Jeg har valgt at skrive et lille indlæg om det at have tæver til parring. Mest fordi jeg oplever lidt usikkerhed omkring det og dels fordi jeg oplever nogle sjove ting, når jeg får tæver til parring.

Hvordan bør sådan en parring egentlig foregå – ja det er der jo ikke lige en drejebog for, men jeg kan fortælle lidt om hvordan jeg syntes det er optimalt for begge parter.

Jeg har i min tid været med til et væld af parringer. Dels fordi jeg har opdrættet i mange år, haft hanhunde der har indgået i avl i mange år og også hjulpet rigtig mange andre med at få det til at lykkedes. Jeg har også sparret med ufattelige mange kloge opdrættere og dyrlæger og for mig er det et emne der aldrig bliver kedeligt – der opstår så ofte nye oplevelser, som gør en bare en anelse klogere.

En ting kan jeg sige …. Der er sjældent 2 parringer der er ens.

På videoen herover ser I Indy som har en tæve til parring. Denne tæve kom for tidligt. Tæver kommer oftest for tidligt! Det er sådan set også bedre end at komme forsent 🙂 MEN… Indy er fuldstændig ligeglad med hende. Han snuser til hende og så går han. Tæven derimod prøver det bedste hun kan, for at få ham til at parre hende. Det betyder at hun er parrings villig – men ikke parrings klar. Det er to forskellige ting som ofte bliver misforstået.

Tæven her på videoen blev parret 2 dage efter og fik 9 skønne hvalpe.

Men som I kan se, så står tæven fint for Indy – men hun har ikke den rigtige duft der for Indy indikerer at hun er klar, så derfor spilder Indy ikke sit krudt på hende. Men hvis nu jeg havde denne tæve til parring med Paddy f.eks. så ville han have parret denne tæve. Det var der som sådan nok ikke sket så meget ved, da der kun gik 2 dage inden hun havde ægløsning iflg. Indy – men hvis nu hun var kommet 5 dage for tidligt – så kunne vi have risikeret, at hun slet ikke blev drægtig.

Måske ville vi stoppe efter 2 parringer. Så ville vi ikke have ramt ægløsningen, hvis den var kommet 5 dage senere og dermed ville tæven ikke være blevet drægtig eller have født et lille kuld med få hvalpe. Og tro mig der er tæver der ude i det ganske land, der står for hannen med halen helt omme på siden fra dag 9 selvom de først er parringsklar på dag 16. Der er også tæver der står for andre tæver hjemme, ganske tidligt i løbetiden og de kan også snyde en til at tro, at de er klar til parring.

Men hvornår er sådan en tæve klar til parring?
Ja det er meget forskelligt. Hvis du skal være helt sikker på det optimale parringstidspunkt – så skal din tæve progesteron måles hos en dyrlæge. Det giver det optimale parringstidspunkt og dermed flest hvalpe.

Ægløsning og progesteron måling.

Ifølge de kloge og de dygtige reproduktions dyrlæger, så starter ægløsningen når progesteron værdien er 5-7 nano gram, det er ofte her at tæven starter med at være parrings villig. Derefter ligger progesteron værdien mellem 10-20 nano gram i den fertile periode, som er den periode hvor hannen vil parre hende. Min erfaring siger at det optimale parringstidspunkt er når progesteronen er 12-18 nano gram. Der kan være 1 dag eller 10 dage imellem en værdi på 5 ng og en værdi på 16 ng. Hos nogle tæver stiger progesteron værdien ganske hurtigt og hos andre går det langsomt.

Det er der så nogen der kløjs lidt i, det der med ægløsning. Når hunden løsner æggene, så skal de modne i 2-3 døgn inden de kan befrugtes. Så når tæven måles til 5,9 ng så er den sjældent klar til parring. Men det sker ikke så ofte, at en tæve ejer kommer kørende med tungen ud af halsen fra Langbortistand og er nærmest helt stresset, for dyrlægen siger at tæven skal parres I DAG. Det korrekte ville være at dyrlægen havde sagt den kan parres fra idag, det tror jeg faktisk at langt de fleste dyrlæger siger – men tæve ejere høre noget andet.

