Alt efter hvor man bor og hvilket terræn, ens hund færdes i, så er det nødvendigt at klippe hundens klør. De gror ofte ganske forskelligt, forstået på den måde at nogle hunde har klør, der altid skal klippes og andre hunde har klør de slider selv. Men selv de hunde som har klør der slides af sig selv – vil nå en alder hvor de er knap så aktive og så slides kløerne ikke så hårdt og skal klippes.

Herunder ses Indy’s forpote. Indy har altid slidt sine klør selv, men nu er han næsten 10 år og hans klør, specielt på forpoterne slides ikke hårdt nok – så jeg skal klippe dem. På billederne herunder ser I tydeligt at kløerne er for lange. De krummer ude i enden og er helt lyse næsten hvide i enden. Hvis jeg ikke klipper dem og holder dem korte – så belaster det hans tæer og jeg risikere at kloen flækker eller knækker, hvilket er smertefuldt for ham og vil gøre at jeg ikke kan bruge ham i et stykke tid.

Jeg har valgt at klippe Indy’s klør – men ofte så sliber jeg kløerne istedet for at klippe dem. Jeg har en dremel slibemaskine og den er perfekt til formålet. Når kløerne slibes så er det letter at få dem helt kort og runde i kanten – så de ikke risikerer at knække eller flække. Det er også en lidt hyggelig beskæftigelse at sidde og slibe kløer. Når først hundene har vænnet sig til det, så fungere det rigtig fint.

Jeg ser desværre ofte hunde med alt for lange kløer. Måske ejeren er lidt utryk ved at klippe kløer og derfor går og udskyder det, eller man er ganske enkelt ikke opmærksom på hvilken betydning det har for poten og tæerne, som belastes unødigt hvis kløerne er for lange.

Hvis du er utryk ved at klippe kløerne fordi du er bange for at klippe for meget af – så kan jeg varmt anbefale dig at slibe istedet. Få en til at hjælpe dig de første gange så hjælperen kan sidde og belønne med godbidder og berolige hunden i starten.

Første billede er Indy’s forpote efter at kløerne er klippet. Når man klipper med klosaks så bliver kloen meget flad fordi saksen klipper kloen lige over. Hvis du sliber med en dremel – så ser poten ud som Canvas pote til højre – kløerne er mere rundede og ser mere naturlige ud.

Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.

Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.

Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.

Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.

Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.

Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.

Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.

Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …

I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.

Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.

Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!

Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.

Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.

Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED !
Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂

En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget  og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.

Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.

Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂

For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.

Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.

Først skal jeg starte med at fortælle at også Fawn er parret og forhåbentligt venter hun hvalpe i uge 9/2024. Hun er parret med Power Aguzannis og det var hans første parring – så det var lidt spændende hvordan det ville spænde af – men Fawn er en utrolig sød og let tæve at parre, så Power fik en god start i denne del af hans karriere. De fik lov at parre lidt oftere end jeg normalt gør mest for at lade Power øve sig lidt på en tæve som villigt lod sig parre.

Et nyt år har taget en begyndelse, nye mål er lagt for dagen præcis som alle de foregående år – jeg fungere nok bedst sådan med at sætte mig nogle mål.

Året startede med en helt fantastisk ferie til UK med vores skønne norske hvalpekøbere. Træning for Mark Demain og ferie – wau det var lige hvad jeg trængte til og jeg nød hvert sekund!

I 2023 havde jeg sat mig lidt mål for specielt Smilla og Power. De to unge hunde skulle på lidt prøver. Smilla havde jo en utrolig flot sæson i 2022 hvor hun bl. a. blev 2.vinder på Unghundemesterskabet og nu skulle hun så prøve til i næste klasse, som er Novice. Hun lagde ud med at blive WT3 på en fin Working Test i Kolding, hun bestod Novice Coldgame med Excellent og så vandt hund en Mocktrail i Nordjylland. Jamen hvad skal jeg sige – hun er bare et fint sne fnug 🙂 I efteråret startede jeg hende på Novice Fieldtrial, en prøve som jeg elsker men lige den dag, var det ikke helt på hundene’s præmisser selv om dommerne gjorde deres absolutte bedste. Alligevel kom vi fint gennem prøven og Smilla blev igen præmieret med et flot Excellent. Desværre har følgerne af den prøve betydet, at hun er blevet skudfølsom i situationer hvor jeg kommer til at stå for tæt på en skytte, så det har vi brugt resten af jagtsæsonen på at forsøge at rette op. Det er ikke helt lykkedes, men jeg tror det langsomt kommer.
Nu er Smilla parret med Canvas og venter forhåbentligt sit første kuld i uge 8 i februar 2024. Jeg håber at hun klare opgaven som mor lige så flot som alt andet jeg har set hende løse.

