Der er kommet et nyt lille vidunder til flokken. Hun er datter af Punktum og Labdom Poachard, hun er sort og lyder navnet Brown Hunt’s Maybe og lige nu kalder vi hende for Baby Maybe selvom hun er virkelig fræk 🙂
I Weekenden den 15. og 16. juli havde vi traditionen tro en træningsweekend med Rita Kokeny. Det er altid en virkelig hyggelig weekend og vi nyder at se så mange af vores hvalpekøbere på dette Brown Hunt træf om sommeren. Rita er super dygtig til at arbejde med relationen mellem hund og fører og til at lave nogle fine opgaver som hun bygger videre på hen over weekenden.
I år havde vi et hold helt unge hunde om formiddagen og om eftermiddagen var det hunde på vej i Novice. Det var 2 rigtig fine og homogene grupper og stemningen var super fin. Jeg nyder at se både Brown Hunt’erne men også 2- generation som både Marlene og Jeanette havde med af eget opdræt. Det er altid sjovt at se udviklingen på hundene.
Tak til jer alle og ikke mindst til Rita for en fin weekend.
I dag har vi taget afsked med vores 2 gamle drenge. Paddy på 13 år og Navy på 11 år. De har begge været utrolig dejlige hunde og haft stor betydning for vores flok. Paddy har den seneste uge været meget halt på venstre bagben. Det kom fra hans ryg og vi vidste godt at det ikke var sikkert at ryggen holdt, efter vi trappede ham ud af Pregabelin som han har fået de seneste år.
Navy har været skidt længe – det startede med en forstuvet tå i jagtsæsonen og så har han faktisk ikke været rigtig på toppen siden. For ca 1 måned siden fik han en byld i poten og samtidigt havde han være lidt for stille og fået et lidt trist skær i øjenene, så vi fik taget lidt blodprøver og givet ham et helbredstjek og det viste at han ikke var frisk. Dårlige tal på flere organer og blodet var ikke i balance.
Så selv om han spiser og går tur og er i flokken – så er jeg ikke den som lader dem gå længe når noget ikke er som det skal være. De skal ikke være her for min skyld de skal være her så længe det er et godt og værdigt liv. Det kan lyde barsk men jeg syntes det er et privilegie at kunne lægge dem til at sove. At kunne give dem fred for smerter efter et godt liv. For mig kan et godt liv ikke måles på en kalender, men måles i gode oplevelser og dem skal der være, også når man bliver gammel eller knap så gammel.
Nu glæder jeg mig over de fine afkom begge de to drenge er far til. Der er så mange skønne hunde derude og i vores kennel efter de to gamle drenge så de lever videre….
Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.
Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!
Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet.
Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.
Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.
Snart er foråret på vej og præcis i dag er det, det smukkeste vinter vejr i Klovborg – frost og sol og klart og vindstille! Bedre betingelser er der ikke for at fejre kyndelmisse!
Kyndelmisse – også kaldet Midtvinter! Nyd dagen og det smukke digt om lysets komme af min favorit Piet Hein <3
Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt,
og vi standser ved et solskin over gruset.
Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt
som en fløjtelyd i himlen over huset.
Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt.
Og i lyset er der løfterige klange.
Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent:
nu skal dagene så sindigt blive lange.
Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag
og den juniblonde nat om vore strande
går lyset gennem året som et livets åndedrag
over skumringsgrå og dæmringslyse lande.
Om andre jordens egne står himlen evigt klar,
men hvor har lyset tonefald som disse:
det sølvblege solskin først i februar
og det skær om alle træer ved kyndelmisse?
Piet Hein fra “Digte fra alle årene II”
Godt Nytår alle sammen!
Et nyt år er i gang og hvad er bedre end at starte dagen med lidt træning. Jeg trænede godt nok også i går eftermiddags, men med 3 unghunde i huset der er det bare nødvendigt for mig, at få lavet lidt hver dag. Jeg træner ikke lange seancer men 15-20 minutter med dem hver. Jeg træner alt det kedelige – heal work, grund dirigering, hjem kald, nærsøg og stop, for fanden, på fløjten 🙂
Smilla har været syg og hun har nok også haft en del stress i kroppen i den forbindelse, for hun er sat noget tilbage træningsmæssigt. Hun har faktisk været dygtig på højre venstre, men det er gået tabt og som mine søde norske venner altid siger – det er “fersk vare træning”, jep det forsvinder hvis det ikke holdes vedlige. Så vi er i fuld gang med at polerer det op igen.