Vi ved at hanhundens sæd kan leve i tæven i optil 6 døgn og i alletilfælde i 2 døgn. Så skulle hanhunden finde på at parre tæven tidligt i ægløsningen, så går det ofte fint. Tæven på ovenstående video var en af den slags tæver. Progesteron målt til 5,9 – blev først parret 2 dage senere og der var Progesteron værdien 17.4 ng. målt i Danmark. Og der sagde min hanhund JA TAK – hende vil jeg gerne parre. Fødte 9 hvalpe 62 dage efter parring. Denne tæve steg ganske hurtigt i Progesteron værdi – andre tæver kan være mange dage om at stige til denne værdi.

Men det er lidt stressende for hvordan ved man at hanhunden har styr på det ?? Jo ser du – jeg har kun mødt 2 typer hanhunde – dem der parre uanset og så dem der kun parre når det er tid. Og dog! Jeg har også mødt en tredje type og det er næsten den værste …. ! Det er ham der har styr på det helt rigtige parringstidspunk, men parre af ren ivrighed fordi der kommer en tæve ind af døren. Først bagefter finder han ud af at den tæve slet ikke er klar og så nægter han at kigge på hende de næste 2-6 dage. For så pludselig at blive helt vild i varmen og parre løs. Og hvordan forklarer man lige en tæve ejer det…..?

Det korte og det lange er – hvis din tæve står og lægger hale til siden, er det ikke ensbetydende med at hun er parringsklar. Hun er derimod parringsvillig og det er godt – men det betyder ikke at det er korrekt tidspunkt for parring.

Er du heldig at have både hanner og tæver som jeg, så kan du, hvis du kun har en tæve i løbetid, “måle” progesteron på dine hanner – de vil nemlig være helt vilde i varmen når hun er klar til parring. Men det kræver at du kender forskellen på attituden hos dine hanner.

Jeg er som bekendt lidt nørded, så jeg skriver lidt ned både omkring tæven og om hannernes opførsel på tævens første 3-4 løbetider. Altså når tæven er ung og ikke skal parres. Det er nemlig ganske brugbart, hvis det viser sig at den har kvalitet til at indgå i avl. Så kan jeg se hvornår hannerne var Crazy – var det på dag 11 eller 14 eller 16. Hvordan så hendes blødning ud – hvornår blev blodet lyst og tyndt var det på dag 12 eller ? Altsammen nyttig information at have på 2-3 løbetider – inden en parring.

Hvordan skal selve parringen foregå?

For det første er det ikke et tilløbsstykke med hele familien der står og glor på. At parre sig er en privat sag også for hunde. Helst i så rolige omgivelser som muligt og med hanhunden under kontrol. Parring foregår altid hos hanhunden. Han er på hjemmebane i trygge omgivelser og kan, indtil han har styr på div. ægløsningsdufte, være lidt for voldsom i sin kontakt til tæven. Tæven derimod er på udebane, måske er det hendes første parring og hun er ikke i trygge omgivelser, hvis hun selv skal sige det. Hos os bor der 10 hunde og der er dufte af tæver og hanner og det kan være lidt tryggende for tæven. Derfor ønsker jeg at selve introduktionen af han og tæve, skal foregå stille og roligt. Så mine hanner er altid i snor i starten og det er tæven der bestemmer tempoet.

Jeg syntes det fungere rigtig godt med denne plan, så jeg prøver altid at få tæve ejeren til at være med på den.

