Hvor er det skønt at være opdrætter og have aktive og dygtige hvalpekøbere der formår at træne hundene og som også syntes det er sjovt at gå lidt på prøve 🙂

Jeg er så imponeret over hvor mange flotte resultater der konstant kommer i hus og det er i virkelig mange forskellige discipliner. Dette forår har der været virkelig mange dygtige hvalpekøbere igang og det er altid farligt at nævne resultater her for jeg kan risikerer at glemme nogen – men tro mig så er det ikke med vilje og jeg ved at alle er lykønsket på Facebook eller sms så tilgiv mig venligst på forhånd 🙂

Rally Lydighed – her har Rikke & Asti, Edith & Troja, Dennis & Nellie lavet vildt fine resultater hele foråret, tusinde tak for jer og tak fordi I er så søde at sende mig resultaterne og forklare mig lidt om jeres sport som jeg slet ikke har styr på, men NU ved jeg hvad en pind er 🙂 Kæmpe tillykke til jer alle med de flotte resultater i har hevet hjem.

Nosework – her er det Sussie & Wilma, Henriette & Callie, samt Edith & Troja, der brilliere og slæber det ene flotte resultat hjem efter det andet. De har alle 3 været placeret i top 3 på forskellige søg i forskellige konkurrencer – hvor er det en fed sport. Jeg ville ønske der var flere timer i døgnet så ville jeg dyrke NW 🙂

Schweiss – Ole & Frida har opnået en flot 1. pr. på 400m/20 timers Schweiss, Karl og Sako har brillieret med at bestå 400M/3 timers prøven bare 4.5 mdr. gammel, altså hunden 🙂 Kæmpe tillykke Ole og Karl 🙂

På jagt siden er der kommet virkelig mange resultater i hus.
Bo & Shaddy, Lene & Beat, Charlotte & Mason, Leo & Martha, Pernille & Maybe, Tommy & Brick har været afsted flere gange og lavet flotte resultater på WT Beginner og på Beginner Test, Tillykke!
Lene & Beat har også været på både Apporteringsprøve og åbenklasse Test og opnået Udmærkelse – så flot tillykke!
Ole & Shelby har opnået en flot 3. vinder på MT i Novice og Ellen & Mille har opnået en flot 2. vinder på MT novice.
Pernille og Smilla har opnået en flot 2. vinder på MT i Open – fedt.
Kristina & Nemo har opnået udmærkelse på RJK åbenklasse Test, Pernille og Power har bestået Apporteringprøven og opnået udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK
Bo & Shaddy, Christian & Cava, Lene & Nano, Mette & Signe, Mette & Nova, Anders & Callie har alle opnået et flot Excellent på Debutant test.

Håber ikke at jeg har glemt nogen så prik mig så skal jeg hurtigt få opdateret 🙂 Tak fordi I er så søde til at sende mig billeder og dele jeres fine oplevelser det betyder alverden kan I tro jeg elsker at få lov at glæde mig sammen med jer over jeres fine resultater. Så tak for det!

Det går jo sjældent som præsten prædiker…. Så der er lidt ændringer i hvalpeplanerne hos os.

Fawn er parret med en utrolig fin Englænder, Mark Demaines unge gule hanhund Gunnerspeg Excalibur of Caytonfell alias Jay.  Åhhh hvor jeg glæder mig til dette kuld som er linje avl på Indy’s far. En virkelig spændende kombination og vi beholder naturligvis en hvalp fra dette kuld. Om det bliver en ny dreng eller pige må tiden vise. Vi glæder os til et sensommer kuld med gule hvalpe.
Jay er en virkelig fin hanhund der er sød og omgængelig og virkelig dygtig – men også handlet af den bedste Mark Demaine – så han shiner dybest set altid og jeg forelskede mig vildt i ham i marts 2023 da jeg så ham første gang.  Han er også en virkelig sund dreng, som det fremgår af nedenstående data fra The Kennel Klub.
https://www.thekennelclub.org.uk/search/dog-profile/?dogId=ee6ab6c8-b5a3-ec11-983f-000d3a0caf56

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I England har de et lidt andet system end vores rent sundhedsmæssigt – de røntgen fotografere efter BVA metoden hvor nul er laveste score og sundeste. Deres indeks beregnes på egenstatus, søskende og afkom som vi gør det i DK og sikkerhedstallet angives i procent og skal ligger over 60% og indeks skal være minus tal for at have lav risiko for genetiske fejl på hofter og albuer.

Jay har et virkelig flot HD indeks og et rigtig pænt albue indeks og det matcher Fawn virkelig godt for hun er stærkest på albuer og har et HD-indeks i den pæne ende på 104/0,81 – så jeg glæder mig til nogle sunde og fine hvalpe.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Til december løber Maybe og så parres hun. Jeg har ikke lagt mig helt fast på hanhund men jeg tror jeg bruger Power på hende. Jeg ved ikke om hun er dominant sort som sin far men det må tiden vise – men sorte hvalpe er meget velkommen. Jeg håber at nå en Novice Coldgame prøve med hende i efteråret og måske også en Novice Fieldtrial.

Smilla får sansynligvis ikke kuld i år – da jeg gerne vil fører hende på prøverne i år.  Hun løber også i december så alt efter hvor tæt det bliver på Maybe – så parres hun december/januar.

Castlemans Syrian er uden tvivl den bedste hund jeg nogensinde har ejet, målt på resultater og på trænbarhed.  Indy som han hedder i daglig tale vil altid være min stjerne og ham som jeg vil lede efter i avlsmateriale. Når det så er sagt så er han ikke den bedste avlshund jeg har haft. Han viste sig at give knap så gode hofter på tæver med index under 100. Men han slog igennem med alt det fantastiske han har. Naturligt løb han altid de flotteste linjer igennem alt, huntede virkelig fint de først 5 år af hans liv indtil jeg spolerede det med for meget handling, er en gudsbenåedet markør og utrolig klog i terrænet hvilket har reddet mig flere gange på prøver.

Jeg har en skøn datter Brown Hunt’s Fawn og en lige så skøn søn Kingsdale Meadow Canvas. Begge hunde som jeg elsker højt. De har begge været belastet af at deres far har et lavt HD-indeks.

