Maybe skulle være gået i løbetid i februar – der var der gået 6 måneder fra hendes løbetid i August 2024 som var hendes første løbetid 13 månder gammel. Nu er hun endelig gået i løbetid godt 8,5 måned er hun gået imellem sine løbetider. Politikerne i DK har jo vedtaget nye love angående avl af hunde og en af disse love er at tæver tidligst må parres når de er 24 måneder altså 2 år gamle – det er sådan set fint – men også lidt fjollet at det er SÅ strikst.
Det korte og det lange er at hvis ikke vi havde fået nye love på dette punkt så ville jeg nok have parret hende nu hvor hun er 22 måneder gammel men det er no go. Så derfor parres hun først når hun løber igen omkring december hvis hun også denne gang går 8 måneder imellem 🙂
Så derfor er hvalpeplanerne ændret lidt her i huset. Fawn skal have 1 kuld mere og det kuld vælger jeg at lave på hendes næste løbetid. Så får hun to kuld på to af hinanden følgende løbetider – hvilket jeg syntes er klogt når det er hendes sidste kuld, for så får hun sidste kuld bare 6 år gammel og dermed stadig frisk og stærk i kroppen. Herefter skal hun være jagthund hos os resten af livet og jeg elsker at have hende i mit opsamlings team – hun er pisse ulydig men hun bringer fugle og sådan en hund har jeg brug for når jeg er på opsamling, så jeg kan frede Power og Smilla lidt 🙂
Smilla parres i juni og jeg håber ikke at Fawn og Smilla løber samtidigt – men vi får se så må vi tage den derfra 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2025-04-16 00:03:352025-04-16 00:03:35Maybe er gået i løbetid – men….
Jeg hygger mig max med træningen af de små S’er – Smilla, Sam og Spicy som alle 3 er super kvikke – sagde den ikke særligt objektive opdrætter ha ha !
Vi klikker træner på livet løs og egentlig er det lidt fjollet at jeg klikker træner Sam og Smilla for hverken Ragnhild eller Eva klikker træner så hvalpene kommer aldrig i mål med øvelserne men om ikke andet så bliver jeg dygtigere til at træne hvalpe på den måde der fungere bedst for mig. Det er også godt for hvalpene at få lidt alene tid med mig så på den måde har det flere formål.
I Påsken skal vi en tur til byen og gå lidt tur på torvet i Brædstrup og vi skal i legeland sammen med nogle af de andre fra kuldet. Snuden hvalpeland er et sted hvor hvalpene kan leget og samtidigt styrke deres motorik så de får lidt på alle sanserne – det glæder jeg mig til at de skal opleve.
I morgen – på min fødselsdag jøsses, hvad tænkte jeg på – der skal vi til Key2balance og have hvalpene mærket igennem for diverse skævheder og have dem rettet, således at de kan vokse sig sunde og fine. Det er også en god oplevelse for dem at en fremmed undersøger og arbejder med deres krop – første øvelse i at lade sig håndterer og lade sig behandle.
Sorry, så gik der lige 10 dage uden en opdatering.
Fawn har født et skønt kuld hvalpe på totalt 8 store flotte hvalpe – men kun de 7 var levende. Så nu ligger der 4 sorte hanner, 1 sort tæve og 2 gule tæver og alle er SOLGT!
Det er et virkelig dejligt kuld. Dejligt fordi jeg de seneste mange kuld har haft store kuld – så nu er det SÅ dejligt med en normal størrelse kuld. Der er totalt ro fordi alle er mætte og tilfredse. Fawn er super frisk fordi kuldet ikke dræner hende totalt for energi. Der er utrolig rent og pænt i kassen hele tiden. Jeg sover om natten uden at blive forstyrret – whats not to like 🙂 Flere af den slags kuld JA TAK!
