Nu er det anden gang at Punktum går tom og vi ikke får hvalpe på hende. Hun er en tæve i sin bedste alder så vi syntes det er lidt for mystisk – så på tirsdag drager vi en tur til Hinnerup og får hende undersøgt så vi ved om der er noget galt med hende som skal fikses eller om vi blot har været uheldige to gange i streg.

Det er ganske sjældent at jeg har tæver der går tomme så når det sker 2 gange i streg så reagerer jeg på det – noget er forkert!

DuDer er forsat ikke gået i løbetid. Men når hun går i løbetid så parre vi hende. Det er selvfølgelig lidt irriterende at vente på men for nogle af jer men det må desværre være sådan i denne omgang.

Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.

Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.

For at svarer på dette spørgsmål så kræver det noget af DIG! Du skal være ærlig overfor dig selv og kigge lidt indad for at finde ud af hvordan du selv egentlig er. Passer det dig bedst med en han eller en tæve ? Måske finder du svaret her under.

Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanhunde, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind, et eneste split sekundt. Jeg ville vælge en han. Men jeg har 5 af hvert køn og jeg elsker også mine tæver meget højt … MEEEEN skal jeg være ærlig er jeg nok et ret konsekvent og bestemt menneske og det passer godt til Hanhund.

MEN det starter et helt andet sted 🙂

I min race (labrador af jagtlinjer) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge køn er skønne at omgås i daglig dagen.

Tæve….
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unghunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den ind imellem lidt kedelige måde, som rigtig mange finder behagelig og let at have med at gøre. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler de finder vigtige. Tæverne er fysisk mindre end hanhunden. En labrador tæve af jagt linjer vejer typisk 24-27 kg.

De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til at få et godt samarbejde med end hannerne.

Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv. Får de skæld ud – er de tilbøjelige til at sige – ”Du kan bare gøre det selv” ! Det er naturligvis meget generaliseret og lidt sjovt 🙂

Tæverne bliver meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for de som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig så er der lidt hormon svingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.

Han……
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det 🙂 De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.

De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have omkring dig.
Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, med mindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke og andet som man gerne vil have i fred og JA det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gå tur osv. således at den ikke tisser op af alt hvad den skal forbi på en gå tur.

Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
En labrador han af jagtlinjer vejer typisk 28- 32 kg.

Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg vil sige at de er mere tilgivende. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser er at hannerne rummer bedre de nye hundefører, som ofte laver fejl i træningen, deres timing er ikke helt korrekt og det forvirre hunden. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag 🙂

Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt det første år, end det gør med en tæve men det lønner sig i længden.
Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.


Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂

MEN!
Jeg er nød til at sige at hanner der ikke bliver opdraget, bliver ofte det som jeg kalder “møghunde”, hvilket egentlig ikke er fair – for det er jo mennesket i den anden ende af snoren der fejler. Jeg har set mange hanner der spiller med musklerne overfor andre hanner, tisser op af alt hvad de kommer forbi og samtidigt trækker de rundt med deres ejer efter forgodt befindende. Det er IKKE hundens skyld – men den i den anden ende af snoren, der har fejlet. Tit og ofte glemmer en hundejer at opdrage på hunden, fra den er helt lille. Det er 1000 gange letter at opdrage på en hvalp og lærer den de gode manerer, inden den vokser sig stor og fysisk stærk.
Når jeg ser hanner, der er helt utilpasset er de ofte også stresset. De føler at de har ansvaret for alt omkring dem, fordi deres ejer ikke er trådt i karakter. De har fået et kædehalsbånd på, fordi ejeren ikke længere fysisk kan holde dem og pelsen er slidt ned af halsen af kæde halsbåndet – hvilket vidner om at hunden trods kædehalsbåndet, fortsat ikke kan gå i snor med respekt for snoren. De er ofte larmende, enten gøende eller pibende fordi de er frustrerede og usikre på hvem der tager ansvar og hvad deres rolle er i denne verden.
Hanner i balance og som er velopdragende er helt rolige. De hilser pænt på alt og alle og de har ikke behov for at hævde sig i en flok. Mine hanner er vant til at omgås andre hunde, såvel hanner som tæver og de er altid venlige og respektfulde. De løber ikke efter tæver og snuser dem bag i, eller løber til andre hanhunde viser udfordrende kropssprog eller skubben. Men det ville de gøre hvis ikke vi havde fortalt dem som små, at sådan opfører man sig ikke. Så der er noget mere opdragelse i at have hanner end tæver, men også langt mere hund i en hanhund.

Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:

Det er dig der skal se på dig selv som hundeejer og tage stilling til, om det er en han eller tæve der passer bedst til dig. Uanset om du vælger det ene eller det andet, så er det rigtig vigtigt at du gør dig klart at hunde er ikke mennesker – de har brug for at du er “konstant”, at reglerne altid er de samme uanset det er tirsdag i ulvetimen eller søndag morgen med overskud. For at få en harmonisk hund så er DU nødtil altid at vise hunden hvad vej I skal gå og at du har styr på ALT, så den ikke skal tage ansvar for noget, men bare være ved din side og slappe af. Du skal nok fortælle din hund hvad der forventes af den og det vil den elske dig for.

I denne uge er hvalpene blevet 6 uger gamle. De er skønnere end nogensinde og vi nyder dem rigtig meget. Før vi ser os om er de på vej ud i deres nye familier. Vi glæder os meget til at følge kuldet. De er så fine og sociale alle sammen og de har så let ved at lærer. Jeg er startet på at lære dem at sidde og vente på at få en godbid. Det var den lilla pige der først fangede denne leg og så fulgte grøn og blå hurtigt efter.
Dianna har været på besøg og taget billeder af hvalpene. Dem skal I alle have glæde af for de er så gode!

Mandag den 14. Marts 2022 startede Twitter sin fødsel om morgenen. Hun blokkede op fra kl. 04.30 og startede med at få lidt veer kl. 09 og kl. ca 10 startede hun med at have kraftige presse veer. Da det havde stået på i 45 minutter og jeg ikke kunne mærke en hvalp fremme i fødekanalen så valgte jeg at køre til dyrlægen. Jeg har haft 3 kejsersnit i de 27 år jeg har opdrættet og bortset fra det første Kejsersnit så har jeg været virkelig hurtig til at tage en beslutning om at få hvalpene ud i tide og inden tæven er for slidt.
Sådan var det også i mandags, vi tog et røntgen foto og konstaterede at hvalpen lå rigtig dumt lejret med baghovedet mod bækken knoglen og med forbenene ned langs siden. Vi var næsten overbevist om at den var død siden den lå så underligt. Men scanningen viste at der var puls og yderligere 2 små hjerter der bankede. Imens vi røntgenfotograferede og scannede gjorde de super dygtige veterinærsygeplejesker klar til Kejsersnit.

Herefter blev der foretaget kejsersnit. Det foregik stille og roligt og jeg fik lov at kigge med fra sidelinjen – Tusinde tak!
Da vi havde Twitter åben bad jeg dyrlægerne om at kigge på om hvalpene lå i det ene livmoderhorn eller fordelt i begge ? Hvalpene lå i det ene livmoderhorn og det andet var helt tomt og så lidt anderledes ud. Det er så forklaringen på at Twitter kun har båret 3 hvalpe i begge hendes kuld. Så jeg tog en beslutning om at dette bliver hendes sidste kuld.

Den hvalp der lå i klemme og forårsagede kejsersnittet blev taget ud til sidst idet vi vidste at den nok ikke kunne reddes – de to øvrige hvalpe blev taget ud, den første var en fin sort han og den næste en fin gul pige. Begge blev frotteret og lagt i ilt tragt. Det er måske lidt svært at forklare men når hvalpene bliver taget ud af tæven så opfører de sig som om de stadig ligger inde i tæven. De har fin puls og man kan se hjertet slå med det blotte øje men de modtager iltningen gennem bloder fra moderkagen, som stadig hang på navlestrengen. Således stod Line og jeg og frotterede hvalpe på en varmepude med en ilt tragt ved deres hoveder.

