Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.

Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!

Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet.
Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.

Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.

Godt Nytår alle sammen!

Et nyt år er i gang og hvad er bedre end at starte dagen med lidt træning. Jeg trænede godt nok også i går eftermiddags, men med 3 unghunde i huset der er det bare nødvendigt for mig, at få lavet lidt hver dag. Jeg træner ikke lange seancer men 15-20 minutter med dem hver. Jeg træner alt det kedelige – heal work, grund dirigering, hjem kald, nærsøg og stop, for fanden, på fløjten 🙂

Smilla har været syg og hun har nok også haft en del stress i kroppen i den forbindelse, for hun er sat noget tilbage træningsmæssigt. Hun har faktisk været dygtig på højre venstre, men det er gået tabt og som mine søde norske venner altid siger – det er “fersk vare træning”, jep det forsvinder hvis det ikke holdes vedlige. Så vi er i fuld gang med at polerer det op igen.

Power arbejder med linjer og back, naturligvis back uden håndtegn, fordi jeg syntes det virker super fint at kun have hånd tegn på højre-/ venstre – så syntes jeg at hundene bliver skarpere på at gå lige bagud. Han har aldrig lært back med håndtegn så han ved ikke at det findes 🙂 Hans afleveringer og greb på dummy’er er blevet konge gode, efter at han har hentet et par anskydninger i jagtsæsonen. Power er min hjerte hund og han er så utrolig fin træningsmæssigt at han tager vejret fra mig ind imellem. Snart er det tid til røntgen og øjenlysning og jeg håber sådan at han går fint igennem. Jeg elsker ham højt og han giver os alle så megen glæde i hverdagen med hans milde sind og store personlighed – en fantastisk hund jeg har fået fornøjelsen af her.

Vettel er den lille bandit. Han er den skønneste hund i dagligdagen – altid rolig og af balanceret inde – men ude er han den vildeste lille bandit man kan forestille sig. Vi taler tit om at han kunne komme virkelig galt afsted i de forkerte hænder, for han er varm som ilden.
Lige nu træner vi healwork, sit og bliv, hjemkald og så har han løbet et par linjer. Når jeg siger et par linjer, så betyder det at han hurtigt viste at apporteringerne gav ham lidt stress. Han vil SÅ gerne løbe efter alt, men der skal meget lidt til for at distrahere ham. Han viste lidt tendenser de første gange, hvor han ville hoppe efter min hånd, han ville snurre en omgang og præcis det skal man tage alvorligt med det samme. Så ikke linjer til ham endnu. Nu træner vi lidt nærsøg og det basale inden omkring mig. Lader ham modne en måned eller to og så prøver vi til igen og så kan det være helt væk eller noget vi skal træne væk. Jeg er ikke urolig for det – jeg har set det før og hvis det tages ordentligt hånd om, så udvikler det sig aldrig.

Fawn bliver bare skarperer og skarperer. Jeg træner udelukkende teknisk træning med hende, for det har hun brug for. Masser af dummyer ude og hele tiden skifte retninger og punkter, masser af stop – belønning for hurtige stop og masser af linje arbejde. Jeg elsker at træne med Fawn. Hendes energi og entusiasme er enorm og selvom hun ind imellem fejler og vil tage over – så bliver hun bedre og bedre og hun har så mange naturlige anlæg, som jeg til gengæld nyder godt af imellem kontrollen. Jeg glæder mig SÅ meget til vores første start på Vinder A på Pajhede den 26. januar 2023.

Turen til UK er i planlægning og jeg træner myre flittigt for at være nået så langt som muligt med både Fawn, Smilla og Power inden vi rammer England. Fawn mest på alt det tekniske – Power og Smilla skal have nogle kilometer i benene og have deres stopfløjt i bagagen. De er ungehunde og de skal nok få en masse med i bagagen fra UK turen. Jeg glæder mig i alle tilfælde som et lille barn.

