Smilla gik i opblokning søndag formiddag og knoklede så på med det resten af dagen – vekslende mellem at sove og rumsterer 🙂 Først på aftenen startede veerne og hun var super dygtig til at arbejde sig igennem stille og roligt uden nogen panik eller stress. Herefter fødte hun i alt 11 hvalpe i løbet af natten hvor af de 9 er levende. De er naturligvis alle gule som deres far og mor – der er 6 piger og 3 drenge.
Når jeg lige har fået sovet lidt – så skriver jeg til alle jer der er skrevet op. Fordelingen er jo fin så der er hvalp til jer alle og en enkelt hanhvalp er til salg. Her får I lige lidt billeder af de små pus og så opretter jeg en facebook gruppe der hedder H-kuldet 2024 og så anmod om at bliver ven med mig hvis I ikke allerede er det – så kan jeg tilføje jer til gruppen. I facebook gruppen vil I få alle informationer om kuldet de næste 8 uger.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-02-19 14:46:122024-02-19 14:46:13Så ankom de til verden!
Endelig skinnede solen og jeg fik lokket med Hr. Langelund til at fotografere de sorte som bare bliver bedst i solskin, modsat de gule som jeg altid får overbelyst – er godt klar over at det er mine evner med et kamera der kikser 🙂 Både Maybe og Power var super samarbejdsvillige og jeg er SÅ glad for at jeg har lært dem at stå fra de var små hvalpe – for det gør tingene noget lettere. Det ses dog tydeligt på Maybe at det ligger i mere frisk erindring hos hende end det gør hos Power. Når først de er startet markprøve træningen så skal det holdes vedlige ellers har de en tendens til at ville sætte sig ned eller stille bagparten lidt ind under sig og så ser de mega dumme ud 🙂 Men idag lykkedes det at få lidt okay billeder og så må jeg se hvornår jeg kan få tid til at komme i skoven med mesterfotografen – for der er bare INGEN som kan tage fine stå billeder som Marlene Birkebæk!
Blot til yderligere info – så ånder alt fred og idyl med de to tykke damer, altså bortset fra at de bliver OM MULIGT endnu TYKKERE
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-02-17 11:48:462024-02-17 11:53:21Nye Billeder på de sorteste!
Begge de to tæver Smilla og Fawn er virkelig tykke. Når jeg sidder på kontoret kan jeg høre deres anstrengte vejrtrækning uanset hvor i huset de opholder sig. Jeg er bange for at jeg venter to ret store kuld. Det er der sikkert en del hvalpekøbere der er glad for, men jeg kunne nu godt onde Smilla en blidere start end med et stort kuld.
Igår var jeg lige ved at gå i fødsels alarmberedskab 🙂 Da jeg serverede morgenmad for Smilla spiste hun kun ganske lidt og meget langsomt. Så kl. 12.00 tilbød jeg hende en blanding af A38/kærnemælk med lidt sukker i, det gled ned og hun ville gerne have mere så hun fik ca. en halv liter. kl. 17 fik hun en pate med lidt vand i og det spiste hun også fint.
Til aften ville hun ikke have aftensmad, så jeg tilbød hende igen A38/kærnemælk med lidt sukker, en kalkbruse tablet tilføjet og det lappede hun fint i sig. 1 skefuld leverpostej med licitin kapsler i og et hårdkogt æg gled også ned – så alt godt. Hendes temperatur viste 37,7 så ca dalet en grad.
I dag er hun på dag 56 fra første parring og jeg har tilbudt hende råfoder til hvalpe (fuldfoder Mush) til morgen og i eftermiddags og hun har spist ca. 4 blokke af ca. 200 gr. det er ret meget mad og det mest fantastiske ved råfoder er, at de udnytter rup og stup, så næsten ingen output. Hvis jeg havde råd ville jeg råfodre dem alle, alene på grund af output 🙂
Her til aften spiste hun et helt normalt måltid hvalpefoder med lidt god olie og naturligvis petferm, som er et super produkt fra Dummyshoppen til at holde maven/tarm fit. Hendes temperatur var steget til 38 grader rent, så intet tyder på fødsel det kommende døgn.
Der er sat et fint bassin op i hvalperummet, som egentligt er tiltænkt Smilla at føde i – men damen har udset sig fødekassen i køkkenet og tilbringer dagligt en del tid i den. Hun graver og rumstere rundt med tæpperne og laver masser af uorden – men for at ligge godt med så stor og tyk en mave, så får hun lov at rumstere som hun lyster.
Fawn er helt rolig og afbalanceret. Spiser som den mest glubske køter og smiler over hele hovedet hverdag – selvom det er anstrengende med så tyk en mave, så traver hun lystigt omkring på gå turene – hvor Smilla nærmest bare vralter afsted, afbrudt af korte traveture på få skridt.
Men det er skønt at have en tæve som Fawn, der bare udstråler ro og styrke. Hun giver helt sikkert lidt af sin ro videre til Smilla.
Marlene Birkebæk har lavet en super smuk præsentation af kuldet. Jeg glæder mig vildt til at se hvad de her to skønne og dygtige jagt og prøvehunde kan præsterer sammen. Jeg har trænet og ført begge hunde på deres prøver og de er virkelig en fornøjelse at følges med. Så jeg kan næsten ikke vente til hvalpene er her og vi kan se deres personlighed. Håber at jeg får solgt de fleste så jeg har mulighed for at følge dem 🙂
Jeg er faktisk også lidt stolt af at begge hunde er præmieret med Excellent på Novice Fieldtrial. Et er at vi bruger dem på jagt og selv syntes at de fungere super fint, noget helt andet er når de bedømmes af en dommer over en dagsjagt i forskellige discipliner og får prædikatet Excellent. Det er for mig et mål at mine avlshunde har Excellent på Novice Fieldtrail, så det er jeg godt tilfreds med at præsenterer i dette fine kuld.
I dag blæste det en del så jeg besluttede at træne en af de ting jeg faktisk syntes er en svaghed hos mine hunde.
Det at træne dirigering i modvind er en svær disciplin og den kræver en hel del træning. Så jeg tog til smukke Haunstrup og startede med at lægge nogle dirigerings punkter og så satte jeg to Airlaunchere op for at have noget at krydre træningen med – når du jeg vidste at jeg ville komme til at kæmpe lidt med nogle af øvelserne.
Terrænet er let kuperet og derfor kan man hele tiden bevæge sig op på en top og så se ud over terrænet.
Det er ret fedt, for så kan jeg bevæge mig rundt om mine punkter og rundt om Airlaunchere og dermed dirigerer fra forskellige vinkler til punkterne og få markeringerne samme sted men også fra forskellige vinkler.
Det fungerede super fint!
Jeg gik tilbage til bilen og hentede Power som den første hund. Altså den hund imponerer mig hele tiden. Faktisk trænede jeg i samme område i går med Trine og Henriette, men havde i dag lavet andre punkter og placeret Airlauncherne andre steder.
Power var helt suveræn. Jeg brugte punkterne fra igår til at sende til, de var i dag tomme og nu var kunsten så at han skulle stoppe og gå til nyt punkt og op i vinden. Afstanden til siderne var 70-80m og de første 2 gange kæmpede vi lidt med at han syntes han skulle søge videre på punktet fra igår. Men så fattede han pointen og så tog han for sig.
De sidste 4 dirigeringer gik han som en gods tog. Trods at de var blinde og imellem andre punkter. Han gik så flot op i vinden og også ud i modvind. Jeg var totalt høj da jeg var færdig. Som altid sluttede jeg træningen med nogle hjemkald med masser af speed og belønning.
De seneste 2 dage har jeg erkendt at jeg tydeligvis har trænet ALT for let med Power. Det bliver ganske enkelt for kedeligt for ham hvis jeg slave træner for meget hjemme – så han skal mere ud i andet terræn og have lov at give den gas.
Jeg optog en lille film af ham – fuuuuck jeg er dårlig til både at filme og handle hund 🙂 og det blæser som sagt en halv pelikan men den viser fint at han har forstået opgaven ret godt. Elsker den hund 🙂
Efterfølgende tog jeg Brick og Canvas ud. Det er noget jeg ofte bruger med de unge hunde at tage dem ud med en gammel veltrænet hund. Så det var mest Brick jeg trænede men Canvas fik nogle lange dirigeringer og en del markeringer. Det fungerede super fint at Canvas viste vejen for Brick, på både markering og dirigeringer. Efterfølgende gik jeg tættere på punktet og kørte Brick efter Canvas. Rykkede så bagud og kørte Brick igen.
