Besøg af Martina og det har været SÅ hyggeligt.  Mandag trænede vi hunde, da vi var færdig i Dummyshoppen. Det er så givende at tale om træning med Martina og denne gang var det om muligt endnu mere spændende. Martina har trænet reward based/belønningsbaseret de sidste 10 år, men har oplevet at hendes hunde bliver lidt for forventningsfulde med tendens til stress, når hun belønner med godbidder eller legetøj.
Efter en workshop med Anne Krüger-Degener er hun gået all in på at belønne med berøringer og korrigerer tydeligt med kropssprog og stemme. Det var virkelig en interessant samtale omkring dette emne og også en super fin reflektion af Martina på træningsprincipper. Vi (Martina og jeg) har hele tiden været enige om, at hvis vi vil arbejde med hundene på levende fugle (jagt) så kan vi ikke kun træne belønningsbaseret. Vi må også kunne korrigerer hundene for uønsket adfærd. At korrigerer en hund betyder ikke at vi straffer hunden, men vi fortæller den verbalt at det den gør er ikke ønsket. Jeg har et keyword andre gør noget andet.
Anne Krüger-Degener træner heste og hunde. Hun arbejde med labrador og Border Collies og sidst nævnte som hyrdehunde, og som hun siger – jeg ønsker at mine får, ikke bliver stresset eller lider overlast – så mine hunde er nød til at have respekt for mig og kunne bakke af når jeg beder dem om det, uanset deres mentale tilstand. AKD har både et fløjte signale og en varbal kommando som korrektion, når hundene laver fejl. Hun belønner med berøring og ros med stemmen.

Martina viste mig flere film hvor hun arbejder med hundene og det var virkelig interessant. Jeg ville gerne på kursus hos AKD men desværre taler hun kun tysk og jeg er SÅ dårlig til tysk. Men hendes tilgang til træningen er super interessant og virkelig et godt alternativ til alt det andet vi gør. Hun ejer for øvrigt en fin gul hanhund som er søn af min Paddy hvilket var virkelig sjovt at opdage oveni 🙂
Tirsdag tog vi en tur til Samsø alene fordi den ø bare er så smuk og vi trængte til en tur. Vi nød en lang travetur ved havet og en lækker frokost hos Søster SideVind – tak for turen Martina det var Awesome 🙂
Tirsdag gik Fawn i løbetid – det gav skisme mig noget stress. En måned før tid og midt i jagtsæsonen det var virkelig ikke ret godt men sådan er det og intet er skidt uden at være godt for noget, nu er vi trods alt lidt tidligere på den for de hvalpe der skal til Norge og Sverige fra dette kuld.
Onsdag rejste Martina hjem igen til Østrig og jeg lagde mig igen med forkølelse og hoste. Øv hvor er det irriterende at det ikke rigtig vil slippe mig denne gang. Så ugen er gået med at pleje mig selv og Tommy som også har været noget forkølet.

Nu er det weekend og jeg kan ikke holde mig i ro i det fine vejr så jeg har leget lidt med mit nye kamera Canon Eos R7 som er noget lettere din mit Eos 5D men der er lige lidt tilvending så jeg kæmper lidt med det 🙂
Men lidt finer billeder blev det til i dag af lidt hunde naturligvis.

 

Endnu en travl uge hos os. Mange opsamlinger og hvis der er nogen der arbejder igennem på jagterne så er der Fawn 🙂 Hun er uundværlig for mig i mit team fordi jeg forsøger at beskytte Power og Smilla for at skulle arbejde på alt. Fawn bliver misbrugt på alt og hun arbejder hele dagen – hvorimod Indy, Power og Smilla kun har halve dage. I år har opsamlingerne ligget tæt i nogle uger så vi har været afsted 4 dage og de 3 af dem i streg. Det er hårdt for hundene når det står på i flere uger, men de nyder og igen Fawn knokler ikke kun på opsamlingerne hun driver også for Tommy på bonde jagterne. Jeg tror aldrig jeg har haft en tæve der er så fysisk stærk og mentalt stærk. Jeg elsker hende højt, til trods for at hun aldrig bliver en Fieldtrial hund på højeste niveau.