Power startede også en virkelig flot sæson. Bestod brugspøven i feb, bestod Debutant prøven med Excellent i April, blev WT1 i beginner Workingtest i Herning, Startede Beginner Test og opnåede et Excellent i juni og blev igen WT1 på beginnder Working Test i August. Unghundemesterskabet kom vi ikke langt på – vi forlod mesterskabet på post 3, der blev opgaven for svær for ham. Men en super fin sæson, hvor han er klar til at starte 2024 med at rykke til Novice klassen. Jagtsæsonen har han også fået lov at deltage en lille smule på men, mest har han siddet og kigget og fået udvalgte fugle som apporteringsopgaver. Han er en drøm at følges med og jeg knus elsker den hund.

Canvas har jeg også trænet og ført i 2023. Målet med ham var at få et Excellent på Novice Field Trial og måske snuse lidt til Mocktrail. Den lille røde bandit var max sej på Mocktrail og kvitterede med at opnå Excellent og blive 3. vinder hele 2 gange – mega sejt! Vi måtte tage et par tilløb på Novice Field Trial inden det lykkedes ham at opnå det eftertragtede Excellent, men det lykkedes og vi var super glade. Nu træner vi videre mod Open og det betyder at den står på Mocktrails i 2024 og forhåbentlig en Fieldtrial eller to i efteråret.

Mine skønne hvalpekøbere har opnået et væld af præmieringer i 2023. Jeg tør nærmeste ikke at nævne nogen af frygt for at glemme nogen – men jeg gør det alligevel og håber på tilgivelse, for jeg bommer helt sikkert! Jeg starter lidt i det norske for jeg er så imponeret af de dygtige nordmænd. Heidi og Frosty opnåede 1. pr. i åbenklasse, Linn og Peggy opnåede 1. pr. i åbenklasse, Ellen og Pyro opnåede 1.pr. i åbenklasse, Vibeke og V opnåede 1.pr. i åbenklasse, Hans Peter og Mento opnåede 1. pr. i åbenklasse og Frank og Audi opnåede ikke bare 1.pr. i åbenklasse men de tog også den første 1. pr. hjem i Eliteklasse.
Irene og Ifrah, Nina og Timo tog ligeledes deres første 1.pr. hjem i Eliteklassen – så super flot og jeg er så himle stolt af jer alle – af hjertet tak for jer!

I DK åbnede Ann-Mari og Frida ballet med at vinde Working Test i Novice – og hun satte bare 2 point til på hele dagen – så det var overbevisende flot. Herefter bestod de apporteringsprøven i RJK, fik udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK og bestod Debutant prøven i DRK. Anne-Grete og Tasty bestod 2 x Open WT begge gange med fine point – Sejt AG!

Per & Vitus, Mette & Vega, Mette & Aviaaja, Karl Kristian & Coco, Andreas & Cooper har alle bestået Debutant prøven med Excellent – Mega sejt og kæmpe tillykke til jer!

Helle & Sky bestod Beginner Test med Excellent – og så tillod Sky sig at gå i løbetid så de ikke kom på WT, sådan er det med de tæver 🙂

Jeanette og Happy bestod jægerforbundets Apporteringsprøve – tillykke!

Mette og Aviaaja har haft et forrygende år. De er startet på Debutant Test, Beginner Test og Novice Cold Game. Alle 3 prøver bestået med Excellent – mega sejt Mette kæmpe tillykke!

Jonny og Prima har opnået en flot 1. pr. på DRK Vildt spor i Championatsklassen og Jan & Frida på Bornholm opnåede en flot 1.pr. på 400m/3 timers schweiss spor. Fantastisk at de to drenge holder fanen højt i sporverden, så der kommer lidt resultater ind der også – tak for det!

Kurt og Focus har også haft nogle virkelig flotte placeringer i Eliteklassen i DCH – det er blevet både til 1. plads og 2. plads – kæmpe tillykke Kurt!

Rikke og Asti har i år opnået den nationale titel Rally Begynder Mester – så nu hedder Asti RBM Brown Hunt’s Asti – mega sejt og kæmpe Tillykke Rikke!

I Østrig har Martina og Finnis startet på Open WT og bestået – jeg tror nok 2 gange og så har hun startet Navyson i beginner WT og bestået og blev WT1 – kæmpe tillykke!

Nu tror jeg at jeg har været hele vejen rundt og håber virkelig ikke at jeg har glemt nogen 🙂

2024 byder på masser af gode oplevelser med hundene. Vi er blevet beriget med endnu 2 unghunde i 2023 så de to Brick og Maybe skal ud og vise poterne frem og det skal Power, Smilla, Canvas og Fawn også så jeg har travlt så jeg løber nu – håber vi ses derude til verdens bedste og sværeste hobby, men det skal jo ikke være let for så vil alle jo kunne gøre det 🙂

I Weekenden den 15. og 16. juli havde vi traditionen tro en træningsweekend med Rita Kokeny. Det er altid en virkelig hyggelig weekend og vi nyder at se så mange af vores hvalpekøbere på dette Brown Hunt træf om sommeren. Rita er super dygtig til at arbejde med relationen mellem hund og fører og til at lave nogle fine opgaver som hun bygger videre på hen over weekenden.