Jeg syntes at vi har virkelig gode unghunde som rykker helt vildt på deres træning. Brick var dog også lidt for tagsom på en opgave hvor jeg affyrede en distraktion til Canvas og mens jeg dirigerede med Canvas, ja så hentede Brick distraktionen og jeg opdagede det først da han var på vej hjem med den – ha ha! Shit happends and then you laugh!
Men det var skøn træning og jeg nød det lækre terræn og solen skinnede og blæsten sørgede for at jeg fik trænet mine svage punkter og hundene kæmpede og blev bedre i dag. Sikke en skøn lørdag!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-02-03 16:21:442024-02-03 16:22:17Train your Weakness!
Jeg føler mig ret lykkelig. Lykkelig fordi jeg har et af de bedst job! At få lov at møde en masse skønne mennesker og deres hunde. Lykkelig fordi jeg elsker at lægge det puslespil, som det ofte er at træne hunde. De hunde jeg træner og omgås er forholdsvis ens. De har de samme drifter og de har fine temperamenter og højt energiniveau. Menneskerne i den anden ende af snoren, er derimod ret forskellige. Det betyder at hundene kommer med forskellig bagage, når de lander på træningspladsen. Det er det puslespil, jeg synes er interessant. Hvordan får man hund og fører til at skabe en god relation og flytte sig sammen. Hundene vil altid gerne forsøge at gøre det bedste de kan. Der er faktisk ikke hunde, som vil modarbejde eller med vilje gøre tingene svært for deres ejer, sådan tænker hunde slet ikke. Ejerne kan derimod være svære at forme til den rigtige brik i puslespillet. Nu flere hunde de har haft, nu sværere er det at ændre på “plejer”. Men ofte lykkes det efter lidt tid. Det at få sagt tingene højt, få sat ord på hvor “handleren” som vi kalder hundeføreren, kan forbedre sig. Det er ikke let, det er svært at modtage, fordi det ofte opfattes som kritik og det er ikke altid rart. Så hvis vi nu aftalte når vi træner hund, at der ikke findes kritik – men kun hjælp. Feedback er min hjælp til dig og de kommer fra hjertet! Så vil vi lettere kunne flytte os.
Det er heller ikke altid populært at være den der skal sige det højt. Det ses tydeligt når jeg træner med gode venner. Vi er SÅ dårlige til at reflektere over hinandens fejl eller vaner – eller løsninger. Vi vil så gerne være pæne og søde – så vi hjælper ikke hinanden – men forbliver pæne og søde!
Men ofte sker der noget, når der sættes ord på tingene. Der starter en process, ikke nødvendigvis samme dag. Vi mennesker er ofte indrette sådan, at vi lige skal sove på tingene, måske vende problemet med en anden træningsmakker, måske træne lidt med hunden alene og så teste om det nu bliver anderledes, hvis jeg ændre det nævnte i min træning. Det er fornuftigt nok. Det er også helt forståeligt. Det er faktisk, det helt rigtige at gøre. Atter andre har brug for at få samme besked men sagt med andre ord.
Der er også de hundefører, hvor metoden er vigtigere end målet. Det er ofte dem jeg møder i klikker miljøet. Jeg syntes mange af dem er meget teoretiske og de fleste kan alle læringsteorierne på rygraden. Men ofte er det dem jeg ser med de mest stressede og ubalancerede hunde. Det at hundene skal “gætte” sig til løsningerne, tror jeg ikke altid er en godt. Jeg oplever at disse mennesker har svært ved at skelne mellem almindelig opdragelse og så træning og indlæring af nye ting. Det flyder ligesom sammen for dem. Det er også ofte hundefører der bliver tøvende og iagttagende på hundene, i stedet for at gå forrest og vise vejen. Hunde har absolut ikke lyst til at have ansvaret for noget som helst. De vil helst at vi har kontrollen og at vi viser, at vi har kontrollen og hvad vi ønsker.
Få er af den opfattelse at de har trænet så mange hunde, at de ikke behøver at ændre noget og vil gøre som de altid har gjort og så må hunden indrette sig efter det. Det fantastiske ved de mennesker er at de næsten altid har en utrolig fornuftig hund. Enten så indretter den sig efter mennesket, det tager tid og de to opnår sjældent meget i prøvesystemet, men de får på sigt et godt liv sammen 🙂 Det kan også være at hunden simpelthen ikke holder det ud og bliver mere og mere frustreret – og dermed besværlig. Så vælger ejeren at sælge den. Nu kommer den ud i et andet miljø ofte hos et menneske, der har helt andre ambitioner og det nye par bliver en succes. Så det kan være den sundeste løsning for mange.
Når vi kigger på top handlerne i DK så ligger vi i DK med nogle af de bedste hundefører i EU, eller måske i hele verden. Vi ved det fordi DK ofte er i top 5 på de store events. Vi har også gode hunde i DK – men i min verden, så er forholdet 80/20. 80% hundefører og 20% hund. Hundeføreren skal have rigtig meget tid til rådighed til at træne hund i. Gerne muligheder for at benytte forskelligt terræn og en virkelig vigtig ingrediens på en top handler – er gode træningskammerater der sparre med hinanden og spiller hinanden gode. Det er ikke alle forundt at have alle disse muligheder. Derfor bliver alle heller ikke top handlere!
Det siger dog kun lidt om hvorfor, så mange kun når igennem begynderklasserne (brugsprøve, debutant). Jeg kunne ønske mig at flere nåede Novice niveau. Specielt fordi en Novice hund, virkelig er en veltrænet jagthund, som man kan være bekendt at medbringe på alle typer jagt.
Men på Novice niveau, så arbejder vi ikke længere kun med hundens talent. Nu skal hund og fører til at samarbejde om en dirigeringsopgave. For at få det til at lykkedes, så kræver det rigtig meget af hundeføreren. Der skal tænkes Vind retning, terræn beskaffenhed, læse hunden under opgaven og timingen skal være perfekt. Pludselig er det hundeførerens ansvar at opgaven lykkedes og så bliver det svært og kræver rigtig mange gentagelser og dermed mange timers træning. Det kræver også mod, beslutsomhed og at man gider bevæge sig. For dirigering kan ikke trænes fra en plet i græsset – det kræver konstant bevægelser – ud i terrænet og hjælpe hunden så den forstår hvad det er vi ønsker af den.
Der vil være dage hvor man tænker så det brager, fordi tingene ikke vil lykkedes og der er dage hvor alt kører på skinner – men flest af de første. Du skal elske at knokle med disse opgaver og du skal være god til ikke at tage tingene for nær. Dirigeringsarbejdet er det sjoveste og det mest krævende og det er fantastisk når det begynder at lykkedes. Men det tager tid og kræver mange gentagelser i alt slags terræn. Se det er hundetræning!
For snart rigtig mange år siden solgte jeg en hanhund til en hundefører. Det var en rigtig sød og blød hanhund og ejeren havde nok ønsket sig mere “ild og bevægelse”. Samtidigt var ejeren meget fokuseret på at han syntes at hunden lignede sin mor, som han egentlig ikke var så vild med brugsmæssigt. Se det er nærmest et dårligt match fra starten. For her har man en tendens til at se fejl hos hunden, i stedet for at sætte fokus på hvordan denne hund skal trænes og hvilke små gaver denne hund har med til dig. Jeg fik hunden retur ca. 1 år gammel, jeg trænede ham i ca 1,5 måned og så gik jeg til begynderklasse prøve med ham og fik en fin 1. pr. – på det tidspunkt var han solgt videre til en meget dygtig hundefører, som overtog ham her fra. Han førte ham helt til toppen og vandt certifikat i Vinderklasse med ham. Den hund var halv udstilling og halv jagtlabrador og var opdrættet i den periode, hvor jeg skiftede model labrador. Men han er et rigtig godt eksempel på at vi kan arbejde med det vi har og lærer af det eller vi kan smide væk og kasserer til vi finder præcis den som passer til os – hvis vi nogensinde gør det. “Alle hunde har en lille gave med til os, inde i den gave ligger en lille gåde, den skal vi løse for så bliver vi bedre hundefører og trænere” Citat Suzanne Hofmann
Jeg har også kasseret hunde eller solgt hunde videre, som ikke passede ind i vores flok eller som jeg ikke ville fører videre i avl. Men de er aldrig solgt, fordi jeg ikke kunne træne dem og de har alle været super fine jagthunde. Tænk over om du vil lærer eller kasserer og om du skal kasserer fordi det er bedst for jer begge. Tag nogen med på råd og vær åben for det som du får af vide.