Jagtsæsonen er en skøn tid og hvor er vi heldige at få lov at se så mange smukke steder og møde så mange skønne mennesker. Jeg nyder de steder vi får lov at komme for det er et stort privilegium. De fleste steder er det private jagter, hvor skytten naturligvis skal præsterer, men i en langt mere rolig atmosfære end på salgs jagter. Vi bliver taget utrolig godt hånd om og vi bliver værdsat i en grad der er de færreste forundt. Vi glæder os over at der bliver sat pris på at vi hjælper og ofre fridage fra job og slider hundene op. Tilgengæld bliver vi sørget for som konger og baroner.

Der er fantastisk stemning og vi griner og hygger os. Tror jeg har skrevet det før men i guder hvor bliver jeg fyldt op med god energi. Flere steder har jeg mulighed for at få et par træningsfugle i løbet af dagen til Power og Smilla – det er også et stort privilegium.

I Danmark er det ikke så let at få mulighed for at købe sig ind på træningsfugle – så jeg må nøjes med opsamlingerne. Men ville ønske at træningsmuligheden var til stede så ville jeg helt sikkert være kunde.
Søndag holdt vi fødselsdag med familien og lille Zoe var naturligvis også med. Altså hvor er hun en skøn pige. Harry var naturligvis også med og nøj han er blevet stor og en utrolig sød dreng.

Martina kom på besøg fra Østrig og hun landede også søndag og skal være her nogle dage – hvor er vi heldige at vi kender så skønne mennesker der vil rejse så langt for at være sammen med os – jeg bliver helt ør i hoved og utrolig glad.

Lidt billeder fra søndagen kommer her:

Alt efter hvor man bor og hvilket terræn, ens hund færdes i, så er det nødvendigt at klippe hundens klør. De gror ofte ganske forskelligt, forstået på den måde at nogle hunde har klør, der altid skal klippes og andre hunde har klør de slider selv. Men selv de hunde som har klør der slides af sig selv – vil nå en alder hvor de er knap så aktive og så slides kløerne ikke så hårdt og skal klippes.

Herunder ses Indy’s forpote. Indy har altid slidt sine klør selv, men nu er han næsten 10 år og hans klør, specielt på forpoterne slides ikke hårdt nok – så jeg skal klippe dem. På billederne herunder ser I tydeligt at kløerne er for lange. De krummer ude i enden og er helt lyse næsten hvide i enden. Hvis jeg ikke klipper dem og holder dem korte – så belaster det hans tæer og jeg risikere at kloen flækker eller knækker, hvilket er smertefuldt for ham og vil gøre at jeg ikke kan bruge ham i et stykke tid.

Jeg har valgt at klippe Indy’s klør – men ofte så sliber jeg kløerne istedet for at klippe dem. Jeg har en dremel slibemaskine og den er perfekt til formålet. Når kløerne slibes så er det letter at få dem helt kort og runde i kanten – så de ikke risikerer at knække eller flække. Det er også en lidt hyggelig beskæftigelse at sidde og slibe kløer. Når først hundene har vænnet sig til det, så fungere det rigtig fint.

Jeg ser desværre ofte hunde med alt for lange kløer. Måske ejeren er lidt utryk ved at klippe kløer og derfor går og udskyder det, eller man er ganske enkelt ikke opmærksom på hvilken betydning det har for poten og tæerne, som belastes unødigt hvis kløerne er for lange.

Hvis du er utryk ved at klippe kløerne fordi du er bange for at klippe for meget af – så kan jeg varmt anbefale dig at slibe istedet. Få en til at hjælpe dig de første gange så hjælperen kan sidde og belønne med godbidder og berolige hunden i starten.

Første billede er Indy’s forpote efter at kløerne er klippet. Når man klipper med klosaks så bliver kloen meget flad fordi saksen klipper kloen lige over. Hvis du sliber med en dremel – så ser poten ud som Canvas pote til højre – kløerne er mere rundede og ser mere naturlige ud.

Det er nok det mest interessante på en hund. Det er helt sikkert det organ der sørger for hundens overlevelse. Fra helt lille nyfødt hvalp er det lugte og følesansen der er udviklet hos hvalpen. Hvalpen kan lugte sin mor, føle varmen. Det er de to vigtigste ting for at overleve. Holde sig varm og spise hos sin mor.