Smilla og Power vil også komme på lidt hold træning en gang i ugen, for at vende sig til “trykket” af andre hunde og at være i en gruppe, hvor de skal rumme at se andre hunde arbejde. Lille Vettel går vi lidt langsommere frem med – han har brug for tid til at modnes i sit lille hoved og ikke for hurtigt blive præsenteret for alt for mange distraktioner. Sådan er unghundene så forskellige og det er det jeg elsker ved at træne de unge hunde. Ikke to hunde er ens og det at kunne fornemme sin hund og hvad præcis denne hund syntes er svært eller let – det er en udfordring som jeg elsker.

Vi er i gang og vi glæder os til at møde jer alle der ude og til træninger i det nye år 🙂 som I kan se er Canvas sprunget ind i det nye år 🙂

Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.

Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.

For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:

• Hunden er træningsmæssigt velfundamenteret – sidder roligt ved min side, kommer lige hjem, afleverer til hånd.
• Den har en alder mellem 8-16 måneder.
• Jeg har mulighed for kun at tage dem med på højest 2 såter.
• Jeg har en back up hund – ofte min egen men det kan også være en medapportør
• Jeg har en aftale med en apportør kollega – så jeg kan trække mig tilbage hvis noget udvikler sig uønsket.
• Jeg har en god fornemmelse af min hunds mentale tilstand.
• Jeg har et klart defineret mål for denne oplevelse med den unge hund.

Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.

Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.

Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.

Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.

I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde.
I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem.
En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af.
I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.

Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.

Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter.
Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu.
Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.

En lille opdatering på Power drengen. Han er næst efter Paddy – den mest trygge og mentalt stabile hanhund jeg har ejet. Han går ind i alle og alt uden nogen forbehold men dog uden at være dumdristig for det er han ikke – men han er opsøgende og undersøgende på nye ting og han er tryg ved alle mennesker og dyr han møder på sin vej. Han er en virkelig sød hund og jeg er meget glad for ham.

Vi er godt i gang med træningen og som altid med mine hvalpe og unghunde så følger træningen absolut ikke et fast mønster. Hundene er meget forskellige og Power minder lidt om Indy som unghund. Han er lidt sen og er derfor stadig igang med klikker træningen. Han er begyndt at kunne lave 1 skridts øvelser og vendinger og han går perfekt i line ved min venstre side. Vi er startet lidt på at baglænskæde apporteringen – da han er lidt løs i munden. Han kan nærmest ingen selvkontrols øvelser fordi han i forvejen er ret kontrolleret og jeg fornemmer, at det ikke er noget jeg skal dyrke for meget.

Til gengæld er han begyndt og løbe 🙂 Han er vokset helt vildt fra 4 til 7 mdr. og har i den periode ikke løbet vildt omkring og heller ikke haft en krop der kunne spæne rundt og lave hurtige vendinger. Nu er kroppen begyndt at hænge lidt bedre sammen og han er begyndt at løbe. Svømme har han gjort hele tiden og han elsker vand så han svømmer fordi han bare elsker det. På vores ferie i Norge – startede vi med at give ham lidt markeringer. Det norske terræn, bare elskede han fra dag 1 så det bekom ham godt at løbe i. Allerede på dag 2 fik han træning sammen med en anden voksen hund fordi det er sundt tidligt i livet at se andre hunde arbejde og lærer at beherske sig imens.

Lige nu har vi trænet en del “stå” øvelse – for at han kan fotograferes. Jeg elsker at have lidt billeder af mine hanhunde igennem livet så jeg kan huske hvordan de så ud som unghunde. Jeg ville gerne have haft et billede af Power som 4-5 mdr. men det fik jeg ikke helt til. Men idag fotograferede Marlene Birkebæk ham – 7 mdr. gammel og som altid ved hun præcis hvordan sådan et billede skal tages. Perfekt vinkel og bom så var det der – billedet.