Her på billedet er der kommet liv i den første sorte han så det er tæven og den sidste han der ligger i ilt tragten. Tæven havde fin puls og hjerteslagene var med konstant rytme, men hun trak ikke vejret. Jeg syntes det var ret mærkeligt og jeg syntes det tog vildt lang tid, inden hun vågnede og begyndte at trække vejret og røre på sig.
Faktisk nåede jeg til det punkt hvor jeg sagde til Line – at NU ligger vi dem begge ned til Twitter, som lå til opvågning og så må de beslutte sig for om de vil sove ind eller leve. Måske lidt barsk men vi havde givet adrenalin dråber under tungen og masseret dem det bedste vi kunne. Jeg havde svært ved at tage den beslutning specielt for tæven fordi hun havde så fin puls og hjerterytme og hun trak også vejret ind imellem men der kunne gå mange minutter imellem.
Så jeg pakkede dem ind i varmepuden og et tæppe og lagde dem alle tre ned til Twitter. Ham den først sorte dreng, gik med det samme igang med at die, men han havde også fået lidt Puppyboost imens mor Twitter blev syet sammen – så han var mægtig klar på hvad som helst. De to andre lå i varmen og gjorde ingenting. Men så var det som om at den lille pige vågnede brat op og begyndte at trække vejret. Hun bevægede sig i helt rigtige pendler bevægelser for at finde sin mor. Jeg gav hende lidt puppyboost og så kiggede jeg til den sidste dreng – han var kold og stille, død.

MEN hvor er det skønt når det går godt! For det gjorde det alt i alt. Twitter lever og hun har 2 fine stærke hvalpe liggende hos sig. Dejligt!
Pludselig vågnede også Twitter og hun var noget omtåget. Hun peb meget og kunne ikke rigtig finde ud af hvor hun var og hun opdagede slet ikke hvalpene. Så jeg baksede hende ud i bilen og satte varme på. Pakkede hvalpe og medicin og så kørte vi hjem.
Vel hjemme luftede jeg Twitter der skulle tisse og så lagde jeg hvalpene ind i BiaBed’en i hvalperummet, tilbød Twitter lidt A/D dåsemad som hun spiste med det samme. Så lagde hun sig ind i til hvalpene og så har det kørt upåklageligt siden. Arhhh….. Det første døgn var hun så påvirket af narkosen at jeg måtte mandsopdække hende for at hun ikke trådte på hvalpene. Hun var ganske dårlig på balancen og hun peb meget – men hun slikkede og nussede hvalpene som hun skulle trods sin lettere døs.
Tirsdag morgen var hun frisk og helt rolig og tilbage til den Twitter vi kender så godt, sød, kærlig og hun vogter sine hvalpe nidkært.

Tak til Dyrlægerne Bonnie og Sisan og vetsygeplejerske elev Line som gjorde et helt fantastisk job. Line du er allerede nu en utrolig dygtig Veterinærsygeplejerske – jeg mærker ikke at du er elev – det er SÅ sejt.

Tillykke til Tanja Bischop i Østrig der skal have den sorte dreng som skal hedde Brown Hunt’s NavySon og til Dennis i det sjællandske der skal have tæven som hedder Brown Hunt’s NavySun – navnene har jeg ikke fundet på det har Martina og jeg syntes de passede perfekt til de to 🙂



Jeg har investeret i en Draminski PDD Ultralyd Drægtighedsscanner og den skal jeg teste dette forår for at blive klogere på om den er pålidelig 🙂 Den kræver lidt øvelse at bruge ifølge brugs anvisningen så jeg tænkte at jeg ville starter i aften. I følge brugervejledningen så er det optimale tidspunkt for scanning mellem 25 til 28 dage fra parring. Twitter er i dag på 21. dag efter første parring så vi er lidt tidligt på den. Hvis jeg skal tro på Skimmer så er hun drægtig – han opfører sig nemlig altid lidt som om tæverne er løbske når de lugter drægtige og han startede i dag med at tjekke Twitter og så tænkte jeg ….. Jeg skal jo øve mig – så jeg starter også.

