Altså de her skønne mennesker!

Tænk så heldig jeg er at jeg stadig har disse fantastiske hunde og mennesker på besøg hver uge til træning. Det er 3 hvalpe fra H-kuldet og 3 hvalpe fra Power-kuldet født i februar 2024. Lige om lidt bliver de 1 år gamle og jeg kan sige jer de er SÅ dygtige.
Her til aften var der lidt mandefald af forskellige årsager, så der trænede Tommy & jeg sammen med Christian & Mette og vi var enige om at 4 kan også noget, men nøj vi fik kørt hundene til grænsen og de blev mega trætte 🙂 Men det lykkedes os at få trænet med 2 dummy’er i spil, hvor de skal fra vælge den ene. Vi fik trænet en masse til venstre og vi fik startet på at sætte en venstre sammen, med udløb, stop og venstre. Jeg syntes de var mega seje og jeg er så stolt af dem. I næste uge køre vi venstre igen, vi køre stop på fløjten igen og så sætter vi det sammen igen.

Onsdag er Huntingmate dag – Power og jeg træner på et “på vej i vinderklasse” hold i Arnborg hos Trond Gjøtterud og det er mega fin træning. Jeg nyder disse onsdage og det gør Power også. Han flytter sig hver uge og træningen er super motiverende på Power og så er det et virkelig spændende terræn. Jeg er også utrolig glad for dem, som jeg går på hold med, det er skønne mennesker og vi har det SÅ hyggeligt sammen. Hundetræning er min fritid og jeg vil nyde hver en stund og være fyldt med energi når jeg tager hjem og det er jeg hver onsdag! Jeg kan varmt anbefale at gå træning for Trond på Huntingmate

Trond har lovet at finde en lørdag eller søndag, hvor “hvalpe-holdet” som nu snart er et år 🙂  kan komme en hel dag og få nogle fine opgaver og inspiration til den videre træning i et nyt terræn – jeg kan næsten ikke vente til at vi skal have denne dag, for det er bare så hyggeligt at træne sammen og nyde en hel dag sammen med hundene, med gode grin og drillerier og ikke mindst den vigtige sparring hinanden imellem. What’s not to like ♥

Søndag glæder jeg mig til en fin træning hos Beechbrook med Smilla. Smilla har været i løbetid og har ligget stille i næsten 3 uger nu så det bliver så godt at komme i gang med hende igen. Jeg når nok at køre lidt sider og lidt back inden søndag, fordi Less is more. Træningen hos Niels Henrik er altid udfordrende og jeg bliver presset ud af min comfort zone og det kan virkelig noget. Det er ofte teknisk træning og det har det med at rode lidt i mit hoved sidst på dagen, men det er virkelig også noget jeg sætter pris på. Jeg har brug for den træning. Når man står på en prøve og det har været en lang dag, så er det der jeg dummer mig, fordi jeg er træt i hovedet og hunden er træt og så er det godt at kunne stimulere sig selv mentalt, til at holde sig inde i prøven.

De er i fuld gang med at fælde vores skov og hvor er det imponerende arbejde og lidt vildt! Sådan en skovmaskine kan virkelig få noget fra hånden eller nærmere saven i løbet af en dag og det er så dejligt. Der er allerede nu mere lys på matriklen og så dufter der SÅ skønt at fyr

Men det er en lang process der først er færdig til april. Lige nu fælder de træerne og skære dem op i længde stykker og sorterer dem til forskellige formål. Så starter de om et par uger med at køre stammerne ud. Herefter ligger der bjerge af trætoppe, der skal flises og herefter er der en del smågrene og mindre stød der skal knuses og første derefter kan vi ny plante. Så dette er bare starten men det er et vildt spændende projekt at følge. Jeg glæder mig til alt er væk og vi kan bruge arealet til at træne hund på. Det giver nogle nye og spændende muligheder at skoven er væk og arealet er åbent ud til marker og sø. Woop woop siger jeg bare.

Hvor har det været smukt vejr 🙂
Fredag holdt jeg tidlig weekend og fik trænet både Smilla og Maybe, på nogle nye linjer i vores terræn. Sidste weekend brugte vi tid på at åbne lidt i hegnene og opstamme lidt træer, så der kom lidt “vinduer” at køre linjer i med hundene. Smilla er højløbsk og tænker ikke helt klart så jeg måtte leve med at hun var knap så præcis som hun plejer at være. Til gengæld var Crazy Maybe kniv skarp og løbe de fineste linjer. Hun er virkelig en lækker hund at arbejde med.