Stå billedet var i kassen og jeg skal huske at fortsætte træningen for det skal gerne blive bedre med forståelsen for hvad jeg ønsker. Et hoved billede skulle vi også lige have og ups så kom vi i problemer for jeg har ikke lært ham at blive siddende – hmm han er 7 mdr. gammel og kan ikke blive på et sted, ihvertfald ikke hvis jeg går fra ham – så det må vi lige arbejde lidt med.
Jeg er begyndt at lære ham at elske at løbe – så han er startet på linjer og markeringer i stor stil. Han elsker det og har de sjoveste bytte spring på dummy’erne 🙂

Det lykkedes alligevel Marlene at få et billede i kassen af hans hoved. Som alt andet er han lidt lang læmmet og lidt dingel – og hans hoved afspejler også tydeligt unghunde præget – men rammerne er fine og han skal nok udvikle sig til en fin dreng 🙂

Jeg har valgt at skrive et lille indlæg om det at have tæver til parring. Mest fordi jeg oplever lidt usikkerhed omkring det og dels fordi jeg oplever nogle sjove ting, når jeg får tæver til parring.

Hvordan bør sådan en parring egentlig foregå – ja det er der jo ikke lige en drejebog for, men jeg kan fortælle lidt om hvordan jeg syntes det er optimalt for begge parter.

Jeg har i min tid været med til et væld af parringer. Dels fordi jeg har opdrættet i mange år, haft hanhunde der har indgået i avl i mange år og også hjulpet rigtig mange andre med at få det til at lykkedes. Jeg har også sparret med ufattelige mange kloge opdrættere og dyrlæger og for mig er det et emne der aldrig bliver kedeligt – der opstår så ofte nye oplevelser, som gør en bare en anelse klogere.

En ting kan jeg sige …. Der er sjældent 2 parringer der er ens.

På videoen herover ser I Indy som har en tæve til parring. Denne tæve kom for tidligt. Tæver kommer oftest for tidligt! Det er sådan set også bedre end at komme forsent 🙂 MEN… Indy er fuldstændig ligeglad med hende. Han snuser til hende og så går han. Tæven derimod prøver det bedste hun kan, for at få ham til at parre hende. Det betyder at hun er parrings villig – men ikke parrings klar. Det er to forskellige ting som ofte bliver misforstået.

Tæven her på videoen blev parret 2 dage efter og fik 9 skønne hvalpe.

Men som I kan se, så står tæven fint for Indy – men hun har ikke den rigtige duft der for Indy indikerer at hun er klar, så derfor spilder Indy ikke sit krudt på hende. Men hvis nu jeg havde denne tæve til parring med Paddy f.eks. så ville han have parret denne tæve. Det var der som sådan nok ikke sket så meget ved, da der kun gik 2 dage inden hun havde ægløsning iflg. Indy – men hvis nu hun var kommet 5 dage for tidligt – så kunne vi have risikeret, at hun slet ikke blev drægtig.

Måske ville vi stoppe efter 2 parringer. Så ville vi ikke have ramt ægløsningen, hvis den var kommet 5 dage senere og dermed ville tæven ikke være blevet drægtig eller have født et lille kuld med få hvalpe. Og tro mig der er tæver der ude i det ganske land, der står for hannen med halen helt omme på siden fra dag 9 selvom de først er parringsklar på dag 16. Der er også tæver der står for andre tæver hjemme, ganske tidligt i løbetiden og de kan også snyde en til at tro, at de er klar til parring.

Men hvornår er sådan en tæve klar til parring?
Ja det er meget forskelligt. Hvis du skal være helt sikker på det optimale parringstidspunkt – så skal din tæve progesteron måles hos en dyrlæge. Det giver det optimale parringstidspunkt og dermed flest hvalpe.

Ægløsning og progesteron måling.

Ifølge de kloge og de dygtige reproduktions dyrlæger, så starter ægløsningen når progesteron værdien er 5-7 nano gram, det er ofte her at tæven starter med at være parrings villig. Derefter ligger progesteron værdien mellem 10-20 nano gram i den fertile periode, som er den periode hvor hannen vil parre hende. Min erfaring siger at det optimale parringstidspunkt er når progesteronen er 12-18 nano gram. Der kan være 1 dag eller 10 dage imellem en værdi på 5 ng og en værdi på 16 ng. Hos nogle tæver stiger progesteron værdien ganske hurtigt og hos andre går det langsomt.