Tæven skal helst lige have tisset og den skal heller ikke lige have spist. Twitter får som alle vores hunde først mad inden vi går i seng og hun er lige luftet så tidspunktet er optimalt hvad det angår.

Læste brugervejledningen grundigt – læs 2 gange – og så fandt jeg lidt mad olie frem og så startede jeg scanneren. Dyppede scanningshovedet i lidt madolie og trykkede scanner hovedet mod Twitters bug i venster side, lige foran bagbenet, i en 40-45 graders vinkel mod brystkassen.

Ingen lyd! hmm slukkede og tændte scanneren.

Dyppede igen scannerhovedet i olien og gentog – så startede de små bip der kommer hvert sekund, når den scanner. Jeg flyttede hovedet meget langsomt frem ad og så kom de hurtige bip pludselig. Så ifølge Draminski så er Twitter drægtig. Jeg gentog proceduren i højre side og fik samme resultat. Jeg har tænkt mig at teste hver aften, dels for at øve mig og dels for at sikre mig at resultatet er korrekt for jeg er jo lidt tidligt på den – så på lørdag, søndag og mandag – skal være mere optimale.

For lige at teste om der var en forskel så scannede jeg også DuDer som slet ikke er parret. Her fik jeg ikke nogen hurtige bip – så hun er i følge Daminski ikke drægtig – heldigt nok ha ha !

Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger.

I de følgende afsnit beskrives hvalpens udvikling uge for uge – fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.


1. + 2. + 3. uge:    

Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8-12 dage består fosteret af

16 celler, også kaldet Morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteret er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervæggen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17-22 dage, er fostrene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Man kan sige at hvalpene ligger i livmoderhornene som ”perler på en snor”.


Fostrene er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for- og bagben. Der hvor fosteret er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de nærringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fostret forbindes med modekagen via sin navlestreng.

4. uge: 

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm. størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen, kræver det en meget rolig, slank tæve. Man skal ikke selv begynde på den undersøgelse, det kan skade fostrene.

Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.

5. uge: 

I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget

til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at formes det der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er dette den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen til tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.


Drægtigheden kan nu ultralydsscanning det er en af de mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgenbillede. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret så meget facon.

6. uge:

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder,

at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehårene begynder at vokse ud af de anlæg der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader nu navlestrengen og befinder sig i den endelige placering i bughulen. Afhængigt af antallet af hvalpe i livmoderen vil maven tiltage en lille smule i omfang.

Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe.


7. uge:

I løbet af denne uge vil kropsbehåringen vokse ud, og farvemarkeringer vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve udenfor livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen der øges.


8. uge:

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang

og mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk. I denne periode skal tæven vænnes til sin fødekasse.


9. uge: 

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30%, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve udenfor livmoderen.

Ja det er hun……. men ikke med Paddy som det egentligt var tænkt. Vi havde håbet på at vi kunne få et sidste kuld efter vores gamle dreng Paddy – meeeeen det fik vi ikke….
I tirsdags ville Paddy rigtig gerne Parre Twitter og han var meget ivrig og insisterende så jeg lukkede dem ud og Paddy sprang op på Twitter med det samme men hans bagpart kunne slet ikke bære ham, så jeg lukkede dem hver til sit igen, for at han ikke skulle overanstrenge sig. Han kunne ligesom heller ikke gribe om Twitter, men satte istedet sine forben midt på ryggen af hende, så det fungerede slet ikke.

Samme dag skulle jeg til dyrlægen med Fawn, der skulle til kontrol med sin hale, efter operationen, så jeg tog Twitter med og også Paddy. Fik lavet en progesteron på Twitter og en sædprøve på Paddy. Det var jeg så glad for at jeg gjorde, for der var godt nok liv i Paddy’s sæd men slet ikke nok liv og alt for mange defekte sædceller, der svømmede mere baglæns end forlæns.