Det er et S-kuld så hvalpene skal hedde navne med S. Jeg lader normalt altid mine hvalpekøbere bestemme navnene på hvalpene, men de senere år er jeg blevet lidt sensitiv på valget af navn sorry. Så hvis det er et godt navn hvalpekøberen ønsker så får de det – hvis det er et navn jeg har det lidt svært med så spørger jeg pænt om vi kan nøjes med at kalde hvalpen navnet og jeg så skriver noget andet på stamtavlen 🙂
Stakkels Lotte løb lige ind i sådan en navne mur, men forstod straks hvad der rørte sig 🙂 Tak Lotte ♥ Så en af drengene skal hedde Shadow på stamtavlen som Lotte bestemte, men kaldes Sofus 🙂 Tak for din forståelse Lotte – jeg beklager men jeg er lidt skør med nogen ting 🙂
Karls hanhund skal hedde Sako, Ragnhild svæver mellem Seeker (fedt navn), Sam og Sarves, Anne svæver mellem Spike, Silas og Ups husker ikke det sidste, Tæverne er straks værre for der ligger jeg jo som mega stopklods. Eva vil gerne have Smilla hvis den bliver sort og Saffran hvis den bliver gul. Sandra har ikke talt om navn endnu – men mon ikke også hun har ønsker og jeg tænker Shine, Swinky eller Spicy – hælder nok mest til Swinky 🙂 som er slang for fashionable, hot, good looking, smart 🙂
♥
På søndag sker der en anden ting her på matriklen. Det har ikke været nogen let beslutning med nu er den taget og jeg har det godt i maven 🙂 Min søde veninde Karin Assendrup der p.t. ejer Brown Hunt’s Fifty, skal have ny hund og hverken Karin eller Fifty er helt nye længere…. Karin bliver 69 lige om lidt og Fifty er rundet de 14 år, så det er ved at være tid til ny hund og Karin skal ikke have en hvalp for det er bare for bøvlet for hende. Så jeg har taget en svær beslutning og foræret min søde veninde gennem mere en 30 år en hund og det er Hopla. Så på søndag flytter Hopla til Svendborg.
Ikke fordi Hopla ikke er en fantastisk hund, faktisk netop fordi hun er en fantastisk hund der passer perfekt til Karin 🙂 Det bliver ikke let at sende hende ud af døren og jeg kommer til at savne hende – MEN jeg har heldigvis mulighed for at lave mig en NY Hopla efter Smilla og Canvas 🙂 Men nu er I alle orienteret om denne beslutning og har fået en forklaring på hvorfor bedste Hopla rejser til Svendborg og bliver Karins tur hund, bedste ven og partner in Crime 🙂
Nu vare det ikke længe før vi har en skøn flok hvalpe i huset. Fawn er tyk som en tønde og hun er ved at være temmelig besværet. Jeg kan høre hende trække vejret uanset hvor jeg befinder mig og jeg sover med hende om natten, for hun skal ud og tisse i løbet af natten. Det er svært at holde sig med så mange hvalpe, der trygger på blære og andre organer. Tænker at hun også gerne selv snart, vil slippe af med den byrde, det er at slæbe rundt, på den store mave.
Jeg føler mig utrolig priviligeret med dette kuld, for jeg har virkelig en liste med gode hvalpekøbere. På nær 2 så er det alle tidligere hvalpekøbere, som jeg kender godt – det er bare skønt og jeg føler mig ydmyg over at så mange vender tilbage for at få endnu en Brown Hunt’er.
Nu går vi ind i den sidste uge og jeg beder til, at Fawn får en normal og problemfri fødsel. At vi bare får lov at nyde en flok sunde og skønne hvalpe, uden yderligere bekymringer, jeg ved at Fawn er en mester til at føde og passe hvalpe, men da hun bar 13 hvalpe i det seneste kuld og vandet gik før der kom veer – ja det sidder skisme lidt i mig endnu – så denne gang må det godt bare glide glat.
Heldigvis er jeg god til at tage en beslutning under en fødsel, så hvis jeg fornemmer at noget er galt, så tager jeg kejsersnittet med det samme. Egentlig mærkeligt fordi jeg kun har oplevet at skulle tage den beslutning 4 gange i min 30 år lange opdrætter karrierer, men jeg kender mine tæver utrolig godt og jeg ved bare når noget ikke er rigtigt. Mavefornemmelse ♥
For 3 dage siden startede jeg med at give hende ekstra kalk. Et målebæger flydende Calcium om dagen og dertil spiser hun 3 måltider om dagen og lidt snacks. Hun er glubende sulten og spiser alt hvad jeg byder hende, så hun er let at have på kost.