ÅBENHED, er nøglen i hundetræning. Hver eneste år tager jeg på tur ud i verden. I år skal jeg til Sverige og til Norge på kursus hos virkelig dygtige trænere. Nogen af dem som godt tør “sparke mig bag i”, som ikke har behov for at være pæne – men som rent faktisk vil MIG det bedste, for de vil flytte mig, de vil forsøge at gøre mig bedre og hver gang lærer jeg noget nyt, eller genopfrisker noget gammelt og nyttigt.
I aften tager jeg til DRK Nordjylland, for at erfaringsudveksle med deres instruktører, om hvalpe og unghundetræning. Jeg glæder mig helt vildt og jeg er utrolig ydmyg over at få så fin en invitation. Det bliver en kanon aften, hvor jeg vil dele en masse fine øvelser og vi vil få en masse sjove snakke om hundetræning. Jeg vil helt sikkert lærer noget af alle de dygtige mennesker og jeg glæder mig helt vildt – så det bliver en Win-Win!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-01-25 12:13:012024-01-25 12:36:08Lykken bliver ikke mindre af at blive delt.
Er et tøjmærke for os der arbejder med hund og som nyder at have noget på som har de rigtige lommer og er designet til præcis vores brug.
Jeg var længe om at tage tilløb, men da jeg havde slidt 3 af de billige heldragter op, på bare 2 vintre – så blev jeg enig med mig selv om at NU skulle jeg have en ordentlig heldragt. Mit valg faldt på Dogcoach Jumpsuit, som jeg virkelig ELSKEDE fra dag 1.
Den er super lækker at have på, den er varm, vind og vandtæt og den har gode lommer til det som jeg skal bruge når jeg går tur. Jeg bruger den ikke kun når jeg går tur – jeg bruger den når jeg står ude i kulden og underviser og jeg bruger den når jeg er på opsamling og jeg bruger den når jeg træner egne hunde.
Efter at have haft den i 4 uger – besluttede jeg mig for at købe en til. Den første model købte jeg i en Large i beetle green, efter anbefaling hos DogCoach hvor man kan indtaste sine mål og få en vejledning til størrelsen. Large passer perfekt til de hårde vinter måneder hvor jeg skal have en uldtrøje ekstra på og bukser under også. Den næste købte jeg i en Medium og i brun og den passer super fint når jeg ikke har så meget tøj under eller i alle tilfælde tyndere tøj, overgangs månederne indtil vinter.
Der er ligesom ikke nogen heldragter der er rigtig pæne 🙂 men denne er den pæneste syntes jeg. Den har til fulde levet op til mine forventninger og jeg vil varmt anbefale den til alle jeg kender og møder på min vej. Den ligger i den dyre ende med en pris på kr. 2599,- Men den er alle pengene værd.
Et lille ekstra plus!. Jeg havde en syning der gik op på den beetle grønne efter 4 måneder og kontaktede DogCoach omkring det. De sendte mig en rabatkode så jeg kunne købe en ny dragt kvit og frit – det syntes jeg var en virkelig flot service! Den dragt der var i stykker fik jeg lov at beholde og jeg har nu fået den syet så den kan bruges igen. Så jeg er heldig at have hele 3 dragter nu som jeg kan bruge på skift – for de bliver jo lidt beskidte så rart at kunne vaske dem og stadig have en at tage på.
Da vi i år venter begge vores 2 kuld med bare 4-8 dages mellemrum, har jeg valgt at investerer i en Topmast plastik fødekasse. Fawn, som er den erfarende af de to tæver, skal føde sidst og hun skal føde i køkkenet. Så for at hun er mest beskyttet mod træk og også kan føle at det er lidt mere hule agtigt, har jeg købt denne fødekasse til hende. Den var mega dyr, men virkelig også af rigtig god kvalitet og det går jo hånd i hånd. Så nu har vi den og kan teste den på dette kuld. Med til fødekassen er der en “playpen” eller på dansk en lille indhegning ligeledes i plastik, så hvalpene den første tid kan flytte sig fra fødekassen og ud i et nyt område. Det bliver spændende at se hvordan det fungere og særligt med renlighedstræningen, når vi skal igang med det.
Smilla skal føde i vores hvalperum og hun skal føde i et badebassin som vores tæver normalt gør. Smilla skal have sit første kuld hvalpe og det er på mange måder utroligt spændende for os med de to kuld vi venter. Begge kuld er efter egne hanner og tæver. Det er første gang vi skal have hvalpe efter Canvas og Power – det er altid vildt spændende at se hvad drenge og piger giver videre til næste generation. Vores 2 hanhunde Kingsdale Meadow Canvas og Power Aguzannis er hentet i henholdsvis Ungarn og Slovakiet. De er hentet hjem til brug i vores egen kennel fordi linjerne er interessante til vores tæver. De to drenge er lige så forskellige som deres farver. Canvas er lille, ivrig og rød, Power er stor, cool og sort. De kan naturligvis ses i kennelen såvel som vores to tæver Smilla og Fawn.
Vi er utrolig heldige at Kennel Femba v/Katja i Tyskland, også har parret 2 tæver, med henholdsvis Canvas og Power. Katja har tidligere brugt Canvas og været utrolig glad for det kuld. Hun har fået 3 hvalpe røntgen fotograferet og de er alle rene i røntgen og vi håber at resten af kuldet er lige så fint. Men så spændende at vi har hvalpe på vej efter drengene og får mulighed for at følge dem. Power har 2 parringer mere i dette forår, en fra Norge og en mere fra Tyskland og Canvas har et fint kuld på 6 hvalpe liggende hos kennel Labstratego på Djursland. Vi glæder os over at andre end os selv syntes at drengene er interessante. De er i alle tilfælde meget elsket her på matriklen og vi håber at de begge videre giver egne fine egenskaber, til deres afkom.
Jeg er i fuld gang med at gennemse alt mit Puppy Culture materiale. Jeg gør det fra tid til anden, blot for at genopfriske det og fordi det er hyggeligt. Jeg har fået trænet rigtig meget med både Maybe og Brick så jeg ved at de godt kan tåle en pause når vi har hvalpe. Hvis jeg kender dem begge ret så vil de også nyde at hygge med hvalpene og være de søde lege onkler og tanter 🙂
Vi tager stadig mod bestilling på hvalpe så tøv ikke med at kontakte os hvis du er interesseret i hvalp fra en af de to kombinationer 🙂
Alt efter hvor man bor og hvilket terræn, ens hund færdes i, så er det nødvendigt at klippe hundens klør. De gror ofte ganske forskelligt, forstået på den måde at nogle hunde har klør, der altid skal klippes og andre hunde har klør de slider selv. Men selv de hunde som har klør der slides af sig selv – vil nå en alder hvor de er knap så aktive og så slides kløerne ikke så hårdt og skal klippes.
Herunder ses Indy’s forpote. Indy har altid slidt sine klør selv, men nu er han næsten 10 år og hans klør, specielt på forpoterne slides ikke hårdt nok – så jeg skal klippe dem. På billederne herunder ser I tydeligt at kløerne er for lange. De krummer ude i enden og er helt lyse næsten hvide i enden. Hvis jeg ikke klipper dem og holder dem korte – så belaster det hans tæer og jeg risikere at kloen flækker eller knækker, hvilket er smertefuldt for ham og vil gøre at jeg ikke kan bruge ham i et stykke tid.
Jeg har valgt at klippe Indy’s klør – men ofte så sliber jeg kløerne istedet for at klippe dem. Jeg har en dremel slibemaskine og den er perfekt til formålet. Når kløerne slibes så er det letter at få dem helt kort og runde i kanten – så de ikke risikerer at knække eller flække. Det er også en lidt hyggelig beskæftigelse at sidde og slibe kløer. Når først hundene har vænnet sig til det, så fungere det rigtig fint.
Jeg ser desværre ofte hunde med alt for lange kløer. Måske ejeren er lidt utryk ved at klippe kløer og derfor går og udskyder det, eller man er ganske enkelt ikke opmærksom på hvilken betydning det har for poten og tæerne, som belastes unødigt hvis kløerne er for lange.