Så jeg gik hjem og parrede et par stamtavler for at finde en anden løsning til Twitter. Det er egentlig ret enkelt at parre Twitter, for hun kan parres med alle vores hanhunde så jeg havde flere gode muligheder. Valget faldt på vores anden gamle dreng Navy, for de øvrige hanner har en alder, som gør at jeg altid vil kunne parre hende med dem senere, men Navy er 10 år og er et ganske spændende match til Twitter.

Navy er en kraftig og kompakt hanhund med et sødt temperament. Han er Tommy’s ubestridte jagtmaskine og han er en slider i alt terræn. Han giver aldrig op i hans søgen efter den næste apportering. Han er linje avlet på INTFTCH Craighorn Bracken som har vundet det engelske mesterskab, og hans farfar er GBFTCH Mediterian Blue, hans Morfar er Tommy’s tidligere hanhund Miko som bl.a. vandt det Danske Retrievermesterskab. Blot for at nævne nogle af de fine hunde der ligger i hans stamtavle. Navy selv er en helt igennem sød, solid og kærlig hund.

Både Twitter og Navy er to meget aktive jagthunde. De kan drive en hel dag og de går ikke af vejen for barsk terræn eller hårdt arbejde. De er begge ret kønne hunde, så jeg glæder mig vildt til at se hvalpene efter de to 🙂

Det betyder nu at vi venter et sort/gult kuld istedet for et rent gult kuld. Hvalpene vil blive meget aktive hunde, der vil kræve træning og vil kræve at de bliver brugt til et formål. Det behøver ikke at være jagt – det kan være DCH-program, DKK-Rally eller lydighed, spor eller jagt. Men der skal være et formål med anskaffelsen af hvalpen.

De er begge at finde i vores kennel så det er muligt at møde begge hundene.

Siden vi for godt 2 uger siden scannede Fawn og tydeligt så mindst 4 hvalpe, så har hun ikke lagt sig synderligt ud. Derfor besluttede vi igår at scanne hende igen….. Scanningen viste desværre at hun var tom – vi så noget der måske var en ½ hvalp der var delvist reabsoberet! Virkelig altid rigtig trist når man er begyndt at glæde sig til et kuld hvalpe.

Det betyder at vi ikke får nogen hvalp i dette efterår/vinter.

Fawn bliver parret i foråret igen med Zacho og så håber vi at det lykkes bedre for os i næste omgang. Det betyder at vi parre både Punktum og Fawn til foråret omkring marts 2022.

Fawn er i dag scannet drægtig og vi glæder os til uge 47, hvor hun har fødsels termin. Det er Fawns første kuld og hun er parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi venter et sort kuld hvalpe og hvalpene vil være salgsklare ca. uge 3 i januar 2022.

Så er Brown Hunt’s Fawn parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi håber at der kommer hvalpe i midten af november, et fint kuld sorte hvalpe. Vi glæder os til dette kuld som bliver et “sports kuld” – begge hunde er yderst arbejdsivrige og utrolig fine jagthunde. Vi har tidligere lavet et kuld med Zacho som vi er meget tilfredse med. Zacho er halvbror til vores legendariske tæve SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt’s Pasta som er en af de fineste hunde vi har været heldige at eje. Pasta var super stabil på temperamentet, en eminent vildt finder, en utroligs stærk sporhund og så elskede hun alt og alle – en ægte labrador.

Fawn er en tæve med begge ben solidt plantet i “næsen” – hun er kompromis løs i sit arbejde og er en fornøjelse at følges med. Hun er nok mere hanhund end tæve af sind – så jeg vil tro at hvalpene bliver viljefaste og herlige at arbejde med for dig der elsker at træne hund og som ikke kun har hund som familie hund. Disse hvalpe kræver at der bliver arbejdet med dem og at man har lyst til at træne ikke bare for at få en lydig hund men fordi man elsker at træne.