Som opdrætter er dette noget som jeg er yderst bevidst om og som jeg altid tager hensyn til i avlen. Det betyder at Canvas ikke har parret tæver med lave indeks og Fawn er parret med hanner som jeg ved har produceret sundt afkom eller som jeg vidst havde virkelig stærke hunde liggende bag – altså stærke på hofte resultater. Det betyder ikke at jeg er gået på kompromis med noget af alt det andet jeg gerne vil have – nærmest tværtimod. Jeg elsker fysisk stærke hunde med gode pelse og et socialt og mentalt stabilt sind. Det kan jeg sagtens gå efter og stadig få sunde afkom.
Jeg har kopieret først Fawns indeks, som viser en tydelig udvikling fra egenstatus til der er fotograferet afkom efter hende som var sunde.

Fawn er gået fra 99 i indeks til 104 med et sikkerhedstal på 0,816 – det er ret flot. Jeg er mega godt tilfreds med denne udvikling. Hendes seneste kuld er også lavet med en fin han der leverer det som jeg ønsker og har et godt indeks faktisk nok et af de bedste i DK. Hendes sidste kuld vil blive med min egen Power som hun allerede har produceret et super fint kuld med 🙂

Canvas har ligeledes hævet sit indeks. Ved kun at parre tæver med godt indeks så han ikke selv har skullet bære det hele, så har han leveret sundt afkom. Jeg er faktisk ret sikker på at han avler bedre end sin far 🙂

 

Jeg har valgt at skrive et lille indlæg om det at have tæver til parring. Mest fordi jeg oplever lidt usikkerhed omkring det og dels fordi jeg oplever nogle sjove ting, når jeg får tæver til parring.

Hvordan bør sådan en parring egentlig foregå – ja det er der jo ikke lige en drejebog for, men jeg kan fortælle lidt om hvordan jeg syntes det er optimalt for begge parter.

Jeg har i min tid været med til et væld af parringer. Dels fordi jeg har opdrættet i mange år, haft hanhunde der har indgået i avl i mange år og også hjulpet rigtig mange andre, med at få det til at lykkedes. Jeg har også sparret med ufattelige mange kloge opdrættere og dyrlæger og for mig er det et emne der aldrig bliver kedeligt – der opstår så ofte nye oplevelser, som gør en bare en anelse klogere.

En ting kan jeg sige …. Der er sjældent 2 parringer der er ens.

På videoen herover ser I Indy som har en tæve til parring. Denne tæve kom for tidligt. Tæver kommer oftest for tidligt! Det er sådan set også bedre end at komme forsent 🙂 MEN… Indy er fuldstændig ligeglad med hende. Han snuser til hende og så går han. Tæven derimod prøver det bedste hun kan, for at få ham til at parre hende. Det betyder at hun er parrings villig – men ikke parrings klar. Det er to forskellige ting som ofte bliver misforstået.

Tæven her på videoen blev parret 2 dage efter og fik 9 skønne hvalpe.

Men som I kan se, så står tæven fint for Indy – men hun har ikke den rigtige duft der for Indy indikerer at hun er klar, så derfor spilder Indy ikke sit krudt på hende. Men hvis nu jeg havde denne tæve til parring med Paddy f.eks. så ville han have parret denne tæve. Det var der som sådan nok ikke sket så meget ved, da der kun gik 2 dage inden hun havde ægløsning iflg. Indy – men hvis nu hun var kommet 5 dage for tidligt – så kunne vi have risikeret, at hun slet ikke blev drægtig.

Måske ville vi stoppe efter 2 parringer. Så ville vi ikke have ramt ægløsningen, hvis den var kommet 5 dage senere og dermed ville tæven ikke være blevet drægtig eller have født et lille kuld med få hvalpe. Og tro mig der er tæver der ude i det ganske land, der står for hannen med halen helt omme på siden fra dag 9 selvom de først er parringsklar på dag 16. Der er også tæver der står for andre tæver hjemme, ganske tidligt i løbetiden og de kan også snyde en til at tro, at de er klar til parring.

Men hvornår er sådan en tæve klar til parring?
Ja det er meget forskelligt. Hvis du skal være helt sikker på det optimale parringstidspunkt – så skal din tæve progesteron måles hos en dyrlæge med speciale i Fertilitet. Det giver det optimale parringstidspunkt og dermed flest hvalpe.

Ofte er det et økonomisk valg ikke at progesteron måle, det er lidt synd da en tæve der er progesteron målt, ofte lægger flere hvalpe end en der ikke er, så hvor er økonomien i det?

Mine hunde bliver sædtestet regelmæssigt for at sikre, at de er fertile. Jeg passer også meget på ikke at indføre kemikalier i deres system, når de parrer tæver, det være sig vaccinationer, ormekur, loppebehandling, antibiotika, steroider eller andet, der kan påvirke deres sædkvalitet.

Du betaler for sund sæd, ikke et kuld hvalpe. Du skal spille din rolle i at få din tæve i ideel stand til at parre sig (hvilket betyder ingen kemikalier for hende) og producere et kuld. Også efter parring er sund fornuft påkrævet. Normal rutine er fint. At sætte hende i kenneler og flyve på ferie er ikke! Eller tage hende med på træninger, er heller ikke en god idé. Stress vil få hende til at reabsorbere hvalpe!

Ægløsning og progesteron måling.

Til progesteronmåling skal du kende den første dag i din tæves løbetid. Jeg vil prøve at anbefale nogen i nærheden af ​​dig, som jeg ved er pålidelig til test. Din lokale dyrlæge kan godt tilbyde denne service, men de har muligvis ikke erfaringen til at få de rigtige resultater!

Der er også billige maskiner på markedet i øjeblikket, som ikke er præcise. Den type maskine, du leder efter, er en AIA-360 Immunoassay Analyzer, men lige så vigtig som maskinen er, at den bliver serviceret og rekalibreret regelmæssigt, og at den person, der betjener maskinen, er i stand til at evaluere resultaterne korrekt. Det kan også være en Speedreader – hvis dyrlægen er dygtig til at analyserer resultatet og ved at der ofte skal parres lidt senere i forhold til værdien.