Power arbejder med linjer og back, naturligvis back uden håndtegn, fordi jeg syntes det virker super fint at kun have hånd tegn på højre-/ venstre – så syntes jeg at hundene bliver skarpere på at gå lige bagud. Han har aldrig lært back med håndtegn så han ved ikke at det findes 🙂 Hans afleveringer og greb på dummy’er er blevet konge gode, efter at han har hentet et par anskydninger i jagtsæsonen. Power er min hjerte hund og han er så utrolig fin træningsmæssigt at han tager vejret fra mig ind imellem. Snart er det tid til røntgen og øjenlysning og jeg håber sådan at han går fint igennem. Jeg elsker ham højt og han giver os alle så megen glæde i hverdagen med hans milde sind og store personlighed – en fantastisk hund jeg har fået fornøjelsen af her.
Vettel er den lille bandit. Han er den skønneste hund i dagligdagen – altid rolig og af balanceret inde – men ude er han den vildeste lille bandit man kan forestille sig. Vi taler tit om at han kunne komme virkelig galt afsted i de forkerte hænder, for han er varm som ilden.
Lige nu træner vi healwork, sit og bliv, hjemkald og så har han løbet et par linjer. Når jeg siger et par linjer, så betyder det at han hurtigt viste at apporteringerne gav ham lidt stress. Han vil SÅ gerne løbe efter alt, men der skal meget lidt til for at distrahere ham. Han viste lidt tendenser de første gange, hvor han ville hoppe efter min hånd, han ville snurre en omgang og præcis det skal man tage alvorligt med det samme. Så ikke linjer til ham endnu. Nu træner vi lidt nærsøg og det basale inden omkring mig. Lader ham modne en måned eller to og så prøver vi til igen og så kan det være helt væk eller noget vi skal træne væk. Jeg er ikke urolig for det – jeg har set det før og hvis det tages ordentligt hånd om, så udvikler det sig aldrig.
Fawn bliver bare skarperer og skarperer. Jeg træner udelukkende teknisk træning med hende, for det har hun brug for. Masser af dummyer ude og hele tiden skifte retninger og punkter, masser af stop – belønning for hurtige stop og masser af linje arbejde. Jeg elsker at træne med Fawn. Hendes energi og entusiasme er enorm og selvom hun ind imellem fejler og vil tage over – så bliver hun bedre og bedre og hun har så mange naturlige anlæg, som jeg til gengæld nyder godt af imellem kontrollen. Jeg glæder mig SÅ meget til vores første start på Vinder A på Pajhede den 26. januar 2023.
Turen til UK er i planlægning og jeg træner myre flittigt for at være nået så langt som muligt med både Fawn, Smilla og Power inden vi rammer England. Fawn mest på alt det tekniske – Power og Smilla skal have nogle kilometer i benene og have deres stopfløjt i bagagen. De er ungehunde og de skal nok få en masse med i bagagen fra UK turen. Jeg glæder mig i alle tilfælde som et lille barn.
Smilla og Power vil også komme på lidt hold træning en gang i ugen, for at vende sig til “trykket” af andre hunde og at være i en gruppe, hvor de skal rumme at se andre hunde arbejde. Lille Vettel går vi lidt langsommere frem med – han har brug for tid til at modnes i sit lille hoved og ikke for hurtigt blive præsenteret for alt for mange distraktioner. Sådan er unghundene så forskellige og det er det jeg elsker ved at træne de unge hunde. Ikke to hunde er ens og det at kunne fornemme sin hund og hvad præcis denne hund syntes er svært eller let – det er en udfordring som jeg elsker.
Vi er i gang og vi glæder os til at møde jer alle der ude og til træninger i det nye år 🙂 som I kan se er Canvas sprunget ind i det nye år 🙂
Kæreste Venner
Sikke et fantastisk år vi har haft igen i år! Dejligt at være opdrætter og se hvalpekøbere have stor succes i prøve miljøet! Det er en gave som vi sætter stor pris på og glæder os utrolig meget på jeres vegne!
