Du har tab af Pernille Lillevang

Ja så kom der endnu en artikel fra min pen, bringes i Retrieverne nr 1-2/2007 – brug det du kan !

Jeg vil gerne understrege at artiklen er MIN personlige opfattelse af tingene, der kan være et utal af muligheder og måder at træne på ! Sidst men absolut ikke mindst – Tusinde tak til Marlene Birkebæk, Kennel Falkirks for de fantastiske billeder du har taget af hundene på spor arbejde – de udtrykker alt hvad jeg kan ønske mig !

Du har tab…..

af Pernille Lillevang

Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om opstart og det at have tab på sporprøve med sin hund – Det gør jeg naturligvis glad og gerne !

For alle som har været på en spor prøve, der klinger overskriften i ørene og det løber en lidt ned af ryggen og hvis man står ude i skoven med natur grønt i alle verdens hjørner, SÅ begynder man bestemt også at svede ! At tackle denne situation og få noget med hjem i træningsposen, er en vigtig lærer hvis man vil videre med spor arbejdet.

Jeg vil starte med at fortælle lidt fra starten altså fra anlægsprøven.

Anlægsprøven er et 400m langt spor og mindst 3 timer gammel – her får du anvist anskuds stedet og det er meget tydeligt i terrænet. Der er skrabet i skovbunden og der er sat en lille kvist til venstre for skrabet og i selve skrabet ligger en kvist, hvor enden af kvisten peger i sporets retning. Anskudstedet er det eneste faste holdepunkt du har på et 3 timers spor – DERFOR skal du virkelig værne om det, med stor respekt, det skal bevares indtakt under opstarten.

Så når du skal starte din hund på sporet, så sæt hunden af 5-6 meter væk fra anskuds stedet og gå selv stille frem og studer anskuds stedet – kig på retningen af kvisten, kig samme retning frem i terrænet og mærk dig et bestemt træ eller busk eller anden terræn genstand, 20-30 meter fremme i terrænet – for det er disse første 20-30 meter, der afgøre hele din start på sporet og her er det vigtigt at hunden får tid og ro til at ”bide” sig fast i sporet.

Så når du har kigget anskuds stedet og mærket dig et punkt ude i terrænet som I skal passere, så gå stille og roligt tilbage til hunden og giv dig rigtig god tid til at give hunden ”tøj” på ! Sørg for at linen ligger klar udredt uden knuder og at hunden stadig sidder eller ligger roligt – for hunden bruger disse minutter på at ”klimatiserer” sig – den vender sin næse til de dufte der er i området og den er måske heldig, at vinden er så gunstig at den kan trække sporets fært, derfra hvor den sidder eller ligger, og det er MEGET vigtigt at du giver den disse muligheder for det er helt gratis, og blot et spørgsmål om at DU vælger at lade hunden få de mest optimale betingelser fra starten.

Så er I klar og kan starte på sporet og som I ved fra prøve reglerne, så går de første ca 50 meter ud i den retning som kvisten peger, og som stifinderen anviser jer, så lad hunden arbejde, lad den snuse så længe den vil i anskuds stedet, nu længere den står og slikker/snuser nu bedre færtbillede danner den sig i sit hoved, og det kan være meget individuelt fra hund til hund, men du skal lære dig hvilke signaler din hund sender i denne situation.

Undlad at gå tæt op til hunden og forsøg at pres den ud på sporet, eller forsøg at styre den i linen eller fastholde den i anskuds stedet – giv den tid og masser af albuerum (line at arbejde i) til den tager sporet op. Nu er I i gang og som fører håber man jo at den fantastiske hund, bare trækker en ud til dyret – men sådan går det jo ikke altid….

Ind imellem går hunden af og man oplever at dommeren kalder på en og siger ”Pernille, du har tab…” ! De første gange panikker man indvendigt i denne situation – og jeg selv gjorde meget i starten. Men det kan læreres at tackle præcis denne situation til U G kryds og slange.

Det første jeg vil sige er noget som mine hvalpekøbere bliver indprentet fra den spæde start – og det er ”at opgive er ikke en mulighed” – og DET MENER JEG ! Af flere forskellige årsager.

