
At konkurrere med en hund er noget helt særligt♥ Jeg plejer at sige at det er det sværeste i hele verden at dyrke en sport hvor der indgår et levende væsen som f.eks. hund og hest. At dyrke stangspring er fysik, teknik, mod og ihærdighed. Men i vores sport og konkurrencer med hundene der er der så meget mere at tilføje. Hunden skal have fokus, du skal have fokus, samarbejdet skal ramme plet på dagen, hunden skal være lydig, alt det udenoms der kan påvirke hunden skal klappe, skytterne skal ramme fuglene, du skal have lidt held med fuglene, din fysik skal være fit, dit mindset skal være skarpt og dit syn skal være skarpt.
Når dagen så oprinder og det hele går op i en højere enhed og du står øverst på skamlen – Så er der ingen anden følelse der kan måle sig med det! INGEN♥
I den hundesport jeg dyrker er der flere dage hvor jeg ikke vinder end dage hvor jeg er vinderplaceret. Fieldtrials er nok den mest ekstreme af vores hundesportsgrene og her er der rigtig meget der skal klappe for at vinde. Personligt har jeg kun prøvet at vinde 1 gang, men jeg har så til gengæld stået nr. 2 hele 7 gange og et utal af gange nr. 3 og 4. Det siger måske ikke så meget om hvor svært det er – men jeg syntes det er utrolig svært.
Når jeg ind imellem snakker med mine skønne hvalpekøbere om hundeprøver, så oplever jeg at nogle af jer er så konkurrence betonede at I faktisk ikke tør at konkurrerer. Flere af jer tror at I kan træne hunden til perfektion og SÅ skal I til prøve 🙂 men det er ikke sådan at tingene fungere.
For mig er prøverne en temperatur måling på hvor langt jeg er i træningen og hvad der mangler at bliver poleret på. Så jeg kaster mig gerne ud i det og det er der heldigvis også rigtig mange af mine hvalpekøbere der gør. Jeg kunne ønske mig at flere turde at bare kaste sig ud i det og mærke følelsen af samhørighed med hunden. Det er uovertruffent.
En ting jeg selv bruger rigtig meget når jeg kaster mig ud i en prøve, er at have et klart defineret succes kriterie. Det kan f.eks. være at hunden følger mig ved fod hele prøven igennem, at den kan holde koncentrationen i sin placering ved mit ben under hele prøven. Hvis det er mit succes kriterie så ignorere jeg at hunden måske laver en knald apportering, eller en dårlig aflevering eller noget andet. For så er det den lille ting jeg fokusere på.
I dag har vi meget fokus på point og flere taler mere om point end om hunde arbejde eller ekvipagens arbejde. Det syntes jeg er synd. Point er bare et tal…. men samarbejdet mellem hund og fører er SÅ utroligt meget andet.
Vi skal turde at fokusere på de små detaljer og få dem til at virke også når vi er på prøve. Vi skal analyserer vores prøve starter for at finde alt det gode og glæde os over og juble over og det skal vi blive meget bedre til. Vi skal lave Ta Da!!! lister med de gode ting der virker godt i træning – de øvelser hunden mestre til fulde og dem skal vi juble over sammen med hunden, så vi begge løfter os og glæder os over alt det vi er mega seje til.
Ja ja jeg ved da godt at vi også skal træne vores svagheder og det er lige så vigtigt! Hmm nej det er jeg faktisk ikke enig i at det er “lige så vigtigt”! Vi skal træne vores svagheder JA, men vi skal juble og glæde os over alt det som vi er mega seje til for DET styrker vores selvværd, vores kontakt med hunden, relationen til hunden og vores lyst til at træne og være en del af sporten.
Hvis nu du er lidt genert og ikke rigtig kan lide at stå på træningspladsen blandt en masse andre og juble over et fremskridt eller en øvelse hunden lavede der bare sad lige i skabet. Så kan du gøre en ting som virker dobbelt. Du kan starte med at rose en af dine træningskammerater. Specielt hvis din træningskammerat laver en øvelser der måske havde en del ting der kunne ønskes bedre – så fokuser på det, der var virkelig godt i øvelsen og ros ham/hende for at præcis det, var virkelig fint. Ros, Ros, Ros det breder sig i blandt jer og giver super god stemning på træningsholdet.
Det er også virkelig godt hvis I kender hinanden godt og så kan være lidt humoristiske og lave lidt sjov med hinanden. Det kræver at man kender hinanden godt så humoren ikke misforstås som sarkasme. Men ofte syntes jeg at vi har lidt for seriøs en gundog hat på og det giver en lidt for stiv og akavet stemning, som hundene tydeligt fornemmer og så præsterer de også dårligere. Tag ikke fejl af at hundene tydeligt fornemmer stemningen og lader sig påvirke både af den gode stemning og den knap så gode stemning.
Bliver det hele ikke lidt lyserødt nu ♦
Jo men gør det så meget! Vi kan sagtens være seriøse og ambitiøse og have lyst til at vinde – samtidigt med at vi tør at kaste os ud på det dybe – for kan vi blot fokusere på alle de gode ting så har vi noget godt at bygge videre på, med hjem!
Så tag til prøve med din hund…. ikke kun for at vinde men for at opleve den samhørighed og glæde der er i at nå nogle fine delmål på jeres rejse. At træne hund til konkurrence er en rejse og du skal nyde hvert skridt på rejsen ♣
Maybe er gået i løbetid – men….
