Denne uge er helt speciel. Det er nemlig i denne uge at tæverne vender hvalpene fra at die mælk – de lukker simpelthen mælkebaren og det afsted kommer en hujen og en skrigen fra bæsterne. Det er præcis lige som at se de små børn i supermarkedet, når de skal passerer slik hylden uden at få noget. Der går lige et par dage med at opdrage dem konsekvent, inden de forstår at det er sådan her det bliver fremover.

DuDer, som lige nu, når hvalpene er seks uger gamle, begynder at lære hvalpene, hvad NEJ er. Hun tjekker, at de forstår hendes budskab og så er hun tilfreds og vender tilbage til det, hun havde travlt med. Hvalpene er ikke det mindste bekymrede eller bange for deres mor, selvom hun tydeligt og ganske kontant siger fra. Men de viser hende stor respekt nu. De sættere ikke bare deres skarpe tænder i hvad som helst eller gør noget andet, som mor DuDer, ikke sætter pris på.

Hun bruger de sidste to uger på at lære sit afkom de sociale koder og sender dem ud i verden med et “Survivel kit”, der er brugbart resten af livet. Det skal I bygge videre på – så de får samme tillid og respekt til jer. Det er nemlig alfa og omega at hvalpen ser jer som en ressource og som en man kan regne med. En der altid går forrest og som altid er den der viser retning og hvad der er klogt og hvad der ikke er passende.

Hunde er ikke mennesker. De har ikke brug for at tage ansvar eller få lov til at bestemme eller medbestemme! Det er faktisk det værste de ved. Hunde ELSKER mennesker der er tydelige i deres ønsker til hunden. Mennesker der er ens i alle henseender og hvor reglerne altid er de samme og ikke bøjgrades efter humør eller overskud. Mennesker der opdrager konsekvent og som er sort/hvide. De mennesker har de lettest ved at forstå og omgås. Den slags mennesker har også altid hunde der hviler i sig selv og er ukomplicerede og uden stress.

Sådan er deres mor DuDer og alle de øvrige hunde i vores flok. De er tålmodige med alt som hvalpene skal udforske og lærer – men de er konsekvente og bestemte i opdragelsen af hvalpene, i det de ikke vil have. Tag det med jer når hvalpen lander på jeres dørtrin. Husk at det som I ikke ønsker at hvalpen skal gøre når den er voksen, det skal den heller ikke have lov til som hvalp. Forsøg at være så ens i jeres regelsæt som muligt og opdrag konsekvent og bestemt. Det betyder ikke at hvalpen ikke skal overøses med kærlighed – men det betyder at I tydeligt skal skelne mellem opdragelse og læring/træning.

Som I sikkert allerede har set på FB så er vi i fuld gang med renlighedstræning. Faktisk er det ikke træning for hvalpene vælger ALTID at besørge væk fra, hvor de sover. Så det er rigtig vigtigt at de får et område i bassinet, hvor de kan gå ud og tisse og besørge så de kan lægge sig tilbage på et tæppe, der er rent og tørt. Så den mulighed får vores hvalpe altid – så hurtigt som vi syntes de viser tegn på at søge væk. Det kommer næsten altid samtidigt med at de begynder at få fast føde eller fast og fast, når de får andet mad end deres mors mælk.

De er startet på at få mad. De får en blanding af modermælks erstatning og Royal Canins Starter Mousse. Det er en blanding som hvalpene rigtig godt kan lidt og det gør det nemt at lokke dem til at spise andet – end fra mælkebaren. Denne blanding har også den fordel at den modermælks erstatning vi altid har i huset inden en fødsel – gør gavn. Det er nemlig ikke holdbart så længe. Samtidigt er det rigt på protein og mineraler og fedt som netop er byggesten i den helt unge alder.

Vi er ved at være færdige med Bio sensor programmet og de har været super fine at arbejde med. Nu skal de snart ud af bassinet og have mere plads at være på. De trænger til at få mere plads og træne kroppen og nysgerrigheden.