  1. Tæven får lov at løbe lidt fri på et anvist område og få tisset af og blive tryg ved omgivelserne.
  2. Jeg henter hanhunden og har ham i snor, når jeg går ud til tæven
  3. Jeg lader tæven tage kontakten til hanhunden og hvis hanhunden spiller lidt for smart, så dæmper jeg ham ved at bede ham om at skrue ned for charmen.
  4. Jeg venter til tæven har lyst til at hilse på ham og til jeg har en fornemmelse af tæven.
  5. Tid er ofte en vigtig faktor – en parring sker ikke bare, vi skylder hundene at give dem tid.
  6. Når tæven er tryg ved min hanhund og evt. lægger op til leg så slipper jeg ham langsomt. I starten af deres leg lader jeg snoren blive på ham, så jeg kan kontrollere at han ikke bliver for voldsom.
  7. Herefter kan det udvikle sig stille og roligt til vi har en parring, en af de kommende dage. Forvent ikke parring første dag.

Så når du kommer med din tæve til parring så enten sig til hanhundeejeren hvordan du ønsker det skal foregå – hvis du har ønsker til det – for du kender din tæve bedst eller gå med ovenstående plan den virker rigtig godt.

Når du ankommer til hanhundeejerens matrikel.

  1. Mød op med en velsoigneret og luftet tæve. Det er SÅ uhøfligt at tæven starter med at skide straks den kommer ud af bilen. Hvis det sker samler du op og undskylder 🙂
  2. Lad være med at lukke din hund ud af bilen og lad den løbe frit omkring. Din tæve afsætter duft overalt og den er løbsk, så det kan være uhensigtsmæssigt for dem der bor der.
  3. Lad tæven blive i bilen til du har sagt goddag og du og hanhundeejeren har aftalt hvordan tingene skal foregå. Mange har et bestemt sted på matriklen at hannen parre, respekter sådanne regler.
  4. Hvis din tæve skal bo hos hanhunden under parringen – så medbring foder og evt. et tæppe, så hun har noget der er trygt og dufter hjemligt. Sørg for at der er lavet en aftale om et sådan ophold på forhånd og spørg ind til evt. gebyr for opholdet.

På denne måde kommer I begge ordentligt ind på hinanden og viser respekt for hinanden og det giver god stemning. Parringer kan give livslange venskaber så værn om det :-)

Når så de to hunde har hilst på hinanden så starter der en lille leg. De løber lidt rundt og hanhunden prøver om tæven er klar og det gør han ved at lægge hovedet over rykken på hende. Dutte med snuden på siden af hende, så han nærmest skubber til hende. Så løber og leger de lidt igen og sådan kan det blive ved i nogen tid.

Billederne herover viser et fint forspil og god kemi mellem han og tæve.
Jeg syntes det er vigtigt at tæve og han får tid til at lege og se hinanden an. Jeg står altid selv og small talker lidt med tæve ejeren eller hvis jeg er alene om parringen, så kigger jeg på min telefon eller samler høm høm op eller andet, så hundene ikke føler sig overbegloet. Nogle hunde tror nærmest at der er noget galt, fordi vi står og stirre på dem 🙂


Videoen her viser Castlemans Syrian alias Indy. Han er en virkelig gentleman og spørger hellere 2 gange for meget end en gang for lidt. Først leger han med tæven og det har de gjort et stykke tid, inden jeg filmede. Men jeg syntes denne film viser så fint, når hannen respekterer tæven og ikke bare springer på. Mange tæver bliver forskrækket når hannen springer på ryggen af dem – de er ikke vant til at have en hund på ryggen og de unge tæver aner ikke, hvad der skal foregå – så giv dem endelig lidt tid.

Selve parringen

Når hannen springer op på tæven – og tæven står stille og tager imod ham – så bruger han lidt forsøg på at ramme rigtigt. Når han rammet rigtigt så bliver hans parringsbevægelser meget intense og du vil kunne se at han kommer meget tæt ind mod tæven og nærmest står på tæer. Så er han der og så er det vigtigt at tæven bliver stående stille. Hvis hun skal støttes i at stå stille, så går jeg til hende forfra, og roser dæmpet så begge hunde ved at alt er fint. Jeg støtter hende med en flad hånd på bringen og udstrakt arm, så jeg giver hannen plads. Jeg må ikke “fylde” henover tæven – for det syntes hanhundene ofte er intimiderende, hvis vi kommer for tæt på og så hopper han ned. Så hjælp så diskret og roligt som muligt.