Hvis du er utryk ved at klippe kløerne fordi du er bange for at klippe for meget af – så kan jeg varmt anbefale dig at slibe istedet. Få en til at hjælpe dig de første gange så hjælperen kan sidde og belønne med godbidder og berolige hunden i starten.
Første billede er Indy’s forpote efter at kløerne er klippet. Når man klipper med klosaks så bliver kloen meget flad fordi saksen klipper kloen lige over. Hvis du sliber med en dremel – så ser poten ud som Canvas pote til højre – kløerne er mere rundede og ser mere naturlige ud.
Præcis i dag er Smilla 3 uger drægtig. Hun viser tydelige tegn på at hun er drægtig. Et af de sikreste tegn som jeg efterhånden er ret godt til at spotte er at der er en stribe hår i flanken som vender og begynder at stritte ud af, fremfor at ligge ind til kroppen. Der til kommer at hun er glubende sulten og vores hanner er begyndt at tjekke hende fordi hun lugter drægtig. Så jo vi er ret sikre på at hun venter hvalpe frøken Smilla.
Det er SÅ dejligt at vi allerede nu har fine henvendelser på begge kuld og vi glæder os over, den interesse der er for kuldene. Det er skønt at modtage mails fra hvalpekøbere med en del erfaring men også for jer der er helt nye i gamet. Vi glæder os til at møde jer og snakke lidt hund når hvalpene er født og vi ved lidt om mulighederne for jer i kuldene.
Det er endnu for tidligt at sige om Fawn også er drægtig – hun er glubende sulten men det er hun ALTID 🙂
Det er nok det mest interessante på en hund. Det er helt sikkert det organ der sørger for hundens overlevelse. Fra helt lille nyfødt hvalp er det lugte og følesansen der er udviklet hos hvalpen. Hvalpen kan lugte sin mor, føle varmen. Det er de to vigtigste ting for at overleve. Holde sig varm og spise hos sin mor.
Snuden er studeret og der er skrevet mange tykke bøger om lige netop den – SNUDEN! Vidste du at hunden kan skelne mere end 2000 forskellige dufte inden for 1 kvadratmeter. Godt jeg ikke skulle lave det forsøg – det må have taget lidt tid og afdække. Men fantastisk det er præcis snuden som består af bl.a. det olfaktoriske organ, som er lugtesansen. Når vi taler om vildtfindene egenskaber, så er det hundens instinkt – men det er også stærkt afhængigt af lugtesansen og koncentrationsevnen. Noget vi nok er tilbøjelige til at tage for givet. Men alle 3 ting er arvelige og noget vi kan påvirke i vores avlsarbejde. Opdrættere før dig og mig har i generationer udvalgt de hunde der jagede bedst. Hunde der var fokuseret, koncentreret og instinkt stærke. Hunde som de jagede med og derfor kendte på godt og ondt.
Idag er avlen knap så hårdt selekteret. Der er kommet flere følelser ind i avlsarbejdet, hvilket ikke altid tjener hundene det bedste. Der er også kommet et salgsperspektiv til. Kan jeg nu sælge mine hvalpe? Eller skal jeg hellere vælge den hanhund med den længste stribe titler, end den han jeg kender og faktisk rigtig godt kan lide fra jagterne eller bare den han jeg typemæssigt syntes passer godt til min tæve.
Jeg kan sige med det samme at jeg har ikke svaret 🙂 Jeg syntes at avlsarbejdet er SÅ spændende og jeg elsker at planlægge et kuld hvalpe og vurderer på stærke og svage sider hos han og tæve. Jeg er så heldig at jeg selv har både hanner og tæver. Vores hanner er indkøbt til om man vil “eget forbrug”. De er indkøbt fordi vi godt kan lide typen af hund og vi har et godt kendskab til deres forældre og fordi vi har et ønske om at tilfører præcis det de kommer med til vores egne linjer.
Derfor er vores hunde i kennelen også lidt forskellige. Jeg plejer at sige at jeg har en linje som er min foretrukne som jeg gå på prøve med og så har jeg en linje som jeg elsker at gå på jagt med. Det betyder ikke at begge linjer ikke er jagthunde. Det er snare sådan at den ene af mine linjer er mere rolig, løber ikke så sten og grus sprøjter om ørene på os, de er bløde og lette at træne, de er fremragende jagthunde der kun bliver bedre nu mere de bliver brugt. De er tætte med deres familie og de kan enes med alle.
Den linje jeg går på prøve med shiner, løber så sten og grus står om ørerne på en og ser imponerende ud. MEN de kræver en hundefører der stepper op og viser vejen. Hundene af den linje er modige, energiske og de skal lære at jage sammen med mig, så de bliver begrænset de første år af deres liv. De er også virkelig instinkt stærke helt fra starten og de har også en portion vilje, som vi skal lære at samarbejde gennem.
Men for mig er det en kæmpe styrke at jeg kender mine linjer. Jeg prøver når jeg vælger hanner at vælge hunde der styrker mine tæver hvor de er svage. Det er ikke let, for hanhunde ejere er ikke altid så ærlige som jeg kunne ønske mig 🙂 og det er lidt synd …. for vi kan opdrættet bedre hunde hvis vi er ærlige overfor hinanden.
I skrivende stund venter vi 2 kuld hvalpe.
Smilla er parret for første gang. Jeg valgte at parre hende med Kingsdale Meadow Canvas. Vores egen han. Smilla er en lille smart tæve som har været utrolig let at træne og fører. Hun er sukker sød og vil alle det bedste. Hun er en fornøjelse at jage med og specielt i år, er hun blevet virkelig god til at søge på efterapporteringer. Canvas er også lille men har en stor far og det har Smilla også. Men de to hunde passer typemæssigt virkelig godt sammen. De har begge super gode pelse, de er begge stabile på temperamenterne, de jager begge rigtig fint, og de er begge hunde der arbejder med stor energi og som kan træne gentagelser igen og igen hvilket jeg ser som en stor fordel i træningen. Begge hunde har i år fået Excellent på Novice Field Trial og det er vi rigtig stolte af, for det er en utrolig fin prøve, at have på sit CV.
Fawn er parret med vores unge hanhund fra Slovakiet, Power Aguzannis. Fawn er en stærk tæve der har alle 4 ben plantet solidt på jorden. Der er intet der kan bringe Fawn ud af balance og hun er arbejdsmæssigt den sjoveste tæve jeg har haft. Jeg ELSKER hende og kunne jeg klone hende så gjorde jeg det næsten…. 🙂 Men med knap så stærk en vilje. Power er en klassisk Field Trial hund. Han er roligheden selv og har ganske tidligt været lidt med på jagt. Han er den letteste hund jeg har trænet til dato og jeg håber at han tilfører sin store samarbejdsvilje til hvalpene for han er en ener på det punkt. Han jager med stort fokus og koncentration. Han er en hund der ofte ser lidt kedelig ud på dummy arbejdet og jeg tror faktisk også at han syntes det er lidt kedeligt i jagtsæsonen når vi træner, der vil han hellere have en fugl. Men når jagtsæsonen er lidt på afstand så arbejder han glad og gerne på dummy’erne og med mere entusiasme.
Begge de to hunde har tykke og tætte pelse, solide temperamenter og Fawn har et noget længere prøve CV end Power der ikke har nået et få det fyldt op men vi ved at potientialet er der, så vent og se 🙂
Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.
Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.
Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.
Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.
Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.
Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.
Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.
Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …
I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.
Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.
Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!
Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.
Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.
Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED ! Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂
En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.
Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.
Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂
For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.
Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-01-06 15:06:142024-01-06 17:22:21Når der går mode i farven!
Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekund. Jeg ville vælge en han.
Men det starter et helt andet sted. I min race (labrador) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge hunde er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unge hunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den lidt kedelige måde. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler, de finder vigtige.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til, som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til, at få et godt samarbejde med, end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud, for så siger de “du kan gøre det selv”. Det er naturligvis meget generaliserende, men også lidt sjovt! Tæverne blive meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for dem, som er omkring den. Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig, så er der lidt hormonsvingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det. De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have. Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, medmindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke, biler, Skraldespande og andet som man gerne vil have i fred. Og JA, det kan de godt lærer. Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gåtur osv. således at den ikke tisser op af alt, hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se og læse signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser, er at hannerne rummer bedre den nye hundefører. Nye hundefører vil lave fejl og deres timing er ofte elendig i starten hvilket vil forvirre hvalp/hund. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag.
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt de første år, end det gør med en tæve, men det lønner sig i længden. Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem, er lidt inkonsekvent.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-01-05 00:53:402024-01-06 17:22:32Han vs tæve
Så ankom de til verden!
