I denne uge har vi haft virkelig travlt med opsamling. Det er en skøn tid når jagtsæsonen starter og vi kommer ud med hundene og får så mange gode oplevelser og ser utroligt mange smukke steder. Det er et stort privilegie at have denne hobby for hvor har vi mange dejlige timer med gode venner og vores fantastiske hunde.

I denne uge har Smilla haft sin debut. Det er altid spændende at starte en unghund på jagt. Det er nu jeg skal se om alt det arbejde jeg træningsmæssigt har lagt i hende virker og bære frugt. Første dag kom Smilla med på 2 såter. Begge såter var sammen med Fawn som er en erfaren hund. Fawn skal løse opgaven og Smilla skal kigge på. Hvis Smilla er rolig ved min side, ikke stresser over de mange skud og fugle, følger med i jagten – ja så kan det være at hun får en apportering.

Første såt startede og Smilla registrere skuddene fint uden at blive stresset. Vi står yderst på en fløj men hvor en af skytterne selv har hund med og står lidt foran os. De resterende skytter står langt fra os. På min venstre side står Ragnhild Hammelbo fra Norge og hun har også en uerfaren hund med, så vi har aftalt at hun bare tager det hun vil have på denne såt – da Smilla helst skal sidde stille og være i ro. Smilla sidder hele såten uden snor og er fuldstændig rolig. Fedt alt mit basis arbejde med roen inde omkring mig virker super fint. Selv da hunden foran os knalder på en fugl 3 gange i streg, forholder hun sig roligt ved min side. Der er dog ingen tvivl om at hun har super fin opbakning i Fawn der sidder som en stenstøtte og følger jagten.

Ca midt i såten falder der en anskudt fugl mellem Ragnhild og Tommy og de er begge optaget af andre fugle så jeg beslutter at sende Fawn. Træder roligt et skridt frem og kalder Fawn til mig og Smilla bliver fint siddende. Fawn bliver sendt og henter fuglen. Smilla er noget nysgerrig på fuglen da Fawn kommer for at afleverer. Da såten blæse af går jeg lidt ind i skoven og slipper Smilla og lader hende søge. Hun starter i rasende tempo, hvilket alligevel fortæller mig at der er lidt stress der skal ud af benene. Hun forsvinder ind i skoven og kommer ret hurtigt tilbage med en høne – fedt. Resten af tiden søger hun noget ukontrolleret og stikkende men hun jagter ikke Fawn eller andre hunde, så det er fint.

Næste såt står vi inde i skoven på bagsiden af skytterne. Vi har mange apportører omkring os, så jeg forventer egentlig ikke at jeg får så meget at lave. Første fugl der falder lige i starten af såten, er en enkelt fasan. Den lander umiddelbart foran apportøren til højre for mig, så jeg sender Smilla på den for hun ser den tydeligt og går også perfekt i retningen – men så sender apportøren til højre lidt overraskende sin hund, så jeg må igang med at kalde hjem. Hun kommer fint retur dog lidt søgende, men det er ok.

Så falder der en del fugle rundt omkring os og ganske mange af dem er dødskudt, så jeg lader dem ligge fordi de lander tæt på mig. Dem får Reiley glæde af, Keld Jørgensens fine gule hanhund efter Indy. Herligt at stå og se på at han tager sig igennem tæt terræn op af skråningen og let lokaliserer fuglene og returnerer hjem med sin fangst.

Foran os ligger der en lille skovsø og pludselig falder der en fasan i vandhullet, den er anskudt og jeg vælger at sende Smilla. Det blev en lidt sjov fugl for hende. Da hun kommer ud til den i vandet prøver den at dykke men hun får fat i hovedet på den, ikke det bedste greb, men får bakset den ind til land og får skiftet greb og så kom den fugl hjem rigtig fint.

Det blev den sidste fugl hun hentede den dag og det var rigtig fint. Hun viste mig at hun fungere rigtig fint – ingen lyd og ingen uro og hun henter fasaner på fin vis.

Dagen efter var vi afsted igen. Her tog jeg Smilla med om formiddagen på 2 såter. Der blev skudt rigtig mange fugle i begge såter men det er en jagt, hvor der er meget erfarende apportører på, så vi var i de bedste hænder. På første såt havde jeg Michael Rosenlund på min venstre side og Ragnhild på højre – så jeg fik så mange fine fugle til både Fawn og Smilla. Det er Super fedt når det bare virker og man er blandt apportører der kigger op og tilbyder fugle, der ikke giver værdi for dem, men som kan have stor værdi for andre. Det kan man godt, samtidigt med at man samler op og passer sit job som apportør. Vi fik alle 3 nogle virkelig fine apporteringer, fedt!

I anden såt faldt der virkelig mange fugle. Her fik Smilla nogle opgaver som virkelig var sværere og hun løste langt de fleste, men hun fik også nogle som forvirrede hende lidt, så der valgte jeg blot at kalde hende hjem og så sende Fawn. Igen et kanon samarbejde mellem Ragnhild, Tommy og jeg. Vi fik konge fine apporteringer med lange afstande på og Fawn løste nogle virkelig fine anskydninger, der gik rigtig langt.

Eftermiddagens såter blev til Indy og Fawn – Smilla kom i Bilen og resten af dagen forløb rigtig fint.