Hvis tæven ikke vil stå stille – så er du nød til at støtte hende så hun står stille – det er umuligt at parre en tæve, som vandre rundt og det er der faktisk mange tæver der gør. Igen hjælpen skal være så minimal som mulig og så rolig som muligt. Der er mange både tæver og hanner, der ikke bryder sig om at man kommer tæt på dem i parringsakten. Jeg forsøger at vende mine hanner til, at jeg kan være tæt på – men det betyder ikke at fremmede kan gå tæt på dem og derfor er jeg næsten altid den der stepper ind og hjælper, med mindre tæveejeren er en erfaren opdrætter, som selv har god fornemmelse af tæve og han.

Skal de hænge sammen og hvor længe?

Nej de skal ikke hænge sammen. Der er mange, så kaldte kaninparringer, hvor hannen bare trænger ind i tæven og gimper løs. Bedst som de skal til at vende rundt, så glider han ud af hende. Det kan der være flere årsager til. Hvis tæven er kommet lidt for tidligt og hannen alligevel har valgt at parre hende, så kan det være årsagen til, at han ikke kan låse i hende. De skal nemlig begge tage del i den låsning 🙂
Der er også eksempler på både hanner og tæver der ikke kan låse, eller på kombinationer af han/tæve, der ikke kan låse.
Jeg har to gange fået parret tæver med hanner, hvor de ikke hang sammen og fået flotte kuld hvalpe. Så vær ikke så bekymret for det – hvis bare han er trængt ind i hende og har været der i nogle sekunder, så kan sæden være leveret! Derfor skal du også være opmærksom på, at du ikke kan skifte han på din tæve, hvis først hannen har været trængt ind i tæven.

Hvor længe hænger de sammen….. ja jeg plejer at sige 🙂 Hvis solen skinner og vejret er skønt så hænger de i 15-20 minutter. Hvis det pis øs regner og blæser og er koldt så hænger de i 40-50 minutter 🙂 Det har selvfølgelig ikke en pind med vejret at gøre…. det føles bare uendeligt hvis vejret er dårligt 🙂 De hænger så længe som det passer dem og 5 minutter er ikke ringere eller bedre end 40 minutter. Der er ingen statistik der viser, at der kommer flere hvalpe nu længere de hænger.

Min erfaring siger dog at de ofte hænger længere, når tidspunktet er helt rigtigt.

Den hurtige!

Nogle gange så sker en parring virkelig hurtigt. Det er somregel de parringer der ikke er planlagt 🙂 de såkaldte “tyvparringer”. Jeg har haft et par stykker af dem. To gange har jeg givet tæven en sprøjte så den ikke fik hvalpe. Begge gange har det skabt rod i tævens hormonbalance og taget lang tid inden hun kom i løbetid igen. Jeg giver kun en indsprøjtning hvis tæven er for ung eller gammel til at få hvalpe eller hvis det er en indavls parring. I alle andre tilfælde lader jeg kuldet blive til og ofte med rette – da kombinationen er fin. Men….der findes også hurtige parring der er planlagte!

Jeg har haft tæver på besøg som dårligt er nået hen på græsset før der var gevindst. Det har ofte været tæver der er progesteron målt til korrekt værdi, er blevet parret før, altså en erfaren tæve og hvor hannen har kunnet lugte på lang afstand at tæven var klar. Disse parringer er ikke de hyppigste, men de sker og det er super dejligt og nemt.

Statistisk målt på egne hanner – kommer der flest hvalpe på de parringer, hvor tæven ankommer med en progesteron værdi på 10-18ng. Det er derfor jeg altid spørger til progesteron værdien.

Jeg har dog langt flest tæver til parring der ikke er progesteron målt. Der kan også være tæver, der er progesteron målt og alligevel lægger et lille kuld – men de tæver er ofte tæver der ikke er ret fertile og generelt lægger små kuld. Personligt laver jeg næsten altid progesteronmåling. Prisen for en progesteronmåling opvejes længe, hvis jeg får blot 1 hvalpe ekstra og ingen bøvl med at køre frem og tilbage til hanhunden, for parringer der ikke lykkedes de første gange 🙂

Hvor mange parringer!