Maybe skulle være gået i løbetid i februar – der var der gået 6 måneder fra hendes løbetid i August 2024 som var hendes første løbetid 13 månder gammel. Nu er hun endelig gået i løbetid godt 8,5 måned er hun gået imellem sine løbetider. Politikerne i DK har jo vedtaget nye love angående avl af hunde og en af disse love er at tæver tidligst må parres når de er 24 måneder altså 2 år gamle – det er sådan set fint – men også lidt fjollet at det er SÅ strikst.
Det korte og det lange er at hvis ikke vi havde fået nye love på dette punkt så ville jeg nok have parret hende nu hvor hun er 22 måneder gammel men det er no go. Så derfor parres hun først når hun løber igen omkring december hvis hun også denne gang går 8 måneder imellem 🙂
Så derfor er hvalpeplanerne ændret lidt her i huset. Fawn skal have 1 kuld mere og det kuld vælger jeg at lave på hendes næste løbetid. Så får hun to kuld på to af hinanden følgende løbetider – hvilket jeg syntes er klogt når det er hendes sidste kuld, for så får hun sidste kuld bare 6 år gammel og dermed stadig frisk og stærk i kroppen. Herefter skal hun være jagthund hos os resten af livet og jeg elsker at have hende i mit opsamlings team – hun er pisse ulydig men hun bringer fugle og sådan en hund har jeg brug for når jeg er på opsamling, så jeg kan frede Power og Smilla lidt 🙂
Smilla parres i juni og jeg håber ikke at Fawn og Smilla løber samtidigt – men vi får se så må vi tage den derfra 🙂
Hvalpetræning
Jeg hygger mig max med træningen af de små S’er – Smilla, Sam og Spicy som alle 3 er super kvikke – sagde den ikke særligt objektive opdrætter ha ha !
Vi klikker træner på livet løs og egentlig er det lidt fjollet at jeg klikker træner Sam og Smilla for hverken Ragnhild eller Eva klikker træner så hvalpene kommer aldrig i mål med øvelserne men om ikke andet så bliver jeg dygtigere til at træne hvalpe på den måde der fungere bedst for mig. Det er også godt for hvalpene at få lidt alene tid med mig så på den måde har det flere formål.
I Påsken skal vi en tur til byen og gå lidt tur på torvet i Brædstrup og vi skal i legeland sammen med nogle af de andre fra kuldet. Snuden hvalpeland er et sted hvor hvalpene kan leget og samtidigt styrke deres motorik så de får lidt på alle sanserne – det glæder jeg mig til at de skal opleve.
I morgen – på min fødselsdag jøsses, hvad tænkte jeg på – der skal vi til Key2balance og have hvalpene mærket igennem for diverse skævheder og have dem rettet, således at de kan vokse sig sunde og fine. Det er også en god oplevelse for dem at en fremmed undersøger og arbejder med deres krop – første øvelse i at lade sig håndterer og lade sig behandle.
Finland & Norge
Jeg er så heldig at få en gruppe unghunde og for de som kender mig er det min favorit gruppe. Jeg elsker at træne de unge hunde og jeg tør godt at sige at det er jeg faktisk god til, på den selv fede måde 🙂 Det bliver en kæmpe oplevelse og den blev ikke mindre af at jeg kunne se, at der er børnebørn af Indy og et afkom af Power i min gruppe. Verden er lille ♥
I uge 20 også i Maj måned, skal jeg en hel uge til Norge for selv at blive pisket igennem. Jeg forsøger at træne 1-2 gange om året for Mark Demaine og sidste år var jeg heldig at komme med på denne uge i Norge hos Lena og Kristian. Det var en virkelig god uge med det smukkeste terræn og skønne mennesker og fine hunde. Så jeg glæder mig til igen i år at få 4 hele dage med træning. Jeg har lidt forskellige hunde med – fordi hundene ikke er vigtige på denne træning – da vi udelukkende skal arbejde med min handling af hundene, på forskellige opgaver – så det er mig der er på træning og hundene skaber blot situationerne, så jeg kan blive bedre ♥
DU = Dommerudvalget i Dansk Retriever Klub tager også lidt af min tid – det er vildt spændende arbejde. Jeg sidder som brugerrepræsentant i DU. Det betyder at jeg er den du som bruger kan kontakte og spørge om råd eller mere konkretet spørgsmål som du ønsker at jeg går videre med i DU. Jeg syntes det er fantastisk at kunne give noget tilbage til DRK, som jeg har utrolig stor glæde af og har så mange fine oplevelser i. I skrivende stund er en af opgaverne bl.a. at lave et kodeks for dommerne – ja det er korrekt at det er noget med god opførsel og bare rolig det er ikke lagt i mine hænder ha ha! Men det er altid godt at have en rette snor for hvordan vi skal agerer i forskellige situationer.
Når jeg træder ind i et udvalg i DRK bliver jeg altid så overrasket over, alt det der arbejdes med i klubben og som ikke er “synligt” for medlemmerne. Jeg er den der i DU skriver referater og sørger for at de kommer på DRK’s hjemmeside. Det er faktisk ikke nogen let opgave, fordi vi ofte arbejder med lidt følsomme ting, som kan være svære at beskrive i et referat. Samtidigt vil vi i DU gerne synliggøre arbejdet, af flere årsager. Både for at der er gennemsigtighed for medlemmerne, men også for at medlemmerne kan se, hvad der arbejdes med i udvalgene og vi dermed kan skabe interesse, for det frivillige arbejde.