Jonas og Maggie havde også deres debut på opsamling. 1 såt var svær for Maggie, men da først vi fik styr på tingene med ikke at sende hende under skydningen og kun efterapporterer så var indlæringskurven stejl. Hun gik fra meget urolig til at sidde roligt ved Jonas side og erkendte at hun ikke skulle apporterer mens der blev skudt og Jonas var super dygtig til at støtte og rose hende når hun gjorde rigtigt og var i ro. Maggie fik i løbet af dagen apporteret flere fasaner også en anskydning, så det var en god start.

På søndag tager vi afsted igen til endnu en fin dag – I love it!

I denne tid har vi ganske travlt på opsamlinger rundt omkring. Det er en gave at have gode steder at få lov at samle op. Steder hvor man mødes med andre retriever entusiaster er virkelig dejligt. Det betyder nemlig at vi måske får en træningsfugl i starten eller slutningen af en såt. Vi er heldige at komme nogle steder hvor skytten har forståelse for, at vi bruger en fugl eller to til at træne hund på i løbet af dagen – vel og mærket når det kan lade sig gøre.

Når vi er ude at samle op så er det klart at vi er tilstede for at samle anskudte fugle hurtigst muligt og det gør vi. Vi lader aldrig den del af jobbet stå tilbage for en træningsfugl, MEN vi er bare så heldige at der meget ofte i starten af en såt eller i slutningen af en såt skydes en enkelt fugl. Denne fugle falder død til jorden og den hundefører der står tættest på den fugl, tilbyder en anden hundefører denne fugl. Dels fordi den ikke har en værdi for ens egen hund fordi man står tæt på fuglen og det ikke giver mening af apporterer en fugl på 20-30 meters afstand, men derimod kan denne fugl blive en god trænings apportering for en anden hundefører der står længere væk.

Det er en gave at have disse muligheder og jeg glæder mig hver gang jeg kan tilbyde en hundefører en fugl og få lov at se lidt godt hundearbejde samtidigt. Meget ofte er det sådan at når man tilbyder andre en fugl – så gør de næsten altid gengæld ret hurtigt efter og langsomt dannes der et særligt venskab blandt de som gerne vil træne lidt hund. Vi søger hinanden hvis vi kan få lov til det og placerer os ofte lidt strategisk i forhold til hinanden hvis det er muligt. Alene for at prøve, om vi kan få en chance for en træningsfugl i løbet af såten.

Den anden dag modtog jeg en mail fra skytten på et af de steder vi samler op på. Han skrev til en af de andre apportører og jeg at han havde modtaget en stor ros fra gæsterne på jagten, som var meget imponeret af hundearbejdet i første såt, hvor netop to kvindelige apportører lavede lidt dirigeringsarbejde på et par fugle. Det var virkelig dejligt at Claus (skytten på Gyllingnæs) videre gav denne ros til os og jeg kvitterede med at rose ham, for at det var ok for os at træne på de fugle, hvor det var muligt.

Den anden apportør var Pernille Brogaard og jeg tænker at vi begge var rigtig glade for den lille mail, også selvom vi begge rent faktisk bøvlede lidt med en af vores apporteringer – så vi var ikke selv tilfredse, men set med andre øjne kan det se fortræffeligt ud 🙂

Både Tommy og jeg har altid 2 hunde med når vi samler op. For ikke at slide for meget på hundene, så har vi også ofte 4 hunde med hver – således at vi skifter i frokost pausen. Det er ikke fordi vores hunde ikke kan gå på jagt en hel dag – men fordi vi ofte er afsted flere dage i streg og fordi hundene rent mentalt har bedst af jagt i mindre dosis. F.eks. har vi ofte vores to unge hunde Canvas og Fawn med bare en halv dag. Sidste år var deres første sæson og der var det rigeligt at sidde og kigge på, mens den ældre og mere erfarende hund apporterer og så efterfølgende få lov at “efterapporterer” (søge området af sammen med andre hunde når såten er blæst af). Vi starter altid vores unge hunde med at de skal søge, altså efterapporterer, frem for at hente noget der falder.

Det har to ganske enkle formål. Hvis de i første sæson kun sidder roligt ved vores side – gerne i snor til en start – og ikke sendes på noget der falder, så bliver de helt rolige fordi de ikke har en forventning om at blive sendt. Når så såten er blæst af (afsluttet), så slipper vi dem og lader dem søge efter evt. fugle som er dødskudt og endnu ikke hentet. Det gør at de bliver virkelig gode til at søge. Der er altid meget fært af fuglene og de har også set at der er faldet fugle i området – så motivationen for at søge er høj. Er de heldige finder de fugl og når det er sket nogle gange så søger de som en drøm. I min verden er efterapporteringen den aller vigtigste når man er på jagt, for det er her vi finder den fugl vi måske ikke så blive skudt under såten, måske fordi vi koncentrerede os om at apporterer en anskydningen i modsat retning.

MEN når man bruger sine hunde flittigt som vi gør så går det også ud over lydigheden. På jagterne opstår der ofte situationer man ikke kan kontrollerer og hvor man må tilgive hunden at den ikke valgte den mest “politisk korrekte” løsning på opgaven. Derfor bruger vi altid dagene imellem jagterne til at træne lidt på stopfløjt og dirigeringsretninger. Det er ganske væsentligt at få poleret lidt i dagene imellem jagterne for at hundene ikke bliver alt for ulydige i løbet af sæsonen. Også det er en fordel fordi vi så ikke skal “hente” så meget i træningen efter sæsonen.