem 🙂
Så derfor er hvalpeplanerne ændret lidt her i huset. Fawn skal have 1 kuld mere og det kuld vælger jeg at lave på hendes næste løbetid. Så får hun to kuld på to af hinanden følgende løbetider – hvilket jeg syntes er klogt når det er hendes sidste kuld, for så får hun sidste kuld bare 6 år gammel og dermed stadig frisk og stærk i kroppen. Herefter skal hun være jagthund hos os resten af livet og jeg elsker at have hende i mit opsamlings team – hun er pisse ulydig men hun bringer fugle og sådan en hund har jeg brug for når jeg er på opsamling, så jeg kan frede Power og Smilla lidt 🙂
Smilla parres i juni og jeg håber ikke at Fawn og Smilla løber samtidigt – men vi får se så må vi tage den derfra 🙂
Hvalpetræning
Jeg hygger mig max med træningen af de små S’er – Smilla, Sam og Spicy som alle 3 er super kvikke – sagde den ikke særligt objektive opdrætter ha ha !
Vi klikker træner på livet løs og egentlig er det lidt fjollet at jeg klikker træner Sam og Smilla for hverken Ragnhild eller Eva klikker træner så hvalpene kommer aldrig i mål med øvelserne men om ikke andet så bliver jeg dygtigere til at træne hvalpe på den måde der fungere bedst for mig. Det er også godt for hvalpene at få lidt alene tid med mig så på den måde har det flere formål.
I Påsken skal vi en tur til byen og gå lidt tur på torvet i Brædstrup og vi skal i legeland sammen med nogle af de andre fra kuldet. Snuden hvalpeland er et sted hvor hvalpene kan leget og samtidigt styrke deres motorik så de får lidt på alle sanserne – det glæder jeg mig til at de skal opleve.
I morgen – på min fødselsdag jøsses, hvad tænkte jeg på – der skal vi til Key2balance og have hvalpene mærket igennem for diverse skævheder og have dem rettet, således at de kan vokse sig sunde og fine. Det er også en god oplevelse for dem at en fremmed undersøger og arbejder med deres krop – første øvelse i at lade sig håndterer og lade sig behandle.
Finland & Norge
Jeg er så heldig at få en gruppe unghunde og for de som kender mig er det min favorit gruppe. Jeg elsker at træne de unge hunde og jeg tør godt at sige at det er jeg faktisk god til, på den selv fede måde 🙂 Det bliver en kæmpe oplevelse og den blev ikke mindre af at jeg kunne se, at der er børnebørn af Indy og et afkom af Power i min gruppe. Verden er lille ♥
I uge 20 også i Maj måned, skal jeg en hel uge til Norge for selv at blive pisket igennem. Jeg forsøger at træne 1-2 gange om året for Mark Demaine og sidste år var jeg heldig at komme med på denne uge i Norge hos Lena og Kristian. Det var en virkelig god uge med det smukkeste terræn og skønne mennesker og fine hunde. Så jeg glæder mig til igen i år at få 4 hele dage med træning. Jeg har lidt forskellige hunde med – fordi hundene ikke er vigtige på denne træning – da vi udelukkende skal arbejde med min handling af hundene, på forskellige opgaver – så det er mig der er på træning og hundene skaber blot situationerne, så jeg kan blive bedre ♥
DU = Dommerudvalget i Dansk Retriever Klub tager også lidt af min tid – det er vildt spændende arbejde. Jeg sidder som brugerrepræsentant i DU. Det betyder at jeg er den du som bruger kan kontakte og spørge om råd eller mere konkretet spørgsmål som du ønsker at jeg går videre med i DU. Jeg syntes det er fantastisk at kunne give noget tilbage til DRK, som jeg har utrolig stor glæde af og har så mange fine oplevelser i. I skrivende stund er en af opgaverne bl.a. at lave et kodeks for dommerne – ja det er korrekt at det er noget med god opførsel og bare rolig det er ikke lagt i mine hænder ha ha! Men det er altid godt at have en rette snor for hvordan vi skal agerer i forskellige situationer.
Når jeg træder ind i et udvalg i DRK bliver jeg altid så overrasket over, alt det der arbejdes med i klubben og som ikke er “synligt” for medlemmerne. Jeg er den der i DU skriver referater og sørger for at de kommer på DRK’s hjemmeside. Det er faktisk ikke nogen let opgave, fordi vi ofte arbejder med lidt følsomme ting, som kan være svære at beskrive i et referat. Samtidigt vil vi i DU gerne synliggøre arbejdet, af flere årsager. Både for at der er gennemsigtighed for medlemmerne, men også for at medlemmerne kan se, hvad der arbejdes med i udvalgene og vi dermed kan skabe interesse, for det frivillige arbejde.