Smilla gik i opblokning søndag formiddag og knoklede så på med det resten af dagen – vekslende mellem at sove og rumsterer 🙂
Først på aftenen startede veerne og hun var super dygtig til at arbejde sig igennem stille og roligt uden nogen panik eller stress. Herefter fødte hun i alt 11 hvalpe i løbet af natten hvor af de 9 er levende. De er naturligvis alle gule som deres far og mor – der er 6 piger og 3 drenge.
Når jeg lige har fået sovet lidt – så skriver jeg til alle jer der er skrevet op. Fordelingen er jo fin så der er hvalp til jer alle og en enkelt hanhvalp er til salg.
Her får I lige lidt billeder af de små pus og så opretter jeg en facebook gruppe der hedder H-kuldet 2024 og så anmod om at bliver ven med mig hvis I ikke allerede er det – så kan jeg tilføje jer til gruppen. I facebook gruppen vil I få alle informationer om kuldet de næste 8 uger.
Nye Billeder på de sorteste!
Endelig skinnede solen og jeg fik lokket med Hr. Langelund til at fotografere de sorte som bare bliver bedst i solskin, modsat de gule som jeg altid får overbelyst – er godt klar over at det er mine evner med et kamera der kikser 🙂 Både Maybe og Power var super samarbejdsvillige og jeg er SÅ glad for at jeg har lært dem at stå fra de var små hvalpe – for det gør tingene noget lettere. Det ses dog tydeligt på Maybe at det ligger i mere frisk erindring hos hende end det gør hos Power.
Når først de er startet markprøve træningen så skal det holdes vedlige ellers har de en tendens til at ville sætte sig ned eller stille bagparten lidt ind under sig og så ser de mega dumme ud 🙂 Men idag lykkedes det at få lidt okay billeder og så må jeg se hvornår jeg kan få tid til at komme i skoven med mesterfotografen – for der er bare INGEN som kan tage fine stå billeder som Marlene Birkebæk!
Blot til yderligere info – så ånder alt fred og idyl med de to tykke damer, altså bortset fra at de bliver OM MULIGT endnu TYKKERE
Drægtighedsuge 9 – Smilla
Begge de to tæver Smilla og Fawn er virkelig tykke. Når jeg sidder på kontoret kan jeg høre deres anstrengte vejrtrækning uanset hvor i huset de opholder sig. Jeg er bange for at jeg venter to ret store kuld. Det er der sikkert en del hvalpekøbere der er glad for, men jeg kunne nu godt onde Smilla en blidere start end med et stort kuld.
Igår var jeg lige ved at gå i fødsels alarmberedskab 🙂 Da jeg serverede morgenmad for Smilla spiste hun kun ganske lidt og meget langsomt. Så kl. 12.00 tilbød jeg hende en blanding af A38/kærnemælk med lidt sukker i, det gled ned og hun ville gerne have mere så hun fik ca. en halv liter. kl. 17 fik hun en pate med lidt vand i og det spiste hun også fint.
Til aften ville hun ikke have aftensmad, så jeg tilbød hende igen A38/kærnemælk med lidt sukker, en kalkbruse tablet tilføjet og det lappede hun fint i sig. 1 skefuld leverpostej med licitin kapsler i og et hårdkogt æg gled også ned – så alt godt. Hendes temperatur viste 37,7 så ca dalet en grad.
I dag er hun på dag 56 fra første parring og jeg har tilbudt hende råfoder til hvalpe (fuldfoder Mush) til morgen og i eftermiddags og hun har spist ca. 4 blokke af ca. 200 gr. det er ret meget mad og det mest fantastiske ved råfoder er, at de udnytter rup og stup, så næsten ingen output. Hvis jeg havde råd ville jeg råfodre dem alle, alene på grund af output 🙂
Her til aften spiste hun et helt normalt måltid hvalpefoder med lidt god olie og naturligvis petferm, som er et super produkt fra Dummyshoppen til at holde maven/tarm fit. Hendes temperatur var steget til 38 grader rent, så intet tyder på fødsel det kommende døgn.
Der er sat et fint bassin op i hvalperummet, som egentligt er tiltænkt Smilla at føde i – men damen har udset sig fødekassen i køkkenet og tilbringer dagligt en del tid i den. Hun graver og rumstere rundt med tæpperne og laver masser af uorden – men for at ligge godt med så stor og tyk en mave, så får hun lov at rumstere som hun lyster.
Fawn er helt rolig og afbalanceret. Spiser som den mest glubske køter og smiler over hele hovedet hverdag – selvom det er anstrengende med så tyk en mave, så traver hun lystigt omkring på gå turene – hvor Smilla nærmest bare vralter afsted, afbrudt af korte traveture på få skridt.
Men det er skønt at have en tæve som Fawn, der bare udstråler ro og styrke. Hun giver helt sikkert lidt af sin ro videre til Smilla.
Marlene Birkebæk har lavet en super smuk præsentation af kuldet. Jeg glæder mig vildt til at se hvad de her to skønne og dygtige jagt og prøvehunde kan præsterer sammen. Jeg har trænet og ført begge hunde på deres prøver og de er virkelig en fornøjelse at følges med. Så jeg kan næsten ikke vente til hvalpene er her og vi kan se deres personlighed. Håber at jeg får solgt de fleste så jeg har mulighed for at følge dem 🙂
Jeg er faktisk også lidt stolt af at begge hunde er præmieret med Excellent på Novice Fieldtrial. Et er at vi bruger dem på jagt og selv syntes at de fungere super fint, noget helt andet er når de bedømmes af en dommer over en dagsjagt i forskellige discipliner og får prædikatet Excellent. Det er for mig et mål at mine avlshunde har Excellent på Novice Fieldtrail, så det er jeg godt tilfreds med at præsenterer i dette fine kuld.
Train your Weakness!
I dag blæste det en del så jeg besluttede at træne en af de ting jeg faktisk syntes er en svaghed hos mine hunde.
Det at træne dirigering i modvind er en svær disciplin og den kræver en hel del træning. Så jeg tog til smukke Haunstrup og startede med at lægge nogle dirigerings punkter og så satte jeg to Airlaunchere op for at have noget at krydre træningen med – når du jeg vidste at jeg ville komme til at kæmpe lidt med nogle af øvelserne.
Terrænet er let kuperet og derfor kan man hele tiden bevæge sig op på en top og så se ud over terrænet.
Det er ret fedt, for så kan jeg bevæge mig rundt om mine punkter og rundt om Airlaunchere og dermed dirigerer fra forskellige vinkler til punkterne og få markeringerne samme sted men også fra forskellige vinkler.
Det fungerede super fint!
Jeg gik tilbage til bilen og hentede Power som den første hund. Altså den hund imponerer mig hele tiden. Faktisk trænede jeg i samme område i går med Trine og Henriette, men havde i dag lavet andre punkter og placeret Airlauncherne andre steder.
Power var helt suveræn. Jeg brugte punkterne fra igår til at sende til, de var i dag tomme og nu var kunsten så at han skulle stoppe og gå til nyt punkt og op i vinden. Afstanden til siderne var 70-80m og de første 2 gange kæmpede vi lidt med at han syntes han skulle søge videre på punktet fra igår. Men så fattede han pointen og så tog han for sig.
De sidste 4 dirigeringer gik han som en gods tog. Trods at de var blinde og imellem andre punkter. Han gik så flot op i vinden og også ud i modvind. Jeg var totalt høj da jeg var færdig. Som altid sluttede jeg træningen med nogle hjemkald med masser af speed og belønning.
De seneste 2 dage har jeg erkendt at jeg tydeligvis har trænet ALT for let med Power. Det bliver ganske enkelt for kedeligt for ham hvis jeg slave træner for meget hjemme – så han skal mere ud i andet terræn og have lov at give den gas.
Jeg optog en lille film af ham – fuuuuck jeg er dårlig til både at filme og handle hund 🙂 og det blæser som sagt en halv pelikan men den viser fint at han har forstået opgaven ret godt. Elsker den hund 🙂
Efterfølgende tog jeg Brick og Canvas ud. Det er noget jeg ofte bruger med de unge hunde at tage dem ud med en gammel veltrænet hund. Så det var mest Brick jeg trænede men Canvas fik nogle lange dirigeringer og en del markeringer. Det fungerede super fint at Canvas viste vejen for Brick, på både markering og dirigeringer. Efterfølgende gik jeg tættere på punktet og kørte Brick efter Canvas. Rykkede så bagud og kørte Brick igen.