Det er der så nogen der kløjs lidt i, det der med ægløsning. Når hunden løsner æggene, så skal de modne i 2-3 døgn inden de kan befrugtes. Så når tæven måles til 5,9 ng så er den sjældent klar til parring. Men det sker ikke så ofte, at en tæve ejer kommer kørende med tungen ud af halsen fra Langbortistand og er nærmest helt stresset, for dyrlægen siger at tæven skal parres I DAG. Det korrekte ville være at dyrlægen havde sagt den kan parres fra idag, det tror jeg faktisk at langt de fleste dyrlæger siger – men tæve ejere høre noget andet.

Vi ved at hanhundens sæd kan leve i tæven i optil 6 døgn og i alletilfælde i 2 døgn. Så skulle hanhunden finde på at parre tæven tidligt i ægløsningen, så går det ofte fint. Tæven på ovenstående video var en af den slags tæver. Progesteron målt til 5,9 – blev først parret 2 dage senere og der var Progesteron værdien 17.4 ng. målt i Danmark. Og der sagde min hanhund JA TAK – hende vil jeg gerne parre. Fødte 9 hvalpe 62 dage efter parring. Denne tæve steg ganske hurtigt i Progesteron værdi – andre tæver kan være mange dage om at stige til denne værdi.

Men det er lidt stressende for hvordan ved man at hanhunden har styr på det ?? Jo ser du – jeg har kun mødt 2 typer hanhunde – dem der parre uanset og så dem der kun parre når det er tid. Og dog! Jeg har også mødt en tredje type og det er næsten den værste …. ! Det er ham der har styr på det helt rigtige parringstidspunk, men parre af ren ivrighed fordi der kommer en tæve ind af døren. Først bagefter finder han ud af at den tæve slet ikke er klar og så nægter han at kigge på hende de næste 2-6 dage. For så pludselig at blive helt vild i varmen og parre løs. Og hvordan forklarer man lige en tæve ejer det…..?

Det korte og det lange er – hvis din tæve står og lægger hale til siden, er det ikke ensbetydende med at hun er parringsklar. Hun er derimod parringsvillig og det er godt – men det betyder ikke at det er korrekt tidspunkt for parring.

Er du heldig at have både hanner og tæver som jeg, så kan du, hvis du kun har en tæve i løbetid, “måle” progesteron på dine hanner – de vil nemlig være helt vilde i varmen når hun er klar til parring. Men det kræver at du kender forskellen på attituden hos dine hanner.

Jeg er som bekendt lidt nørded, så jeg skriver lidt ned både omkring tæven og om hannernes opførsel på tævens første 3-4 løbetider. Altså når tæven er ung og ikke skal parres. Det er nemlig ganske brugbart, hvis det viser sig at den har kvalitet til at indgå i avl. Så kan jeg se hvornår hannerne var Crazy – var det på dag 11 eller 14 eller 16. Hvordan så hendes blødning ud – hvornår blev blodet lyst og tyndt var det på dag 12 eller ? Altsammen nyttig information at have på 2-3 løbetider – inden en parring.

Hvordan skal selve parringen foregå?

For det første er det ikke et tilløbsstykke med hele familien der står og glor på. At parre sig er en privat sag også for hunde. Helst i så rolige omgivelser som muligt og med hanhunden under kontrol. Parring foregår altid hos hanhunden. Han er på hjemmebane i trygge omgivelser og kan, indtil han har styr på div. ægløsningsdufte, være lidt for voldsom i sin kontakt til tæven. Tæven derimod er på udebane, måske er det hendes første parring og hun er ikke i trygge omgivelser, hvis hun selv skal sige det. Hos os bor der 10 hunde og der er dufte af tæver og hanner og det kan være lidt tryggende for tæven. Derfor ønsker jeg at selve introduktionen af han og tæve, skal foregå stille og roligt. Så mine hanner er altid i snor i starten og det er tæven der bestemmer tempoet.

Jeg syntes det fungere rigtig godt med denne plan, så jeg prøver altid at få tæve ejeren til at være med på den.