I søndags var Power og jeg i øvrigt på Mocktrail på det skønneste område i Skals. Det var en virkelig fin Mocktrail og Power havde 3 rigtig fine dirigeringer og 1 markering. 5 dummy blev desværre lidt uheldig for os – jeg kunne ikke få ham til at gå langt nok op i vinden til venstre – så der sluttede dagen for os og 3 andre da dommeren samlede dummy’en op. Men vi havde en fed dag og vi nød det i fulde drag 🙂
I dag bliver hvalpene 7 uger gamle og det er så sidste uge med klicken for de 4 af hvalpene, som rejser ud i deres forhåbentlige forever hjem, på torsdag i næste uge. De to der skal til henholdsvis Norge og Sverige bliver her lidt endnu og det gør min egen fine tæve også. Hun hedder Spicy og ligner sin mor på en prik både i udseende og være måde – så må vi se om jeg får formet hende rigtigt 🙂
Hvalpene er valgt ud!
Hvalpene er nu blevet 6 uger gamle og er placeret i forhold til ejere. Det er for mig et lidt specielt kuld dette kuld – mest fordi jeg har tvivlet sådan i forbindelse med valget af hanhund. Da jeg endelig landede den beslutning var jeg helt rolig inden i ♥ Så skulle jeg vælge tæve hvalp og normalt tager jeg ALTID den bedst konstrueret i kuldet – fordi jeg tror på kombinationen og vil have en så godt konstrueret hund som muligt. MEN denne gang har jeg afviget totalt fra min ellers ret principfaste beslutning om at tage den bedst konstruerede. Den tæve med Orange halsbånd gik virkelig hårdt i hjertet på mig – for hun er en tro kopi af sin mor Fawn – hun er stædig, sjov, energisk og udfordrende ….. så hun må bare blive her ♥
Det viste sig at denne beslutning gjorde både Eva og Sandra glade for så fik de den hvalp i kuldet de helst ville have 🙂
Sandra skal have den røde tæve som skal kaldes Noddles og på stamtavlen hedder Spicy ♥
Eva skal have den pink tæve som skal hedde Smilla både på stamtavlen og i det virkelige liv ♥
Drengene har været noget lettere at placere. De er alle 4 virkelig velafbalanceret og meget sociale. Karl skal have ny schweisshund så jeg skulle finde den med begge ben i næsen. Efter det første miljøskifte var der faktisk ingen tvivl i mit sind. Det skulle være den lime eller den grå. De næste dage viste så en virkelig fin udvikling der gjorde at jeg landede på den lime til Karl så den Lime bliver nu omtalt som Sako ♥
Lotte har måske en intuition som er helt rigtig for hun havde forelsket sig i den lyseblå og det var bare et godt valg så det pillede jeg ikke ved. Han hedder Shadow på stamtavlen med skal kaldes Sofus ♥
Anne skulle jeg helst finde en ny Kosmo til og den lille grå er absolut ham der kommer tættest på – selvom det er umuligt at finde en ny Kosmo så har han en hel del der peger i den retning. Så Spike hedder han på stamtavlen – men jeg kalder ham ikke det navn da jeg tror at Dan vil kalde ham Schultzzz 🙂 ♥
Ragnhild skulle have en godt konstrueret hund der kan holde til at give den gas i de norske bakker – så det var meget let for mig. Selv om alle han hvalpene var virkelig nydelige så var den Blå lige lidt bedre end de 3 andre på konstruktionen. Han bliver en fin hund og han skal hedde Sam ♥
I morgen kommer Camilla fra Hundefoto.nu og skal fotograferer hvalpene. Det er umuligt for mig at fotograferer dem selv da de klæber til mig så jeg ikke kan få dem ud på afstand og så har jeg også lidt ønsker til min hjemmeside, så det bliver fint med lidt nye billeder.
I eftermiddag havde jeg hvalpene med på tur for første gang – de var med en tur oppe i skoven og lege på stammer og i de mange efterårsblade der ligger i et tykt lag. Jeg glemte min telefon og da jeg opdagede det havde jeg taget hvalpene ud – så da blev det tur uden billeder – altså – jeg må tage mig sammen 🙂
De er virkelig søde og jeg nyder sådan at have dem omkring mig og at der kun er 7 hvalpe. Det er et perfekt kuld – men jeg er jo heller slet ikke farvet 🙂
Diamond Cup
I Weekenden den 8. og 9. marts var både Smilla og Canvas deltagere på Diamond Cup. Det var den anden udtagelse til IWT og hele 27 hold var til start. Virkelig dejligt med så stor opbakning til disse hold WT som er virkelig sjove at deltage på, hvis altså I spørger mig 🙂 Vi stillede hold med Keld Jørgensen og Lochiness Baba O’reilly – så det var 2 Indy børn og Smilla 🙂
Lørdag var der 4 poster hvor af de 3 var hold poster og den ene var en individuel post. Smilla og jeg var virkelig det svage led hele lørdagen. Vi kunne ligesom ikke finde rytmen og jeg blev ved med at bedømme afstandene for korte og Smilla glippede Post 4 med at gå en virkelig flot linje direkte til området og så søge som en gal uden at finde dummy’en – hmm virkelig ikke smart.
Men på post 2 gik det da helt galt og jeg måtte for første gang i mit liv – Gå the walk of shame, hvilket betyder at man går ud og henter sin hund fordi bæstet ikke er kontakt bar….!!!
Godt at det var sidste post for der var jeg godt nok rystet og også lidt forundret over at vi havde været SÅ ringe…!
Canvas gik en virkelig fin prøve indtil post 2 – så gik det galt for ham… af en eller anden årsag ville han ikke springe hegnet – måske fordi det var et nethegn og det har han virkelig dårlig erfaring med. Han bliver vildt ulydig på dirigeringen så Tommy ender på 2 x 0 lige som mig og Smilla – det var ikke den bedste slutning på dagen. Godt Keld og Reiley bestod på vores hold så det ikke var den rene ynk.