Flere af husets andre hunde har været inde og hilse på de små. De stikker deres store hoveder ned til dem og snuser til dem. Hvalpene elsker opmærksomheden fra de voksne hunde og os. At blive nusset og snuset er bare sagen og de flokkes om den snude eller hånd der kommer ned til dem. Det er rigtig hyggeligt at se at de så småt indleder leg med hinanden – noget kluntet men de forsøger og det er bare så kært!

Der er p.t. masser af rengøring i denne tid – de er mange og de besørger ofte så tæpper og underlag skiftes flere gange om dagen for at der hele tiden er rent og rart at være for både DuDer og hvalpene. Vaskemaskinen køre på højtryk og det går tørretumbleren også på visse dage når tæpperne ikke kan hænge ude.

Hvalpene trives og er SÅ søde. DuDer er totalt overskuds agtig mor og passer dem til UG kryds og slange 🙂 Så det er dejligt at være opdrætter når tingene glider så let. Natten til torsdag mistede vi en stor gul hanhvalp – han lå i kassen og var død om morgenen. Ingen tegn på at han var kommet i klemme, han var bare stoppet med at trække vejret. Det sker ind imellem, men er lige sørgeligt hver gang. Den lille sorte han som kun er halv størrelse af de øvrige han holder på og er spændstig og fin – han får ingen hjælp andet end at han har fået lidt puppy boost der første 3 dage og så skal han vise om han vil livet eller ikke. Foreløbigt er han absolut på livet selvom han er lille.

Der sker mange ting i den første leve uge. DuDer er meget omhyggelig med at slikke hvalpene som styrker blodcirkulationen. Indimellem kan det virke voldsomt at hun vender og drejer dem men tro mig hun foretager sig ikke noget som ikke har et formål. Hun er meget omhyggelig med at holde dem rene, så tæpper og bassin er pænt og rent, for hvalpene er nemlig født renlige hvis de vokser op i et renligt miljø.

Det er også i denne uge at hvalpenes organer skal vise at de alle er funktionsdygtige. At de kan spise, fordøje og have afføring. At hjerte, nyre og lever virker som de skal og at de har livsvilje. Jeg plejer at sige at jeg ikke sover helt roligt de første 72 timer – for det er som regel her vi kan miste en hvalp. Men jeg har også prøvet at miste hvalpe sent i 3-5 ugers alderen men det er meget sjældent.

Det er også i denne uge at hvalpene starter deres Biosensor program.

Programmet er ganske simple øvelser, der arbejder med de sanser hvalpene har på nuværende tidspunkt, og skulle have positiv indvirkning på hvalpenes hjerterytme, stærkere hjerteslag, stærkere binyre, bedre tolerance over for stress, og bedre modstandskraft mod sygdomme.

Hvis I vil læse mere om “The biosensor program”, kan I bl.a. læse om det i denne artikel:

Så gik DuDer fra sin aftensmad her til aften og hendes temperatur er droppet under 37 – helt nøjagtigt 36.4 kl. 23.15.

Der kommer hvalpe i løbet af det næste døgn og vi glæder os helt vildt……….

Præcis i dag torsdag den 9. februar 2023 går DuDer ind i den 9. drægtighedsuge. Principielt kan hun føde når som helst og jeg har før haft tæver der har født på 56. dag – meeeen det er kun sket en gang og med denne drægtighed ved vi at der kun har været en parring den 15. december og at progesteron var 10.2 så derfor tror jeg ikke hun går over tid – jeg tror hun føder mellem tirsdag og torsdag i næste uge.

Tommy har en evne til at få lagt sine forretningsrejser præcis når tæverne skal føde, så igen er jeg alene på skansen i den kommende uge så jeg håber at hendes fødsel bliver som tidligere fødsler, helt ukompliceret og at alt går fint.

