Idag har Smilla været med til træning med S & P kuldet. De to kuld er født i slutningen af Marts 2021 og Smilla er født 21. juni 2021 så der er små 3 måneder imellem dem og det betyder faktisk en del i denne alder – når først hundene er 1,5 år så betyder 3 måneder i alders forskel ikke så meget – men her i 7 til 10 måneders alderen er springet noget større i modning og i rutine på opgaverne.

Så jeg var noget imponeret af den lille dame der i dag arbejdede super fint på samme opgaver som de øvrige hunde. Det var også hendes første træning med alle disse hunde så det var super flot at hun kunne koncentrere sig og være i flokken og aktivt og fokuseret løse sine opgaver – YES !!! Vi er godt på vej og jeg elsker at træne med hende for hun er virkelig en kvik lille dame!

Andreas og Pocket (Cooper) var på besøg i dag fra Sjælland og det var så skønt at se de to. Cooper og Wilma ligner hinanden en hel del i udseendet og de er super fine når de arbejder, fokuseret og hurtige – dejligt at se. Sussi og Wilma har flyttet sig helt vildt over de seneste måneder og Sussi kæmper med at være tydelig for Wilma så de sammen får løst opgaverne og det går virkelig fint.

S-hvalpene, Sky/Helle, Shelby/Ole, S. Maggi/Juliane/Jonas og S. Coco/Kristian er lige så dygtige og fokuseret. Det er så skønt at træne disse unghunde for både hunde og mennesker er ivrige efter at lærer og de knokler med de opgaver de får stillet og vil virkelig gerne gøre tingene rigtigt. Kan man så ønske sig mere ? ikke mig 🙂
Vi savner Margit og Storm – som plejer at være med på træningen men som jo bor frygtelig langt væk og vejret har ikke rigtig været til at køre så langt de sidste par gange men vi håber vi snart ser de to igen 🙂

Helle og Sky bestod Brugsprøven i sidste uge og alle de øvrige er også klar til at gå en Brugsprøve, så det må være næste trin på skamlen at komme afsted til den første prøve.

2021 har været et virkelig godt år for os. Vi har været udfordret på en skulder skade på Indy som i starten af året krævede en større operation, med der af følgende genoptræning. Jegselv fik en større operation i mit hoved i slutningen af 2020 og er stadig i fuld gang med genoptræning, MEN vi er alle kommet godt igennem det hele og så har vi nået en masse mål i 2021 trods Corona og andre udfordringer. Så vi havde et kanon år i 2021 og glæder os til det nye år og flere udfordringer.

Det skal man jo passe på med at sige for straks væltede der ulykker ned over os. I går da vi trænede hundene blev Indy pludselig halt på venstre forben – det modsatte af hvad han er opereret på og det ser ud som om det er nede i poten. Han fik straks lidt smertestillende og flere behandlinger med Photizo’en men trods smerte stillende var han halt søndag morgen og måtte blive hjemme fra jagten i dag.

Fawn går rundt med en bagpote hvor hun har revet 2 klør af på så hun er også halt. Twitter startede det nye år med at gå i løbetid….. åhhhh min lille djævel af en jagthund – du bliver savnet på de sidste jagter i år….

DuDer og Punktum kom med på jagten i dag og DuDer er som altid en stabil og skøn hund der bare finder fugle hele tiden på efterapportering og det er virkelig det vigtigste i min verden når vi er på opsamling. Punktum gav den max gas i dag – hun har ligget stille det meste af jagt sæsonen med en skåret pote – så hun var lidt fresh i dag skal jeg lige love for men hun havde det sjovt.

Da dagen var slut og jeg fulgtes af grusvejen hjem med Marianne gennem skoven, kom Punktum pludselig haltende retur. Højre forpote er hun halt på og hun er meget halt – vil ikke støtte på den – så det blev en kort jagtsæson for hende og jeg skal til dyrlægen imorgen med både Punktum og Indy jow jow vi forstår at starte året godt 🙂

Tilgengæld forventer vi at parre Twitter med Paddy og få et fint gult forårs kuld. Et kuld med søde og aktive hvalpe der vil elske at arbejde og ikke mindst gå på jagt – men de vil nu egne sig til alle former for hundesport – bare de får lov at bruge såvel hoved som ben.
Vi har lavet kombinationen før og fået nogle rigtig fine hvalpe som er til stor glæde for deres mennesker.

Paddy er en ældre herre så jeg forventer at det bliver hans sidste kuld – men det sagde jeg også sidste år – så hvem ved 🙂

Punktum og Fawn bliver også parret i foråret så vi får travlt – men vi kan håbe at tæverne løber med lidt tid imellem så kuldene ikke kommer lige oveni i hinanden 🙂

Dette billede er fra sidste år da vi havde sne i januar måned – men jeg kunne have taget det igår for sneen har væltet ned og hundene har nydt det i fulde drag. Jeg har også nydt det for jeg elsker sne, men hvor har det også stormet og den kolde vind har været næsten uudholdelig. Det er knap så sjovt at gå tur når man er pakket ind så man dårligt kan bevæge sig.

Det er på disse dage at jeg nyder at arbejde hjemme. Jeg tænker på Tommy der hver dag bevæger sig ud i trafikken og snegler sig til jobbet og bruger meget tid på vejen – ikke sjovt – jeg ved det for i 14 år har jeg kørt fra Hedensted til Billund på job og det var en drøj tur i den slags vejr.

Men smukt er det!