Power fik også en tur i terrænet med lidt højre side træning – han var skarp nok på retningerne men lidt forstyrret i hovedet af at jeg havde kørt med højløbske Smilla lige inden. Egentlig ret mystisk for han plejer slet ikke at være påvirket af det – men det var han lige denne dag.

Lørdag fik jeg trænet lidt linjer igen med pigerne. Denne gang tog jeg en tur i skoven og medbragte blot et par dummy’er. Fik valgt nogle fine punkter at køre i vinkel rundt om fra forskellige sider  og det virkede super fint med alle pigerne. Hopla fik lidt korterer afstande på nogle af linjerne og andre løb hun samme linjer som Smilla og Maybe, hun er sej den lille gule. Vi fulgte en 7 km rute igennem skoven og jeg havde også Indy og Fawn, for de har begge godt af de lange gå ture.

Søndag starter vi igen i skoven med en lang gåtur, med Indy og Fawn, Hopla og Maybe og Smilla. Det er godt til Indy og tykke Fawn at komme ud på nogle gode lange ture, men det er jo godt til os alle i særdeleshed mig 🙂
Søndag eftermiddag var jeg til træning hos Niels Henrik med Power. En fin meget teknisk træning som nok ville have passet bedre til Smilla som p.t. er højløbsk, men Power klarede tingene nogenlunde og NH var god til at bryde opgaven ned så Power fik den mundfuld han kunne rumme, så det var en fin dag i den smukkeste sol.

Denne uge starter med at Canvas får en fin tæve til parring – han er heldig den lille trold

Er din hund venstre eller højre potet? Thats the question – i Laura Hills nye bog Gundog SOS.

Forskning i lateralisering er også nyttig til at informere om både adfærd og følelser hos vores hunde. Lige som mennesker har hunde også en højre/venstre præference og som os er de oftest højre håndet end venstre håndet. Også venstre håndet hunde er mere tilbøjelige til at være både hanhunde og yngre. Mens omkring 10 procent af mennesker ifølge Papadatou-Pastou et al (2020) er venstrehåndede, har en nylig undersøgelse af Laverasck et al (2021) fastslået, at af de 74 procent af hunde, der udviser pote præference, er 58 procent højre håndede og 42 procent venstre håndede.Dog blev hundene testet med at hente foder ud af en kong, hviket ern en meget specifik opgave. Fra denne undersøgelse kan vi antage, at venstrehåndethed er mere almindeligt hos hunde en hos mennesker og at det er påvirket af både køn og alder, med hunhunde mere tilbøjeligt til at være højrehåndet. Det ligner mennesker , idet mænd er mere tilbøjelige til at være venstrehåndet.

Mens kun 1 procent af mennesker er ambidextrøse, er denne procent del meget højrere hos hunde, omkring en fjerdel af de undersøgte. Hvor denne forskel i lateralisering bliver interessant, er i den undersøgelse, der er lavet om dens effekt på hundeadfærd.  Styrken af lateralitet sovel som dryction viste sig i begge at have en dybtgående effekt på adfærd, hvor Batt et al(2009) bemærkede, at hunde med stærkere potepræference sandsynligvis ville være dristigerer og mere selvsikre og dem med svage potepræferencer var sandsynlige at være mere forsigtig. Stærkt poteforetrukket hunde var også mindre tilbøjelige til angst og overophidselse, og mere legesyge i nye miljøer og udviste roligere reaktioner på nye stimuli eller ukendte mennesker.

I en anden undersøgelse af Batt et al(2008) fandt forskerer ud af at  hunde med højre pote præference (som bruger venste side af hjernen) var nemmere at træne, roligere og kunne håndterer problemer lettere, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at få succes i hundetræning. De fandt ud af at venstre potede hunde var merer tilbøjelige til aggressiv ellere frygtsom adfærd og havde stærkere flugt eller kampreaktion.