I søndags var Power og jeg i øvrigt på Mocktrail på det skønneste område i Skals. Det var en virkelig fin Mocktrail og Power havde 3 rigtig fine dirigeringer og 1 markering. 5 dummy blev desværre lidt uheldig for os – jeg kunne ikke få ham til at gå langt nok op i vinden til venstre – så der sluttede dagen for os og 3 andre da dommeren samlede dummy’en op. Men vi havde en fed dag og vi nød det i fulde drag 🙂
I dag bliver hvalpene 7 uger gamle og det er så sidste uge med klicken for de 4 af hvalpene, som rejser ud i deres forhåbentlige forever hjem, på torsdag i næste uge. De to der skal til henholdsvis Norge og Sverige bliver her lidt endnu og det gør min egen fine tæve også. Hun hedder Spicy og ligner sin mor på en prik både i udseende og være måde – så må vi se om jeg får formet hende rigtigt 🙂
Hvalpene er valgt ud!
Hvalpene er nu blevet 6 uger gamle og er placeret i forhold til ejere. Det er for mig et lidt specielt kuld dette kuld – mest fordi jeg har tvivlet sådan i forbindelse med valget af hanhund. Da jeg endelig landede den beslutning var jeg helt rolig inden i ♥ Så skulle jeg vælge tæve hvalp og normalt tager jeg ALTID den bedst konstrueret i kuldet – fordi jeg tror på kombinationen og vil have en så godt konstrueret hund som muligt. MEN denne gang har jeg afviget totalt fra min ellers ret principfaste beslutning om at tage den bedst konstruerede. Den tæve med Orange halsbånd gik virkelig hårdt i hjertet på mig – for hun er en tro kopi af sin mor Fawn – hun er stædig, sjov, energisk og udfordrende ….. så hun må bare blive her ♥
Det viste sig at denne beslutning gjorde både Eva og Sandra glade for så fik de den hvalp i kuldet de helst ville have 🙂
Sandra skal have den røde tæve som skal kaldes Noddles og på stamtavlen hedder Spicy ♥
Eva skal have den pink tæve som skal hedde Smilla både på stamtavlen og i det virkelige liv ♥
Drengene har været noget lettere at placere. De er alle 4 virkelig velafbalanceret og meget sociale. Karl skal have ny schweisshund så jeg skulle finde den med begge ben i næsen. Efter det første miljøskifte var der faktisk ingen tvivl i mit sind. Det skulle være den lime eller den grå. De næste dage viste så en virkelig fin udvikling der gjorde at jeg landede på den lime til Karl så den Lime bliver nu omtalt som Sako ♥
Lotte har måske en intuition som er helt rigtig for hun havde forelsket sig i den lyseblå og det var bare et godt valg så det pillede jeg ikke ved. Han hedder Shadow på stamtavlen med skal kaldes Sofus ♥
Anne skulle jeg helst finde en ny Kosmo til og den lille grå er absolut ham der kommer tættest på – selvom det er umuligt at finde en ny Kosmo så har han en hel del der peger i den retning. Så Spike hedder han på stamtavlen – men jeg kalder ham ikke det navn da jeg tror at Dan vil kalde ham Schultzzz 🙂 ♥
Ragnhild skulle have en godt konstrueret hund der kan holde til at give den gas i de norske bakker – så det var meget let for mig. Selv om alle han hvalpene var virkelig nydelige så var den Blå lige lidt bedre end de 3 andre på konstruktionen. Han bliver en fin hund og han skal hedde Sam ♥
I morgen kommer Camilla fra Hundefoto.nu og skal fotograferer hvalpene. Det er umuligt for mig at fotograferer dem selv da de klæber til mig så jeg ikke kan få dem ud på afstand og så har jeg også lidt ønsker til min hjemmeside, så det bliver fint med lidt nye billeder.