Føderummet er gjort klar, aftaler i hele uge 6 er aflyst, kalenderen er tom, Suzanne står standby, men men men her til aften har hun pustet en hel del. Hun har været ude og grave på hendes “steder” i haven, i det her våde vejr så jeg har bøvlet lidt med at tørre poter og pels på damen. Lige nu ligger hun under skrive bordet og puster… så måske kommer hvalpene før uge 6. Hun har 63. dag fra første parring på mandag – så hvis hun er blevet drægtig på den første parring – ja så kan hun føde allerede i nat, det tror jeg nu ikke hun gør men jeg er ved at være sikker på at hun ikke når frem til uge 6 – men istedet føder i slutningen af uge 5 ♥
Uanset hvornår damen føder, så er Fawn og jeg klar til at byde de små poter velkommen ♥
Fawn er meget synligt drægtig og vi er kun halvvejs så jeg er godt nok spændt på om hun igen bærer et stort kuld hvalpe. Jeg håber altid på 6-9 stk men Fawn vil det ofte anderledes så jeg tænker at jeg må tage hvad der kommer. Den stolte fader FTAW Labdom Nuthatch, er nok ret ligeglad med hvor mange der kommer, han har ligesom lavet sit arbejde ♥
Fawn er virkelig sulten og hun får lidt våd foder i løbet af dagen i en Lickie Wobler for den bruger hun lidt tid på at slikke ren, så er der også lidt beskæftigelse i det når man nu ikke kan løbe rundt og hente fasaner. Hun er dagligt med på 2 korte og 1 lang gå tur, så vi holder hende i form. Så må vi se hvor længe hun kan gå med på den lange tur men ind til videre er hun frisk og fit.
Jeg krydser fingre for en flok tæver så alle kan få deres ønsker opfyldt.
I dag har Darla været til parring med Canvas. En virkelig fin gul tæve, som har Tweedshot Teddy som FarFar. Tweedshot Teddy er bror til Tweedshot Thistle of Levenghyl, som er Indy’s mor kaldet Mango. Så det er linje avl på en linje, jeg er SÅ glad for – desværre er moderlinjen på Darla, udstillingshunde, så jeg tør ikke satse og tage en hvalp selvom jeg virkelig gerne ville.
Det var en super let parring og hun var utrolig sød. Første parring ever og bare helt super naturlig og venlig – dejligt! Glæder mig til at se kuldet og til at følge dem. Der er allerede bestilt 8 hvalpe til forskellige mennesker fordelt i Europa – så kuldet bliver spredt lidt rundt. Men dejligt med opdrættere der laver gode kombinationer på vel meriterede hunde, der sælger sig selv ♥
Endelig begyndte julefreden at sænke sig. Ro i butikken, altså ro på den måde at jeg kunne starte med at tælle status og ryde op efter et par travle måneder.
Skønt juleaften med familien og Tommy og jeg fik trænet lidt hund i juledagene, hvilket var tiltrængt efter mange jagter med alle hundene så var det tid til at stramme op og få rutinerne ind igen.
Lørdag holdt vi jule træning for H-kuldet og Power-kuldet der har fulgt træningen hos os og de var som altid utroligt motiveret og skønne at være sammen med. Hundene rykker sig så fint og flere er klar til debutant testen når det bliver en mulighed i februar/marts.
Søndag var vi på den skønneste julejagt på Rhoden Gods – et sted som jeg virkelig nyder hver eneste gang jeg sætter mine ben på dette smukke sted. Johan der er skytte på Rhoden er en ganske ung mand på bare 24 år, men hvor er han dygtig. Altid rolige og kontrolleret, altid fuldt overbliv og utrolig behagelig at være omkring. Hvilken gave han er til stedet. Han er naturligvis omgivet af dygtige mennesker der hjælper ham men jeg er så imponeret over ham.