Tommy og jeg besluttede at køre hjem til hvalpene og så tog vi lige en lille træningsrunde hver isæt. Tommy og Canvas hoppede hegn og Smilla og jeg trænede hjemkald med belønningslegetøj.
Søndag er igen en dag med 4 poster, 3 holdposter og 1 individuel. Vi startede på post 7 som var en Walk up med markering til højre for os og hvor hundene skulle over 2 kanaler og igennem et lidt ruff terræn. Fineste Reiley lagde ud og startede med at forsøge at springe den første kanal men lander uheldigt – da han fortsætter ud igennem det noget uvejsomme terræn falder han og slår en kolbøtte og er tydeligt halt men fortsætter af sig selv mod markeringen – men så vil han ikke krydse den sidste kanal og bliver kaldt hjem. Tommy og Canvas løser opgaven istedet og det går fint. Smilla og jeg får den næste markering og den løser hun virkelig fint. Herefter får vi alle en dirigering til samme område og alle hundene løser det fint – men Reiley løber en kæmpe omvej hjem for at undgå kanalerne og er tydeligt halt da han kommer ind med dummy’en. Keld beslutter at trække ham fra prøven og det er fuldt forståeligt.
De efterfølgende poster går rigtig fint for os og Tommy består med Canvas og jeg består med Smilla og slutter som 6. vinder i et virkelig stærkt felt af 81 hunde – det var jeg virkelig godt tilfreds med efter at lørdagen var så ringe for os.
Diamond Cup er nok en af de bedste hold WT’er jeg nogensinde har deltaget på. Alt var bare top dollar. Virkelig fine og løsbare opgaver, super dygtige dommere, fantastiske hjælpere og ikke mindst det mest fantastiske terræn. Tusinde tak til Flemming Nøhr, Henriette Schausen og Filip Stentoft for et utrolig flot arrangement hvor alt bare gik op i en højere enhed. Det var virkelig en fantastisk weekend.
Med den indsats blev det ikke IWT for os i år – men jeg er fortrøstningsfuld og villig til at prøve igen i de kommende år – for det er SÅ sjovt at starte hold konkurrencer. Næste gang skal vi dog være noget flittigere med at få trænet ellers giver det ingen mening at deltage 🙂
Travle uger…
Hvalpene er nu blevet 5 uger gamle og de er flyttet ned i kennelen idag. De var lykkelige over alt den plads og de susede rundt i det skønne vejr og prøvede alle deres nye legesager. Det er så herligt at kigge på dem så jeg tilbragte 3 timer i solen med dem i dag og det var luksus for sjælen.
I weekenden står den på Diamond Cup, så jeg har trænet myre flittigt med Smilla men jeg syntes ikke vi er klar til dette niveau. Hun tøver stadig på visse anvisninger og det nager mig lidt. Tommy og jeg trænede her til aften og Power gik nærmest dobbelt så godt som Smilla – så måske skulle jeg have satset det hele og taget ham med istedet 🙂
Lille Canvas trold har haft travlt i disse uger – han har parret lidt tæver og i weekenden kommer der en fin tæve fra Norge til parring – Heldigvis er han altid upåvirket af parringer, så det går fint at stille ham på Diamond Cup og parre tæve om eftermiddag 🙂
Indy var hos dyrlægen tirsdag og fik Librela insprøjtning for gigten i hans forpoter – så må vi se om det kan hjælpe ham bedre en Onsior. Jeg syntes der er en klar bedring idag – så jeg håber at min fine gamle dreng, ikke skal have ondt i de poter.
Fawn nyder sine hvalpe i fulde drag. Hun elsker dem – MEN nu er mælkebare skisme lukket – hun vil ikke have at de dier hende og det kan jeg sådan set godt forstå – de er voldsomme.
I weekenden kommer Suzanne og passer bæsterne så de er i de bedste hænder.
Tommy har mega travlt med at sætte det rækkehus i stand som vi har købt til hans mor. Selvom vi har folk på til at lave det meste så har Tommy knoklet med at pille gamle fliser ned og fjerne det affald det gav, så der nu er klar til muren der kommer imorgen. I næste uge kommer der maler – da vi har besluttet at fjerne alt tapet og sætte nyt op, male kan vi selv klare. Senere kommer der en gulvmand og ordner trægulvet i stuen. Jo jo vi keder os ikke – men det bliver mega godt når det er færdigt og Esther kan flytte ind – det glæder vi os til.
Bedste Marlene Birkebæk kom forbi i går aftes så vi fik fotograferet hvalpene på et bord. Dette kuld har virkelig givet mig mange spekulationer – og højst sandsynligt uden grund. Først var jeg virkelig i tvivl om avlspartneren til Fawn og nu er jeg i tvivl om valget af hvalp 🙂 Totalt Crazy fordi jeg altid plejer at være totalt afklaret men denne gang er jeg i tvivl så den næste uge må vise mig vejen ♥
Lidt af hvert
I denne uge har jeg igen trænet sider med Power, Smilla og Canvas, Maybe. Trænet lange venstre og lange højre. Jeg har nu poleret og poleret på denne øvelse og jeg ser en markant bedring hos drengene – og ingen bedring hos pigerne. Virkelig mærkeligt… både Smilla og Maybe tøver og skal have kommandoen flere gange på de lange afstande – drengene bare går afsted med stor overbevisning. Jeg undres stadig over den forskel der er på hundene og deres læring. Tæverne er inde i en periode hvor hormonerne står lidt højt i kroppen. Smilla har været i løbetid for en måned siden og jeg går og venter at Maybe kan løbe når som helst. Ikke at det er en undskyldning men det kan være en forklaring på at de mangler fokus og koncentration.