I eftermiddag havde jeg hvalpene med på tur for første gang – de var med en tur oppe i skoven og lege på stammer og i de mange efterårsblade der ligger i et tykt lag. Jeg glemte min telefon og da jeg opdagede det havde jeg taget hvalpene ud – så da blev det tur uden billeder – altså – jeg må tage mig sammen 🙂
De er virkelig søde og jeg nyder sådan at have dem omkring mig og at der kun er 7 hvalpe. Det er et perfekt kuld – men jeg er jo heller slet ikke farvet 🙂
Diamond Cup
I Weekenden den 8. og 9. marts var både Smilla og Canvas deltagere på Diamond Cup. Det var den anden udtagelse til IWT og hele 27 hold var til start. Virkelig dejligt med så stor opbakning til disse hold WT som er virkelig sjove at deltage på, hvis altså I spørger mig 🙂 Vi stillede hold med Keld Jørgensen og Lochiness Baba O’reilly – så det var 2 Indy børn og Smilla 🙂
Lørdag var der 4 poster hvor af de 3 var hold poster og den ene var en individuel post. Smilla og jeg var virkelig det svage led hele lørdagen. Vi kunne ligesom ikke finde rytmen og jeg blev ved med at bedømme afstandene for korte og Smilla glippede Post 4 med at gå en virkelig flot linje direkte til området og så søge som en gal uden at finde dummy’en – hmm virkelig ikke smart.
Men på post 2 gik det da helt galt og jeg måtte for første gang i mit liv – Gå the walk of shame, hvilket betyder at man går ud og henter sin hund fordi bæstet ikke er kontakt bar….!!!
Godt at det var sidste post for der var jeg godt nok rystet og også lidt forundret over at vi havde været SÅ ringe…!
Canvas gik en virkelig fin prøve indtil post 2 – så gik det galt for ham… af en eller anden årsag ville han ikke springe hegnet – måske fordi det var et nethegn og det har han virkelig dårlig erfaring med. Han bliver vildt ulydig på dirigeringen så Tommy ender på 2 x 0 lige som mig og Smilla – det var ikke den bedste slutning på dagen. Godt Keld og Reiley bestod på vores hold så det ikke var den rene ynk.
Tommy og jeg besluttede at køre hjem til hvalpene og så tog vi lige en lille træningsrunde hver isæt. Tommy og Canvas hoppede hegn og Smilla og jeg trænede hjemkald med belønningslegetøj.
Søndag er igen en dag med 4 poster, 3 holdposter og 1 individuel. Vi startede på post 7 som var en Walk up med markering til højre for os og hvor hundene skulle over 2 kanaler og igennem et lidt ruff terræn. Fineste Reiley lagde ud og startede med at forsøge at springe den første kanal men lander uheldigt – da han fortsætter ud igennem det noget uvejsomme terræn falder han og slår en kolbøtte og er tydeligt halt men fortsætter af sig selv mod markeringen – men så vil han ikke krydse den sidste kanal og bliver kaldt hjem. Tommy og Canvas løser opgaven istedet og det går fint. Smilla og jeg får den næste markering og den løser hun virkelig fint. Herefter får vi alle en dirigering til samme område og alle hundene løser det fint – men Reiley løber en kæmpe omvej hjem for at undgå kanalerne og er tydeligt halt da han kommer ind med dummy’en. Keld beslutter at trække ham fra prøven og det er fuldt forståeligt.
De efterfølgende poster går rigtig fint for os og Tommy består med Canvas og jeg består med Smilla og slutter som 6. vinder i et virkelig stærkt felt af 81 hunde – det var jeg virkelig godt tilfreds med efter at lørdagen var så ringe for os.
Diamond Cup er nok en af de bedste hold WT’er jeg nogensinde har deltaget på. Alt var bare top dollar. Virkelig fine og løsbare opgaver, super dygtige dommere, fantastiske hjælpere og ikke mindst det mest fantastiske terræn. Tusinde tak til Flemming Nøhr, Henriette Schausen og Filip Stentoft for et utrolig flot arrangement hvor alt bare gik op i en højere enhed. Det var virkelig en fantastisk weekend.
Med den indsats blev det ikke IWT for os i år – men jeg er fortrøstningsfuld og villig til at prøve igen i de kommende år – for det er SÅ sjovt at starte hold konkurrencer. Næste gang skal vi dog være noget flittigere med at få trænet ellers giver det ingen mening at deltage 🙂
Travle uger…
Hvalpene er nu blevet 5 uger gamle og de er flyttet ned i kennelen idag. De var lykkelige over alt den plads og de susede rundt i det skønne vejr og prøvede alle deres nye legesager. Det er så herligt at kigge på dem så jeg tilbragte 3 timer i solen med dem i dag og det var luksus for sjælen.