Jeg syntes at vi har virkelig gode unghunde som rykker helt vildt på deres træning.
Brick var dog også lidt for tagsom på en opgave hvor jeg affyrede en distraktion til Canvas og mens jeg dirigerede med Canvas, ja så hentede Brick distraktionen og jeg opdagede det først da han var på vej hjem med den – ha ha! Shit happends and then you laugh!
Men det var skøn træning og jeg nød det lækre terræn og solen skinnede og blæsten sørgede for at jeg fik trænet mine svage punkter og hundene kæmpede og blev bedre i dag.
Sikke en skøn lørdag!
Lykken bliver ikke mindre af at blive delt.
Jeg føler mig ret lykkelig. Lykkelig fordi jeg har et af de bedst job! At få lov at møde en masse skønne mennesker og deres hunde. Lykkelig fordi jeg elsker at lægge det puslespil, som det ofte er at træne hunde.
De hunde jeg træner og omgås er forholdsvis ens. De har de samme drifter og de har fine temperamenter og højt energiniveau. Menneskerne i den anden ende af snoren, er derimod ret forskellige. Det betyder at hundene kommer med forskellig bagage, når de lander på træningspladsen.
Det er det puslespil, jeg synes er interessant. Hvordan får man hund og fører til at skabe en god relation og flytte sig sammen. Hundene vil altid gerne forsøge at gøre det bedste de kan. Der er faktisk ikke hunde, som vil modarbejde eller med vilje gøre tingene svært for deres ejer, sådan tænker hunde slet ikke.
Ejerne kan derimod være svære at forme til den rigtige brik i puslespillet. Nu flere hunde de har haft, nu sværere er det at ændre på “plejer”.
Men ofte lykkes det efter lidt tid. Det at få sagt tingene højt, få sat ord på hvor “handleren” som vi kalder hundeføreren, kan forbedre sig. Det er ikke let, det er svært at modtage, fordi det ofte opfattes som kritik og det er ikke altid rart.
Så hvis vi nu aftalte når vi træner hund, at der ikke findes kritik – men kun hjælp. Feedback er min hjælp til dig og de kommer fra hjertet! Så vil vi lettere kunne flytte os.
Det er heller ikke altid populært at være den der skal sige det højt. Det ses tydeligt når jeg træner med gode venner. Vi er SÅ dårlige til at reflektere over hinandens fejl eller vaner – eller løsninger. Vi vil så gerne være pæne og søde – så vi hjælper ikke hinanden – men forbliver pæne og søde!
Men ofte sker der noget, når der sættes ord på tingene. Der starter en process, ikke nødvendigvis samme dag. Vi mennesker er ofte indrette sådan, at vi lige skal sove på tingene, måske vende problemet med en anden træningsmakker, måske træne lidt med hunden alene og så teste om det nu bliver anderledes, hvis jeg ændre det nævnte i min træning. Det er fornuftigt nok. Det er også helt forståeligt. Det er faktisk, det helt rigtige at gøre. Atter andre har brug for at få samme besked men sagt med andre ord.
Der er også de hundefører, hvor metoden er vigtigere end målet. Det er ofte dem jeg møder i klikker miljøet. Jeg syntes mange af dem er meget teoretiske og de fleste kan alle læringsteorierne på rygraden. Men ofte er det dem jeg ser med de mest stressede og ubalancerede hunde. Det at hundene skal “gætte” sig til løsningerne, tror jeg ikke altid er en godt. Jeg oplever at disse mennesker har svært ved at skelne mellem almindelig opdragelse og så træning og indlæring af nye ting. Det flyder ligesom sammen for dem. Det er også ofte hundefører der bliver tøvende og iagttagende på hundene, i stedet for at gå forrest og vise vejen. Hunde har absolut ikke lyst til at have ansvaret for noget som helst. De vil helst at vi har kontrollen og at vi viser, at vi har kontrollen og hvad vi ønsker.
Få er af den opfattelse at de har trænet så mange hunde, at de ikke behøver at ændre noget og vil gøre som de altid har gjort og så må hunden indrette sig efter det. Det fantastiske ved de mennesker er at de næsten altid har en utrolig fornuftig hund. Enten så indretter den sig efter mennesket, det tager tid og de to opnår sjældent meget i prøvesystemet, men de får på sigt et godt liv sammen 🙂
Det kan også være at hunden simpelthen ikke holder det ud og bliver mere og mere frustreret – og dermed besværlig. Så vælger ejeren at sælge den. Nu kommer den ud i et andet miljø ofte hos et menneske, der har helt andre ambitioner og det nye par bliver en succes. Så det kan være den sundeste løsning for mange.
Når vi kigger på top handlerne i DK så ligger vi i DK med nogle af de bedste hundefører i EU, eller måske i hele verden. Vi ved det fordi DK ofte er i top 5 på de store events. Vi har også gode hunde i DK – men i min verden, så er forholdet 80/20. 80% hundefører og 20% hund. Hundeføreren skal have rigtig meget tid til rådighed til at træne hund i. Gerne muligheder for at benytte forskelligt terræn og en virkelig vigtig ingrediens på en top handler – er gode træningskammerater der sparre med hinanden og spiller hinanden gode. Det er ikke alle forundt at have alle disse muligheder. Derfor bliver alle heller ikke top handlere!
Det siger dog kun lidt om hvorfor, så mange kun når igennem begynderklasserne (brugsprøve, debutant). Jeg kunne ønske mig at flere nåede Novice niveau. Specielt fordi en Novice hund, virkelig er en veltrænet jagthund, som man kan være bekendt at medbringe på alle typer jagt.
Men på Novice niveau, så arbejder vi ikke længere kun med hundens talent. Nu skal hund og fører til at samarbejde om en dirigeringsopgave. For at få det til at lykkedes, så kræver det rigtig meget af hundeføreren. Der skal tænkes Vind retning, terræn beskaffenhed, læse hunden under opgaven og timingen skal være perfekt. Pludselig er det hundeførerens ansvar at opgaven lykkedes og så bliver det svært og kræver rigtig mange gentagelser og dermed mange timers træning. Det kræver også mod, beslutsomhed og at man gider bevæge sig. For dirigering kan ikke trænes fra en plet i græsset – det kræver konstant bevægelser – ud i terrænet og hjælpe hunden så den forstår hvad det er vi ønsker af den.
Der vil være dage hvor man tænker så det brager, fordi tingene ikke vil lykkedes og der er dage hvor alt kører på skinner – men flest af de første. Du skal elske at knokle med disse opgaver og du skal være god til ikke at tage tingene for nær. Dirigeringsarbejdet er det sjoveste og det mest krævende og det er fantastisk når det begynder at lykkedes. Men det tager tid og kræver mange gentagelser i alt slags terræn. Se det er hundetræning!
For snart rigtig mange år siden solgte jeg en hanhund til en hundefører. Det var en rigtig sød og blød hanhund og ejeren havde nok ønsket sig mere “ild og bevægelse”. Samtidigt var ejeren meget fokuseret på at han syntes at hunden lignede sin mor, som han egentlig ikke var så vild med brugsmæssigt. Se det er nærmest et dårligt match fra starten. For her har man en tendens til at se fejl hos hunden, i stedet for at sætte fokus på hvordan denne hund skal trænes og hvilke små gaver denne hund har med til dig.
Jeg fik hunden retur ca. 1 år gammel, jeg trænede ham i ca 1,5 måned og så gik jeg til begynderklasse prøve med ham og fik en fin 1. pr. – på det tidspunkt var han solgt videre til en meget dygtig hundefører, som overtog ham her fra. Han førte ham helt til toppen og vandt certifikat i Vinderklasse med ham. Den hund var halv udstilling og halv jagtlabrador og var opdrættet i den periode, hvor jeg skiftede model labrador.
Men han er et rigtig godt eksempel på at vi kan arbejde med det vi har og lærer af det eller vi kan smide væk og kasserer til vi finder præcis den som passer til os – hvis vi nogensinde gør det.
“Alle hunde har en lille gave med til os, inde i den gave ligger en lille gåde, den skal vi løse for så bliver vi bedre hundefører og trænere” Citat Suzanne Hofmann
Jeg har også kasseret hunde eller solgt hunde videre, som ikke passede ind i vores flok eller som jeg ikke ville fører videre i avl. Men de er aldrig solgt, fordi jeg ikke kunne træne dem og de har alle været super fine jagthunde. Tænk over om du vil lærer eller kasserer og om du skal kasserer fordi det er bedst for jer begge. Tag nogen med på råd og vær åben for det som du får af vide.