Ja som tidligere nævnt, så ved vi at sæden lever i op mod 6 døgn i tæven. Rammer du det rette tidspunkt så behøver tæven kun 1 parring. Når jeg parre mine tæver så gør jeg det med så få parringer som muligt. Hvorfor så det…. Ja det er bl.a. fordi der ved hver eneste parring er en risiko for en infektion. Men det er mest i lyset af at 1 parring er nok. I 2021 havde jeg 2 kuld, hvor jeg kun havde 1 parring. Punktum blev parret en gang med Cracker og hendes progesteron værdi var 11,9 og hun fik 10 hvalpe hvor af de 8 levede. Twitter blev parret forsent med Paddy – ingen progesteron måling øv hvor ville jeg ønske at jeg havde taget en – hun fik 3 hvalpe. Twitter havde det man kalder en hvid løbetid – hvor hun ikke blødte i starten af løbetiden. Da Paddy så var interesseret i hende allerede på dag 7 så blev jeg lidt forvirret og tænkte at det var en anden tæve han reagerede på, som også var til parring. Men Paddy havde ret og jeg skulle have progesteron målt, da jeg blev i tvivl. Så selv en gammel rotte som jeg kan snydes 🙂

Normalt laver jeg 2 parringer og altid med 1 dag imellem. Der er ingen værdi i at parre 3 dage i streg med den kendskab vi har til sædens levetid. En tysk opdrætter og hanhunde ejer var en gang helt i panik fordi jeg ville lade gå 1 dag mellem parringerne. Hun spurgte mig – hvad nu hvis hun ikke vil lade sig parre på onsdag (det var mandag og jeg ville komme igen onsdag), ja så er det fordi det var mandag der var den rigtige dag, svarede jeg. Tæven ville ikke lade sig parre onsdag – så jeg kørte hjem igen og fik 12 hvalpe, 60 dage fra parring. Det sidste billede er af den omtalte tæve – hun hed Brown Hunt’s Pasta og er farmor til vores lille nye Smilla efter Brown Hunt’s Tony.

Parringen vil ikke lykkedes!
Ja sådan kan det gå ind imellem. Det kan der være flere årsager til, men oftes er det tæven som er utryg ved hanhunden eller utryg ved situationen. Hvis tidspunktet er rigtigt og tæven ikke vil/tør lade sig parre så insiminerer jeg tæven OGSÅ hvis det er første gang hun skal parres. Jeg syntes det er helt uproblematisk og jeg kan ikke se et eneste argument for ikke at insiminerer. Jeg har selv 2 tæver som er insimineret på deres første parringer og efterfølgende har de ladet sig parre helt naturligt og uden nogen former for problemer.

I Tyskland er det ikke tilladt at insiminerer tæver på deres første parring. Tyskerne mener at det er vigtigt at tæven villigt lader sig parre ellers skal den ikke bruges i avl. Det resulterer i at mange tæver bliver “tvangs-parret” hvilket giver traumer i forhold til parring resten af livet. I hesteverden bliver alle hopper ifolet kunstigt – på nær fuldblod og islænder og måske et par stykker mere – men langt største parten bliver ifolet kunstigt og det har ikke gjort avlen ringere. I antalsmæssigt små hunderacer hvor avlsmaterialet på verdensplan er lille – der insiminerer vi også ofte tæverne med sæd fra langbortistand. Stadig helt ukompliceret.

Så vær ikke så insiminations forskrækket, det har ingen betydning – jo måske har det den vigtigste betydning – tæven bliver drægtig med den tiltænkte han og hun bliver mor 🙂

Lad være med at bøvle med parringen for længe hvis I ved at tidspunktet er rigtigt. Husk på at tævens progesteron værdi kan stige ganske hurtigt så måske er vinduet kun åbent i 1-2 dage. Så hellere insiminerer og så prøv at parre naturligt i dagene efter. Så kan alle slappe lidt mere af for der er lagt en portion sæd i tæven, så vi går ikke over tiden. Heller insiminerer i god tid og så få en naturlig parring 2 dage efter end at insiminerer på slutningen og få 1 hvalp eller slet ingen hvalpe.