I weekenden står den på Diamond Cup, så jeg har trænet myre flittigt med Smilla men jeg syntes ikke vi er klar til dette niveau. Hun tøver stadig på visse anvisninger og det nager mig lidt. Tommy og jeg trænede her til aften og Power gik nærmest dobbelt så godt som Smilla – så måske skulle jeg have satset det hele og taget ham med istedet 🙂
Lille Canvas trold har haft travlt i disse uger – han har parret lidt tæver og i weekenden kommer der en fin tæve fra Norge til parring – Heldigvis er han altid upåvirket af parringer, så det går fint at stille ham på Diamond Cup og parre tæve om eftermiddag 🙂
Indy var hos dyrlægen tirsdag og fik Librela insprøjtning for gigten i hans forpoter – så må vi se om det kan hjælpe ham bedre en Onsior. Jeg syntes der er en klar bedring idag – så jeg håber at min fine gamle dreng, ikke skal have ondt i de poter.
Fawn nyder sine hvalpe i fulde drag. Hun elsker dem – MEN nu er mælkebare skisme lukket – hun vil ikke have at de dier hende og det kan jeg sådan set godt forstå – de er voldsomme.
I weekenden kommer Suzanne og passer bæsterne så de er i de bedste hænder.
Tommy har mega travlt med at sætte det rækkehus i stand som vi har købt til hans mor. Selvom vi har folk på til at lave det meste så har Tommy knoklet med at pille gamle fliser ned og fjerne det affald det gav, så der nu er klar til muren der kommer imorgen. I næste uge kommer der maler – da vi har besluttet at fjerne alt tapet og sætte nyt op, male kan vi selv klare. Senere kommer der en gulvmand og ordner trægulvet i stuen. Jo jo vi keder os ikke – men det bliver mega godt når det er færdigt og Esther kan flytte ind – det glæder vi os til.
Bedste Marlene Birkebæk kom forbi i går aftes så vi fik fotograferet hvalpene på et bord. Dette kuld har virkelig givet mig mange spekulationer – og højst sandsynligt uden grund. Først var jeg virkelig i tvivl om avlspartneren til Fawn og nu er jeg i tvivl om valget af hvalp 🙂 Totalt Crazy fordi jeg altid plejer at være totalt afklaret men denne gang er jeg i tvivl så den næste uge må vise mig vejen ♥
Lidt af hvert
I denne uge har jeg igen trænet sider med Power, Smilla og Canvas, Maybe. Trænet lange venstre og lange højre. Jeg har nu poleret og poleret på denne øvelse og jeg ser en markant bedring hos drengene – og ingen bedring hos pigerne. Virkelig mærkeligt… både Smilla og Maybe tøver og skal have kommandoen flere gange på de lange afstande – drengene bare går afsted med stor overbevisning. Jeg undres stadig over den forskel der er på hundene og deres læring. Tæverne er inde i en periode hvor hormonerne står lidt højt i kroppen. Smilla har været i løbetid for en måned siden og jeg går og venter at Maybe kan løbe når som helst. Ikke at det er en undskyldning men det kan være en forklaring på at de mangler fokus og koncentration.
Power rykker så vildt i denne tid og jeg nyder virkelig at træne med ham. Jeg må mere ud og træne med andre og på andre terræner for jeg kan ikke længere udfordre ham nok her hjemme. Han skal have mere press fra andre hunde og på ukendte terræner. Savner min onsdags træning hos Trond /HuntingMate.
Per Kejlstrup og jeg er begyndt at mødes om fredagen for at træne sammen med Vitus og Power. De første gange har vi været her men næste gang skal Per lægge terræn og oplæg til så det bliver godt at komme væk hjemmefra. Jeg nyder virkelig at træne Power som konstant udfordre mig på min tilgang til træningen – det er lidt fedt når tingene lykkes efter at have grublet og arbejdet med løsninger på træningsopgaver der passer til Power. Han er helt forskellig fra mine andre hunde, som er hårdt gående og Power er mere layedback og cool – og tåler ikke mange gentagelser – til gengæld lærer han utrolig hurtigt så han behøver ikke mange gentagelser 🙂
Hvalpene vokser helt vildt. De er så søde og sjove lige nu. De har fået tænder, men er ikke begyndt at bide endnu så jeg nyder at sidde i hvalpekassen og hygge med dem. De er så søde når de kommer hen til mig og genkender min lugt og logre med deres små haler ♥
Ragnhild fra Norge, som skal have en af hannerne, er på besøg i denne weekend. I morgen kommer Sandra fra Tyskland og skal hygge lidt med hvalpene og så kommer Lone og Karl samt Lotte i næste uge – så der er run på 🙂
Idag har vi trænet med Boye, Trond og Jonas og fuck altså hvor er de dygtige – de er konstant 8 point foran os på de fleste af opgaverne. Vi får tilsyneladende ikke trænet nok, selvom jeg syntes at jeg prøver at få trænet hver dag og også træner Tommy’s hund Canvas – så er det svært når jeg meste træner hundene alene. Så får jeg mest poleret på de forskellige discipliner men jeg får ikke øvet mig nok i at vurdere opgaver og terræn, så handler jeg bare for dårligt. Mit syn er virkelig også blevet ringere de seneste år – så jeg går og overvejer om jeg skal få opereret mine øjne.