I år havde vi et hold helt unge hunde om formiddagen og om eftermiddagen var det hunde på vej i Novice. Det var 2 rigtig fine og homogene grupper og stemningen var super fin. Jeg nyder at se både Brown Hunt’erne men også 2- generation som både Marlene og Jeanette havde med af eget opdræt. Det er altid sjovt at se udviklingen på hundene.

Tak til jer alle og ikke mindst til Rita for en fin weekend.

Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.

Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!

Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet.
Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.

Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.

Godt Nytår alle sammen!

Et nyt år er i gang og hvad er bedre end at starte dagen med lidt træning. Jeg trænede godt nok også i går eftermiddags, men med 3 unghunde i huset der er det bare nødvendigt for mig, at få lavet lidt hver dag. Jeg træner ikke lange seancer men 15-20 minutter med dem hver. Jeg træner alt det kedelige – heal work, grund dirigering, hjem kald, nærsøg og stop, for fanden, på fløjten 🙂

Smilla har været syg og hun har nok også haft en del stress i kroppen i den forbindelse, for hun er sat noget tilbage træningsmæssigt. Hun har faktisk været dygtig på højre venstre, men det er gået tabt og som mine søde norske venner altid siger – det er “fersk vare træning”, jep det forsvinder hvis det ikke holdes vedlige. Så vi er i fuld gang med at polerer det op igen.

Power arbejder med linjer og back, naturligvis back uden håndtegn, fordi jeg syntes det virker super fint at kun have hånd tegn på højre-/ venstre – så syntes jeg at hundene bliver skarpere på at gå lige bagud. Han har aldrig lært back med håndtegn så han ved ikke at det findes 🙂 Hans afleveringer og greb på dummy’er er blevet konge gode, efter at han har hentet et par anskydninger i jagtsæsonen. Power er min hjerte hund og han er så utrolig fin træningsmæssigt at han tager vejret fra mig ind imellem. Snart er det tid til røntgen og øjenlysning og jeg håber sådan at han går fint igennem. Jeg elsker ham højt og han giver os alle så megen glæde i hverdagen med hans milde sind og store personlighed – en fantastisk hund jeg har fået fornøjelsen af her.

Vettel er den lille bandit. Han er den skønneste hund i dagligdagen – altid rolig og af balanceret inde – men ude er han den vildeste lille bandit man kan forestille sig. Vi taler tit om at han kunne komme virkelig galt afsted i de forkerte hænder, for han er varm som ilden.
Lige nu træner vi healwork, sit og bliv, hjemkald og så har han løbet et par linjer. Når jeg siger et par linjer, så betyder det at han hurtigt viste at apporteringerne gav ham lidt stress. Han vil SÅ gerne løbe efter alt, men der skal meget lidt til for at distrahere ham. Han viste lidt tendenser de første gange, hvor han ville hoppe efter min hånd, han ville snurre en omgang og præcis det skal man tage alvorligt med det samme. Så ikke linjer til ham endnu. Nu træner vi lidt nærsøg og det basale inden omkring mig. Lader ham modne en måned eller to og så prøver vi til igen og så kan det være helt væk eller noget vi skal træne væk. Jeg er ikke urolig for det – jeg har set det før og hvis det tages ordentligt hånd om, så udvikler det sig aldrig.

Fawn bliver bare skarperer og skarperer. Jeg træner udelukkende teknisk træning med hende, for det har hun brug for. Masser af dummyer ude og hele tiden skifte retninger og punkter, masser af stop – belønning for hurtige stop og masser af linje arbejde. Jeg elsker at træne med Fawn. Hendes energi og entusiasme er enorm og selvom hun ind imellem fejler og vil tage over – så bliver hun bedre og bedre og hun har så mange naturlige anlæg, som jeg til gengæld nyder godt af imellem kontrollen. Jeg glæder mig SÅ meget til vores første start på Vinder A på Pajhede den 26. januar 2023.

Turen til UK er i planlægning og jeg træner myre flittigt for at være nået så langt som muligt med både Fawn, Smilla og Power inden vi rammer England. Fawn mest på alt det tekniske – Power og Smilla skal have nogle kilometer i benene og have deres stopfløjt i bagagen. De er ungehunde og de skal nok få en masse med i bagagen fra UK turen. Jeg glæder mig i alle tilfælde som et lille barn.

Smilla og Power vil også komme på lidt hold træning en gang i ugen, for at vende sig til “trykket” af andre hunde og at være i en gruppe, hvor de skal rumme at se andre hunde arbejde. Lille Vettel går vi lidt langsommere frem med – han har brug for tid til at modnes i sit lille hoved og ikke for hurtigt blive præsenteret for alt for mange distraktioner. Sådan er unghundene så forskellige og det er det jeg elsker ved at træne de unge hunde. Ikke to hunde er ens og det at kunne fornemme sin hund og hvad præcis denne hund syntes er svært eller let – det er en udfordring som jeg elsker.

Vi er i gang og vi glæder os til at møde jer alle der ude og til træninger i det nye år 🙂 som I kan se er Canvas sprunget ind i det nye år 🙂