Ud over at stedet er utrolig smukt og at vi bliver anerkendt for vores arbejde så bliver forkælet med det lækreste mad. Jeg har kun superlativer at strø om mig med det er en fornøjelse at komme på Rhoden 🙂 Jeg føler mig så taknemlig ♥
Travl uge – men også en skøn uge. Mandag var jeg prøveleder assistent på Open Fieldtrial på Ørum. En lidt blandet oplevelse, men altid dejligt at være på Ørum, flotte høje fasaner og det vildeste terræn. Der er så mange der undervurdere terrænet på Ørum og det skete også på denne prøve. Kæmpe tillykke til Norske Anne Kaurin der vandt og til Ole og Otto der fik Very Good. Begge hunde var det en fornøjelse at kigge på dagen igennem.
Tirsdag var jeg på Rohden og det er virkelig også skønne dage. Vi bliver SÅ godt behandlet på både Ørum og Rohden, omgivet af søde mennesker, med den skøreste humor – i love it ♥
Virkelig travl uge i Dummyshoppen så jeg har arbejdet meget i denne uge ofte til ude på de meget sene timer, men også en stor frihed i at kunne arbejde om aftenene når andre omstændigheder gør at jeg er væk om dagen.
Lørdag afholdt vi en Jule Uwt for region Centrum. Det er bare så fantastisk at være omgivet at nogle skønne mennesker der gør sådan et initiativ til en let og overkommelig opgave – så tusinde tak til Erwin, Birger, Anja, Irene, Charlotte, Anders, Signe, Suzanne, Gitte, Marlene og Henriette – I er mine personlige stjerner af hjertet tak for jer.
Også en stor tak til mine leverandører Avignon v/’Simon Gabel, Eqidan Vetline, Mystique og naturligvis Dummyshoppen for at sponserer præmier og hjælpergaver – det tror jeg at DRK Centrum sætter stor pris på.
Tak til DRK Centrum for det fine gave kort til Østjysk våbenhandel det var en fin anerkendelse.
Søndag var vi begge på slyngeljagt på Rhoden og jeg må bare sige jeg er SÅ imponeret over Skytten Johan. En ung mand på bare 24 år som leder jagterne som var han en af de garvede skytter. Altid sød og venlig, taler altid pænt til os og viser stor taknemlighed for vores hjælp – en fornøjelse at få lov at tilbringe sin fritid i så fin selskab.
Jeg træner ganske hæftigt med Power i denne tid. Vi har en time midt på dagen hvor vi går ud i dagslys og giver den gas. Han bliver bedre og bedre på sine retninger og han slipper også mere og mere sin usikkerhed og tror lidt mere på mig, men det er en proces som tager tid og jeg har ikke været god nok til at læse ham fra starten så nu er jeg lidt på bagkant.
Men idag har han løst de samme opgaver som Smilla. Længderne er ikke et problem mere håndteringen som han stadig tøver på ind imellem. Han er en tænker og ind imellem tænker han lige lidt for meget. Men det er også en udfordring at få det til at lykkes.
På fredag står den på Novice Fieldtrial den må gerne sidde i skabet denne gang – jeg syntes vi er klar men alt kan ske sådan en dag så vi får se.
Besøg af Martina og det har været SÅ hyggeligt. Mandag trænede vi hunde, da vi var færdig i Dummyshoppen. Det er så givende at tale om træning med Martina og denne gang var det om muligt endnu mere spændende. Martina har trænet reward based/belønningsbaseret de sidste 10 år, men har oplevet at hendes hunde bliver lidt for forventningsfulde med tendens til stress, når hun belønner med godbidder eller legetøj.
Efter en workshop med Anne Krüger-Degener er hun gået all in på at belønne med berøringer og korrigerer tydeligt med kropssprog og stemme. Det var virkelig en interessant samtale omkring dette emne og også en super fin reflektion af Martina på træningsprincipper. Vi (Martina og jeg) har hele tiden været enige om, at hvis vi vil arbejde med hundene på levende fugle (jagt) så kan vi ikke kun træne belønningsbaseret. Vi må også kunne korrigerer hundene for uønsket adfærd. At korrigerer en hund betyder ikke at vi straffer hunden, men vi fortæller den verbalt at det den gør er ikke ønsket. Jeg har et keyword andre gør noget andet.