Snuden er studeret og der er skrevet mange tykke bøger om lige netop den – SNUDEN!
Vidste du at hunden kan skelne mere end 2000 forskellige dufte inden for 1 kvadratmeter. Godt jeg ikke skulle lave det forsøg – det må have taget lidt tid og afdække. Men fantastisk det er præcis snuden som består af bl.a. det olfaktoriske organ, som er lugtesansen.
Når vi taler om vildtfindene egenskaber, så er det hundens instinkt – men det er også stærkt afhængigt af lugtesansen og koncentrationsevnen. Noget vi nok er tilbøjelige til at tage for givet. Men alle 3 ting er arvelige og noget vi kan påvirke i vores avlsarbejde. Opdrættere før dig og mig har i generationer udvalgt de hunde der jagede bedst. Hunde der var fokuseret, koncentreret og instinkt stærke. Hunde som de jagede med og derfor kendte på godt og ondt.

Idag er avlen knap så hårdt selekteret. Der er kommet flere følelser ind i avlsarbejdet, hvilket ikke altid tjener hundene det bedste. Der er også kommet et salgsperspektiv til. Kan jeg nu sælge mine hvalpe? Eller skal jeg hellere vælge den hanhund med den længste stribe titler, end den han jeg kender og faktisk rigtig godt kan lide fra jagterne eller bare den han jeg typemæssigt syntes passer godt til min tæve.

Jeg kan sige med det samme at jeg har ikke svaret 🙂 Jeg syntes at avlsarbejdet er SÅ spændende og jeg elsker at planlægge et kuld hvalpe og vurderer på stærke og svage sider hos han og tæve. Jeg er så heldig at jeg selv har både hanner og tæver. Vores hanner er indkøbt til om man vil “eget forbrug”. De er indkøbt fordi vi godt kan lide typen af hund og vi har et godt kendskab til deres forældre og fordi vi har et ønske om at tilfører præcis det de kommer med til vores egne linjer.

Derfor er vores hunde i kennelen også lidt forskellige. Jeg plejer at sige at jeg har en linje som er min foretrukne som jeg gå på prøve med og så har jeg en linje som jeg elsker at gå på jagt med. Det betyder ikke at begge linjer ikke er jagthunde. Det er snare sådan at den ene af mine linjer er mere rolig, løber ikke så sten og grus sprøjter om ørene på os, de er bløde og lette at træne, de er fremragende jagthunde der kun bliver bedre nu mere de bliver brugt. De er tætte med deres familie og de kan enes med alle.

Den linje jeg går på prøve med shiner, løber så sten og grus står om ørerne på en og ser imponerende ud. MEN de kræver en hundefører der stepper op og viser vejen. Hundene af den linje er modige, energiske og de skal lære at jage sammen med mig, så de bliver begrænset de første år af deres liv. De er også virkelig instinkt stærke helt fra starten og de har også en portion vilje, som vi skal lære at samarbejde gennem.

Men for mig er det en kæmpe styrke at jeg kender mine linjer. Jeg prøver når jeg vælger hanner at vælge hunde der styrker mine tæver hvor de er svage. Det er ikke let, for hanhunde ejere er ikke altid så ærlige som jeg kunne ønske mig 🙂 og det er lidt synd …. for vi kan opdrættet bedre hunde hvis vi er ærlige overfor hinanden.

I skrivende stund venter vi 2 kuld hvalpe.

Smilla er parret for første gang. Jeg valgte at parre hende med Kingsdale Meadow Canvas. Vores egen han. Smilla er en lille smart tæve som har været utrolig let at træne og fører. Hun er sukker sød og vil alle det bedste. Hun er en fornøjelse at jage med og specielt i år, er hun blevet virkelig god til at søge på efterapporteringer. Canvas er også lille men har en stor far og det har Smilla også. Men de to hunde passer typemæssigt virkelig godt sammen. De har begge super gode pelse, de er begge stabile på temperamenterne, de jager begge rigtig fint, og de er begge hunde der arbejder med stor energi og som kan træne gentagelser igen og igen hvilket jeg ser som en stor fordel i træningen. Begge hunde har i år fået Excellent på Novice Field Trial og det er vi rigtig stolte af, for det er en utrolig fin prøve, at have på sit CV.