Power rykker så vildt i denne tid og jeg nyder virkelig at træne med ham. Jeg må mere ud og træne med andre og på andre terræner for jeg kan ikke længere udfordre ham nok her hjemme. Han skal have mere press fra andre hunde og på ukendte terræner. Savner min onsdags træning hos Trond /HuntingMate.
Per Kejlstrup og jeg er begyndt at mødes om fredagen for at træne sammen med Vitus og Power. De første gange har vi været her men næste gang skal Per lægge terræn og oplæg til så det bliver godt at komme væk hjemmefra. Jeg nyder virkelig at træne Power som konstant udfordre mig på min tilgang til træningen – det er lidt fedt når tingene lykkes efter at have grublet og arbejdet med løsninger på træningsopgaver der passer til Power. Han er helt forskellig fra mine andre hunde, som er hårdt gående og Power er mere layedback og cool – og tåler ikke mange gentagelser – til gengæld lærer han utrolig hurtigt så han behøver ikke mange gentagelser 🙂
Hvalpene vokser helt vildt. De er så søde og sjove lige nu. De har fået tænder, men er ikke begyndt at bide endnu så jeg nyder at sidde i hvalpekassen og hygge med dem. De er så søde når de kommer hen til mig og genkender min lugt og logre med deres små haler ♥
Ragnhild fra Norge, som skal have en af hannerne, er på besøg i denne weekend. I morgen kommer Sandra fra Tyskland og skal hygge lidt med hvalpene og så kommer Lone og Karl samt Lotte i næste uge – så der er run på 🙂
Idag har vi trænet med Boye, Trond og Jonas og fuck altså hvor er de dygtige – de er konstant 8 point foran os på de fleste af opgaverne. Vi får tilsyneladende ikke trænet nok, selvom jeg syntes at jeg prøver at få trænet hver dag og også træner Tommy’s hund Canvas – så er det svært når jeg meste træner hundene alene. Så får jeg mest poleret på de forskellige discipliner men jeg får ikke øvet mig nok i at vurdere opgaver og terræn, så handler jeg bare for dårligt. Mit syn er virkelig også blevet ringere de seneste år – så jeg går og overvejer om jeg skal få opereret mine øjne.
Omvendt så er der også forskel på at have 4 hunde at træne eller have 1 hund som de har – der vil uvilkårligt blive lagt mere energi i den ene hund – end jeg får lagt i mine 4 – så jeg tror egentlig ikke jeg gør det så ringe – det er bare svært at nå nok – når der er 4 stk.
På mandag får vi nøglerne til det rækkehus vi har købt som Tommy’s mor skal flytte ind i om ca. en måned. Vi glæder os til at få skiftet vinduer og sat fliser op og få malet så det kan bliver fint til Ester, som glæder sig til at flytte over på den anden side at P-pladsen 🙂 Men der bliver lige lidt arbejde den næste måneds tid med Hvalpe og hus renovering men mon ikke det går alt sammen.
Busy Busy & busy ♥
Sorry, så gik der lige 10 dage uden en opdatering.
Fawn har født et skønt kuld hvalpe på totalt 8 store flotte hvalpe – men kun de 7 var levende. Så nu ligger der 4 sorte hanner, 1 sort tæve og 2 gule tæver og alle er SOLGT!
Det er et virkelig dejligt kuld. Dejligt fordi jeg de seneste mange kuld har haft store kuld – så nu er det SÅ dejligt med en normal størrelse kuld. Der er totalt ro fordi alle er mætte og tilfredse. Fawn er super frisk fordi kuldet ikke dræner hende totalt for energi. Der er utrolig rent og pænt i kassen hele tiden. Jeg sover om natten uden at blive forstyrret – whats not to like 🙂 Flere af den slags kuld JA TAK!
Det er et S-kuld så hvalpene skal hedde navne med S. Jeg lader normalt altid mine hvalpekøbere bestemme navnene på hvalpene, men de senere år er jeg blevet lidt sensitiv på valget af navn sorry. Så hvis det er et godt navn hvalpekøberen ønsker så får de det – hvis det er et navn jeg har det lidt svært med så spørger jeg pænt om vi kan nøjes med at kalde hvalpen navnet og jeg så skriver noget andet på stamtavlen 🙂
Stakkels Lotte løb lige ind i sådan en navne mur, men forstod straks hvad der rørte sig 🙂 Tak Lotte ♥ Så en af drengene skal hedde Shadow på stamtavlen som Lotte bestemte, men kaldes Sofus 🙂 Tak for din forståelse Lotte – jeg beklager men jeg er lidt skør med nogen ting 🙂
Karls hanhund skal hedde Sako, Ragnhild svæver mellem Seeker (fedt navn), Sam og Sarves, Anne svæver mellem Spike, Silas og Ups husker ikke det sidste, Tæverne er straks værre for der ligger jeg jo som mega stopklods. Eva vil gerne have Smilla hvis den bliver sort og Saffran hvis den bliver gul. Sandra har ikke talt om navn endnu – men mon ikke også hun har ønsker og jeg tænker Shine, Swinky eller Spicy – hælder nok mest til Swinky 🙂 som er slang for fashionable, hot, good looking, smart 🙂
♥
På søndag sker der en anden ting her på matriklen. Det har ikke været nogen let beslutning med nu er den taget og jeg har det godt i maven 🙂 Min søde veninde Karin Assendrup der p.t. ejer Brown Hunt’s Fifty, skal have ny hund og hverken Karin eller Fifty er helt nye længere…. Karin bliver 69 lige om lidt og Fifty er rundet de 14 år, så det er ved at være tid til ny hund og Karin skal ikke have en hvalp for det er bare for bøvlet for hende. Så jeg har taget en svær beslutning og foræret min søde veninde gennem mere en 30 år en hund og det er Hopla. Så på søndag flytter Hopla til Svendborg.