Anne Krüger-Degener træner heste og hunde. Hun arbejde med labrador og Border Collies og sidst nævnte som hyrdehunde, og som hun siger – jeg ønsker at mine får, ikke bliver stresset eller lider overlast – så mine hunde er nød til at have respekt for mig og kunne bakke af når jeg beder dem om det, uanset deres mentale tilstand. AKD har både et fløjte signale og en varbal kommando som korrektion, når hundene laver fejl. Hun belønner med berøring og ros med stemmen.
Martina viste mig flere film hvor hun arbejder med hundene og det var virkelig interessant. Jeg ville gerne på kursus hos AKD men desværre taler hun kun tysk og jeg er SÅ dårlig til tysk. Men hendes tilgang til træningen er super interessant og virkelig et godt alternativ til alt det andet vi gør. Hun ejer for øvrigt en fin gul hanhund som er søn af min Paddy hvilket var virkelig sjovt at opdage oveni 🙂
Tirsdag tog vi en tur til Samsø alene fordi den ø bare er så smuk og vi trængte til en tur. Vi nød en lang travetur ved havet og en lækker frokost hos Søster SideVind – tak for turen Martina det var Awesome 🙂
Tirsdag gik Fawn i løbetid – det gav skisme mig noget stress. En måned før tid og midt i jagtsæsonen det var virkelig ikke ret godt men sådan er det og intet er skidt uden at være godt for noget, nu er vi trods alt lidt tidligere på den for de hvalpe der skal til Norge og Sverige fra dette kuld.
Onsdag rejste Martina hjem igen til Østrig og jeg lagde mig igen med forkølelse og hoste. Øv hvor er det irriterende at det ikke rigtig vil slippe mig denne gang. Så ugen er gået med at pleje mig selv og Tommy som også har været noget forkølet.
Nu er det weekend og jeg kan ikke holde mig i ro i det fine vejr så jeg har leget lidt med mit nye kamera Canon Eos R7 som er noget lettere din mit Eos 5D men der er lige lidt tilvending så jeg kæmper lidt med det 🙂
Men lidt finer billeder blev det til i dag af lidt hunde naturligvis.
Endnu en travl uge hos os. Mange opsamlinger og hvis der er nogen der arbejder igennem på jagterne så er der Fawn 🙂 Hun er uundværlig for mig i mit team fordi jeg forsøger at beskytte Power og Smilla for at skulle arbejde på alt. Fawn bliver misbrugt på alt og hun arbejder hele dagen – hvorimod Indy, Power og Smilla kun har halve dage. I år har opsamlingerne ligget tæt i nogle uger så vi har været afsted 4 dage og de 3 af dem i streg. Det er hårdt for hundene når det står på i flere uger, men de nyder og igen Fawn knokler ikke kun på opsamlingerne hun driver også for Tommy på bonde jagterne. Jeg tror aldrig jeg har haft en tæve der er så fysisk stærk og mentalt stærk. Jeg elsker hende højt, til trods for at hun aldrig bliver en Fieldtrial hund på højeste niveau.
Jagtsæsonen er en skøn tid og hvor er vi heldige at få lov at se så mange smukke steder og møde så mange skønne mennesker. Jeg nyder de steder vi får lov at komme for det er et stort privilegium. De fleste steder er det private jagter, hvor skytten naturligvis skal præsterer, men i en langt mere rolig atmosfære end på salgs jagter. Vi bliver taget utrolig godt hånd om og vi bliver værdsat i en grad der er de færreste forundt. Vi glæder os over at der bliver sat pris på at vi hjælper og ofre fridage fra job og slider hundene op. Tilgengæld bliver vi sørget for som konger og baroner.
Der er fantastisk stemning og vi griner og hygger os. Tror jeg har skrevet det før men i guder hvor bliver jeg fyldt op med god energi. Flere steder har jeg mulighed for at få et par træningsfugle i løbet af dagen til Power og Smilla – det er også et stort privilegium.
I Danmark er det ikke så let at få mulighed for at købe sig ind på træningsfugle – så jeg må nøjes med opsamlingerne. Men ville ønske at træningsmuligheden var til stede så ville jeg helt sikkert være kunde.