Indy og jeg skal på A-prøve på mandag og vi glæder os som altid. Dog er jeg lidt skør for jeg er også vildt bekymret for at han bliver skadet op til Eliteprøven som jeg bare glæder mig helt vildt til at få lov at deltage på. Jeg syntes det er stort bare at kvalificerer os til dette mesterskab, så jeg vil klamre mig til mit nummerskilt så længe jeg kan. Eliteprøven afholdes i år på Ravnholt og jeg glæder mig til et gensyn med dette smukke sted, som har et af Danmarks største jagtvæsener med hele 2 skytter ansat og 1 elev.
Det bliver utrolig spændende at få lov at være en del af dette fine selskab og både Indy og jeg vil nyde hvert sekund – det har vi lovet hinanden 🙂

Tiden går med træning af Indy, Fawn og Smilla. Indy og Fawn polerer jeg på alt grunddirigering og Smilla er i fuld gang med sin hvalpetræning og hun er SÅ dygtig. En meget talentfuld dame som har let ved at lærer tingene og som også har lidt vilje og en meget høj byttedrift. Sidst nævnte arbejder vi en del med – da hun ikke helt har tillid til at jeg syntes at det er hende der er interessant frem for det hun bærer i munden. Hun apporterer spontant på alt men går i lege mode og det kræver lidt tålmodighed at bryde denne adfærd så p.t. træner vi kun indendørs. Men hun er mega sjov og en skøn udfordring!

Jeg håber på godt vejr i weekenden så jeg kan få taget lidt billeder af hende i sneen. Smilla er vild med sne og hun bruger sig 200%. Hendes poter er blevet tætte og fine, efter alle hendes utallige løbeture i terrænet. Hun vokser også ganske meget og er snart lige så stor som Twitter. Hun har skiftet alle sine tænder og hendes bid er fint og korrekt. Alt i alt en skøn Smilla hund som vi begge er meget forelsket i <3

Den 2. november blev jeg tippet af Per Kejlstrup om at en hvalp efter Brown Hunt’s Tony skulle omplaceres. Jeg kiggede på stamtavlen og huskede straks tæven Nordfjords Ghana, som egentlig var kommet til Indy for at blive parret i april – men Indy var nyopereret i sin skulder og kunne ikke parre, så jeg henviste Susanne der ejede hende til Per og Tony.

Jeg kunne rigtig godt lide stamtavlen og syntes at netop Tony ville være et super fint match til tæven – så derfor var det heller ikke svært at tage en beslutning om at jeg skulle se om ikke den tæve kunne være et fint match i vores flok. Jeg kørte derfor til Aarhus V og besøgte Kirsten og Leif der havde Smilla til salg.

Smilla var en virkelig fin og meget vel socialiseret og meget velopdragen hvalp. Der var ingen tvivl om for mig at Leif og Kirsten var rigtig kede af ikke at kunne beholde Smilla, som de havde gjort et stort stykke arbejde med på de 2,5 måned de havde haft hende. Hun var fulgt ud renlig, hun var vant til at være alene hjemme og hun var meget velopdragen i sin omgang indendørs.

Vi blev enige om at Smilla skulle bo hos os og jeg tog Smilla og hendes ting med mig hjem. Jeg havde taget Punktum og Paddy med i Bilen så hun havde nogle søde hunde at mødes med i Aarhus og som kunne gøre køreturen hjem lidt mere spiselig. Smilla tog alt i stiv pote og hilste på Tommy og Indy da vi kom hjem.

De efterfølgende dage havde hun en fest. I Aarhus havde hun stort set kun gået i snor og her hos os har hun stort set ikke haft snor på 🙂 – men hvor har hun løbet ! Hun elsker vand så hun har badet så hun i weekenden startede en lille blærebetændelse som vi er ved at have styr på igen. Hun klikker træner med mig hver dag og hun er virkelig dygtig. Hun er skarp og klog og hun ligner sin far helt vildt i hoved og udtryk – det er altså lidt sjovt.

Der ud over så nyder jeg hende hver dag. Hun er så let at lære nye ting. Hun har lært at være i hundegård i et par timer om dagen og hun er med mig i butikken nogle timer om dagen, det sidste giver lidt udfordringer for hun vil gerne spise alt hvad hun kommer forbi ha ha !

Så ja der er kommet en ny pige i klassen – hun er barnebarn af min fantastiske Pasta og datter af skønneste Tony som Punktum skal parres med i foråret. Så linjerne er ikke helt ukendte på det ene af den 4 ben – men en spændende stamtavle er kommet til med mange fine hunde i og jeg håber at hun udvikler sig godt og kan blive som vores nye jagt, markprøve og avlstæve <3

Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud.
Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige.
Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT!
Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur.
Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op!
Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet.
For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning.
Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem.
Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!

Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !

Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂

Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.

Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.

Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!

Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.

Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.

Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂

Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.

Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!

Søndag den 17. oktober var en super dejlig dag for Jacob Henriksen og Brown Hunt’s Frey, de blev nemlig Fyns Mestre i DCH E-klassen. For de som ikke lige ved hvad det er – så kan jeg sige at DCH’s lydighedsprogram er opdelt i 4 klasser hvor E-klassen er den sværeste. Programmet omfatter Eftersøgning (Rondering), Spor, Feltsøg og lydighed. Jacob og Frey er kåret i år som bedste Fynske ekvipage i E-klassen.

I næste weekend skal de starte i den sidste konkurrence i Eliteturneringen. Der er i alt 5 konkurrencer og Jacob og Frey har vundet 3 konkurrencer og blev nr. 4 i den seneste konkurrence – så spændingen stiger og vi krydser fingre for de to dygtige drenge! Held og lykke Jacob og Frey!