ÅBENHED, er nøglen i hundetræning. Hver eneste år tager jeg på tur ud i verden. I år skal jeg til Sverige og til Norge på kursus hos virkelig dygtige trænere. Nogen af dem som godt tør “sparke mig bag i”, som ikke har behov for at være pæne – men som rent faktisk vil MIG det bedste, for de vil flytte mig, de vil forsøge at gøre mig bedre og hver gang lærer jeg noget nyt, eller genopfrisker noget gammelt og nyttigt.
I aften tager jeg til DRK Nordjylland, for at erfaringsudveksle med deres instruktører, om hvalpe og unghundetræning. Jeg glæder mig helt vildt og jeg er utrolig ydmyg over at få så fin en invitation.
Det bliver en kanon aften, hvor jeg vil dele en masse fine øvelser og vi vil få en masse sjove snakke om hundetræning. Jeg vil helt sikkert lærer noget af alle de dygtige mennesker og jeg glæder mig helt vildt – så det bliver en Win-Win!
DogCoach
Er et tøjmærke for os der arbejder med hund og som nyder at have noget på som har de rigtige lommer og er designet til præcis vores brug.
Jeg var længe om at tage tilløb, men da jeg havde slidt 3 af de billige heldragter op, på bare 2 vintre – så blev jeg enig med mig selv om at NU skulle jeg have en ordentlig heldragt. Mit valg faldt på Dogcoach Jumpsuit, som jeg virkelig ELSKEDE fra dag 1.
Den er super lækker at have på, den er varm, vind og vandtæt og den har gode lommer til det som jeg skal bruge når jeg går tur. Jeg bruger den ikke kun når jeg går tur – jeg bruger den når jeg står ude i kulden og underviser og jeg bruger den når jeg er på opsamling og jeg bruger den når jeg træner egne hunde.
Efter at have haft den i 4 uger – besluttede jeg mig for at købe en til. Den første model købte jeg i en Large i beetle green, efter anbefaling hos DogCoach hvor man kan indtaste sine mål og få en vejledning til størrelsen. Large passer perfekt til de hårde vinter måneder hvor jeg skal have en uldtrøje ekstra på og bukser under også. Den næste købte jeg i en Medium og i brun og den passer super fint når jeg ikke har så meget tøj under eller i alle tilfælde tyndere tøj, overgangs månederne indtil vinter.
Der er ligesom ikke nogen heldragter der er rigtig pæne 🙂 men denne er den pæneste syntes jeg. Den har til fulde levet op til mine forventninger og jeg vil varmt anbefale den til alle jeg kender og møder på min vej. Den ligger i den dyre ende med en pris på kr. 2599,- Men den er alle pengene værd.
Et lille ekstra plus!. Jeg havde en syning der gik op på den beetle grønne efter 4 måneder og kontaktede DogCoach omkring det. De sendte mig en rabatkode så jeg kunne købe en ny dragt kvit og frit – det syntes jeg var en virkelig flot service! Den dragt der var i stykker fik jeg lov at beholde og jeg har nu fået den syet så den kan bruges igen. Så jeg er heldig at have hele 3 dragter nu som jeg kan bruge på skift – for de bliver jo lidt beskidte så rart at kunne vaske dem og stadig have en at tage på.
Drægtige piger!
Da vi i år venter begge vores 2 kuld med bare 4-8 dages mellemrum, har jeg valgt at investerer i en Topmast plastik fødekasse. Fawn, som er den erfarende af de to tæver, skal føde sidst og hun skal føde i køkkenet. Så for at hun er mest beskyttet mod træk og også kan føle at det er lidt mere hule agtigt, har jeg købt denne fødekasse til hende. Den var mega dyr, men virkelig også af rigtig god kvalitet og det går jo hånd i hånd. Så nu har vi den og kan teste den på dette kuld. Med til fødekassen er der en “playpen” eller på dansk en lille indhegning ligeledes i plastik, så hvalpene den første tid kan flytte sig fra fødekassen og ud i et nyt område. Det bliver spændende at se hvordan det fungere og særligt med renlighedstræningen, når vi skal igang med det.
Smilla skal føde i vores hvalperum og hun skal føde i et badebassin som vores tæver normalt gør. Smilla skal have sit første kuld hvalpe og det er på mange måder utroligt spændende for os med de to kuld vi venter. Begge kuld er efter egne hanner og tæver. Det er første gang vi skal have hvalpe efter Canvas og Power – det er altid vildt spændende at se hvad drenge og piger giver videre til næste generation. Vores 2 hanhunde Kingsdale Meadow Canvas og Power Aguzannis er hentet i henholdsvis Ungarn og Slovakiet. De er hentet hjem til brug i vores egen kennel fordi linjerne er interessante til vores tæver. De to drenge er lige så forskellige som deres farver. Canvas er lille, ivrig og rød, Power er stor, cool og sort. De kan naturligvis ses i kennelen såvel som vores to tæver Smilla og Fawn.
Vi er utrolig heldige at Kennel Femba v/Katja i Tyskland, også har parret 2 tæver, med henholdsvis Canvas og Power. Katja har tidligere brugt Canvas og været utrolig glad for det kuld. Hun har fået 3 hvalpe røntgen fotograferet og de er alle rene i røntgen og vi håber at resten af kuldet er lige så fint. Men så spændende at vi har hvalpe på vej efter drengene og får mulighed for at følge dem. Power har 2 parringer mere i dette forår, en fra Norge og en mere fra Tyskland og Canvas har et fint kuld på 6 hvalpe liggende hos kennel Labstratego på Djursland. Vi glæder os over at andre end os selv syntes at drengene er interessante. De er i alle tilfælde meget elsket her på matriklen og vi håber at de begge videre giver egne fine egenskaber, til deres afkom.
Jeg er i fuld gang med at gennemse alt mit Puppy Culture materiale. Jeg gør det fra tid til anden, blot for at genopfriske det og fordi det er hyggeligt. Jeg har fået trænet rigtig meget med både Maybe og Brick så jeg ved at de godt kan tåle en pause når vi har hvalpe. Hvis jeg kender dem begge ret så vil de også nyde at hygge med hvalpene og være de søde lege onkler og tanter 🙂
Vi tager stadig mod bestilling på hvalpe så tøv ikke med at kontakte os hvis du er interesseret i hvalp fra en af de to kombinationer 🙂
Husk at klippe klør!
Alt efter hvor man bor og hvilket terræn, ens hund færdes i, så er det nødvendigt at klippe hundens klør. De gror ofte ganske forskelligt, forstået på den måde at nogle hunde har klør, der altid skal klippes og andre hunde har klør de slider selv. Men selv de hunde som har klør der slides af sig selv – vil nå en alder hvor de er knap så aktive og så slides kløerne ikke så hårdt og skal klippes.
Herunder ses Indy’s forpote. Indy har altid slidt sine klør selv, men nu er han næsten 10 år og hans klør, specielt på forpoterne slides ikke hårdt nok – så jeg skal klippe dem. På billederne herunder ser I tydeligt at kløerne er for lange. De krummer ude i enden og er helt lyse næsten hvide i enden. Hvis jeg ikke klipper dem og holder dem korte – så belaster det hans tæer og jeg risikere at kloen flækker eller knækker, hvilket er smertefuldt for ham og vil gøre at jeg ikke kan bruge ham i et stykke tid.
Jeg har valgt at klippe Indy’s klør – men ofte så sliber jeg kløerne istedet for at klippe dem. Jeg har en dremel slibemaskine og den er perfekt til formålet. Når kløerne slibes så er det letter at få dem helt kort og runde i kanten – så de ikke risikerer at knække eller flække. Det er også en lidt hyggelig beskæftigelse at sidde og slibe kløer. Når først hundene har vænnet sig til det, så fungere det rigtig fint.
Jeg ser desværre ofte hunde med alt for lange kløer. Måske ejeren er lidt utryk ved at klippe kløer og derfor går og udskyder det, eller man er ganske enkelt ikke opmærksom på hvilken betydning det har for poten og tæerne, som belastes unødigt hvis kløerne er for lange.