1. Tæven får lov at løbe lidt fri på et anvist område og få tisset af og blive tryg ved omgivelserne.
2. Jeg henter hanhunden og har ham i snor, når jeg går ud til tæven
3. Jeg lader tæven tage kontakten til hanhunden og hvis hanhunden spiller lidt for smart, så dæmper jeg ham ved at bede ham om at skrue ned for charmen.
4. Jeg venter til tæven har lyst til at hilse på ham og til jeg har en fornemmelse af tæven.
5. Tid er ofte en vigtig faktor – en parring sker ikke bare, vi skylder hundene at give dem tid.
6. Når tæven er tryg ved min hanhund og evt. lægger op til leg så slipper jeg ham langsomt. I starten af deres leg lader jeg snoren blive på ham, så jeg kan kontrollere at han ikke bliver for voldsom.
7. Herefter kan det udvikle sig stille og roligt til vi har en parring, en af de kommende dage. Forvent ikke parring første dag.

Så når du kommer med din tæve til parring så enten sig til hanhundeejeren hvordan du ønsker det skal foregå – hvis du har ønsker til det – for du kender din tæve bedst eller gå med ovenstående plan den virker rigtig godt.

Når du ankommer til hanhundeejerens matrikel.

1. Mød op med en velsoigneret og luftet tæve. Det er SÅ uhøfligt at tæven starter med at skide straks den kommer ud af bilen. Hvis det sker samler du op og undskylder 🙂
2. Lad være med at lukke din hund ud af bilen og lad den løbe frit omkring. Din tæve afsætter duft overalt og den er løbsk, så det kan være uhensigtsmæssigt for dem der bor der.
3. Lad tæven blive i bilen til du har sagt goddag og du og hanhundeejeren har aftalt hvordan tingene skal foregå. Mange har et bestemt sted på matriklen at hannen parre, respekter sådanne regler.
4. Hvis din tæve skal bo hos hanhunden under parringen – så medbring foder og evt. et tæppe, så hun har noget der er trygt og dufter hjemligt. Sørg for at der er lavet en aftale om et sådan ophold på forhånd og spørg ind til evt. gebyr for opholdet.

På denne måde kommer I begge ordentligt ind på hinanden og viser respekt for hinanden og det giver god stemning. Parringer kan give livslange venskaber så værn om det :-)

Når så de to hunde har hilst på hinanden så starter der en lille leg. De løber lidt rundt og hanhunden prøver om tæven er klar og det gør han ved at lægge hovedet over rykken på hende. Dutte med snuden på siden af hende, så han nærmest skubber til hende. Så løber og leger de lidt igen og sådan kan det blive ved i nogen tid.

Billederne herover viser et fint forspil og god kemi mellem han og tæve.
Jeg syntes det er vigtigt at tæve og han får tid til at lege og se hinanden an. Jeg står altid selv og small talker lidt med tæve ejeren eller hvis jeg er alene om parringen, så kigger jeg på min telefon eller samler høm høm op eller andet, så hundene ikke føler sig overbegloet. Nogle hunde tror nærmest at der er noget galt, fordi vi står og stirre på dem 🙂

Videoen her viser Castlemans Syrian alias Indy. Han er en virkelig gentleman og spørger hellere 2 gange for meget end en gang for lidt. Først leger han med tæven og det har de gjort et stykke tid, inden jeg filmede. Men jeg syntes denne film viser så fint, når hannen respekterer tæven og ikke bare springer på. Mange tæver bliver forskrækket når hannen springer på ryggen af dem – de er ikke vant til at have en hund på ryggen og de unge tæver aner ikke, hvad der skal foregå – så giv dem endelig lidt tid.

Selve parringen

Når hannen springer op på tæven – og tæven står stille og tager imod ham – så bruger han lidt forsøg på at ramme rigtigt. Når han rammet rigtigt så bliver hans parringsbevægelser meget intense og du vil kunne se at han kommer meget tæt ind mod tæven og nærmest står på tæer. Så er han der og så er det vigtigt at tæven bliver stående stille. Hvis hun skal støttes i at stå stille, så går jeg til hende forfra, og roser dæmpet så begge hunde ved at alt er fint. Jeg støtter hende med en flad hånd på bringen og udstrakt arm, så jeg giver hannen plads. Jeg må ikke “fylde” henover tæven – for det syntes hanhundene ofte er intimiderende, hvis vi kommer for tæt på og så hopper han ned. Så hjælp så diskret og roligt som muligt.