Ovenstående er citat fra Laura Hills bog Gundog SOS, som jeg syntes er en meget interessant bog fordi den berører en masse forskellige ting vi ikke normalt tænker på i træningen af vores hunde. Dette er måske lidt nørded men også lidt sjovt.

Du kan selv teste din hund for om den er højre eller venstre præferenced. Det er tidskrævende og kræver en hjælper men selve testen er ret enkel.

Foder testen
1. fyld en kong med vådfoder og frys den ned før testen
2. Med hunden liggende foran dig, vis den kongen og lad den snuse til den
3. Placer kongen midt foran hunden.
4. Skriv ned hvilken pote hunden bruger for at holde/stabilisere kongen for at kunne slikke på indholdet, hvis begge poter anvendes så registrer også dette.
5. Fjern kongen og repeter punkt 3 og 4 – 25 gange, mens du registrere pote bevægelserne.

Første skridt testen

En hjælper eller et video kamera skal registrere resultatet.
1. Stå med din hund ved fod på en trappe afsats hvor der er bare et trin ned. Hunden skal stå op.
2. Gå med hunden ned af trinnet og registrere, med hvilket ben din hund startede.
3. Gentag øvelsen 25 gange.

Hvis du har lyst til at læse mere om dette eller bare er nysgerrig på alle Laura’s øvrige guldkorn så løb og køb denne fantastiske bog og helst i Dummyshoppen 🙂

Jeg har i min tid med Labrador, haft mange forskellige hunde – hunde som hver især har lært mig rigtig meget. Men jeg tror at de hunde der har lært mig mest, er suverænt Indy og Power

Det er 2 meget forskellige hunde, som har krævet noget helt vidt forskelligt af mig og det har været og er en fantastisk rejse og jeg nyder hver en time, hver en dag sammen med disse to fantastiske hunde. De er begge virkelig cool hunde, hunde jeg kan regne med og hunde der virkelig elsker at arbejde og så er de hjerte søde på temperamentet. Det er alle mine hunde for ellers bor de ikke hos os. I læringen har de begge været 2 drenge, der har været virkelig sent udviklet mentalt. De har bare haft utrolig begrænset kapacitet på øverste hylde de første 2 år af deres liv 🙂

Men det udmyntede sig meget forskelligt. Indy havde nogle ting han bare ikke kunne som unghund, han kunne ikke sidde ved siden af mig, han ville stå op. Han kunne løbe med kæmpe drive ud på en linje og midvejs stoppede han pludselig og kunne ikke huske hvad han løb efter. Tilgengæld løb han helt naturligt lige linjer – huntede som en proff og markerede virkelig godt.
Mentalt var han under ombygning og ting tog tid at sætte sammen, men han var en kraftful og hurtig hund og han kunne tage en million gentagelser. Tommy gik i samme periode med Skimmer der var 2 måneder ældre end Indy og de var nærmest 1 år foran Indy og jeg i øvelser og læring. Jeg tror Indy var næsten 3 år før han tog fod af en løber og fulgte foden og fandt fuglen, det blev han tilgengæld eminent god til resten af livet.

Power har altid være utrolig samarbejdsvillig. Når han var sikker på en opgave, så løb han hurtigt – men hvis han ikke var sikker nærmest lunte galopperede han og viste tydeligt sin usikkerhed. Han bøvlede rigtig meget med øvelser, hvor der var flere dummy’er i spil, alene fordi han så utrolig gerne ville gøre rigtigt – så han tænkte længe over tingene. Tilgengæld var han en guds benådet markør, han huntede som en proff  og han var altid rolig og cool ved min side.
Men han kunne kun tage få gentagelser, ellers rodede det rundt i hans hoved. Han ville utrolig gerne men han kunne ikke holde det hele sammen i hovedet. Han kunne slet ikke magte større hold træninger så indtil han var 1.5 år gik jeg med ham alene. Det var ikke fordi han kørte op tværtimod – han kunne ikke holde ud at stå og vente længe så faldt han i søvn.

Det har givet mig mange spekulationer at træne disse to hunde – men også en masse skills, som jeg ikke ville være foruden. Begge disse to hunde har været en gave for mig at arbejde med og jeg elsker dem højt. Hvordan har dine hunde været at arbejde med – prøv at reflekter over de små detaljer….