Søndag holdt vi fødselsdag med familien og lille Zoe var naturligvis også med. Altså hvor er hun en skøn pige. Harry var naturligvis også med og nøj han er blevet stor og en utrolig sød dreng.
Martina kom på besøg fra Østrig og hun landede også søndag og skal være her nogle dage – hvor er vi heldige at vi kender så skønne mennesker der vil rejse så langt for at være sammen med os – jeg bliver helt ør i hoved og utrolig glad.
Alt efter hvor man bor og hvilket terræn, ens hund færdes i, så er det nødvendigt at klippe hundens klør. De gror ofte ganske forskelligt, forstået på den måde at nogle hunde har klør, der altid skal klippes og andre hunde har klør de slider selv. Men selv de hunde som har klør der slides af sig selv – vil nå en alder hvor de er knap så aktive og så slides kløerne ikke så hårdt og skal klippes.
Herunder ses Indy’s forpote. Indy har altid slidt sine klør selv, men nu er han næsten 10 år og hans klør, specielt på forpoterne slides ikke hårdt nok – så jeg skal klippe dem. På billederne herunder ser I tydeligt at kløerne er for lange. De krummer ude i enden og er helt lyse næsten hvide i enden. Hvis jeg ikke klipper dem og holder dem korte – så belaster det hans tæer og jeg risikere at kloen flækker eller knækker, hvilket er smertefuldt for ham og vil gøre at jeg ikke kan bruge ham i et stykke tid.
Jeg har valgt at klippe Indy’s klør – men ofte så sliber jeg kløerne istedet for at klippe dem. Jeg har en dremel slibemaskine og den er perfekt til formålet. Når kløerne slibes så er det letter at få dem helt kort og runde i kanten – så de ikke risikerer at knække eller flække. Det er også en lidt hyggelig beskæftigelse at sidde og slibe kløer. Når først hundene har vænnet sig til det, så fungere det rigtig fint.
Jeg ser desværre ofte hunde med alt for lange kløer. Måske ejeren er lidt utryk ved at klippe kløer og derfor går og udskyder det, eller man er ganske enkelt ikke opmærksom på hvilken betydning det har for poten og tæerne, som belastes unødigt hvis kløerne er for lange.
Hvis du er utryk ved at klippe kløerne fordi du er bange for at klippe for meget af – så kan jeg varmt anbefale dig at slibe istedet. Få en til at hjælpe dig de første gange så hjælperen kan sidde og belønne med godbidder og berolige hunden i starten.
Første billede er Indy’s forpote efter at kløerne er klippet. Når man klipper med klosaks så bliver kloen meget flad fordi saksen klipper kloen lige over. Hvis du sliber med en dremel – så ser poten ud som Canvas pote til højre – kløerne er mere rundede og ser mere naturlige ud.
Det er nok det mest interessante på en hund. Det er helt sikkert det organ der sørger for hundens overlevelse. Fra helt lille nyfødt hvalp er det lugte og følesansen der er udviklet hos hvalpen. Hvalpen kan lugte sin mor, føle varmen. Det er de to vigtigste ting for at overleve. Holde sig varm og spise hos sin mor.
Snuden er studeret og der er skrevet mange tykke bøger om lige netop den – SNUDEN! Vidste du at hunden kan skelne mere end 2000 forskellige dufte inden for 1 kvadratmeter. Godt jeg ikke skulle lave det forsøg – det må have taget lidt tid og afdække. Men fantastisk det er præcis snuden som består af bl.a. det olfaktoriske organ, som er lugtesansen. Når vi taler om vildtfindene egenskaber, så er det hundens instinkt – men det er også stærkt afhængigt af lugtesansen og koncentrationsevnen. Noget vi nok er tilbøjelige til at tage for givet. Men alle 3 ting er arvelige og noget vi kan påvirke i vores avlsarbejde. Opdrættere før dig og mig har i generationer udvalgt de hunde der jagede bedst. Hunde der var fokuseret, koncentreret og instinkt stærke. Hunde som de jagede med og derfor kendte på godt og ondt.