Ifølge de kloge og de dygtige reproduktions dyrlæger, så starter ægløsningen når progesteron værdien er 5-7 nano gram, det er ofte her at tæven starter med at være parrings villig. Derefter ligger progesteron værdien mellem 10-20 nano gram i den fertile periode, som er den periode hvor hannen vil parre hende. Min erfaring siger at det optimale parringstidspunkt er når progesteronen er 12-18 nano gram. Der kan være 1 dag eller 10 dage imellem en værdi på 5 ng og en værdi på 16 ng. Hos nogle tæver stiger progesteron værdien ganske hurtigt og hos andre går det langsomt.

Det er der så nogen der kløjs lidt i, det der med ægløsning. Når hunden løsner æggene, så skal de modne i 2-3 døgn inden de kan befrugtes. Så når tæven måles til 5,9 ng så er den sjældent klar til parring. Men det sker ikke så ofte, at en tæve ejer kommer kørende med tungen ud af halsen fra Langbortistand og er nærmest helt stresset, for dyrlægen siger at tæven skal parres I DAG. Det korrekte ville være at dyrlægen havde sagt den kan parres fra idag. Det tror jeg faktisk at langt de fleste dyrlæger siger – men tæve ejere høre noget andet.

Vi ved at hanhundens sæd kan leve i tæven i optil 6 døgn og i alle tilfælde i 2 døgn. Så skulle hanhunden finde på at parre tæven tidligt i ægløsningen, så går det ofte fint. Tæven på ovenstående video var en af den slags tæver. Progesteron målt til 5,9 – blev først parret 2 dage senere og der var Progesteron værdien 17.4 ng. målt i Danmark. Og der sagde min hanhund JA TAK – hende vil jeg gerne parre. Fødte 9 hvalpe 62 dage efter parring. Denne tæve steg ganske hurtigt i Progesteron værdi – andre tæver kan være mange dage om at stige til denne værdi.

Men det er lidt stressende for hvordan ved man at hanhunden har styr på det ?? Jo ser du – jeg har kun mødt 2 typer hanhunde – dem der parre uanset og så dem der kun parre når det er tid. Og dog! Jeg har også mødt en tredje type og det er næsten den værste …. ! Det er ham der har styr på det helt rigtige parringstidspunk, men parre af ren ivrighed fordi der kommer en tæve ind af døren. Først bagefter finder han ud af at den tæve slet ikke er klar og så nægter han at kigge på hende de næste 2-6 dage. For så pludselig at blive helt vild i varmen og parre løs. Og hvordan forklarer man lige en tæve ejer det…..?

Det korte og det lange er – hvis din tæve står og lægger hale til siden, er det ikke ensbetydende med at hun er parringsklar. Hun er derimod parringsvillig og det er godt – men det betyder ikke at det er korrekt tidspunkt for parring.

Er du heldig at have både hanner og tæver som jeg, så kan du, hvis du kun har en tæve i løbetid, “måle” progesteron på dine hanner – de vil nemlig være helt vilde i varmen når hun er klar til parring. Men det kræver at du kender forskellen på attituden hos dine hanner.

Jeg er som bekendt lidt nørded, så jeg skriver lidt ned både omkring tæven og om hannernes opførsel på tævens første 3-4 løbetider. Altså når tæven er ung og ikke skal parres. Det er nemlig ganske brugbart, hvis det viser sig at den har kvalitet til at indgå i avl. Så kan jeg se hvornår hannerne var Crazy – var det på dag 11 eller 14 eller 16. Hvordan så hendes blødning ud – hvornår blev blodet lyst og tyndt var det på dag 12 eller ? Altsammen nyttig information at have på 2-3 løbetider – inden en parring.

Hvordan skal selve parringen foregå?

For det første er det ikke et tilløbsstykke med hele familien der står og glor på. At parre sig er en privat sag også for hunde. Helst i så rolige omgivelser som muligt og med hanhunden under kontrol. Parring foregår altid hos hanhunden. Han er på hjemmebane i trygge omgivelser og kan, indtil han har styr på div. ægløsningsdufte, være lidt for voldsom i sin kontakt til tæven. Tæven derimod er på udebane, måske er det hendes første parring og hun er ikke i trygge omgivelser, hvis hun selv skal sige det. Hos os bor der 10 hunde og der er dufte af tæver og hanner og det kan være lidt tryggende for tæven. Derfor ønsker jeg at selve introduktionen af han og tæve, skal foregå stille og roligt. Så mine hanner er altid i snor i starten og det er tæven der bestemmer tempoet.

Jeg syntes det fungere rigtig godt med denne plan, så jeg prøver altid at få tæve ejeren til at være med på den.

  1. Tæven får lov at løbe lidt fri på et anvist område og få tisset af og blive tryg ved omgivelserne.
  2. Jeg henter hanhunden og har ham i snor, når jeg går ud til tæven
  3. Jeg lader tæven tage kontakten til hanhunden og hvis hanhunden spiller lidt for smart, så dæmper jeg ham ved at bede ham om at skrue ned for charmen.
  4. Jeg venter til tæven har lyst til at hilse på ham og til jeg har en fornemmelse af tæven.
  5. Tid er ofte en vigtig faktor – en parring sker ikke bare, vi skylder hundene at give dem tid.
  6. Når tæven er tryg ved min hanhund og evt. lægger op til leg så slipper jeg ham langsomt. I starten af deres leg lader jeg snoren blive på ham, så jeg kan kontrollere at han ikke bliver for voldsom.
  7. Herefter kan det udvikle sig stille og roligt til vi har en parring, en af de kommende dage. Forvent ikke parring første dag.

Så når du kommer med din tæve til parring så enten sig til hanhundeejeren hvordan du ønsker det skal foregå – hvis du har ønsker til det – for du kender din tæve bedst eller gå med ovenstående plan den virker rigtig godt.

Når du ankommer til hanhundeejerens matrikel.