Ikke fordi Hopla ikke er en fantastisk hund, faktisk netop fordi hun er en fantastisk hund der passer perfekt til Karin 🙂 Det bliver ikke let at sende hende ud af døren og jeg kommer til at savne hende – MEN jeg har heldigvis mulighed for at lave mig en NY Hopla efter Smilla og Canvas 🙂 Men nu er I alle orienteret om denne beslutning og har fået en forklaring på hvorfor bedste Hopla rejser til Svendborg og bliver Karins tur hund, bedste ven og partner in Crime 🙂
Together we stand, divided we fall!
Min hundeklub har altid været Dansk Retriever Klub. Jeg er også medlem af Retrievernes Jagthunde Klub, men mit hjerte har altid været i DRK. Jeg har været medlem siden 1987 så jeg er nok en af de gamle i klubben. Jeg har oplevet forskellige “kriser” i klubben – første gang i 1995/96 hvor RJK blev stiftet af nogle af de medlemmer der ikke var tilfredse med en tåbelig DKK beslutning om at hunden skulle have, det der dengang var en 2. pr. på udstilling for at man kunne få lov til at avle på dem. En beslutning som DKK allerede året efter fjernede igen da den ramte dem økonomisk på stambogsføringen – men der var skaden allerede sket og RJK og DJR blev en realitet. En pæn slat af DRK’s medlemmer forlod klubben sammen med en masse medlemmer fra spaniel klubben, der dannede FT spaniel klubben.
Senere var jeg selv involveret i en stor og meget uheldig sag omkring privat træning i DRK. Heldigvis en sag hvor alle blev klogere og ikke mindst DRK som måtte erkende at hvad folk har som erhverv vedkommer ikke DRK og medlemmer der er privattrænerer er lige så velkommen i klubben som alle andre. Det holdt hårdt den gang og alt nyt er altid svært at modtage i den rette ånd, hvis man ikke syntes det er en god ide. Men idag er alle vidst enige om at privat træning er kommet for at blive og der kommer flere og flere til. DRK er til gengæld ikke “truet” af privat trænerne som mange spåede om den gang 🙂
Golden Retriever raceledelsen har lige på deres årsmøde stemt om hvor vidt de skulle forlade Dansk Retriever Klub eller blive. 24 stemte for at blive i DRK og 2 stemte for at forlade DRK.
Together we stand, divided we fall!
♥
Nu står min kære hundeklub igen i en mindre krise. Denne gang er det noget helt andet der gør sig gældende. Det er nærmest umuligt at få frivillige til at stille op og hjælpe i klubben. I de seneste mange år har vi haft fredsvalg i racer, regioner og DRK bestyrelsen fordi INGEN stiller op til valg. Det er ikke sundt for en forening af have fredsvalg, for det betyder at der ikke er forandring når det er de samme mennesker der sidder og skal beslutte og skal løfte alle opgaver.
De seneste år har det dog været helt slemt idet at det også har været næsten umuligt at skaffe arbejdskraft til udvalgene under bestyrelsen. Til gengæld har der været rigtig mange der har siddet bag deres PC eller stået ude på prøverne og sagt “DET ER FOR DÅRLIGT”…
Dette blog indlæg er skrevet til dig, der tilhører dem der syntes det er for dårligt…. Det vil være en kæmpe hjælp, hvis du i stedet for at kritiserer, kommer med konstruktive forslag til forbedringer i klubben og også gerne tilbyder din hjælp, til at løse nogle af de opgaver der ligger p.t.
Du har helt ret der er flere ting der kan gøres meget bedre – men det kræver at vi kigger på løsninger og nye tiltag, der kan gøre klubben bedre. Vi er små 5000 medlemmer og DRK er Danmarks største special klub for jagthunde. Det er faktisk en mellemstor virksomhed der i skrivende stund har ganske få medlemmer, til at løfte alle opgaverne. Ud af 5000 – det er bekymrende!
Lige nu sidder der 3 hårdt arbejdende og engagerede mennesker i Markprøve udvalget, som normalt tæller 6-8 mand. Disse 3 skønne mennesker forsøger at holde sammen på alle opgaverne og ja det er svært at løse 8 mands opgaver, når man kun er 3. Hvis man så samtidigt, kun får smidt kritik i hovedet hele tiden – så er det virkelig heller ikke motiverende.
Dommer udvalget der sidder vi 5 mand p.t. og mangler en person mere som skal være en af vores dommere men her er der heller ingen der melder sig. At mangle en person det kan man godt klare så vi skal nok få løst opgaverne.
I bestyrelsen i DRK sidder der normalt 7 personer + 2 suppleanter. I skrivende stund sidder der kun 5 personer som har virkelig meget arbejde at løse, mange opgaver til de 5 istedet for 9.
Så en bøn til jer alle der ude, HJÆLP os istedet for at brokke jer og pege fingre af alt det I ikke syntes om, kom i stedet med forslag og ideer. Ikke alle forslag og ideer vil være brugbare og det skal du heller ikke tage personligt, men tænke på at hvis bare 1 eller 2 eller 3 af ideerne bliver til virkelighed – så er der sket noget nyt og klubben har udviklet sig. Så hvad vil du gerne have mere af og hvad vil du gerne have mindre af?
Sammen kan vi løfte, udvikle og samle vores klub om vores fælles interesse – Retrieverne, så lad os arbejde sammen og hjælpe hinanden med at gøre DRK til den bedste klub i DKK.