Twitter

2021 har været et virkelig godt år for os. Vi har været udfordret på en skulder skade på Indy som i starten af året krævede en større operation, med der af følgende genoptræning. Jegselv fik en større operation i mit hoved i slutningen af 2020 og er stadig i fuld gang med genoptræning, MEN vi er alle kommet godt igennem det hele og så har vi nået en masse mål i 2021 trods Corona og andre udfordringer. Så vi havde et kanon år i 2021 og glæder os til det nye år og flere udfordringer.

Det skal man jo passe på med at sige for straks væltede der ulykker ned over os. I går da vi trænede hundene blev Indy pludselig halt på venstre forben – det modsatte af hvad han er opereret på og det ser ud som om det er nede i poten. Han fik straks lidt smertestillende og flere behandlinger med Photizo’en men trods smerte stillende var han halt søndag morgen og måtte blive hjemme fra jagten i dag.

Fawn går rundt med en bagpote hvor hun har revet 2 klør af på så hun er også halt. Twitter startede det nye år med at gå i løbetid….. åhhhh min lille djævel af en jagthund – du bliver savnet på de sidste jagter i år….

DuDer og Punktum kom med på jagten i dag og DuDer er som altid en stabil og skøn hund der bare finder fugle hele tiden på efterapportering og det er virkelig det vigtigste i min verden når vi er på opsamling. Punktum gav den max gas i dag – hun har ligget stille det meste af jagt sæsonen med en skåret pote – så hun var lidt fresh i dag skal jeg lige love for men hun havde det sjovt.

Da dagen var slut og jeg fulgtes af grusvejen hjem med Marianne gennem skoven, kom Punktum pludselig haltende retur. Højre forpote er hun halt på og hun er meget halt – vil ikke støtte på den – så det blev en kort jagtsæson for hende og jeg skal til dyrlægen imorgen med både Punktum og Indy jow jow vi forstår at starte året godt 🙂

Tilgengæld forventer vi at parre Twitter med Paddy og få et fint gult forårs kuld. Et kuld med søde og aktive hvalpe der vil elske at arbejde og ikke mindst gå på jagt – men de vil nu egne sig til alle former for hundesport – bare de får lov at bruge såvel hoved som ben.
Vi har lavet kombinationen før og fået nogle rigtig fine hvalpe som er til stor glæde for deres mennesker.

Paddy er en ældre herre så jeg forventer at det bliver hans sidste kuld – men det sagde jeg også sidste år – så hvem ved 🙂

Punktum og Fawn bliver også parret i foråret så vi får travlt – men vi kan håbe at tæverne løber med lidt tid imellem så kuldene ikke kommer lige oveni i hinanden 🙂

Dette billede er fra sidste år da vi havde sne i januar måned – men jeg kunne have taget det igår for sneen har væltet ned og hundene har nydt det i fulde drag. Jeg har også nydt det for jeg elsker sne, men hvor har det også stormet og den kolde vind har været næsten uudholdelig. Det er knap så sjovt at gå tur når man er pakket ind så man dårligt kan bevæge sig.

Det er på disse dage at jeg nyder at arbejde hjemme. Jeg tænker på Tommy der hver dag bevæger sig ud i trafikken og snegler sig til jobbet og bruger meget tid på vejen – ikke sjovt – jeg ved det for i 14 år har jeg kørt fra Hedensted til Billund på job og det var en drøj tur i den slags vejr.

Men smukt er det!