2022 har budt på mange flotte resultater og det er altid farligt at fremhæve nogen fordi jeg kan risikerer også at glemme nogen – men så bær over med mig – jeg har helt sikkert nyt og glædet mig på dine vegne på dagen og i mange dage efter 🙂
Unghundemesterskaber er altid en fantastisk oplevelse at deltage på. Dette år havde vi hunde med på både Vildtspor Unghundemesterskabet & Markprøve Mesterskabet. Det er stort at opleve og når så Jonny og Brown Hunt’s Prima vinder Vildtspor Unghundemesterskabet og Smilla bliver nr. 2 på Markprøve Unghundemesterskabet ja så kan jeg ikke ønske mig mere! Det var en meget fin oplevelse og jeg glæder mig på Jonny’s vegne for jeg ved hvor meget træning der ligger bag din præstation så det er SÅ velfortjent. Jeg nød også selv dagen i fulde drag og det var en virkelig fin oplevelse også selvom jeg KUN blev nr. 2 🙂
I DCH regi har der også været utrolig mange flotte oplevelser. Specielt er jeg til stadighed imponeret over Jacob Henriksen og Frej der i år blev nr. 2 på Eliteturneringen, som de sidste år vandt. Kurt Laursen og Focus der bl.a. vandt den sidste konkurrence i Eliteturneringen og Margit og Pondus der bl.a. vandt Nordisk spor i år, Inger og Pepsi der har vundet A-klassen i år – I er så dygtige og jeg håber at DM bliver holdt i Jylland snart igen så jeg kan komme ud og se jer til OL i Hund – som jeg kalder det 🙂
Flere af unghundene fra 2020/21 har været ude og gøre sig flot bemærket ved at arbejde sig igennem de første klasser i markprøve regi og med fine resultater der lover godt for fremtiden. Det sværeste ryk er det I står overfor nu – hvor alt dirigeringsarbejdet skal lægges rigtigt tilrette for hundene for at komme til åbenklassen. Det er ofte her at mange opgiver at komme videre men tro mig I skal holde ud og bliver ved med at træne ihærdigt. Det er en lang læringsproces for både hund og fører at bevæge sig ud af Comfort zone og ind i det ukendte – at turde handle sin hund. Det vil lykkes for jer og husk på det kan tage et godt årstid eller mere at få det hele til at bundfælle sig hos både hund og fører.
De første prøver er mest prøver der viser hundenes naturlige anlæg, åbenklassen kræver rigtig meget af hundeføreren, så det er nu DU skal rigtigt igang med at træne hund, for nu er ansvaret dit og det kræver meget hjemmearbejde og arbejde alene med hunden – det kan ikke læreres på alverdens hold træninger – det kræver at du begynder at tænke og planlægge din træning, observerer hunden under træningen, så du kan se stærke og svage sider og dermed kan planlægge næste træning. Træning skal ikke gå godt – eller retter hvis din træning altid går godt så træner du kun det I kan. Træn mod et eller andet delmål når du når det så find et nyt delmål. Træning er fyldt med en masse delmål, inden I når helt i mål.
Her sidst på året er det tid til lidt refleksioner og til at tænke frem mod nye mål. Et af mine mål var at jeg gerne ville til England og træne hund i 2023. Det er 3 år siden jeg sidst har været i England og jeg savner det helt vildt. Jeg glæder mig til at hilse på venner i England og til at komme i de bedste hænder træningsmæssigt. At rejse ud og træne hunde for dygtige tophandlere er virkelig med til at flytte mig og jeg glæder mig til at få nogle “tæsk” og blive udfordret. Jeg glæder mig særligt meget fordi denne Englands tur er sammen med mine norske venner og hvalpekøbere, Linn, Nina, Ellen, Irene & Frank. Det bliver en virkelig fin oplevelse og jeg glæder mig til at hygge med de skønne Norskere 🙂
Et andet mål jeg har for i år er at fører Fawn i Vinderklasse. Jeg har valgt at starte hende allerede i januar på en vinder A, ja faktisk har jeg meldt på 2 men forventer ikke at være heldig i lodtræningen på begge. Den ene er en Drev prøve og den anden en Walk Up. Sidst nævnte ligger nok bedst til hende, men omvendt er hun dygtig til at huske markeringer og en eminent vildtfinder – så vi får se. Jeg vil også frygtelig gerne med til IWT2023, men med en hund der er upcoming så er det nok mere realistisk i 2024.
Men Retrievermesterskabet i både DK og Norge er også et mål for 2023 og det kunne være sjovt hvis Power kan deltage på Unghundemesterskabet i Norge også – så bliver der lidt at se til på den tur også 🙂 Men vi får se.
Jeg har hele 3 unghunde, som skal føres på prøve i 2023, så det bliver et travlt år og jeg kan godt mærke at Tommy ikke er der til at aflaste træningsmæssigt. Jeg savner helt vildt at træne med ham og at vi hjælpes med hundene, men sådan er det ikke mere. Hvis lysten ikke er der, så skal han heller ikke.