For det første, så er der en hel flok mennesker der har knoklet for at lave en sporprøve og det tager tid og det kræver rigtig meget af stifindere, prøveledere og dommer – så du har pligt til at møde med en hund der er velforberedt – kom aldrig med en hund som du tror du kan ”dingle igennem med” – du skal møde til opgaven med de bedste forudsætninger for både dig og hunden – du kan ganske enkelt ikke være andet bekendt, over for de som har arrangeret prøven, end som minimum at yde dit bedste.

Alle kan komme i en situation, hvor man har tab og alle ved at når først meldingen foreligger – så har man mistet en præmieringsgrad og står nu med en 2.præmie i hånden.

Men det er nu du skal tjene de bedste lærer penge, for målet er at finde dyret og få succes for både dig og hunden, og tro mig du vil lærer SÅ uhyggeligt meget af at få lov at kæmpe med sporet. Det er jo nu at du som fører har mulighed for at vise, hvad du er gjort af, og hvor godt du har trænet i at læse din hund, terrænet og hvor stor viljen er til at nå målet.

Når du får meldingen ”du har tab…” så gør du følgende – DU BLIVER STÅENDE bomstille præcis der hvor du er, når du får meldingen. Så mærker jeg området af ved at sætte en pind op af et træ og kradse et stort kryds med min fod i jorden – dette for at sikre mig at jeg IKKE risikerer at hunden og jeg går ud i samme område igen.

På en 3 timers prøve vil du nu få anvist sporet – dommer og stifinder vil gå 30-50 meter tilbage hvor sporet går og anvise dig det. Tæl skridt når I går tilbage – så du med tiden får en erfaring i hvor langt det er du skal gå tilbage, når du skal til 20 timers prøve. Et tab på en 3 timers prøve kan give dig masser af erfaring med i rygsækken til fremtidens spor, hvis du udnytter dine muligheder.

Når du får anvist sporet igen – så sæt dig roligt ned med hunden og kig på dit ur og lad hunden sidde ca. 1 minut – husk at kigge på uret for et minut kan føles som flere timer i præcis denne situation. Du skal ikke tænke på hvad dommer og stifinder tænker – de ved præcis hvad du gør, og de vil kun tænke positivt om din refleksion. De ved hvor vigtigt det er at få ro på hunden, nerverne og så lige få hundens hoved indstillet på opgaven igen – hvis den er gået af på frisk fært af vildt f.eks.

Start så hunden igen og arbejd videre med sporet. Jeg lover dig at du vil høste så meget god erfaring sammen med din hund – og så bliv ved til de ikke vil se på jer længere – og tro mig I får alle muligheder, det kender jeg dommere og stifindere, godt nok til gennem årene, for de ønsker at I skal nå der ud !

Åbenklasse og Eliteklasse

Her er et stort spring – og jeg vil varmt anbefale dig at tage ud og kigge på en prøve og spørge en hundefører, om du må gå med på hans/hendes spor og se deres måde at løse opgaven – endnu bedre er det at melde sig som hjælper på en sporprøve – du kan få lov at være stifinder på et par spor og det vil du lærer SÅ meget af og du vil samtidigt glæde andre der ønsker at komme til spor prøve med sin hund.

Åben og Eliteklassen starter begge med et opsøg – en firkant der er 20 x 20 meter og det er ret stort – tro mig – så HUSK at træne opstart – masser af små korte 100m spor hvor hundens træning primært går på at lære at finde anskudssted og starte sporet op – og du ser hundens signaler massevis af gange og hunden kan sagtens løse 3 -4 stk af den slags opgaver på en træningsdag.

Til prøven får du anvist firkanten – nogle gange er den mærket op med bånd i begge sider andre gange andr gange får du bare anvist et træ og så er anvisningen 10 meter til begge sider for dette træ – og så skal du selv vurdere firkantens størrelse. Det siger sig selv at denne kasse er vigtig – så her skal DU være grundig.

Sæt igen hunden af og lad den sidde og klimatisere sig – sørg for at sætte hunden af i den side der er mest gunstigt i forhold til vinden – det gør jo ikke noget at hunden har mulighed for at sidde ude i kanten af kassen og trække sporet.