Uanset om du har en hund, der er nøjeregnende, følsom eller en cool holdspiller, er det vigtigt at anerkende hunden som sin partner. Vores opgave er at vejlede og undervise hundene. Nøglen til at hjælpe hunden med at nå sit fulde potentiale, er at have en pædagogisk tankegang, det har jeg ikke altid men jeg prøver.

Jeg arbejder med følgende 4 sætninger i mit hoved, fordi de er vigtige for mig at arbejde med – det kan være noget andet du skal arbejde med. Men turde at reflektere over dette.

  • Mere forståelse og mindre korrektion.
  • Mere konsekvens og mindre forventning.
  • Mere lyttende og betragtende, end påtvingende.
  • Mere tålmodighed og mindre ego.

Selv med stærkere hunde handler det om konsistens og en intuitiv metode. Jeg får stillet tusindvis af spørgsmål om hundetræning og formentlig 90 procent af svarene reflekteres tilbage på hundeføreren. Vi mennesker ønsker så meget, at problemet skal være noget andet, end os selv. I stedet forsøger vi at fordele skylden andre steder. På hunden, på opgaven, på andre omstændigheder. Men hvis vi er ydmyge nok til at se på os selv, vores tankegang, vores metode, vores forpligtelse til at fortsætte med at lære og være ærlige over for os selv, vil vi ofte finde svaret.

En af mine grund sætninger jeg virkelig også er fan af er – Hvis du har forsøgt en indlæringsmetode i 3 uger og hunden ikke bliver bedre så gør noget andet. Hunde er forskellige og de skal trænes forskelligt – så vi kan ikke bruge “bestemte” indlæringsmetoder, blot fordi vi bedst kan gøre tingene på en bestemt måde. Vi er nød til at fornemme hunden og mærke efter hvad denne hund har brug for, ikke hvad jeg har lært for måske skal præcis denne hund, lærer dig noget nyt

Jeg er konkurrence menneske over en hals – jeg vil konkurrerer og helst vinde 🙂 Det er der ikke noget forkert i, det kan faktisk være en kæmpe drivkraft, hvilket jeg syntes det er i mit tilfælde. Hundene elsker også at konkurrere og en af de sjove ting som Indy og Power har til fælles, er at de præsterer max når de er til prøve. De er begge cirkus heste, der lugter savsmulden i manegen og høre tromme virvlen og publikums aplaus. De ved godt hvornår de er på prøve og de elsker det

For mig selv har jeg lært mange af de mest værdifulde lektioner i livet af mine hunde. God træning til jer alle – foråret står for døren og vi skal ud og mærke vores hunde finde nøglen til hundens fulde potentiale ♥

I dag blæste det en del så jeg besluttede at træne en af de ting jeg faktisk syntes er en svaghed hos mine hunde.

Det at træne dirigering i modvind er en svær disciplin og den kræver en hel del træning. Så jeg tog til smukke Haunstrup og startede med at lægge nogle dirigerings punkter og så satte jeg to Airlaunchere op for at have noget at krydre træningen med – når du jeg vidste at jeg ville komme til at kæmpe lidt med nogle af øvelserne.

Terrænet er let kuperet og derfor kan man hele tiden bevæge sig op på en top og så se ud over terrænet.

Det er ret fedt, for så kan jeg bevæge mig rundt om mine punkter og rundt om Airlaunchere og dermed dirigerer fra forskellige vinkler til punkterne og få markeringerne samme sted men også fra forskellige vinkler.

Det fungerede super fint!

Jeg gik tilbage til bilen og hentede Power som den første hund. Altså den hund imponerer mig hele tiden. Faktisk trænede jeg i samme område i går med Trine og Henriette, men havde i dag lavet andre punkter og placeret Airlauncherne andre steder.

Power var helt suveræn. Jeg brugte punkterne fra igår til at sende til, de var i dag tomme og nu var kunsten så at han skulle stoppe og gå til nyt punkt og op i vinden. Afstanden til siderne var 70-80m og de første 2 gange kæmpede vi lidt med at han syntes han skulle søge videre på punktet fra igår. Men så fattede han pointen og så tog han for sig.

