DuKan er bror til DuDer og han er efter Ketchup og Paddy og han er Schweisshund for Karl Venborg i Egtved. Han er en stor gul hanhund og han er vildt godt til sit job. Det er han bl.a. fordi Karl er super dygtig til at uddanne sine Schweisshunde. Karl ejer også en sort tæve som hedder Brown Hunt’s Kira og er søster til Ketchup altså moster til DuKan.
Torsdag den 18. marts fandt DuKan sin Buk nr. 100. Han er super hård til sit rem arbejde men Karl siger at han Hetzer som en drøm. Måske vi lige skal forklare at når en Schweisshund Hetzer – arbejder den på egenhånd. Det vil sige at Karl har taget remmen af hunde og den søger selv sporet og enten fanger dyret af eller stiller dyret alt efter dyrets størrelse og hvor stærk dyret stadig er trods påkørsel eller anskydning.

Allerede i år har DuKan fundet 8 dyr på selvstændig Hetz og det ene dyr fangede han 30 meter ude i en sø. Dertil kommer at han har haft over 60 eftersøgninger fundet ved rem arbejde, altså hvor Karl og Dukan har søgt sporet i fællesskab og fundet dyret.

Det kræver virkelig noget helt specielt af både hund og mand at være i Schweiss registret og jeg syntes vi er SÅ priviligeret i Danmark at vi har et Schweissregister hvor gæve mænd og kvinder kan ringes op på alverdens mærkelige tider af døgnet og så rykker de ud og finder dyrene så de ikke lider unødigt. HUSK at ring 1812 hvis du er uheldig at påkøre et dyr.
Ønsker du yderligere information om Schweissregistret så kan jeg varmt anbefale at læse Naturstyrelsens Schweissfolder

https://www.schweisshunden.dk/wp-content/uploads/2019/04/schweissfolder-naturstyrelsen.pdf