Hvis du er utryk ved at klippe kløerne fordi du er bange for at klippe for meget af – så kan jeg varmt anbefale dig at slibe istedet. Få en til at hjælpe dig de første gange så hjælperen kan sidde og belønne med godbidder og berolige hunden i starten.
Første billede er Indy’s forpote efter at kløerne er klippet. Når man klipper med klosaks så bliver kloen meget flad fordi saksen klipper kloen lige over. Hvis du sliber med en dremel – så ser poten ud som Canvas pote til højre – kløerne er mere rundede og ser mere naturlige ud.
Smilla 3 uger drægtig!
Præcis i dag er Smilla 3 uger drægtig. Hun viser tydelige tegn på at hun er drægtig. Et af de sikreste tegn som jeg efterhånden er ret godt til at spotte er at der er en stribe hår i flanken som vender og begynder at stritte ud af, fremfor at ligge ind til kroppen. Der til kommer at hun er glubende sulten og vores hanner er begyndt at tjekke hende fordi hun lugter drægtig. Så jo vi er ret sikre på at hun venter hvalpe frøken Smilla.
Det er SÅ dejligt at vi allerede nu har fine henvendelser på begge kuld og vi glæder os over, den interesse der er for kuldene. Det er skønt at modtage mails fra hvalpekøbere med en del erfaring men også for jer der er helt nye i gamet. Vi glæder os til at møde jer og snakke lidt hund når hvalpene er født og vi ved lidt om mulighederne for jer i kuldene.
Det er endnu for tidligt at sige om Fawn også er drægtig – hun er glubende sulten men det er hun ALTID 🙂
Snuden
Det er nok det mest interessante på en hund. Det er helt sikkert det organ der sørger for hundens overlevelse. Fra helt lille nyfødt hvalp er det lugte og følesansen der er udviklet hos hvalpen. Hvalpen kan lugte sin mor, føle varmen. Det er de to vigtigste ting for at overleve. Holde sig varm og spise hos sin mor.
Snuden er studeret og der er skrevet mange tykke bøger om lige netop den – SNUDEN!
Vidste du at hunden kan skelne mere end 2000 forskellige dufte inden for 1 kvadratmeter. Godt jeg ikke skulle lave det forsøg – det må have taget lidt tid og afdække. Men fantastisk det er præcis snuden som består af bl.a. det olfaktoriske organ, som er lugtesansen.
Når vi taler om vildtfindene egenskaber, så er det hundens instinkt – men det er også stærkt afhængigt af lugtesansen og koncentrationsevnen. Noget vi nok er tilbøjelige til at tage for givet. Men alle 3 ting er arvelige og noget vi kan påvirke i vores avlsarbejde. Opdrættere før dig og mig har i generationer udvalgt de hunde der jagede bedst. Hunde der var fokuseret, koncentreret og instinkt stærke. Hunde som de jagede med og derfor kendte på godt og ondt.
Idag er avlen knap så hårdt selekteret. Der er kommet flere følelser ind i avlsarbejdet, hvilket ikke altid tjener hundene det bedste. Der er også kommet et salgsperspektiv til. Kan jeg nu sælge mine hvalpe? Eller skal jeg hellere vælge den hanhund med den længste stribe titler, end den han jeg kender og faktisk rigtig godt kan lide fra jagterne eller bare den han jeg typemæssigt syntes passer godt til min tæve.
Jeg kan sige med det samme at jeg har ikke svaret 🙂 Jeg syntes at avlsarbejdet er SÅ spændende og jeg elsker at planlægge et kuld hvalpe og vurderer på stærke og svage sider hos han og tæve. Jeg er så heldig at jeg selv har både hanner og tæver. Vores hanner er indkøbt til om man vil “eget forbrug”. De er indkøbt fordi vi godt kan lide typen af hund og vi har et godt kendskab til deres forældre og fordi vi har et ønske om at tilfører præcis det de kommer med til vores egne linjer.
Derfor er vores hunde i kennelen også lidt forskellige. Jeg plejer at sige at jeg har en linje som er min foretrukne som jeg gå på prøve med og så har jeg en linje som jeg elsker at gå på jagt med. Det betyder ikke at begge linjer ikke er jagthunde. Det er snare sådan at den ene af mine linjer er mere rolig, løber ikke så sten og grus sprøjter om ørene på os, de er bløde og lette at træne, de er fremragende jagthunde der kun bliver bedre nu mere de bliver brugt. De er tætte med deres familie og de kan enes med alle.
Den linje jeg går på prøve med shiner, løber så sten og grus står om ørerne på en og ser imponerende ud. MEN de kræver en hundefører der stepper op og viser vejen. Hundene af den linje er modige, energiske og de skal lære at jage sammen med mig, så de bliver begrænset de første år af deres liv. De er også virkelig instinkt stærke helt fra starten og de har også en portion vilje, som vi skal lære at samarbejde gennem.
Men for mig er det en kæmpe styrke at jeg kender mine linjer. Jeg prøver når jeg vælger hanner at vælge hunde der styrker mine tæver hvor de er svage. Det er ikke let, for hanhunde ejere er ikke altid så ærlige som jeg kunne ønske mig 🙂 og det er lidt synd …. for vi kan opdrættet bedre hunde hvis vi er ærlige overfor hinanden.
I skrivende stund venter vi 2 kuld hvalpe.
Smilla er parret for første gang. Jeg valgte at parre hende med Kingsdale Meadow Canvas. Vores egen han. Smilla er en lille smart tæve som har været utrolig let at træne og fører. Hun er sukker sød og vil alle det bedste. Hun er en fornøjelse at jage med og specielt i år, er hun blevet virkelig god til at søge på efterapporteringer. Canvas er også lille men har en stor far og det har Smilla også. Men de to hunde passer typemæssigt virkelig godt sammen. De har begge super gode pelse, de er begge stabile på temperamenterne, de jager begge rigtig fint, og de er begge hunde der arbejder med stor energi og som kan træne gentagelser igen og igen hvilket jeg ser som en stor fordel i træningen. Begge hunde har i år fået Excellent på Novice Field Trial og det er vi rigtig stolte af, for det er en utrolig fin prøve, at have på sit CV.
Fawn er parret med vores unge hanhund fra Slovakiet, Power Aguzannis. Fawn er en stærk tæve der har alle 4 ben plantet solidt på jorden. Der er intet der kan bringe Fawn ud af balance og hun er arbejdsmæssigt den sjoveste tæve jeg har haft. Jeg ELSKER hende og kunne jeg klone hende så gjorde jeg det næsten…. 🙂 Men med knap så stærk en vilje.
Power er en klassisk Field Trial hund. Han er roligheden selv og har ganske tidligt været lidt med på jagt. Han er den letteste hund jeg har trænet til dato og jeg håber at han tilfører sin store samarbejdsvilje til hvalpene for han er en ener på det punkt. Han jager med stort fokus og koncentration. Han er en hund der ofte ser lidt kedelig ud på dummy arbejdet og jeg tror faktisk også at han syntes det er lidt kedeligt i jagtsæsonen når vi træner, der vil han hellere have en fugl. Men når jagtsæsonen er lidt på afstand så arbejder han glad og gerne på dummy’erne og med mere entusiasme.
Begge de to hunde har tykke og tætte pelse, solide temperamenter og Fawn har et noget længere prøve CV end Power der ikke har nået et få det fyldt op men vi ved at potientialet er der, så vent og se 🙂
Når der går mode i farven!
Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.
Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.
Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.
Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.
Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.
Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.
Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.
Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …
I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.
Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.
Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!
Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.
Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.
Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED !
Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂
En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.
Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.
Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂
For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.
Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.
Han vs tæve
Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekund. Jeg ville vælge en han.
Men det starter et helt andet sted.
I min race (labrador) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge hunde er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unge hunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den lidt kedelige måde. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler, de finder vigtige.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til, som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til, at få et godt samarbejde med, end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud, for så siger de “du kan gøre det selv”.
Det er naturligvis meget generaliserende, men også lidt sjovt!
Tæverne blive meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for dem, som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig, så er der lidt hormonsvingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det. De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have.
Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, medmindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke, biler, Skraldespande og andet som man gerne vil have i fred. Og JA, det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gåtur osv. således at den ikke tisser op af alt, hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se og læse signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser, er at hannerne rummer bedre den nye hundefører. Nye hundefører vil lave fejl og deres timing er ofte elendig i starten hvilket vil forvirre hvalp/hund. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag.
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt de første år, end det gør med en tæve, men det lønner sig i længden.
Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem, er lidt inkonsekvent.