  1. Mød op med en velsoigneret og luftet tæve. Det er SÅ uhøfligt at tæven starter med at skide straks den kommer ud af bilen. Hvis det sker samler du op og undskylder 🙂
  2. Lad være med at lukke din hund ud af bilen og lad den løbe frit omkring. Din tæve afsætter duft overalt og den er løbsk, så det kan være uhensigtsmæssigt for dem der bor der.
  3. Lad tæven blive i bilen til du har sagt goddag og du og hanhundeejeren har aftalt hvordan tingene skal foregå. Mange har et bestemt sted på matriklen at hannen parre, respekter sådanne regler.
  4. Hvis din tæve skal bo hos hanhunden under parringen – så medbring foder og evt. et tæppe, så hun har noget der er trygt og dufter hjemligt. Sørg for at der er lavet en aftale om et sådan ophold på forhånd og spørg ind til evt. gebyr for opholdet.

På denne måde kommer I begge ordentligt ind på hinanden og viser respekt for hinanden og det giver god stemning. Parringer kan give livslange venskaber så værn om det :-)

Når så de to hunde har hilst på hinanden så starter der en lille leg. De løber lidt rundt og hanhunden prøver om tæven er klar og det gør han ved at lægge hovedet over rykken på hende. Dutte med snuden på siden af hende, så han nærmest skubber til hende. Så løber og leger de lidt igen og sådan kan det blive ved i nogen tid.

Billederne herover viser et fint forspil og god kemi mellem han og tæve.
Jeg syntes det er vigtigt at tæve og han får tid til at lege og se hinanden an. Jeg står altid selv og small talker lidt med tæve ejeren eller hvis jeg er alene om parringen, så kigger jeg på min telefon eller samler høm høm op eller andet, så hundene ikke føler sig overbegloet. Nogle hunde tror nærmest at der er noget galt, fordi vi står og stirre på dem 🙂

 

https://www.youtube.com/watch?v=lvFkCGqCvYY


Videoen her viser Castlemans Syrian alias Indy. Han er en virkelig gentleman og spørger hellere 2 gange for meget end en gang for lidt. Først leger han med tæven og det har de gjort et stykke tid, inden jeg filmede. Men jeg syntes denne film viser så fint, når hannen respekterer tæven og ikke bare springer på. Mange tæver bliver forskrækket når hannen springer på ryggen af dem – de er ikke vant til at have en hund på ryggen og de unge tæver aner ikke, hvad der skal foregå – så giv dem endelig lidt tid.

Selve parringen

Når hannen springer op på tæven – og tæven står stille og tager imod ham – så bruger han lidt forsøg på at ramme rigtigt. Når han rammet rigtigt så bliver hans parringsbevægelser meget intense og du vil kunne se at han kommer meget tæt ind mod tæven og nærmest står på tæer. Så er han der og så er det vigtigt at tæven bliver stående stille. Hvis hun skal støttes i at stå stille, så går jeg til hende forfra, og roser dæmpet så begge hunde ved at alt er fint. Jeg støtter hende med en flad hånd på bringen og udstrakt arm, så jeg giver hannen plads. Jeg må ikke “fylde” henover tæven – for det syntes hanhundene ofte er intimiderende, hvis vi kommer for tæt på og så hopper han ned. Så hjælp så diskret og roligt som muligt.

Der skal 2 til en tango

Hvis tæven ikke vil stå stille – så er du nød til at støtte hende så hun står stille – det er umuligt at parre en tæve, som vandre rundt og det er der faktisk mange tæver der gør. Igen hjælpen skal være så minimal som mulig og så rolig som muligt. Der er mange både tæver og hanner, der ikke bryder sig om at man kommer tæt på dem i parringsakten. Jeg forsøger at vende mine hanner til, at jeg kan være tæt på – men det betyder ikke at fremmede kan gå tæt på dem og derfor er jeg næsten altid den der stepper ind og hjælper, med mindre tæveejeren er en erfaren opdrætter, som selv har god fornemmelse af tæve og han.
Jeg oplever ikke så sjældent at tæve ejeren lægger alt ansvar for en parring over på hanhunden. Der skal to til at få en parring til at lykkedes og tæven spiller en stor rolle her. Hvis din tæve er sur og knurre eller bider efter hanhunden, så forvent ikke at han bliver ved med at syntes, at han skal forsøge at parre hende. Det samme hvis hun vrider sig fri hver gang han springer op på hende.

De blive hanhunde forsøger at parre men hvis tæven ikke deltager så trækker de sig. En tæve der villigt lader sig parre – hun synker lidt ned i forparten – skyder rumpen op mod hanhunden og står stille, når hanhunden springer på og hun står i denne stilling for at hjælpe hannen med at ramme rigtigt og når han rammer står hun stille til han er svulmet og klar til at vende rundt.

Skal de hænge sammen og hvor længe?

Nej de skal ikke hænge sammen. Der er mange, så kaldte kaninparringer, hvor hannen bare trænger ind i tæven og gimper løs. Bedst som de skal til at vende rundt, så glider han ud af hende. Det kan der være flere årsager til. Hvis tæven er kommet lidt for tidligt og hannen alligevel har valgt at parre hende, så kan det være årsagen til, at han ikke kan låse i hende. De skal nemlig begge tage del i den låsning 🙂
Der er også eksempler på både hanner og tæver der ikke kan låse, eller på kombinationer af han/tæve, der ikke kan låse.
Jeg har to gange fået parret tæver med hanner, hvor de ikke hang sammen og fået flotte kuld hvalpe. Så vær ikke så bekymret for det – hvis bare han er trængt ind i hende og har været der i nogle sekunder, så kan sæden være leveret! Derfor skal du også være opmærksom på, at du ikke kan skifte han på din tæve, hvis først hannen har været trængt ind i tæven.

Hvor længe hænger de sammen….. ja jeg plejer at sige 🙂 Hvis solen skinner og vejret er skønt så hænger de i 15-20 minutter. Hvis det pis øs regner og blæser og er koldt så hænger de i 40-50 minutter 🙂 Det har selvfølgelig ikke en pind med vejret at gøre…. det føles bare uendeligt hvis vejret er dårligt 🙂 De hænger så længe som det passer dem og 5 minutter er ikke ringere eller bedre end 40 minutter. Der er ingen statistik der viser, at der kommer flere hvalpe nu længere de hænger.