Når hunden er sat af, så starter dit arbejde. Gå langs vejen fra den ene kant af firkanten og til den anden – du skridter afstanden af og mærker hver kant med et skrab med din hæl – hvis ikke der er sat bånd i hver side – for så har du selv lavet kanterne og har nu en højre og en venstre begrænsning. Kig ud langs hver kant og mærk dig et træ eller andet i terrænet der kan give dig de to andre hjørner af kassen ! Det er meget vigtigt at du kender hele kanten på din opstarts kasse, så du får afsøgt hele firkanten, hvis I får problemer med at komme fra start. En anden ting som er rigtig god at vide er at hvis hunden ikke kan finde start stedet, så kan du altid gå langs kanten af kassen og se om I kan støde sporet og på den måde komme i gang.

Nu kan du gå tilbage til hunden og give den ”tøj” på og lade den starte sit opsøg. Jeg har set rigtig mange hundefører, der ikke kigger på deres hund når den starter i firkanten – nej de går lige så koncentreret som hunden med næse og øjne i jorden og leder efter Schweiss (blod) – det er uhyre sjældent at du finder blod – til gengæld så er de første signaler og de første træk på remmen de vigtigste –så KIG PÅ HUNDEN og følg efter den.

Nu er I forhåbentlig kommet ud af firkanten og i gang på sporet – og ja så hænder det jo at man høre meldingen ”Du har tab….”

Og på et åben/elitespor betyder det at du skal kunne finde tilbage hvor du sidst havde sporet – nu er der ingen hjælp at hente og det er nu der skal vises samarbejde mellem hund og fører og det er i særdeleshed føreren der nu bliver testet.

Derfor er det vigtigt at du under vejs på sporet forbereder dig på at du kunne få tab 10 meter længere fremme.

Du skal derfor mærkesporet op undervejs. De fleste hunde går i et roligt tempo når de går overnatningsspor og derfor kan du sagtens nå at skrabe med en hæl i jorden når du krydser en vej, et brandbælte eller en grøft – sæt gerne en pind op af et træ, hvis du også kan nå det og gør det så ofte du kan og specielt på de steder hvor terrænet er meget ens og træerne står i alt for lige rækker, gør det ofte – du vil glæde dig meget over det når du får tab.

Når meldingen så kommer at du har tab – så gør du præcis det samme og lidt til som på 3 timers sporet. Du bliver stående BOMSTILLE – for mig hjælper det at sætte mig ned på hug og bare lige sætte hunden af, og få ro på mit indre. Jeg tvinger mig til at abstrahere fra dommeren som flittigt noterer i sin lille bog, stifinderen der altid i denne situation kigger ned i jorden eller i anden retning af hvor sporet går og alle tilskuerne (elitespor har altid mange tilskuer) der ser medlidende på en ! Jeg sidder stille på hug og kigger tilbage i den retning jeg kom fra og når jeg har mærket mig terrænet – så rejser jeg mig op, mærker området af med et hæl-skrab og en pind op af et træ. Så tager jeg hunden tæt på mig og så går jeg tilbage, mens jeg tæller MINIMUM 50 skridt. Her stopper jeg og hvis jeg er heldig, så har jeg en markering et sted i terrænet jeg har passeret tidligere – og så ved jeg jo at jeg er på sporet igen ! Jeg sætter hunden af et minut og så starter vi igen og vi bliver ved til vi ikke får lov længere……

De bedste spor jeg har haft i min tid er dem, hvor jeg har fået 2.pr. eller 3.pr. for der har vi virkelig slidt for det – og hvis du holder af at kigge statistikker, så kan du jo se hvor få 3.pr. der bl.a. er givet på Eliteschweiss prøven igennem tiderne – det er virkelig en præmiering der nyder stor anerkendelse i sporkredse – for alle ved hvad det har kostet i koncentration, sved, vilje, samarbejde og godt hundearbejde.

Billederne er naturligvis taget af Marlene Birkebæk.

Skulle du få lyst til at hjælpe på en sporprøve så mangler vi dig MEGET så ring til sporudvalget – og tøv ikke, gør det nu…. Du finder tlf nummeret bagest i bladet under udvalgene.

Rigtig god fornøjelse der ude …..

Pernille Lillevang