Fawn er parret med vores unge hanhund fra Slovakiet, Power Aguzannis. Fawn er en stærk tæve der har alle 4 ben plantet solidt på jorden. Der er intet der kan bringe Fawn ud af balance og hun er arbejdsmæssigt den sjoveste tæve jeg har haft. Jeg ELSKER hende og kunne jeg klone hende så gjorde jeg det næsten…. 🙂 Men med knap så stærk en vilje.
Power er en klassisk Field Trial hund. Han er roligheden selv og har ganske tidligt været lidt med på jagt. Han er den letteste hund jeg har trænet til dato og jeg håber at han tilfører sin store samarbejdsvilje til hvalpene for han er en ener på det punkt. Han jager med stort fokus og koncentration. Han er en hund der ofte ser lidt kedelig ud på dummy arbejdet og jeg tror faktisk også at han syntes det er lidt kedeligt i jagtsæsonen når vi træner, der vil han hellere have en fugl. Men når jagtsæsonen er lidt på afstand så arbejder han glad og gerne på dummy’erne og med mere entusiasme.

Begge de to hunde har tykke og tætte pelse, solide temperamenter og Fawn har et noget længere prøve CV end Power der ikke har nået et få det fyldt op men vi ved at potientialet er der, så vent og se 🙂

Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.

Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.

Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.

Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.

Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.

Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.

Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.

Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …

I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.

Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.

Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!

Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.

Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.

Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED !
Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂

En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget  og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.

Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.

Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂

For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.

Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.

Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.

Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.

Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanner, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind et eneste split sekund. Jeg ville vælge en han.

Men det starter et helt andet sted.
I min race (labrador) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge hunde er skønne at omgås i daglig dagen.

Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unge hunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den lidt kedelige måde. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler, de finder vigtige.

De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til, som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til, at få et godt samarbejde med, end hannerne.

Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv, de skal ikke have skæld ud, for så siger de “du kan gøre det selv”.
Det er naturligvis meget generaliserende, men også lidt sjovt!
Tæverne blive meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for dem, som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig, så er der lidt hormonsvingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.

Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det. De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.

De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have.
Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, medmindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke, biler, Skraldespande og andet som man gerne vil have i fred. Og JA, det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gåtur osv. således at den ikke tisser op af alt, hvad den skal forbi på en gå tur.

Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se og læse signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.

Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser, er at hannerne rummer bedre den nye hundefører. Nye hundefører vil lave fejl og deres timing er ofte elendig i starten hvilket vil forvirre hvalp/hund. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag.

Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt de første år, end det gør med en tæve, men det lønner sig i længden.
Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.

Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂

Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:

Det er op til dig, du skal tage stilling til, om du vil lægge din energi rigtigt eller om du er mere typen der ind imellem, er lidt inkonsekvent.

Først skal jeg starte med at fortælle at også Fawn er parret og forhåbentligt venter hun hvalpe i uge 9/2024. Hun er parret med Power Aguzannis og det var hans første parring – så det var lidt spændende hvordan det ville spænde af – men Fawn er en utrolig sød og let tæve at parre, så Power fik en god start i denne del af hans karriere. De fik lov at parre lidt oftere end jeg normalt gør mest for at lade Power øve sig lidt på en tæve som villigt lod sig parre.

Et nyt år har taget en begyndelse, nye mål er lagt for dagen præcis som alle de foregående år – jeg fungere nok bedst sådan med at sætte mig nogle mål.

Året startede med en helt fantastisk ferie til UK med vores skønne norske hvalpekøbere. Træning for Mark Demain og ferie – wau det var lige hvad jeg trængte til og jeg nød hvert sekund!

I 2023 havde jeg sat mig lidt mål for specielt Smilla og Power. De to unge hunde skulle på lidt prøver. Smilla havde jo en utrolig flot sæson i 2022 hvor hun bl. a. blev 2.vinder på Unghundemesterskabet og nu skulle hun så prøve til i næste klasse, som er Novice. Hun lagde ud med at blive WT3 på en fin Working Test i Kolding, hun bestod Novice Coldgame med Excellent og så vandt hund en Mocktrail i Nordjylland. Jamen hvad skal jeg sige – hun er bare et fint sne fnug 🙂 I efteråret startede jeg hende på Novice Fieldtrial, en prøve som jeg elsker men lige den dag, var det ikke helt på hundene’s præmisser selv om dommerne gjorde deres absolutte bedste. Alligevel kom vi fint gennem prøven og Smilla blev igen præmieret med et flot Excellent. Desværre har følgerne af den prøve betydet, at hun er blevet skudfølsom i situationer hvor jeg kommer til at stå for tæt på en skytte, så det har vi brugt resten af jagtsæsonen på at forsøge at rette op. Det er ikke helt lykkedes, men jeg tror det langsomt kommer.
Nu er Smilla parret med Canvas og venter forhåbentligt sit første kuld i uge 8 i februar 2024. Jeg håber at hun klare opgaven som mor lige så flot som alt andet jeg har set hende løse.