Min erfaring siger dog at de ofte hænger længere, når tidspunktet er helt rigtigt.

Den hurtige!

Nogle gange så sker en parring virkelig hurtigt. Det er somregel de parringer der ikke er planlagt 🙂 de såkaldte “tyvparringer”. Jeg har haft et par stykker af dem. To gange har jeg givet tæven en sprøjte så den ikke fik hvalpe. Begge gange har det skabt rod i tævens hormonbalance og taget lang tid inden hun kom i løbetid igen. Jeg giver kun en indsprøjtning hvis tæven er for ung eller gammel til at få hvalpe eller hvis det er en indavls parring. I alle andre tilfælde lader jeg kuldet blive til og ofte med rette – da kombinationen er fin. Men….der findes også hurtige parring der er planlagte!

Jeg har haft tæver på besøg som dårligt er nået hen på græsset før der var gevindst. Det har ofte været tæver der er progesteron målt til korrekt værdi, er blevet parret før, altså en erfaren tæve og hvor hannen har kunnet lugte på lang afstand at tæven var klar. Disse parringer er ikke de hyppigste, men de sker og det er super dejligt og nemt.

Statistisk målt på egne hanner – kommer der flest hvalpe på de parringer, hvor tæven ankommer med en progesteron værdi på 10-18ng. Det er derfor jeg altid spørger til progesteron værdien.

Jeg har dog langt flest tæver til parring der ikke er progesteron målt. Der kan også være tæver, der er progesteron målt og alligevel lægger et lille kuld – men de tæver er ofte tæver der ikke er ret fertile og generelt lægger små kuld. Personligt laver jeg næsten altid progesteronmåling. Prisen for en progesteronmåling opvejes længe, hvis jeg får blot 1 hvalpe ekstra og ingen bøvl med at køre frem og tilbage til hanhunden, for parringer der ikke lykkedes de første gange 🙂

Hvor mange parringer!

Ja som tidligere nævnt, så ved vi at sæden lever i op mod 6 døgn i tæven. Rammer du det rette tidspunkt så behøver tæven kun 1 parring. Når jeg parre mine tæver så gør jeg det med så få parringer som muligt. Hvorfor så det…. Ja det er bl.a. fordi der ved hver eneste parring er en risiko for en infektion. Men det er mest i lyset af at 1 parring er nok. I 2021 havde jeg 2 kuld, hvor jeg kun havde 1 parring. Punktum blev parret en gang med Cracker og hendes progesteron værdi var 11,9 og hun fik 10 hvalpe hvor af de 8 levede. Twitter blev parret forsent med Paddy – ingen progesteron måling øv hvor ville jeg ønske at jeg havde taget en – hun fik 3 hvalpe. Twitter havde det man kalder en hvid løbetid – hvor hun ikke blødte i starten af løbetiden. Da Paddy så var interesseret i hende allerede på dag 7 så blev jeg lidt forvirret og tænkte at det var en anden tæve han reagerede på, som også var til parring. Men Paddy havde ret og jeg skulle have progesteron målt, da jeg blev i tvivl. Så selv en gammel rotte som jeg kan snydes 🙂

Normalt laver jeg 2 parringer og altid med 1 dag imellem. Der er ingen værdi i at parre 3 dage i streg med den kendskab vi har til sædens levetid. En tysk opdrætter og hanhunde ejer var en gang helt i panik fordi jeg ville lade gå 1 dag mellem parringerne. Hun spurgte mig – hvad nu hvis hun ikke vil lade sig parre på onsdag (det var mandag og jeg ville komme igen onsdag), ja så er det fordi det var mandag der var den rigtige dag, svarede jeg. Tæven ville ikke lade sig parre onsdag – så jeg kørte hjem igen og fik 12 hvalpe, 60 dage fra parring. Det sidste billede er af den omtalte tæve – hun hed Brown Hunt’s Pasta og er farmor til vores lille nye Smilla efter Brown Hunt’s Tony.

 

Parringen vil ikke lykkedes!
Ja sådan kan det gå ind imellem. Det kan der være flere årsager til, men oftes er det tæven som er utryg ved hanhunden eller utryg ved situationen. Hvis tidspunktet er rigtigt og tæven ikke vil/tør lade sig parre så insiminerer jeg tæven OGSÅ hvis det er første gang hun skal parres. Jeg syntes det er helt uproblematisk og jeg kan ikke se et eneste argument for ikke at insiminerer. Jeg har selv 2 tæver som er insimineret på deres første parringer og efterfølgende har de ladet sig parre helt naturligt og uden nogen former for problemer.

I Tyskland er det ikke tilladt at insiminerer tæver på deres første parring. Tyskerne mener at det er vigtigt at tæven villigt lader sig parre ellers skal den ikke bruges i avl. Det resulterer i at mange tæver bliver “tvangs-parret” hvilket giver traumer i forhold til parring resten af livet. I hesteverden bliver alle hopper ifolet kunstigt – på nær fuldblod og islænder og måske et par stykker mere – men langt største parten bliver ifolet kunstigt og det har ikke gjort avlen ringere. I antalsmæssigt små hunderacer hvor avlsmaterialet på verdensplan er lille – der insiminerer vi også ofte tæverne med sæd fra langbortistand. Stadig helt ukompliceret.

Så vær ikke så insiminations forskrækket, det har ingen betydning – jo måske har det den vigtigste betydning – tæven bliver drægtig med den tiltænkte han og hun bliver mor 🙂

Lad være med at bøvle med parringen for længe, hvis I ved at tidspunktet er rigtigt. Husk på at tævens progesteron værdi kan stige ganske hurtigt, så måske er vinduet kun åbent i 1-2 dage. Så hellere insiminerer og så prøv at parre naturligt i dagene efter. Så kan alle slappe lidt mere af, for der er lagt en portion sæd i tæven, så vi går ikke over tiden. Heller insiminerer i god tid og så få en naturlig parring 2 dage efter, end at insiminere på slutningen og få 1 hvalp eller slet ingen hvalpe.