Hun er stor og tyk og noget besværet på sin vejrtrækning så jeg har lidt ondt af hende i denne sidste tid. Hun spiser med glubende appetit og hun får mad 3-4 gange dagligt, det er bare at holde på med små portioner så hun har lidt at tærre på når hvalpene er kommet. Det er hyggeligt at sidde på gulvet hos hende og mærke de små hvalpe rumsterer rundt i hendes mave. Jeg glæder mig til at se hvad hun gemmer på og hvor mange.

Føderummet er gjort klar og hun er faktisk allerede begyndt at grave lidt i tæpperne – hvilket er helt normalt. Kroppen skal i løbet af den næste ugestid, langsomt indstille sig på at give slip på de fostre, som den har holdt på og beskytte og det giver lidt uro i kroppen. Det ses oftes ved at de graver og bider i tæpper og bygger hule/rede.
Jeg har gjort klar til hvalpefødsel. Det er altid en god ide at være klar en uge før fødsel – hvis nu de melder deres ankomst lidt tidligere end forventet 🙂

Ja hvad i alverden er nu det for en forkortelse. Det er forkortelsen for Stargardt Disease (Retinal Degeneration) som er en øjenlidelse hos hunde. Stargardt er måske i familie med PRA (Progressiv Retinal Atrofi) – som vi har kendt til i mange år. Det er sandsynligvis en mutant af PRA som nu er kortlagt. Vi er så heldige at opdrætte Labrador, for det er nemlig en god forretning at lave en gen-test til labrador, da den altid tjener sig selv hjem. Det er en kæmpe fordel for os som opdrættere, for hvis der findes en ny sygdom i racen så er der straks nogen der forsøger at finde DNA for den lidelse. Samtidigt er det super godt for os der opdrætter Labrador at vi har mulighed for at genteste og dermed udelukke sygdomme i avlen, så hundene er sunde og raske.

Selve sygdommen Stargardt er slem og hundene bliver blinde i en ung alder – hvor ung svinger, men i Sverige hvor Stargardt først blev opdaget – har de set blinde hunde i en alder af 3 år.

Stargardt har faktisk også været kendt et stykke tid og jeg tror jeg var en af de første der testede for det i Danmark. Jeg startede med at teste alle mine hanner og min gamle tæve Ketchup, som ikke er her længere. Herefter har jeg testet Punktum og Smilla. Svaret på Punktum kom idag og hun var Clear. Svaret på Smilla kom 18. januar og hun var bærer, men clear på SD2.

Det betyder at ….

N-kuldet er Clear på Stargardt, fordi Punktum er clear og Michnos Friend Chandler Bing der er far til N-kuldet er også testet og Clear.
G-kuldet er Clear på Stargardt, fordi Punktum er clear og Castlemans Syrian, der er far til G-kuldet er også testet og Clear.
Genetisk skal I kun testet for PRA hvis jeres hunde skal anvendes i avl og så naturligvis øjenlyse.

P-kuldet ved vi ikke om er Clear – for Astraglen Bailey er ikke testet for Stargardt. – så hvis I skal bruge jeres skønne hvalpe i avl på et tidspunkt så skal I teste for PRA og Stargardt.

Nu venter jeg på svar på gen test på Smilla, som bliver testet for SD2 og Stargardt.

I løbet af dette år skal Power og Vettel igennem samme mølle. Power ved jeg er fri via forfædre på det meste – men da han kommer fra udlandet har jeg besluttet at køre alle DNA test på ham. Ikke fordi jeg ikke stoler på resultaterne, men jeg syntes for mange generationer tilbage, hvor hundene er fri via forfædre, måske er lidt usikkert. Vettel’s mor og mors aner er ikke testet så selvom Castlemans Syrian er far til ham – så skal han testes for det meste.

Alt dette avls snak, lyder måske indviklet, men det er det faktisk ikke. Hvis I skal bruge jeres hunde i avl eller jeres hanner bliver spurgt om parringer, så bare ring eller skriv til mig, hvis der er noget i er i tvivl om, så skal jeg hjælpe, det bedste jeg kan.