Indy og jeg skal på A-prøve på mandag og vi glæder os som altid. Dog er jeg lidt skør for jeg er også vildt bekymret for at han bliver skadet op til Eliteprøven som jeg bare glæder mig helt vildt til at få lov at deltage på. Jeg syntes det er stort bare at kvalificerer os til dette mesterskab, så jeg vil klamre mig til mit nummerskilt så længe jeg kan. Eliteprøven afholdes i år på Ravnholt og jeg glæder mig til et gensyn med dette smukke sted, som har et af Danmarks største jagtvæsener med hele 2 skytter ansat og 1 elev.
Det bliver utrolig spændende at få lov at være en del af dette fine selskab og både Indy og jeg vil nyde hvert sekund – det har vi lovet hinanden 🙂

Tiden går med træning af Indy, Fawn og Smilla. Indy og Fawn polerer jeg på alt grunddirigering og Smilla er i fuld gang med sin hvalpetræning og hun er SÅ dygtig. En meget talentfuld dame som har let ved at lærer tingene og som også har lidt vilje og en meget høj byttedrift. Sidst nævnte arbejder vi en del med – da hun ikke helt har tillid til at jeg syntes at det er hende der er interessant frem for det hun bærer i munden. Hun apporterer spontant på alt men går i lege mode og det kræver lidt tålmodighed at bryde denne adfærd så p.t. træner vi kun indendørs. Men hun er mega sjov og en skøn udfordring!

Jeg håber på godt vejr i weekenden så jeg kan få taget lidt billeder af hende i sneen. Smilla er vild med sne og hun bruger sig 200%. Hendes poter er blevet tætte og fine, efter alle hendes utallige løbeture i terrænet. Hun vokser også ganske meget og er snart lige så stor som Twitter. Hun har skiftet alle sine tænder og hendes bid er fint og korrekt. Alt i alt en skøn Smilla hund som vi begge er meget forelsket i <3

Den 2. november blev jeg tippet af Per Kejlstrup om at en hvalp efter Brown Hunt’s Tony skulle omplaceres. Jeg kiggede på stamtavlen og huskede straks tæven Nordfjords Ghana, som egentlig var kommet til Indy for at blive parret i april – men Indy var nyopereret i sin skulder og kunne ikke parre, så jeg henviste Susanne der ejede hende til Per og Tony.

Jeg kunne rigtig godt lide stamtavlen og syntes at netop Tony ville være et super fint match til tæven – så derfor var det heller ikke svært at tage en beslutning om at jeg skulle se om ikke den tæve kunne være et fint match i vores flok. Jeg kørte derfor til Aarhus V og besøgte Kirsten og Leif der havde Smilla til salg.

Smilla var en virkelig fin og meget vel socialiseret og meget velopdragen hvalp. Der var ingen tvivl om for mig at Leif og Kirsten var rigtig kede af ikke at kunne beholde Smilla, som de havde gjort et stort stykke arbejde med på de 2,5 måned de havde haft hende. Hun var fulgt ud renlig, hun var vant til at være alene hjemme og hun var meget velopdragen i sin omgang indendørs.

Vi blev enige om at Smilla skulle bo hos os og jeg tog Smilla og hendes ting med mig hjem. Jeg havde taget Punktum og Paddy med i Bilen så hun havde nogle søde hunde at mødes med i Aarhus og som kunne gøre køreturen hjem lidt mere spiselig. Smilla tog alt i stiv pote og hilste på Tommy og Indy da vi kom hjem.

De efterfølgende dage havde hun en fest. I Aarhus havde hun stort set kun gået i snor og her hos os har hun stort set ikke haft snor på 🙂 – men hvor har hun løbet ! Hun elsker vand så hun har badet så hun i weekenden startede en lille blærebetændelse som vi er ved at have styr på igen. Hun klikker træner med mig hver dag og hun er virkelig dygtig. Hun er skarp og klog og hun ligner sin far helt vildt i hoved og udtryk – det er altså lidt sjovt.

Der ud over så nyder jeg hende hver dag. Hun er så let at lære nye ting. Hun har lært at være i hundegård i et par timer om dagen og hun er med mig i butikken nogle timer om dagen, det sidste giver lidt udfordringer for hun vil gerne spise alt hvad hun kommer forbi ha ha !