Maybe skulle være gået i løbetid i februar – der var der gået 6 måneder fra hendes løbetid i August 2024 som var hendes første løbetid 13 månder gammel. Nu er hun endelig gået i løbetid godt 8,5 måned er hun gået imellem sine løbetider. Politikerne i DK har jo vedtaget nye love angående avl af hunde og en af disse love er at tæver tidligst må parres når de er 24 måneder altså 2 år gamle – det er sådan set fint – men også lidt fjollet at det er SÅ strikst.

Det korte og det lange er at hvis ikke vi havde fået nye love på dette punkt så ville jeg nok have parret hende nu hvor hun er 22 måneder gammel men det er no go. Så derfor parres hun først når hun løber igen omkring december hvis hun også denne gang går 8 måneder imellem 🙂

Så derfor er hvalpeplanerne ændret lidt her i huset. Fawn skal have 1 kuld mere og det kuld vælger jeg at lave på hendes næste løbetid. Så får hun to kuld på to af hinanden følgende løbetider – hvilket jeg syntes er klogt når det er hendes sidste kuld, for så får hun sidste kuld bare 6 år gammel og dermed stadig frisk og stærk i kroppen. Herefter skal hun være jagthund hos os resten af livet og jeg elsker at have hende i mit opsamlings team – hun er pisse ulydig men hun bringer fugle og sådan en hund har jeg brug for når jeg er på opsamling, så jeg kan frede Power og Smilla lidt 🙂

Smilla parres i juni og jeg håber ikke at Fawn og Smilla løber samtidigt – men vi får se så må vi tage den derfra 🙂

Jeg hygger mig max med træningen af de små S’er – Smilla, Sam og Spicy som alle 3 er super kvikke – sagde den ikke særligt objektive opdrætter ha ha !

Vi klikker træner på livet løs og egentlig er det lidt fjollet at jeg klikker træner Sam og Smilla for hverken Ragnhild eller Eva klikker træner så hvalpene kommer aldrig i mål med øvelserne men om ikke andet så bliver jeg dygtigere til at træne hvalpe på den måde der fungere bedst for mig. Det er også godt for hvalpene at få lidt alene tid med mig så på den måde har det flere formål.

I Påsken skal vi en tur til byen og gå lidt tur på torvet i Brædstrup og vi skal i legeland sammen med nogle af de andre fra kuldet. Snuden hvalpeland er et sted hvor hvalpene kan leget og samtidigt styrke deres motorik så de får lidt på alle sanserne – det glæder jeg mig til at de skal opleve.

I morgen – på min fødselsdag jøsses, hvad tænkte jeg på – der skal vi til Key2balance og have hvalpene mærket igennem for diverse skævheder og have dem rettet, således at de kan vokse sig sunde og fine. Det er også en god oplevelse for dem at en fremmed undersøger og arbejder med deres krop – første øvelse i at lade sig håndterer og lade sig behandle.

 

 

 

Sorry, så gik der lige 10 dage uden en opdatering.
Fawn har født et skønt kuld hvalpe på totalt 8 store flotte hvalpe – men kun de 7 var levende. Så nu ligger der 4 sorte hanner, 1 sort tæve og 2 gule tæver og alle er SOLGT!
Det er et virkelig dejligt kuld. Dejligt fordi jeg de seneste mange kuld har haft store kuld – så nu er det SÅ dejligt med en normal størrelse kuld. Der er totalt ro fordi alle er mætte og tilfredse. Fawn er super frisk fordi kuldet ikke dræner hende totalt for energi. Der er utrolig rent og pænt i kassen hele tiden. Jeg sover om natten uden at blive forstyrret – whats not to like 🙂 Flere af den slags kuld JA TAK!

Det er et S-kuld så hvalpene skal hedde navne med S. Jeg lader normalt altid mine hvalpekøbere bestemme navnene på hvalpene, men de senere år er jeg blevet lidt sensitiv på valget af navn sorry. Så hvis det er et godt navn hvalpekøberen ønsker så får de det – hvis det er et navn jeg har det lidt svært med så spørger jeg pænt om vi kan nøjes med at kalde hvalpen navnet og jeg så skriver noget andet på stamtavlen 🙂
Stakkels Lotte løb lige ind i sådan en navne mur, men forstod straks hvad der rørte sig 🙂 Tak Lotte ♥ Så en af drengene skal hedde Shadow på stamtavlen som Lotte bestemte, men kaldes Sofus 🙂 Tak for din forståelse Lotte – jeg beklager men jeg er lidt skør med nogen ting 🙂

Karls hanhund skal hedde Sako, Ragnhild svæver mellem Seeker (fedt navn), Sam og Sarves, Anne svæver mellem Spike, Silas og Ups husker ikke det sidste, Tæverne er straks værre for der ligger jeg jo som mega stopklods.  Eva vil gerne have Smilla hvis den bliver sort og Saffran hvis den bliver gul. Sandra har ikke talt om navn endnu – men mon ikke også hun har ønsker og jeg tænker Shine, Swinky eller Spicy – hælder nok mest til Swinky 🙂 som er slang for fashionable, hot, good looking, smart 🙂

På søndag sker der en anden ting her på matriklen. Det har ikke været nogen let beslutning med nu er den taget og jeg har det godt i maven 🙂 Min søde veninde Karin Assendrup der p.t. ejer Brown Hunt’s Fifty, skal have ny hund og hverken Karin eller Fifty er helt nye længere….  Karin bliver 69 lige om lidt og Fifty er rundet de 14 år, så det er ved at være tid til ny hund og Karin skal ikke have en hvalp for det er bare for bøvlet for hende. Så jeg har taget en svær beslutning og foræret min søde veninde gennem mere en 30 år en hund og det er Hopla. Så på søndag flytter Hopla til Svendborg.
Ikke fordi Hopla ikke er en fantastisk hund, faktisk netop fordi hun er en fantastisk hund der passer perfekt til Karin 🙂 Det bliver ikke let at sende hende ud af døren og jeg kommer til at savne hende – MEN jeg har heldigvis mulighed for at lave mig en NY Hopla efter Smilla og Canvas 🙂 Men nu er I alle orienteret om denne beslutning og har fået en forklaring på hvorfor bedste Hopla rejser til Svendborg og bliver Karins tur hund, bedste ven og partner in Crime 🙂

Nu vare det ikke længe før vi har en skøn flok hvalpe i huset. Fawn er tyk som en tønde og hun er ved at være temmelig besværet. Jeg kan høre hende trække vejret uanset hvor jeg befinder mig og jeg sover med hende om natten, for hun skal ud og tisse i løbet af natten. Det er svært at holde sig med så mange hvalpe, der trygger på blære og andre organer. Tænker at hun også gerne selv snart, vil slippe af med den byrde, det er at slæbe rundt, på den store mave.