Hvis tæven ikke vil stå stille – så er du nød til at støtte hende så hun står stille – det er umuligt at parre en tæve, som vandre rundt og det er der faktisk mange tæver der gør. Igen hjælpen skal være så minimal som mulig og så rolig som muligt. Der er mange både tæver og hanner, der ikke bryder sig om at man kommer tæt på dem i parringsakten. Jeg forsøger at vende mine hanner til, at jeg kan være tæt på – men det betyder ikke at fremmede kan gå tæt på dem og derfor er jeg næsten altid den der stepper ind og hjælper, med mindre tæveejeren er en erfaren opdrætter, som selv har god fornemmelse af tæve og han.

Skal de hænge sammen og hvor længe?

Nej de skal ikke hænge sammen. Der er mange, så kaldte kaninparringer, hvor hannen bare trænger ind i tæven og gimper løs. Bedst som de skal til at vende rundt, så glider han ud af hende. Det kan der være flere årsager til. Hvis tæven er kommet lidt for tidligt og hannen alligevel har valgt at parre hende, så kan det være årsagen til, at han ikke kan låse i hende. De skal nemlig begge tage del i den låsning 🙂
Der er også eksempler på både hanner og tæver der ikke kan låse, eller på kombinationer af han/tæve, der ikke kan låse.
Jeg har to gange fået parret tæver med hanner, hvor de ikke hang sammen og fået flotte kuld hvalpe. Så vær ikke så bekymret for det – hvis bare han er trængt ind i hende og har været der i nogle sekunder, så kan sæden være leveret! Derfor skal du også være opmærksom på, at du ikke kan skifte han på din tæve, hvis først hannen har været trængt ind i tæven.

Hvor længe hænger de sammen….. ja jeg plejer at sige 🙂 Hvis solen skinner og vejret er skønt så hænger de i 15-20 minutter. Hvis det pis øs regner og blæser og er koldt så hænger de i 40-50 minutter 🙂 Det har selvfølgelig ikke en pind med vejret at gøre…. det føles bare uendeligt hvis vejret er dårligt 🙂 De hænger så længe som det passer dem og 5 minutter er ikke ringere eller bedre end 40 minutter. Der er ingen statistik der viser, at der kommer flere hvalpe nu længere de hænger.

Min erfaring siger dog at de ofte hænger længere, når tidspunktet er helt rigtigt.

Den hurtige!

Nogle gange så sker en parring virkelig hurtigt. Det er somregel de parringer der ikke er planlagt 🙂 de såkaldte “tyvparringer”. Jeg har haft et par stykker af dem. To gange har jeg givet tæven en sprøjte så den ikke fik hvalpe. Begge gange har det skabt rod i tævens hormonbalance og taget lang tid inden hun kom i løbetid igen. Jeg giver kun en indsprøjtning hvis tæven er for ung eller gammel til at få hvalpe eller hvis det er en indavls parring. I alle andre tilfælde lader jeg kuldet blive til og ofte med rette – da kombinationen er fin. Men….der findes også hurtige parring der er planlagte!

Jeg har haft tæver på besøg som dårligt er nået hen på græsset før der var gevindst. Det har ofte været tæver der er progesteron målt til korrekt værdi, er blevet parret før, altså en erfaren tæve og hvor hannen har kunnet lugte på lang afstand at tæven var klar. Disse parringer er ikke de hyppigste, men de sker og det er super dejligt og nemt.

Statistisk målt på egne hanner – kommer der flest hvalpe på de parringer, hvor tæven ankommer med en progesteron værdi på 10-18ng. Det er derfor jeg altid spørger til progesteron værdien.

Jeg har dog langt flest tæver til parring der ikke er progesteron målt. Der kan også være tæver, der er progesteron målt og alligevel lægger et lille kuld – men de tæver er ofte tæver der ikke er ret fertile og generelt lægger små kuld. Personligt laver jeg næsten altid progesteronmåling. Prisen for en progesteronmåling opvejes længe, hvis jeg får blot 1 hvalpe ekstra og ingen bøvl med at køre frem og tilbage til hanhunden, for parringer der ikke lykkedes de første gange 🙂

Hvor mange parringer!