DuDer er lige parret og forhåbentligt får vi et kuld hvalpe i foråret. Suzanne har lovet at passe hele menageriet når vi rejser til UK, så det bliver en stor mundfuld. Det bliver også et spændende kuld som DuDer venter, dem glæder vi os rigtig meget til at følge.
Vores nytårs foresæt for 2023 er at arbejde lidt mindre og få mere tid til hinanden og alle vores skønne venner. Om det lykkedes …. ja det må tiden vise, men vi vil gøre vores bedste. Nytåret vil vi fejre hjemme som altid med hundene i rolige omgivelser.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år!
Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.
Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.
For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:
Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.
Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.
Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.
Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.
I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde.
I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem.
En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af.
I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.
Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.
Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter.
Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu.
Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.
Ja hvad skete der lige der….. Vi har alt for mange hunde og alligevel så havnede denne lille sorte dreng i kurven. Vettel er søn af Castlemans Syrian og Møgelholt’s Parisian Blue Sky. Han har en super fin stamtavle og han er en utrolig sød og kvik hundehvalp.
Jeg er i fuld gang med at træne ham og han er SÅ hurtig til at lære. Han er også en hvalp der bære præg af at have været meget i hænder og er blevet miljøtrænet og i det hele taget taget godt hånd om, så det har været så let at overtage ham og han er faldet godt til i vores flok. Han er virkelig fræk og har meget gå på mod over for vores øvrige hunde så han bor ikke som vanligt med Paddy for han er alt for hård ved den gamle hund – han bor i hundegården med en af pigerne og så må vi se om han snart kan stå alene for han er virkelig en bisse den lille Vettel 🙂
Vi glæder os til at lærer ham godt at kende og til at arbejde med ham – han er både sjov og lærenem så det skal nok blive sjovt 🙂
En lille opdatering på Power drengen. Han er næst efter Paddy – den mest trygge og mentalt stabile hanhund jeg har ejet. Han går ind i alle og alt uden nogen forbehold men dog uden at være dumdristig for det er han ikke – men han er opsøgende og undersøgende på nye ting og han er tryg ved alle mennesker og dyr han møder på sin vej. Han er en virkelig sød hund og jeg er meget glad for ham.
Vi er godt i gang med træningen og som altid med mine hvalpe og unghunde så følger træningen absolut ikke et fast mønster. Hundene er meget forskellige og Power minder lidt om Indy som unghund. Han er lidt sen og er derfor stadig igang med klikker træningen. Han er begyndt at kunne lave 1 skridts øvelser og vendinger og han går perfekt i line ved min venstre side. Vi er startet lidt på at baglænskæde apporteringen – da han er lidt løs i munden. Han kan nærmest ingen selvkontrols øvelser fordi han i forvejen er ret kontrolleret og jeg fornemmer, at det ikke er noget jeg skal dyrke for meget.
Til gengæld er han begyndt og løbe 🙂 Han er vokset helt vildt fra 4 til 7 mdr. og har i den periode ikke løbet vildt omkring og heller ikke haft en krop der kunne spæne rundt og lave hurtige vendinger. Nu er kroppen begyndt at hænge lidt bedre sammen og han er begyndt at løbe. Svømme har han gjort hele tiden og han elsker vand så han svømmer fordi han bare elsker det. På vores ferie i Norge – startede vi med at give ham lidt markeringer. Det norske terræn, bare elskede han fra dag 1 så det bekom ham godt at løbe i. Allerede på dag 2 fik han træning sammen med en anden voksen hund fordi det er sundt tidligt i livet at se andre hunde arbejde og lærer at beherske sig imens.
Lige nu har vi trænet en del “stå” øvelse – for at han kan fotograferes. Jeg elsker at have lidt billeder af mine hanhunde igennem livet så jeg kan huske hvordan de så ud som unghunde. Jeg ville gerne have haft et billede af Power som 4-5 mdr. men det fik jeg ikke helt til. Men idag fotograferede Marlene Birkebæk ham – 7 mdr. gammel og som altid ved hun præcis hvordan sådan et billede skal tages. Perfekt vinkel og bom så var det der – billedet.
Stå billedet var i kassen og jeg skal huske at fortsætte træningen for det skal gerne blive bedre med forståelsen for hvad jeg ønsker. Et hoved billede skulle vi også lige have og ups så kom vi i problemer for jeg har ikke lært ham at blive siddende – hmm han er 7 mdr. gammel og kan ikke blive på et sted, ihvertfald ikke hvis jeg går fra ham – så det må vi lige arbejde lidt med.