Power startede også en virkelig flot sæson. Bestod brugspøven i feb, bestod Debutant prøven med Excellent i April, blev WT1 i beginner Workingtest i Herning, Startede Beginner Test og opnåede et Excellent i juni og blev igen WT1 på beginnder Working Test i August. Unghundemesterskabet kom vi ikke langt på – vi forlod mesterskabet på post 3, der blev opgaven for svær for ham. Men en super fin sæson, hvor han er klar til at starte 2024 med at rykke til Novice klassen. Jagtsæsonen har han også fået lov at deltage en lille smule på men, mest har han siddet og kigget og fået udvalgte fugle som apporteringsopgaver. Han er en drøm at følges med og jeg knus elsker den hund.

Canvas har jeg også trænet og ført i 2023. Målet med ham var at få et Excellent på Novice Field Trial og måske snuse lidt til Mocktrail. Den lille røde bandit var max sej på Mocktrail og kvitterede med at opnå Excellent og blive 3. vinder hele 2 gange – mega sejt! Vi måtte tage et par tilløb på Novice Field Trial inden det lykkedes ham at opnå det eftertragtede Excellent, men det lykkedes og vi var super glade. Nu træner vi videre mod Open og det betyder at den står på Mocktrails i 2024 og forhåbentlig en Fieldtrial eller to i efteråret.

Mine skønne hvalpekøbere har opnået et væld af præmieringer i 2023. Jeg tør nærmeste ikke at nævne nogen af frygt for at glemme nogen – men jeg gør det alligevel og håber på tilgivelse, for jeg bommer helt sikkert! Jeg starter lidt i det norske for jeg er så imponeret af de dygtige nordmænd. Heidi og Frosty opnåede 1. pr. i åbenklasse, Linn og Peggy opnåede 1. pr. i åbenklasse, Ellen og Pyro opnåede 1.pr. i åbenklasse, Vibeke og V opnåede 1.pr. i åbenklasse, Hans Peter og Mento opnåede 1. pr. i åbenklasse og Frank og Audi opnåede ikke bare 1.pr. i åbenklasse men de tog også den første 1. pr. hjem i Eliteklasse.
Irene og Ifrah, Nina og Timo tog ligeledes deres første 1.pr. hjem i Eliteklassen – så super flot og jeg er så himle stolt af jer alle – af hjertet tak for jer!

I DK åbnede Ann-Mari og Frida ballet med at vinde Working Test i Novice – og hun satte bare 2 point til på hele dagen – så det var overbevisende flot. Herefter bestod de apporteringsprøven i RJK, fik udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK og bestod Debutant prøven i DRK. Anne-Grete og Tasty bestod 2 x Open WT begge gange med fine point – Sejt AG!

Per & Vitus, Mette & Vega, Mette & Aviaaja, Karl Kristian & Coco, Andreas & Cooper har alle bestået Debutant prøven med Excellent – Mega sejt og kæmpe tillykke til jer!

Helle & Sky bestod Beginner Test med Excellent – og så tillod Sky sig at gå i løbetid så de ikke kom på WT, sådan er det med de tæver 🙂

Jeanette og Happy bestod jægerforbundets Apporteringsprøve – tillykke!

Mette og Aviaaja har haft et forrygende år. De er startet på Debutant Test, Beginner Test og Novice Cold Game. Alle 3 prøver bestået med Excellent – mega sejt Mette kæmpe tillykke!

Jonny og Prima har opnået en flot 1. pr. på DRK Vildt spor i Championatsklassen og Jan & Frida på Bornholm opnåede en flot 1.pr. på 400m/3 timers schweiss spor. Fantastisk at de to drenge holder fanen højt i sporverden, så der kommer lidt resultater ind der også – tak for det!

Kurt og Focus har også haft nogle virkelig flotte placeringer i Eliteklassen i DCH – det er blevet både til 1. plads og 2. plads – kæmpe tillykke Kurt!

Rikke og Asti har i år opnået den nationale titel Rally Begynder Mester – så nu hedder Asti RBM Brown Hunt’s Asti – mega sejt og kæmpe Tillykke Rikke!