Så kom de til verden – S-Kuldet
Det er vidst ingen hemmelighed at jeg var noget bekymret for dette kuld, fordi Fawn fik kejsersnit på sit forrige kuld. Jeg har ikke haft så mange kejsersnit så jeg har ikke den store erfaring med om tæverne kan føde ordentligt efterfølgende….. MEN det kunne Fawn – hun fødte stødt og roligt en hvalp i timen og på hendes naturlige overskudsagtige måde 🙂
Fawn er totalt drama queen i nogen sammenhæng men når hun føder er hun cool som få og virkelig dygtig til at føde og passe hvalpe – hun er en stjerne og jeg elsker hende højt.
Alle hvalpene er solgt. Det var ikke rart, at skulle skrive ud til 4 skønne hvalpekøbere, at jeg desværre ikke kunne glæde dem med en hvalp. Jeg ville ønske at jeg altid bare kunne leverer, men ind imellem så er der mange, som ønsker hvalp samtidigt og nogle gange er det ikke let at få kabalen med tæver til at gå op.
Men jeg glæder mig over at jeg har nogle skønne hvalpekøbere som alle er kendte ansigter der igen vælger en Brown Hunt hvalpe. Karl skal have ny schweiss hund det er hans tredje hund fra os og vi glæder os til at følge en ny sort Killer bandit!
Anne & Dan skal have en sort han og de har tidligere haft Kosmo som faktisk var bror til Karls første hund fra os, nemlig Kira.
Eva Svensson er et kapitel for sig, Eva & Ingemar henter i år deres sjette hund fra os. Det er med stor ydmyghed at vi igen sender en tæve til Sverige, som får et konge liv med træning og jagter.
Sandra Dolski er fra Tyskland og en meget dygtig hundetræner og handler som jeg glæder mig til at sende en hund ned til. Sandra har bestilt en hvalp fra mig for længe længe længe siden så hun har ventet på denne hvalp – og nu lykkedes det at få en fin gul tæve i kurven til Sandra.
Lotte er ny hvalpekøber hos os. Hun skal bruge sin hund til markprøver & nosework, så hendes sorte dreng får et rigt liv med masser af træning og prøver. Lotte har en sort hanhund i forvejen.
Ragnhild fra Norge er min søde veninde, som skal have en fin sort dreng til markprøver og jagt. Ragnhild er sygeplejeske af profession men også uddannet hunde osteopat. Så den sorte dreng får et konge liv med træning og prøver, samt meget professionel pleje og omsorg.
Sidste hvalpe ejer er mig selv. Jeg glæder mig vildt til at beholde en hvalpe fra dette kuld og jeg vil nyde at få en Fawn datter og jeg håber at den bliver lige så fræk og udfordrende som sin mor – jeg ELSKER nemlig Fawn som ind imellem driver mig til vanvid – men som også er en hund jeg har lært utrolig meget af 🙂
Fedt at stå med et skønt kuld stærke hvalpe der er solgt til virkelig fantastiske mennesker som jeg kender godt og som jeg glæder mig til at følge.
Til gengæld bliver det et lille hvalpehold – da de 3 af kuldets hvalpe rejser til udlandet.
Fawn 8 uger drægtig
Nu vare det ikke længe før vi har en skøn flok hvalpe i huset. Fawn er tyk som en tønde og hun er ved at være temmelig besværet. Jeg kan høre hende trække vejret uanset hvor jeg befinder mig og jeg sover med hende om natten, for hun skal ud og tisse i løbet af natten. Det er svært at holde sig med så mange hvalpe, der trygger på blære og andre organer. Tænker at hun også gerne selv snart, vil slippe af med den byrde, det er at slæbe rundt, på den store mave.
Jeg føler mig utrolig priviligeret med dette kuld, for jeg har virkelig en liste med gode hvalpekøbere. På nær 2 så er det alle tidligere hvalpekøbere, som jeg kender godt – det er bare skønt og jeg føler mig ydmyg over at så mange vender tilbage for at få endnu en Brown Hunt’er.
Nu går vi ind i den sidste uge og jeg beder til, at Fawn får en normal og problemfri fødsel. At vi bare får lov at nyde en flok sunde og skønne hvalpe, uden yderligere bekymringer, jeg ved at Fawn er en mester til at føde og passe hvalpe, men da hun bar 13 hvalpe i det seneste kuld og vandet gik før der kom veer – ja det sidder skisme lidt i mig endnu – så denne gang må det godt bare glide glat.
Heldigvis er jeg god til at tage en beslutning under en fødsel, så hvis jeg fornemmer at noget er galt, så tager jeg kejsersnittet med det samme. Egentlig mærkeligt fordi jeg kun har oplevet at skulle tage den beslutning 4 gange i min 30 år lange opdrætter karrierer, men jeg kender mine tæver utrolig godt og jeg ved bare når noget ikke er rigtigt. Mavefornemmelse ♥
For 3 dage siden startede jeg med at give hende ekstra kalk. Et målebæger flydende Calcium om dagen og dertil spiser hun 3 måltider om dagen og lidt snacks. Hun er glubende sulten og spiser alt hvad jeg byder hende, så hun er let at have på kost.
Føderummet er gjort klar, aftaler i hele uge 6 er aflyst, kalenderen er tom, Suzanne står standby, men men men her til aften har hun pustet en hel del. Hun har været ude og grave på hendes “steder” i haven, i det her våde vejr så jeg har bøvlet lidt med at tørre poter og pels på damen. Lige nu ligger hun under skrive bordet og puster… så måske kommer hvalpene før uge 6. Hun har 63. dag fra første parring på mandag – så hvis hun er blevet drægtig på den første parring – ja så kan hun føde allerede i nat, det tror jeg nu ikke hun gør men jeg er ved at være sikker på at hun ikke når frem til uge 6 – men istedet føder i slutningen af uge 5 ♥
Uanset hvornår damen føder, så er Fawn og jeg klar til at byde de små poter velkommen ♥
At turde konkurrerer!