Jeg er begyndt at lære ham at elske at løbe – så han er startet på linjer og markeringer i stor stil. Han elsker det og har de sjoveste bytte spring på dummy’erne 🙂
Det lykkedes alligevel Marlene at få et billede i kassen af hans hoved. Som alt andet er han lidt lang læmmet og lidt dingel – og hans hoved afspejler også tydeligt unghunde præget – men rammerne er fine og han skal nok udvikle sig til en fin dreng 🙂
Vi har besluttet at tage Twitter ud af avl. Ikke fordi hun ikke har lavet nogle super skønne hvalpe, men fordi hun har fået to små kuld – begge talte 3 hvalpe og seneste kuld blev taget ved kejsersnit og kun de 2 hvalpe overlevede. Vi kiggede lidt ind da vi havde hende åben og det ene livmoderhorn var misdannet. Så for ikke at risikerer at hun skulle få kejsersnit igen besluttede vi at dette kuld skulle være hendes sidste kuld.
Twitter var min ultimative jagt hund og hun var fantastisk at følges med på jagt. Bedre vildt finder finder man ikke og jeg håber at hun har givet dette videre til hendes hvalpe.
For at hun ikke skal gå her og spille 10. violin i en stor flok hunde og måske blive lidt overset udenfor jagtsæsonen – har vi besluttet at hun skal bo hos min tidligere kollega Jette. Jette ejede Feliz, en golden retriever som vi har passet når Jette var på ferie igennem de senest 14 år. Da Feliz ikke kunne mere – lånte Jette DuDer en stund og nu har hun fået Twitter permanent. Måske kan jeg få lov at låne hende lidt i jagtsæsonen hvis jeg går ned på hunde men fra nu af er hun Jettes og derfor ikke at finde på vores hjemmeside.
Hun vil stadig komme på besøg ind imellem for hun vil stadig blive passet af os når Jette og Jan skal på ferie 🙂
2021 har været et virkelig godt år for os. Vi har været udfordret på en skulder skade på Indy som i starten af året krævede en større operation, med der af følgende genoptræning. Jegselv fik en større operation i mit hoved i slutningen af 2020 og er stadig i fuld gang med genoptræning, MEN vi er alle kommet godt igennem det hele og så har vi nået en masse mål i 2021 trods Corona og andre udfordringer. Så vi havde et kanon år i 2021 og glæder os til det nye år og flere udfordringer.
Det skal man jo passe på med at sige for straks væltede der ulykker ned over os. I går da vi trænede hundene blev Indy pludselig halt på venstre forben – det modsatte af hvad han er opereret på og det ser ud som om det er nede i poten. Han fik straks lidt smertestillende og flere behandlinger med Photizo’en men trods smerte stillende var han halt søndag morgen og måtte blive hjemme fra jagten i dag.
Fawn går rundt med en bagpote hvor hun har revet 2 klør af på så hun er også halt. Twitter startede det nye år med at gå i løbetid….. åhhhh min lille djævel af en jagthund – du bliver savnet på de sidste jagter i år….
DuDer og Punktum kom med på jagten i dag og DuDer er som altid en stabil og skøn hund der bare finder fugle hele tiden på efterapportering og det er virkelig det vigtigste i min verden når vi er på opsamling. Punktum gav den max gas i dag – hun har ligget stille det meste af jagt sæsonen med en skåret pote – så hun var lidt fresh i dag skal jeg lige love for men hun havde det sjovt.
Da dagen var slut og jeg fulgtes af grusvejen hjem med Marianne gennem skoven, kom Punktum pludselig haltende retur. Højre forpote er hun halt på og hun er meget halt – vil ikke støtte på den – så det blev en kort jagtsæson for hende og jeg skal til dyrlægen imorgen med både Punktum og Indy jow jow vi forstår at starte året godt 🙂
Tilgengæld forventer vi at parre Twitter med Paddy og få et fint gult forårs kuld. Et kuld med søde og aktive hvalpe der vil elske at arbejde og ikke mindst gå på jagt – men de vil nu egne sig til alle former for hundesport – bare de får lov at bruge såvel hoved som ben.
Vi har lavet kombinationen før og fået nogle rigtig fine hvalpe som er til stor glæde for deres mennesker.
Paddy er en ældre herre så jeg forventer at det bliver hans sidste kuld – men det sagde jeg også sidste år – så hvem ved 🙂
Punktum og Fawn bliver også parret i foråret så vi får travlt – men vi kan håbe at tæverne løber med lidt tid imellem så kuldene ikke kommer lige oveni i hinanden 🙂