De sidste 4 dirigeringer gik han som en gods tog. Trods at de var blinde og imellem andre punkter. Han gik så flot op i vinden og også ud i modvind. Jeg var totalt høj da jeg var færdig. Som altid sluttede jeg træningen med nogle hjemkald med masser af speed og belønning.

De seneste 2 dage har jeg erkendt at jeg tydeligvis har trænet ALT for let med Power. Det bliver ganske enkelt for kedeligt for ham hvis jeg slave træner for meget hjemme – så han skal mere ud i andet terræn og have lov at give den gas.

Jeg optog en lille film af ham – fuuuuck jeg er dårlig til både at filme og handle hund 🙂 og det blæser som sagt en halv pelikan men den viser fint at han har forstået opgaven ret godt. Elsker den hund 🙂

Efterfølgende tog jeg Brick og Canvas ud. Det er noget jeg ofte bruger med de unge hunde at tage dem ud med en gammel veltrænet hund. Så det var mest Brick jeg trænede men Canvas fik nogle lange dirigeringer og en del markeringer. Det fungerede super fint at Canvas viste vejen for Brick, på både markering og dirigeringer. Efterfølgende gik jeg tættere på punktet og kørte Brick efter Canvas. Rykkede så bagud og kørte Brick igen.

Jeg syntes at vi har virkelig gode unghunde som rykker helt vildt på deres træning.
Brick var dog også lidt for tagsom på en opgave hvor jeg affyrede en distraktion til Canvas og mens jeg dirigerede med Canvas, ja så hentede Brick distraktionen og jeg opdagede det først da han var på vej hjem med den – ha ha! Shit happends and then you laugh!

Men det var skøn træning og jeg nød det lækre terræn og solen skinnede og blæsten sørgede for at jeg fik trænet mine svage punkter og hundene kæmpede og blev bedre i dag.
Sikke en skøn lørdag!

I denne uge har vi haft virkelig travlt med opsamling. Det er en skøn tid når jagtsæsonen starter og vi kommer ud med hundene og får så mange gode oplevelser og ser utroligt mange smukke steder. Det er et stort privilegie at have denne hobby for hvor har vi mange dejlige timer med gode venner og vores fantastiske hunde.

I denne uge har Smilla haft sin debut. Det er altid spændende at starte en unghund på jagt. Det er nu jeg skal se om alt det arbejde jeg træningsmæssigt har lagt i hende virker og bære frugt. Første dag kom Smilla med på 2 såter. Begge såter var sammen med Fawn som er en erfaren hund. Fawn skal løse opgaven og Smilla skal kigge på. Hvis Smilla er rolig ved min side, ikke stresser over de mange skud og fugle, følger med i jagten – ja så kan det være at hun får en apportering.

Første såt startede og Smilla registrere skuddene fint uden at blive stresset. Vi står yderst på en fløj men hvor en af skytterne selv har hund med og står lidt foran os. De resterende skytter står langt fra os. På min venstre side står Ragnhild Hammelbo fra Norge og hun har også en uerfaren hund med, så vi har aftalt at hun bare tager det hun vil have på denne såt – da Smilla helst skal sidde stille og være i ro. Smilla sidder hele såten uden snor og er fuldstændig rolig. Fedt alt mit basis arbejde med roen inde omkring mig virker super fint. Selv da hunden foran os knalder på en fugl 3 gange i streg, forholder hun sig roligt ved min side. Der er dog ingen tvivl om at hun har super fin opbakning i Fawn der sidder som en stenstøtte og følger jagten.

Ca midt i såten falder der en anskudt fugl mellem Ragnhild og Tommy og de er begge optaget af andre fugle så jeg beslutter at sende Fawn. Træder roligt et skridt frem og kalder Fawn til mig og Smilla bliver fint siddende. Fawn bliver sendt og henter fuglen. Smilla er noget nysgerrig på fuglen da Fawn kommer for at afleverer. Da såten blæse af går jeg lidt ind i skoven og slipper Smilla og lader hende søge. Hun starter i rasende tempo, hvilket alligevel fortæller mig at der er lidt stress der skal ud af benene. Hun forsvinder ind i skoven og kommer ret hurtigt tilbage med en høne – fedt. Resten af tiden søger hun noget ukontrolleret og stikkende men hun jagter ikke Fawn eller andre hunde, så det er fint.