Så ja der er kommet en ny pige i klassen – hun er barnebarn af min fantastiske Pasta og datter af skønneste Tony som Punktum skal parres med i foråret. Så linjerne er ikke helt ukendte på det ene af den 4 ben – men en spændende stamtavle er kommet til med mange fine hunde i og jeg håber at hun udvikler sig godt og kan blive som vores nye jagt, markprøve og avlstæve <3

Igår formiddags fik vi Sunny retur fra Karin. Sunny blev for stor en mundfuld for Karin og så er det super godt, at smide håndklædet i ringen med det samme. Sunny er 10 uger gammel og han er fuld af krudt. Han er super kvik i sit hoved og faldt ind i flokken, præcis hvor han slap den for 2 uger siden. Dog har han i dag skullet lære hele flokke at kende.

Han startede med at blive sat i hundegård – vel og mærke den hundegård han kender og har været i som hvalp. Der var han imens jeg trænede Last-kuldet fra kl. 10 til kl. 13.00.

Så vi startede med at gå en tur med drengene og det syntes Sunny var sagen. Først legede han med Skimmer, som syntes han var mega sød, så tænkte han at han nok godt kunne kaste sig i hovedet af Canvas …… Det var ikke det klogeste han har gjort, så han fik en hovsa oplevelse og fandt ud af at man ikke bare kaster sig i hovedet af vildt fremmede hunde – men at man faktisk kan hilse pænt og være en anelse ydmyg. Vi gik en god tur rundt på terrænet med drengene og så søgte de lidt guffer på græsset.

Herefter gik Sunny og jeg op og hentede pigerne og så gik turen ned til søen. Her legede han vildt rundt i løbevandet og havde en mægtig fest. Vel hjemme igen, så var han træt. Han gik resolut ind og lagde sig på Kuranda sengen og snork boblede i 3 timer. Da han vågnede igen lærte jeg ham at han ikke måtte gå ind i stuen og heller ikke i kontoret. Stuen har vi ikke hunde i så ingen af vores hunde går der ind og det var han super skarp på – jeg korrigerede ham 2 gange og så havde han fattet det.
Efter aftensmaden skulle jeg arbejde lidt og så lærte jeg ham ikke at gå i kontoret. Han er virkelig kvik for jeg havde en korrektion på ham så var han klar på det og lå med sit legetøj og kiggede ind på mig som I kan se på billedet – super sej fyr.

Nu skal jeg have fundet den helt rigtige ejer til ham – han skal ud til en erfaren hundefører og da han er en virkelig kvik og viljefast dreng så tror jeg at jeg skal finde en der har et solidt mål med anskaffelsen af en hund. Prøver at finde en Schweisshundefører eller en der skal gå lidt markprøve og som ved at der ikke skal kastes en million dummyer for ham det første år – men istedet trænes basal lydighed og det at få lov at være hundehvalp.

Efter en travl jagtsæson er DuDer klar til at nyde et forår med et kuld hvalpe. Hun gik i løbetid i går og vi forventer parring i uge 4 og fødsel i uge 13 og salgsklar i uge 21.

DuDer parres med Batmoors Birdy Grouse alias Floyd og vi forventer et kuld sorte og gule hvalpe. Hvalpene er til salg for dig der har et formål med anskaffelsen af  en lille hvalp fra kennel Brown Hunt.

Vi ønsker at hvalpene kommer ud og viser poterne frem, så de der har ambitioner om at komme til prøve med deres hunde er hvalpekøbere der står øverst på vores liste 🙂

Vi ved af erfaring at de som ønsker at træne og konkurrer med deres hunde ligger mere tid i deres hunde og det er det liv vi syntes en lille Brown Hunt hvalp skal have.

Jagt og familie hund det bliver de alligevel hos jer der også går på prøve. Så skriv gerne hvis du kan tilbyde en hvalp fra dette kuld et aktivt og spændende liv, der ikke kun er i jagtsæsonen.
Lidt billeder af Floyd og DuDer.