Omvendt så er der også forskel på at have 4 hunde at træne eller have 1 hund som de har – der vil uvilkårligt blive lagt mere energi i den ene hund – end jeg får lagt i mine 4 – så jeg tror egentlig ikke jeg gør det så ringe – det er bare svært at nå nok – når der er 4 stk.
På mandag får vi nøglerne til det rækkehus vi har købt som Tommy’s mor skal flytte ind i om ca. en måned. Vi glæder os til at få skiftet vinduer og sat fliser op og få malet så det kan bliver fint til Ester, som glæder sig til at flytte over på den anden side at P-pladsen 🙂 Men der bliver lige lidt arbejde den næste måneds tid med Hvalpe og hus renovering men mon ikke det går alt sammen.
Busy Busy & busy ♥
Sorry, så gik der lige 10 dage uden en opdatering.
Fawn har født et skønt kuld hvalpe på totalt 8 store flotte hvalpe – men kun de 7 var levende. Så nu ligger der 4 sorte hanner, 1 sort tæve og 2 gule tæver og alle er SOLGT!
Det er et virkelig dejligt kuld. Dejligt fordi jeg de seneste mange kuld har haft store kuld – så nu er det SÅ dejligt med en normal størrelse kuld. Der er totalt ro fordi alle er mætte og tilfredse. Fawn er super frisk fordi kuldet ikke dræner hende totalt for energi. Der er utrolig rent og pænt i kassen hele tiden. Jeg sover om natten uden at blive forstyrret – whats not to like 🙂 Flere af den slags kuld JA TAK!
Det er et S-kuld så hvalpene skal hedde navne med S. Jeg lader normalt altid mine hvalpekøbere bestemme navnene på hvalpene, men de senere år er jeg blevet lidt sensitiv på valget af navn sorry. Så hvis det er et godt navn hvalpekøberen ønsker så får de det – hvis det er et navn jeg har det lidt svært med så spørger jeg pænt om vi kan nøjes med at kalde hvalpen navnet og jeg så skriver noget andet på stamtavlen 🙂
Stakkels Lotte løb lige ind i sådan en navne mur, men forstod straks hvad der rørte sig 🙂 Tak Lotte ♥ Så en af drengene skal hedde Shadow på stamtavlen som Lotte bestemte, men kaldes Sofus 🙂 Tak for din forståelse Lotte – jeg beklager men jeg er lidt skør med nogen ting 🙂
Karls hanhund skal hedde Sako, Ragnhild svæver mellem Seeker (fedt navn), Sam og Sarves, Anne svæver mellem Spike, Silas og Ups husker ikke det sidste, Tæverne er straks værre for der ligger jeg jo som mega stopklods. Eva vil gerne have Smilla hvis den bliver sort og Saffran hvis den bliver gul. Sandra har ikke talt om navn endnu – men mon ikke også hun har ønsker og jeg tænker Shine, Swinky eller Spicy – hælder nok mest til Swinky 🙂 som er slang for fashionable, hot, good looking, smart 🙂
♥
På søndag sker der en anden ting her på matriklen. Det har ikke været nogen let beslutning med nu er den taget og jeg har det godt i maven 🙂 Min søde veninde Karin Assendrup der p.t. ejer Brown Hunt’s Fifty, skal have ny hund og hverken Karin eller Fifty er helt nye længere…. Karin bliver 69 lige om lidt og Fifty er rundet de 14 år, så det er ved at være tid til ny hund og Karin skal ikke have en hvalp for det er bare for bøvlet for hende. Så jeg har taget en svær beslutning og foræret min søde veninde gennem mere en 30 år en hund og det er Hopla. Så på søndag flytter Hopla til Svendborg.
Ikke fordi Hopla ikke er en fantastisk hund, faktisk netop fordi hun er en fantastisk hund der passer perfekt til Karin 🙂 Det bliver ikke let at sende hende ud af døren og jeg kommer til at savne hende – MEN jeg har heldigvis mulighed for at lave mig en NY Hopla efter Smilla og Canvas 🙂 Men nu er I alle orienteret om denne beslutning og har fået en forklaring på hvorfor bedste Hopla rejser til Svendborg og bliver Karins tur hund, bedste ven og partner in Crime 🙂