At konkurrere med en hund er noget helt særligt♥ Jeg plejer at sige at det er det sværeste i hele verden at dyrke en sport hvor der indgår et levende væsen som f.eks. hund og hest. At dyrke stangspring er fysik, teknik, mod og ihærdighed. Men i vores sport og konkurrencer med hundene der er der så meget mere at tilføje. Hunden skal have fokus, du skal have fokus, samarbejdet skal ramme plet på dagen, hunden skal være lydig, alt det udenoms der kan påvirke hunden skal klappe, skytterne skal ramme fuglene, du skal have lidt held med fuglene, din fysik skal være fit, dit mindset skal være skarpt og dit syn skal være skarpt.
Når dagen så oprinder og det hele går op i en højere enhed og du står øverst på skamlen – Så er der ingen anden følelse der kan måle sig med det! INGEN♥
I den hundesport jeg dyrker er der flere dage hvor jeg ikke vinder end dage hvor jeg er vinderplaceret. Fieldtrials er nok den mest ekstreme af vores hundesportsgrene og her er der rigtig meget der skal klappe for at vinde. Personligt har jeg kun prøvet at vinde 1 gang, men jeg har så til gengæld stået nr. 2 hele 7 gange og et utal af gange nr. 3 og 4. Det siger måske ikke så meget om hvor svært det er – men jeg syntes det er utrolig svært.
Når jeg ind imellem snakker med mine skønne hvalpekøbere om hundeprøver, så oplever jeg at nogle af jer er så konkurrence betonede at I faktisk ikke tør at konkurrerer. Flere af jer tror at I kan træne hunden til perfektion og SÅ skal I til prøve 🙂 men det er ikke sådan at tingene fungere.
For mig er prøverne en temperatur måling på hvor langt jeg er i træningen og hvad der mangler at bliver poleret på. Så jeg kaster mig gerne ud i det og det er der heldigvis også rigtig mange af mine hvalpekøbere der gør. Jeg kunne ønske mig at flere turde at bare kaste sig ud i det og mærke følelsen af samhørighed med hunden. Det er uovertruffent.
En ting jeg selv bruger rigtig meget når jeg kaster mig ud i en prøve, er at have et klart defineret succes kriterie. Det kan f.eks. være at hunden følger mig ved fod hele prøven igennem, at den kan holde koncentrationen i sin placering ved mit ben under hele prøven. Hvis det er mit succes kriterie så ignorere jeg at hunden måske laver en knald apportering, eller en dårlig aflevering eller noget andet. For så er det den lille ting jeg fokusere på.
I dag har vi meget fokus på point og flere taler mere om point end om hunde arbejde eller ekvipagens arbejde. Det syntes jeg er synd. Point er bare et tal…. men samarbejdet mellem hund og fører er SÅ utroligt meget andet.
Vi skal turde at fokusere på de små detaljer og få dem til at virke også når vi er på prøve. Vi skal analyserer vores prøve starter for at finde alt det gode og glæde os over og juble over og det skal vi blive meget bedre til. Vi skal lave Ta Da!!! lister med de gode ting der virker godt i træning – de øvelser hunden mestre til fulde og dem skal vi juble over sammen med hunden, så vi begge løfter os og glæder os over alt det vi er mega seje til.
Ja ja jeg ved da godt at vi også skal træne vores svagheder og det er lige så vigtigt! Hmm nej det er jeg faktisk ikke enig i at det er “lige så vigtigt”! Vi skal træne vores svagheder JA, men vi skal juble og glæde os over alt det som vi er mega seje til for DET styrker vores selvværd, vores kontakt med hunden, relationen til hunden og vores lyst til at træne og være en del af sporten.
Hvis nu du er lidt genert og ikke rigtig kan lide at stå på træningspladsen blandt en masse andre og juble over et fremskridt eller en øvelse hunden lavede der bare sad lige i skabet. Så kan du gøre en ting som virker dobbelt. Du kan starte med at rose en af dine træningskammerater. Specielt hvis din træningskammerat laver en øvelser der måske havde en del ting der kunne ønskes bedre – så fokuser på det, der var virkelig godt i øvelsen og ros ham/hende for at præcis det, var virkelig fint. Ros, Ros, Ros det breder sig i blandt jer og giver super god stemning på træningsholdet.
Det er også virkelig godt hvis I kender hinanden godt og så kan være lidt humoristiske og lave lidt sjov med hinanden. Det kræver at man kender hinanden godt så humoren ikke misforstås som sarkasme. Men ofte syntes jeg at vi har lidt for seriøs en gundog hat på og det giver en lidt for stiv og akavet stemning, som hundene tydeligt fornemmer og så præsterer de også dårligere. Tag ikke fejl af at hundene tydeligt fornemmer stemningen og lader sig påvirke både af den gode stemning og den knap så gode stemning.
Bliver det hele ikke lidt lyserødt nu ♦
Jo men gør det så meget! Vi kan sagtens være seriøse og ambitiøse og have lyst til at vinde – samtidigt med at vi tør at kaste os ud på det dybe – for kan vi blot fokusere på alle de gode ting så har vi noget godt at bygge videre på, med hjem!
Så tag til prøve med din hund…. ikke kun for at vinde men for at opleve den samhørighed og glæde der er i at nå nogle fine delmål på jeres rejse. At træne hund til konkurrence er en rejse og du skal nyde hvert skridt på rejsen ♣