I Østrig har Martina og Finnis startet på Open WT og bestået – jeg tror nok 2 gange og så har hun startet Navyson i beginner WT og bestået og blev WT1 – kæmpe tillykke!

Nu tror jeg at jeg har været hele vejen rundt og håber virkelig ikke at jeg har glemt nogen 🙂

2024 byder på masser af gode oplevelser med hundene. Vi er blevet beriget med endnu 2 unghunde i 2023 så de to Brick og Maybe skal ud og vise poterne frem og det skal Power, Smilla, Canvas og Fawn også så jeg har travlt så jeg løber nu – håber vi ses derude til verdens bedste og sværeste hobby, men det skal jo ikke være let for så vil alle jo kunne gøre det 🙂

Der er kommet et nyt lille vidunder til flokken. Hun er datter af Punktum og Labdom Poachard, hun er sort og lyder navnet Brown Hunt’s Maybe og lige nu kalder vi hende for Baby Maybe selvom hun er virkelig fræk 🙂

I Weekenden den 15. og 16. juli havde vi traditionen tro en træningsweekend med Rita Kokeny. Det er altid en virkelig hyggelig weekend og vi nyder at se så mange af vores hvalpekøbere på dette Brown Hunt træf om sommeren. Rita er super dygtig til at arbejde med relationen mellem hund og fører og til at lave nogle fine opgaver som hun bygger videre på hen over weekenden.

I år havde vi et hold helt unge hunde om formiddagen og om eftermiddagen var det hunde på vej i Novice. Det var 2 rigtig fine og homogene grupper og stemningen var super fin. Jeg nyder at se både Brown Hunt’erne men også 2- generation som både Marlene og Jeanette havde med af eget opdræt. Det er altid sjovt at se udviklingen på hundene.

Tak til jer alle og ikke mindst til Rita for en fin weekend.

I dag har vi taget afsked med vores 2 gamle drenge. Paddy på 13 år og Navy på 11 år. De har begge været utrolig dejlige hunde og haft stor betydning for vores flok. Paddy har den seneste uge været meget halt på venstre bagben. Det kom fra hans ryg og vi vidste godt at det ikke var sikkert at ryggen holdt, efter vi trappede ham ud af Pregabelin som han har fået de seneste år.

Navy har været skidt længe – det startede med en forstuvet tå i jagtsæsonen og så har han faktisk ikke været rigtig på toppen siden. For ca 1 måned siden fik han en byld i poten og samtidigt havde han være lidt for stille og fået et lidt trist skær i øjenene, så vi fik taget lidt blodprøver og givet ham et helbredstjek og det viste at han ikke var frisk. Dårlige tal på flere organer og blodet var ikke i balance.

Så selv om han spiser og går tur og er i flokken – så er jeg ikke den som lader dem gå længe når noget ikke er som det skal være. De skal ikke være her for min skyld de skal være her så længe det er et godt og værdigt liv. Det kan lyde barsk men jeg syntes det er et privilegie at kunne lægge dem til at sove. At kunne give dem fred for smerter efter et godt liv. For mig kan et godt liv ikke måles på en kalender, men måles i gode oplevelser og dem skal der være, også når man bliver gammel eller knap så gammel.

Nu glæder jeg mig over de fine afkom begge de to drenge er far til. Der er så mange skønne hunde derude og i vores kennel efter de to gamle drenge så de lever videre….

Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.

Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!

Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet.
Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.

Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.

Snart er foråret på vej og præcis i dag er det, det smukkeste vinter vejr i Klovborg – frost og sol og klart og vindstille! Bedre betingelser er der ikke for at fejre kyndelmisse!

Kyndelmisse – også kaldet Midtvinter! Nyd dagen og det smukke digt om lysets komme af min favorit Piet Hein <3

Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt,
og vi standser ved et solskin over gruset.
Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt
som en fløjtelyd i himlen over huset.

Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt.
Og i lyset er der løfterige klange.
Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent:
nu skal dagene så sindigt blive lange.

Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag
og den juniblonde nat om vore strande
går lyset gennem året som et livets åndedrag
over skumringsgrå og dæmringslyse lande.

Om andre jordens egne står himlen evigt klar,
men hvor har lyset tonefald som disse:
det sølvblege solskin først i februar
og det skær om alle træer ved kyndelmisse?

Piet Hein fra “Digte fra alle årene II”