Ja som tidligere nævnt, så ved vi at sæden lever i op mod 6 døgn i tæven. Rammer du det rette tidspunkt så behøver tæven kun 1 parring. Når jeg parre mine tæver så gør jeg det med så få parringer som muligt. Hvorfor så det…. Ja det er bl.a. fordi der ved hver eneste parring er en risiko for en infektion. Men det er mest i lyset af at 1 parring er nok. I 2021 havde jeg 2 kuld, hvor jeg kun havde 1 parring. Punktum blev parret en gang med Cracker og hendes progesteron værdi var 11,9 og hun fik 10 hvalpe hvor af de 8 levede. Twitter blev parret forsent med Paddy – ingen progesteron måling øv hvor ville jeg ønske at jeg havde taget en – hun fik 3 hvalpe. Twitter havde det man kalder en hvid løbetid – hvor hun ikke blødte i starten af løbetiden. Da Paddy så var interesseret i hende allerede på dag 7 så blev jeg lidt forvirret og tænkte at det var en anden tæve han reagerede på, som også var til parring. Men Paddy havde ret og jeg skulle have progesteron målt, da jeg blev i tvivl. Så selv en gammel rotte som jeg kan snydes 🙂

Normalt laver jeg 2 parringer og altid med 1 dag imellem. Der er ingen værdi i at parre 3 dage i streg med den kendskab vi har til sædens levetid. En tysk opdrætter og hanhunde ejer var en gang helt i panik fordi jeg ville lade gå 1 dag mellem parringerne. Hun spurgte mig – hvad nu hvis hun ikke vil lade sig parre på onsdag (det var mandag og jeg ville komme igen onsdag), ja så er det fordi det var mandag der var den rigtige dag, svarede jeg. Tæven ville ikke lade sig parre onsdag – så jeg kørte hjem igen og fik 12 hvalpe, 60 dage fra parring. Det sidste billede er af den omtalte tæve – hun hed Brown Hunt’s Pasta og er farmor til vores lille nye Smilla efter Brown Hunt’s Tony.

Parringen vil ikke lykkedes!
Ja sådan kan det gå ind imellem. Det kan der være flere årsager til, men oftes er det tæven som er utryg ved hanhunden eller utryg ved situationen. Hvis tidspunktet er rigtigt og tæven ikke vil/tør lade sig parre så insiminerer jeg tæven OGSÅ hvis det er første gang hun skal parres. Jeg syntes det er helt uproblematisk og jeg kan ikke se et eneste argument for ikke at insiminerer. Jeg har selv 2 tæver som er insimineret på deres første parringer og efterfølgende har de ladet sig parre helt naturligt og uden nogen former for problemer.

I Tyskland er det ikke tilladt at insiminerer tæver på deres første parring. Tyskerne mener at det er vigtigt at tæven villigt lader sig parre ellers skal den ikke bruges i avl. Det resulterer i at mange tæver bliver “tvangs-parret” hvilket giver traumer i forhold til parring resten af livet. I hesteverden bliver alle hopper ifolet kunstigt – på nær fuldblod og islænder og måske et par stykker mere – men langt største parten bliver ifolet kunstigt og det har ikke gjort avlen ringere. I antalsmæssigt små hunderacer hvor avlsmaterialet på verdensplan er lille – der insiminerer vi også ofte tæverne med sæd fra langbortistand. Stadig helt ukompliceret.

Så vær ikke så insiminations forskrækket, det har ingen betydning – jo måske har det den vigtigste betydning – tæven bliver drægtig med den tiltænkte han og hun bliver mor 🙂

Lad være med at bøvle med parringen for længe hvis I ved at tidspunktet er rigtigt. Husk på at tævens progesteron værdi kan stige ganske hurtigt så måske er vinduet kun åbent i 1-2 dage. Så hellere insiminerer og så prøv at parre naturligt i dagene efter. Så kan alle slappe lidt mere af for der er lagt en portion sæd i tæven, så vi går ikke over tiden. Heller insiminerer i god tid og så få en naturlig parring 2 dage efter end at insiminerer på slutningen og få 1 hvalp eller slet ingen hvalpe.