Jeg føler mig utrolig priviligeret med dette kuld, for jeg har virkelig en liste med gode hvalpekøbere. På nær 2 så er det alle tidligere hvalpekøbere, som jeg kender godt – det er bare skønt og jeg føler mig ydmyg over at så mange vender tilbage for at få endnu en Brown Hunt’er.
Nu går vi ind i den sidste uge og jeg beder til, at Fawn får en normal og problemfri fødsel. At vi bare får lov at nyde en flok sunde og skønne hvalpe, uden yderligere bekymringer, jeg ved at Fawn er en mester til at føde og passe hvalpe, men da hun bar 13 hvalpe i det seneste kuld og vandet gik før der kom veer – ja det sidder skisme lidt i mig endnu  – så denne gang må det godt bare glide glat.

Heldigvis er jeg god til at tage en beslutning under en fødsel, så hvis jeg fornemmer at noget er galt, så tager jeg kejsersnittet med det samme. Egentlig mærkeligt fordi jeg kun har oplevet at skulle tage den beslutning 4 gange i min 30 år lange opdrætter karrierer, men jeg kender mine tæver utrolig godt og jeg ved bare når noget ikke er rigtigt. Mavefornemmelse

For 3 dage siden startede jeg med at give hende ekstra kalk. Et målebæger flydende Calcium om dagen og dertil spiser hun 3 måltider om dagen og lidt snacks. Hun er glubende sulten og spiser alt hvad jeg byder hende, så hun er let at have på kost.

Føderummet er gjort klar, aftaler i hele uge 6 er aflyst, kalenderen er tom, Suzanne står standby, men men men her til aften har hun pustet en hel del. Hun har været ude og grave på hendes “steder” i haven, i det her våde vejr så jeg har bøvlet lidt med at tørre poter og pels på damen. Lige nu ligger hun under skrive bordet og puster… så måske kommer hvalpene før uge 6. Hun har 63. dag fra første parring på mandag – så hvis hun er blevet drægtig på den første parring – ja så kan hun føde allerede i nat, det tror jeg nu ikke hun gør men jeg er ved at være sikker på at hun ikke når frem til uge 6 – men istedet føder i slutningen af uge 5

Uanset hvornår damen føder, så er Fawn og jeg klar til at byde de små poter velkommen

Fawn er meget synligt drægtig og vi er kun halvvejs så jeg er godt nok spændt på om hun igen bærer et stort kuld hvalpe. Jeg håber altid på 6-9 stk  men Fawn vil det ofte anderledes så jeg tænker at jeg må tage hvad der kommer.  Den stolte fader FTAW Labdom Nuthatch, er nok ret ligeglad med hvor mange der kommer, han har ligesom lavet sit arbejde

Fawn er virkelig sulten og hun får lidt våd foder i løbet af dagen i en Lickie Wobler for den bruger hun lidt tid på at slikke ren, så er der også lidt beskæftigelse i det når man nu ikke kan løbe rundt og hente fasaner. Hun er dagligt med på 2 korte og 1 lang gå tur, så vi holder hende i form. Så  må vi se hvor længe hun kan gå med på den lange tur men ind til videre er hun frisk og fit.

Jeg krydser fingre for en flok tæver så alle kan få deres ønsker opfyldt.

I dag har Darla været til parring med Canvas. En virkelig fin gul tæve, som har Tweedshot Teddy som FarFar. Tweedshot Teddy er bror til Tweedshot Thistle of Levenghyl, som er Indy’s mor kaldet Mango. Så det er linje avl på en linje, jeg er SÅ glad for – desværre er moderlinjen på Darla, udstillingshunde, så jeg tør ikke satse og tage en hvalp selvom jeg virkelig gerne ville.

Det var en super let parring og hun var utrolig sød. Første parring ever og bare helt super naturlig og venlig – dejligt! Glæder mig til at se kuldet og til at følge dem. Der er allerede bestilt 8 hvalpe til forskellige mennesker fordelt i Europa – så kuldet bliver spredt lidt rundt. Men dejligt med opdrættere der laver gode kombinationer på vel meriterede hunde, der sælger sig selv

 

Endelig begyndte julefreden at sænke sig. Ro i butikken, altså ro på den måde at jeg kunne starte med at tælle status og ryde op efter et par travle måneder.
Skønt juleaften med familien og Tommy og jeg fik trænet lidt hund i juledagene, hvilket var tiltrængt efter mange jagter med alle hundene så var det tid til at stramme op og få rutinerne ind igen.

Lørdag holdt vi jule træning for H-kuldet og Power-kuldet der har fulgt træningen hos os og de var som altid utroligt motiveret og skønne at være sammen med. Hundene rykker sig så fint og flere er klar til debutant testen når det bliver en mulighed i februar/marts.

DRK sydjylland holder uofficielle prøver den 1. februar i Marbæk så der er en chance for at teste formen for jer alle. Se mere her på linket https://www.drk-sydjylland.dk/drkproever.asp?bid=4885

Søndag var vi på den skønneste julejagt på Rhoden Gods – et sted som jeg virkelig nyder hver eneste gang jeg sætter mine ben på dette smukke sted. Johan der er skytte på Rhoden er en ganske ung mand på bare 24 år, men hvor er han dygtig. Altid rolige og kontrolleret, altid fuldt overbliv og utrolig behagelig at være omkring. Hvilken gave han er til stedet. Han er naturligvis omgivet af dygtige mennesker der hjælper ham men jeg er så imponeret over ham.