Kontakt os gerne hvis du ønsker hvalp fra kuldet.

Ja faktisk er de jo en uge og 2 dage gamle 🙂 De vokser og er mægtig spændstige og livlige. De brokker sig nu højlydt hvis noget kommer dem på tværs men de er også mega skønne og se på. De begynder at få lidt mere udtryk og på de gule er deres pigment er ved at komme.
DuDer er begyndt at slappe lidt mere af og forlader kassen for at ligge sig på gulvet og slappe af uden at der er 12 hvalpe der hænger i hendes yver hele tiden.
Jeg har her til aften lavet lidt billeder af hvalpene – egentlig mest for sjov og for at øve mig i at tage billeder indendøre med blitz – det er jeg nemlig vildt dårlig til sorry. Hvalpene var ikke specielt samarbejdsvillige – troede egentlig de var mætte og tilfredse og ville ligge stille men NEJ !!

Punktum’s hvalpe P-kuldet er i dag startet på Biosensor programmet. DuDer’s kuld S-Kuldet er i fuld gang med programmet og for første gang er jeg nød til at have lister at krydse af på for at være sikker på at jeg får alle hvalpene med. Men det er en daglig hygge stund som jeg nyder meget. Jeg har ind til i dag vejet DuDer’s kuld men de er alle så fine og faste at jeg ikke længere vejer dem. De vokser og har det umådelig godt.

P-kuldet bliver fortsat vejet – i dag blev lidt skel sættende for den lille gule pige. Hun har ganske vidst taget på …. men hun har ingen reaktion på berøringer og håndtering på Biosensor programmet, lige på nær når hun sættes på den kolde klud så vil hun gerne væk. Men ellers har hun ingen reaktion på berøring af trædepuderne, ingen reaktion på håndteringen – hun er helt slap og lader sig bare vende rundt. Så nu får hun et døgn mere og hvis der fortsat ikke er en reaktion så skal hun ikke fortsætte livet.

For nogle kan det lyde kynisk – men jeg er ikke en der holder liv i en hvalp for enhver pris og så risikere at den har senfølger og kommer ud i en familie hvor den forvolder sorg istedet for glæde.

Biosensor programmet skal netop påvirke nervesystemet og fremkalde en lille portion stress som senere i livet hjælper hvalpen/den voksne hund med at håndterer stress mere hensigtsmæssigt. Men det er også godt til at sige lidt om noget ikke er som det skal være. Idag var jeg ikke itvivl for hun var alt for slap og uden modstand.

DuDer er i mægtig humør og har været med på tur med resten af flokken de sidste to aftener. Punktum er slet ikke klar til at forlade sine hvalpe for andet end en kort tur så hun får besørget. Det er sådan det er de første 4-5 dage og så begynder tæverne at blive lidt mere rolige og lægger sig også og sover udenfor bassinet.
Hvalpene hænger i mælkebaren hvis muligheden er der og tæverne skal have mulighed for at fjerne sig fra hvalpene så de kan få lidt fred også.

Punktum har haft lidt dårlig mave. Det er egentlig ret normalt at tæven har lidt lind mave efter fødslen fordi hun spiser alle moderkager og de er ret nærringsrige så det kan give lidt dårlig mave – men Punktum havde temmelig dårlig mave så hun har fået Gastro Intestial fra Royal Canin som fås i en hvalpe udgave så hun stadig får ekstra kalk og protein. Jeg er ret vild med Royal Canin’s produkter til Opdrættere og har dem altid i huset i forbindelse med drægtige tæver. Deres modermælks erstatning er afgjort den bedste på markedet og deres Starter Mousse er super til at lokke lidt foder i tæverne. Når hvalpene skal have deres første måltider så blander jeg mælkeerstatning med startermousse og det elsker hvalpene.

DuDer der ligger med 12 hvalpe vil jeg forsøge at hjælpe ganske hurtigt, ved at fodre på hvalpene.