Næste såt står vi inde i skoven på bagsiden af skytterne. Vi har mange apportører omkring os, så jeg forventer egentlig ikke at jeg får så meget at lave. Første fugl der falder lige i starten af såten, er en enkelt fasan. Den lander umiddelbart foran apportøren til højre for mig, så jeg sender Smilla på den for hun ser den tydeligt og går også perfekt i retningen – men så sender apportøren til højre lidt overraskende sin hund, så jeg må igang med at kalde hjem. Hun kommer fint retur dog lidt søgende, men det er ok.

Så falder der en del fugle rundt omkring os og ganske mange af dem er dødskudt, så jeg lader dem ligge fordi de lander tæt på mig. Dem får Reiley glæde af, Keld Jørgensens fine gule hanhund efter Indy. Herligt at stå og se på at han tager sig igennem tæt terræn op af skråningen og let lokaliserer fuglene og returnerer hjem med sin fangst.

Foran os ligger der en lille skovsø og pludselig falder der en fasan i vandhullet, den er anskudt og jeg vælger at sende Smilla. Det blev en lidt sjov fugl for hende. Da hun kommer ud til den i vandet prøver den at dykke men hun får fat i hovedet på den, ikke det bedste greb, men får bakset den ind til land og får skiftet greb og så kom den fugl hjem rigtig fint.

Det blev den sidste fugl hun hentede den dag og det var rigtig fint. Hun viste mig at hun fungere rigtig fint – ingen lyd og ingen uro og hun henter fasaner på fin vis.

Dagen efter var vi afsted igen. Her tog jeg Smilla med om formiddagen på 2 såter. Der blev skudt rigtig mange fugle i begge såter men det er en jagt, hvor der er meget erfarende apportører på, så vi var i de bedste hænder. På første såt havde jeg Michael Rosenlund på min venstre side og Ragnhild på højre – så jeg fik så mange fine fugle til både Fawn og Smilla. Det er Super fedt når det bare virker og man er blandt apportører der kigger op og tilbyder fugle, der ikke giver værdi for dem, men som kan have stor værdi for andre. Det kan man godt, samtidigt med at man samler op og passer sit job som apportør. Vi fik alle 3 nogle virkelig fine apporteringer, fedt!

I anden såt faldt der virkelig mange fugle. Her fik Smilla nogle opgaver som virkelig var sværere og hun løste langt de fleste, men hun fik også nogle som forvirrede hende lidt, så der valgte jeg blot at kalde hende hjem og så sende Fawn. Igen et kanon samarbejde mellem Ragnhild, Tommy og jeg. Vi fik konge fine apporteringer med lange afstande på og Fawn løste nogle virkelig fine anskydninger, der gik rigtig langt.

Eftermiddagens såter blev til Indy og Fawn – Smilla kom i Bilen og resten af dagen forløb rigtig fint.

Jonas og Maggie havde også deres debut på opsamling. 1 såt var svær for Maggie, men da først vi fik styr på tingene med ikke at sende hende under skydningen og kun efterapporterer så var indlæringskurven stejl. Hun gik fra meget urolig til at sidde roligt ved Jonas side og erkendte at hun ikke skulle apporterer mens der blev skudt og Jonas var super dygtig til at støtte og rose hende når hun gjorde rigtigt og var i ro. Maggie fik i løbet af dagen apporteret flere fasaner også en anskydning, så det var en god start.

På søndag tager vi afsted igen til endnu en fin dag – I love it!

Idag har Smilla været med til træning med S & P kuldet. De to kuld er født i slutningen af Marts 2021 og Smilla er født 21. juni 2021 så der er små 3 måneder imellem dem og det betyder faktisk en del i denne alder – når først hundene er 1,5 år så betyder 3 måneder i alders forskel ikke så meget – men her i 7 til 10 måneders alderen er springet noget større i modning og i rutine på opgaverne.

Så jeg var noget imponeret af den lille dame der i dag arbejdede super fint på samme opgaver som de øvrige hunde. Det var også hendes første træning med alle disse hunde så det var super flot at hun kunne koncentrere sig og være i flokken og aktivt og fokuseret løse sine opgaver – YES !!! Vi er godt på vej og jeg elsker at træne med hende for hun er virkelig en kvik lille dame!