Ud over at stedet er utrolig smukt og at vi bliver anerkendt for vores arbejde så bliver forkælet med det lækreste mad. Jeg har kun superlativer at strø om mig med det er en fornøjelse at komme på Rhoden 🙂 Jeg føler mig så taknemlig ♥

 

Travl uge – men også en skøn uge. Mandag var jeg prøveleder assistent på Open Fieldtrial på Ørum. En lidt blandet oplevelse, men altid dejligt at være på Ørum, flotte høje fasaner og det vildeste terræn. Der er så mange der undervurdere terrænet på Ørum og det skete også på denne prøve. Kæmpe tillykke til Norske Anne Kaurin der vandt og til Ole og Otto der fik Very Good. Begge hunde var det en fornøjelse at kigge på dagen igennem.
Tirsdag var jeg på Rohden og det er virkelig også skønne dage. Vi bliver SÅ godt behandlet på både Ørum og Rohden, omgivet af søde mennesker, med den skøreste humor – i love it ♥

Virkelig travl uge i Dummyshoppen så jeg har arbejdet meget i denne uge ofte til ude på de meget sene timer, men også en stor frihed i at kunne arbejde om aftenene når andre omstændigheder gør at jeg er væk om dagen.
Lørdag afholdt vi en Jule Uwt for region Centrum. Det er bare så fantastisk at være omgivet at nogle skønne mennesker der gør sådan et initiativ til en let og overkommelig opgave – så tusinde tak til Erwin, Birger, Anja, Irene, Charlotte, Anders, Signe, Suzanne, Gitte, Marlene og Henriette – I er mine personlige stjerner af hjertet tak for jer.

Også en stor tak til mine leverandører Avignon v/’Simon Gabel, Eqidan Vetline, Mystique og naturligvis Dummyshoppen for at sponserer præmier og hjælpergaver – det tror jeg at DRK Centrum sætter stor pris på.
Tak til DRK Centrum for det fine gave kort til Østjysk våbenhandel det var en fin anerkendelse.

Søndag var vi begge på slyngeljagt på Rhoden og jeg må bare sige jeg er SÅ imponeret over Skytten Johan. En ung mand på bare 24 år som leder jagterne som var han en af de garvede skytter. Altid sød og venlig, taler altid pænt til os og viser stor taknemlighed for vores hjælp – en fornøjelse at få lov at tilbringe sin fritid i så fin selskab.

Jeg træner ganske hæftigt med Power i denne tid. Vi har en time midt på dagen hvor vi går ud i dagslys og giver den gas. Han bliver bedre og bedre på sine retninger og han slipper også mere og mere sin usikkerhed og tror lidt mere på mig, men det er en proces som tager tid og jeg har ikke været god nok til at læse ham fra starten så nu er jeg lidt på bagkant.

Men idag har han løst de  samme opgaver som Smilla. Længderne er ikke et problem mere håndteringen som han stadig tøver på ind imellem. Han er en tænker og ind imellem tænker han lige lidt for meget. Men det er også en udfordring at få det til at lykkes.
På fredag står den på Novice Fieldtrial den må gerne sidde i skabet denne gang – jeg syntes vi er klar men alt kan ske sådan en dag så vi får se.

Besøg af Martina og det har været SÅ hyggeligt.  Mandag trænede vi hunde, da vi var færdig i Dummyshoppen. Det er så givende at tale om træning med Martina og denne gang var det om muligt endnu mere spændende. Martina har trænet reward based/belønningsbaseret de sidste 10 år, men har oplevet at hendes hunde bliver lidt for forventningsfulde med tendens til stress, når hun belønner med godbidder eller legetøj.
Efter en workshop med Anne Krüger-Degener er hun gået all in på at belønne med berøringer og korrigerer tydeligt med kropssprog og stemme. Det var virkelig en interessant samtale omkring dette emne og også en super fin reflektion af Martina på træningsprincipper. Vi (Martina og jeg) har hele tiden været enige om, at hvis vi vil arbejde med hundene på levende fugle (jagt) så kan vi ikke kun træne belønningsbaseret. Vi må også kunne korrigerer hundene for uønsket adfærd. At korrigerer en hund betyder ikke at vi straffer hunden, men vi fortæller den verbalt at det den gør er ikke ønsket. Jeg har et keyword andre gør noget andet.
Anne Krüger-Degener træner heste og hunde. Hun arbejde med labrador og Border Collies og sidst nævnte som hyrdehunde, og som hun siger – jeg ønsker at mine får, ikke bliver stresset eller lider overlast – så mine hunde er nød til at have respekt for mig og kunne bakke af når jeg beder dem om det, uanset deres mentale tilstand. AKD har både et fløjte signale og en varbal kommando som korrektion, når hundene laver fejl. Hun belønner med berøring og ros med stemmen.

Martina viste mig flere film hvor hun arbejder med hundene og det var virkelig interessant. Jeg ville gerne på kursus hos AKD men desværre taler hun kun tysk og jeg er SÅ dårlig til tysk. Men hendes tilgang til træningen er super interessant og virkelig et godt alternativ til alt det andet vi gør. Hun ejer for øvrigt en fin gul hanhund som er søn af min Paddy hvilket var virkelig sjovt at opdage oveni 🙂
Tirsdag tog vi en tur til Samsø alene fordi den ø bare er så smuk og vi trængte til en tur. Vi nød en lang travetur ved havet og en lækker frokost hos Søster SideVind – tak for turen Martina det var Awesome 🙂
Tirsdag gik Fawn i løbetid – det gav skisme mig noget stress. En måned før tid og midt i jagtsæsonen det var virkelig ikke ret godt men sådan er det og intet er skidt uden at være godt for noget, nu er vi trods alt lidt tidligere på den for de hvalpe der skal til Norge og Sverige fra dette kuld.
Onsdag rejste Martina hjem igen til Østrig og jeg lagde mig igen med forkølelse og hoste. Øv hvor er det irriterende at det ikke rigtig vil slippe mig denne gang. Så ugen er gået med at pleje mig selv og Tommy som også har været noget forkølet.

Nu er det weekend og jeg kan ikke holde mig i ro i det fine vejr så jeg har leget lidt med mit nye kamera Canon Eos R7 som er noget lettere din mit Eos 5D men der er lige lidt tilvending så jeg kæmper lidt med det 🙂
Men lidt finer billeder blev det til i dag af lidt hunde naturligvis.