Idag er avlen knap så hårdt selekteret. Der er kommet flere følelser ind i avlsarbejdet, hvilket ikke altid tjener hundene det bedste. Der er også kommet et salgsperspektiv til. Kan jeg nu sælge mine hvalpe? Eller skal jeg hellere vælge den hanhund med den længste stribe titler, end den han jeg kender og faktisk rigtig godt kan lide fra jagterne eller bare den han jeg typemæssigt syntes passer godt til min tæve.
Jeg kan sige med det samme at jeg har ikke svaret 🙂 Jeg syntes at avlsarbejdet er SÅ spændende og jeg elsker at planlægge et kuld hvalpe og vurderer på stærke og svage sider hos han og tæve. Jeg er så heldig at jeg selv har både hanner og tæver. Vores hanner er indkøbt til om man vil “eget forbrug”. De er indkøbt fordi vi godt kan lide typen af hund og vi har et godt kendskab til deres forældre og fordi vi har et ønske om at tilfører præcis det de kommer med til vores egne linjer.
Derfor er vores hunde i kennelen også lidt forskellige. Jeg plejer at sige at jeg har en linje som er min foretrukne som jeg gå på prøve med og så har jeg en linje som jeg elsker at gå på jagt med. Det betyder ikke at begge linjer ikke er jagthunde. Det er snare sådan at den ene af mine linjer er mere rolig, løber ikke så sten og grus sprøjter om ørene på os, de er bløde og lette at træne, de er fremragende jagthunde der kun bliver bedre nu mere de bliver brugt. De er tætte med deres familie og de kan enes med alle.
Den linje jeg går på prøve med shiner, løber så sten og grus står om ørerne på en og ser imponerende ud. MEN de kræver en hundefører der stepper op og viser vejen. Hundene af den linje er modige, energiske og de skal lære at jage sammen med mig, så de bliver begrænset de første år af deres liv. De er også virkelig instinkt stærke helt fra starten og de har også en portion vilje, som vi skal lære at samarbejde gennem.
Men for mig er det en kæmpe styrke at jeg kender mine linjer. Jeg prøver når jeg vælger hanner at vælge hunde der styrker mine tæver hvor de er svage. Det er ikke let, for hanhunde ejere er ikke altid så ærlige som jeg kunne ønske mig 🙂 og det er lidt synd …. for vi kan opdrættet bedre hunde hvis vi er ærlige overfor hinanden.
I skrivende stund venter vi 2 kuld hvalpe.
Smilla er parret for første gang. Jeg valgte at parre hende med Kingsdale Meadow Canvas. Vores egen han. Smilla er en lille smart tæve som har været utrolig let at træne og fører. Hun er sukker sød og vil alle det bedste. Hun er en fornøjelse at jage med og specielt i år, er hun blevet virkelig god til at søge på efterapporteringer. Canvas er også lille men har en stor far og det har Smilla også. Men de to hunde passer typemæssigt virkelig godt sammen. De har begge super gode pelse, de er begge stabile på temperamenterne, de jager begge rigtig fint, og de er begge hunde der arbejder med stor energi og som kan træne gentagelser igen og igen hvilket jeg ser som en stor fordel i træningen. Begge hunde har i år fået Excellent på Novice Field Trial og det er vi rigtig stolte af, for det er en utrolig fin prøve, at have på sit CV.
Fawn er parret med vores unge hanhund fra Slovakiet, Power Aguzannis. Fawn er en stærk tæve der har alle 4 ben plantet solidt på jorden. Der er intet der kan bringe Fawn ud af balance og hun er arbejdsmæssigt den sjoveste tæve jeg har haft. Jeg ELSKER hende og kunne jeg klone hende så gjorde jeg det næsten…. 🙂 Men med knap så stærk en vilje. Power er en klassisk Field Trial hund. Han er roligheden selv og har ganske tidligt været lidt med på jagt. Han er den letteste hund jeg har trænet til dato og jeg håber at han tilfører sin store samarbejdsvilje til hvalpene for han er en ener på det punkt. Han jager med stort fokus og koncentration. Han er en hund der ofte ser lidt kedelig ud på dummy arbejdet og jeg tror faktisk også at han syntes det er lidt kedeligt i jagtsæsonen når vi træner, der vil han hellere have en fugl. Men når jagtsæsonen er lidt på afstand så arbejder han glad og gerne på dummy’erne og med mere entusiasme.