Andreas og Pocket (Cooper) var på besøg i dag fra Sjælland og det var så skønt at se de to. Cooper og Wilma ligner hinanden en hel del i udseendet og de er super fine når de arbejder, fokuseret og hurtige – dejligt at se. Sussi og Wilma har flyttet sig helt vildt over de seneste måneder og Sussi kæmper med at være tydelig for Wilma så de sammen får løst opgaverne og det går virkelig fint.

S-hvalpene, Sky/Helle, Shelby/Ole, S. Maggi/Juliane/Jonas og S. Coco/Kristian er lige så dygtige og fokuseret. Det er så skønt at træne disse unghunde for både hunde og mennesker er ivrige efter at lærer og de knokler med de opgaver de får stillet og vil virkelig gerne gøre tingene rigtigt. Kan man så ønske sig mere ? ikke mig 🙂
Vi savner Margit og Storm – som plejer at være med på træningen men som jo bor frygtelig langt væk og vejret har ikke rigtig været til at køre så langt de sidste par gange men vi håber vi snart ser de to igen 🙂

Helle og Sky bestod Brugsprøven i sidste uge og alle de øvrige er også klar til at gå en Brugsprøve, så det må være næste trin på skamlen at komme afsted til den første prøve.



I denne tid har vi ganske travlt på opsamlinger rundt omkring. Det er en gave at have gode steder at få lov at samle op. Steder hvor man mødes med andre retriever entusiaster er virkelig dejligt. Det betyder nemlig at vi måske får en træningsfugl i starten eller slutningen af en såt. Vi er heldige at komme nogle steder hvor skytten har forståelse for, at vi bruger en fugl eller to til at træne hund på i løbet af dagen – vel og mærket når det kan lade sig gøre.

Når vi er ude at samle op så er det klart at vi er tilstede for at samle anskudte fugle hurtigst muligt og det gør vi. Vi lader aldrig den del af jobbet stå tilbage for en træningsfugl, MEN vi er bare så heldige at der meget ofte i starten af en såt eller i slutningen af en såt skydes en enkelt fugl. Denne fugle falder død til jorden og den hundefører der står tættest på den fugl, tilbyder en anden hundefører denne fugl. Dels fordi den ikke har en værdi for ens egen hund fordi man står tæt på fuglen og det ikke giver mening af apporterer en fugl på 20-30 meters afstand, men derimod kan denne fugl blive en god trænings apportering for en anden hundefører der står længere væk.

Det er en gave at have disse muligheder og jeg glæder mig hver gang jeg kan tilbyde en hundefører en fugl og få lov at se lidt godt hundearbejde samtidigt. Meget ofte er det sådan at når man tilbyder andre en fugl – så gør de næsten altid gengæld ret hurtigt efter og langsomt dannes der et særligt venskab blandt de som gerne vil træne lidt hund. Vi søger hinanden hvis vi kan få lov til det og placerer os ofte lidt strategisk i forhold til hinanden hvis det er muligt. Alene for at prøve, om vi kan få en chance for en træningsfugl i løbet af såten.

Den anden dag modtog jeg en mail fra skytten på et af de steder vi samler op på. Han skrev til en af de andre apportører og jeg at han havde modtaget en stor ros fra gæsterne på jagten, som var meget imponeret af hundearbejdet i første såt, hvor netop to kvindelige apportører lavede lidt dirigeringsarbejde på et par fugle. Det var virkelig dejligt at Claus (skytten på Gyllingnæs) videre gav denne ros til os og jeg kvitterede med at rose ham, for at det var ok for os at træne på de fugle, hvor det var muligt.

Den anden apportør var Pernille Brogaard og jeg tænker at vi begge var rigtig glade for den lille mail, også selvom vi begge rent faktisk bøvlede lidt med en af vores apporteringer – så vi var ikke selv tilfredse, men set med andre øjne kan det se fortræffeligt ud 🙂

Både Tommy og jeg har altid 2 hunde med når vi samler op. For ikke at slide for meget på hundene, så har vi også ofte 4 hunde med hver – således at vi skifter i frokost pausen. Det er ikke fordi vores hunde ikke kan gå på jagt en hel dag – men fordi vi ofte er afsted flere dage i streg og fordi hundene rent mentalt har bedst af jagt i mindre dosis. F.eks. har vi ofte vores to unge hunde Canvas og Fawn med bare en halv dag. Sidste år var deres første sæson og der var det rigeligt at sidde og kigge på, mens den ældre og mere erfarende hund apporterer og så efterfølgende få lov at “efterapporterer” (søge området af sammen med andre hunde når såten er blæst af). Vi starter altid vores unge hunde med at de skal søge, altså efterapporterer, frem for at hente noget der falder.

Castlemans Syrian alias Indy

Det har to ganske enkle formål. Hvis de i første sæson kun sidder roligt ved vores side – gerne i snor til en start – og ikke sendes på noget der falder, så bliver de helt rolige fordi de ikke har en forventning om at blive sendt. Når så såten er blæst af (afsluttet), så slipper vi dem og lader dem søge efter evt. fugle som er dødskudt og endnu ikke hentet. Det gør at de bliver virkelig gode til at søge. Der er altid meget fært af fuglene og de har også set at der er faldet fugle i området – så motivationen for at søge er høj. Er de heldige finder de fugl og når det er sket nogle gange så søger de som en drøm. I min verden er efterapporteringen den aller vigtigste når man er på jagt, for det er her vi finder den fugl vi måske ikke så blive skudt under såten, måske fordi vi koncentrerede os om at apporterer en anskydningen i modsat retning.

MEN når man bruger sine hunde flittigt som vi gør så går det også ud over lydigheden. På jagterne opstår der ofte situationer man ikke kan kontrollerer og hvor man må tilgive hunden at den ikke valgte den mest “politisk korrekte” løsning på opgaven. Derfor bruger vi altid dagene imellem jagterne til at træne lidt på stopfløjt og dirigeringsretninger. Det er ganske væsentligt at få poleret lidt i dagene imellem jagterne for at hundene ikke bliver alt for ulydige i løbet af sæsonen. Også det er en fordel fordi vi så ikke skal “hente” så meget i træningen efter sæsonen.

Kingsdale Meadow Canvas

I dag var tøserne og jeg på tur – Fawn, Punktum og Duder var mine fine hjælpere på opsamling i dag. Vi havde en skøn dag med svære ænder i olieræddiker og lidt fasaner blev det også til. Igen en dag i det skønneste efterårsvejr og i dejlige gyldne farver.
Det var eneste chance for Fawn i år og hun bragte nogle fine fugle men viste også at hun endnu ikke er helt så lydig som jeg ønsker mig 🙂 DuDer er bare min solide støtte igennem sådan en dag og hun var på hele dagen. Punktum fik lov at afløse Fawn til frokost og hun er også en gammel rotte så dejligt at slutte dagen med de to halvsøskende.

Selvom det er utroligt tidskrævende så nyder jeg at have mine hvalpe til træning. Det kuld som jeg har til træning nu er Last-kuldet som er efter Ketchup og Skimmer. Det er 4 fine sorte hvalpe på lange ben og 9 måneder som bare bliver bedre og bedre for hver gang jeg ser dem.
På billedet her over er det Mette og Aviaaja som går fri ved fod og har super kontakt – et skønt par som jeg glæder mig til at følge på prøverne i DRK.
Henrik og Winston er et herligt par som kæmper om hvis tur det nu egentlig er til at bestemme i dag. Men super fremskridt og masser at arbejde med og Henrik er målrettet så han skal nok komme i mål.

Kristian og Rolf – også et skøn par der som Henrik og Winston slås lidt med hvem der bestemmer. Men det går absolut fremad. Rolf er en gadedreng som ind imellem tager sig nogle friheder hvis Kristian bliver utydelig. Det er meget vigtigt for Rolf at Kristian gør de samme ting, bruger samme kommandoer og hele tiden er tydelig på hvad Kristian forventer af Rolf. Så det er en af de ting vi arbejder med.

Michael og Luie startede virkelig ud med at være lidt rå. Men efter 2 spark bag i så trådte Michael virkelig i karakter og arbejde målrettet og intenst og det gav pote med det samme.
Luie er super fin og meget opmærksom på Michael som er meget tydelig overfor Luie på hvad han forventer af ham. Michael er god til at træde i karakter og gribe ind straks Luie fejler – det bliver et spændende par at følge.