Begge de to hunde har tykke og tætte pelse, solide temperamenter og Fawn har et noget længere prøve CV end Power der ikke har nået et få det fyldt op men vi ved at potientialet er der, så vent og se 🙂
Jeg har startet mit opdræt på en brun labrador tæve. Den gang var de brune ikke noget særligt i forhold til sort og gul, men det blev de pludselig. Der gik mode i farven brun. Jeg følte at mit arbejde, som opdrætter totalt blev negligeret, for det eneste der var vigtigt var om hunden var brun. Øv det fik mig til at opgive denne farve og model labrador. Ærgerligt for jeg elsker brune labrador og de vil altid have en plads i mit hjerte.
Når der går mode eller popularitet i noget – næsten lige gyldigt hvad – så er det sjældent til gavn for den eller det, som går på mode. Sådan var det bestemt også for den brune labrador og er stadig.
Rigtig mange af de avlshanner der er gået i avl fordi de var brune, ville aldrig have fået en eneste parring, hvis de havde været sorte eller gule. Ofte er der adskillige fejl og mangler på disse hunde, men de bruges alligevel i avl, fordi de har den rigtige pelsfarve.
Det samme gælder absolut for tæverne. Flere burde aldrig være brugt i avl – men fordi de er brune og denne farve er meget populær, så anvendes tæven i avl og gerne med en brun han som avls partner, så man er sikker på kun at få brune hvalpe. Hvalpene er let omsættelige og det tiltrækker den type opdrætter som jeg kalder “profit opdrættere”. En Profit opdrætter har ikke interesse i at styrke og bevarer racen. Profit opdrætterens hunde har ofte ingen meriter og er sparsomt sundheds undersøgt, hvis hundene overhovedet har papirer. Hvis hundene ikke har papirer så kan det heller ikke ses at der er parringer mellem halvsøskende eller onkel/niece, fætre og kusiner osv.
Det har resulteret i at vi i DK i dag har en population af brune labrador, inden for racen. En gruppe af brune hunde som er nært beslægtet og som ikke alle er lavet på de bedst papirer ej heller med de bedste intentioner. Her skære jeg alle over en kam og det er ikke min hensigt. Der findes nemlig rigtig dygtige labrador opdrættere der opdrætter brune labrador med de bedste hensigter og med de fineste papirer, hvilket ses på derer utrolig fine hunde.
Brune labrador ses i dag i mange brune nuancer, fra lys nougat til mørk brun chokolade. Sidst nævnte er den oprindelige og den ønskede variant af brun labrador – mørk brun med brune øjne. Præcis som Sostack’s Louis på billedet her over.
Fornyligt kiggede jeg på en kombination på hundeweb. Det var en han og en tæve (begge brune) der sammen havde lavet 5 kuld hvalpe. Ingen af dem var DNA testet, ingen af dem havde en prøve eller en mentalbeskrivelse, der bare fortalte lidt om temperamentet, ej heller et udstillings resultat. Faderen var øjenlyst med RD, moderen havde C hofter. Alligevel har disse to hunde fået 5 kuld brune hvalpe sammen – som alle er solgt uden problemer.
Havde ovennævnte forældre været sorte eller gule – så havde de være usælgelige, alene fordi begge forældre dyr ikke er raske. Sørgeligt men sandt. De brune labrador er i DK standard labrador (labrador af udstillingslinier). Jeg troede egentlig at grunden til at vi ikke ser Brune labrador af jagtlinjer, skyldes at de mennesker der er omkring jagtlinjerne – de har fokus på egenskaber, sundhed og temperament – så for dem er farven ikke vigtig. Men så skete der pludselig noget …
I 2011 fødte min gule labrador tæve Brown Hunt’s Pasta et kuld hvalpe og i det kuld var der en mørk gul han som hed Brown Hunt’s Kaos. Ham var der INGEN der ville have fordi han var mærkelig gul 🙂 Det kan jeg godt grine lidt af idag. Havde det kuld været født i 2024 så havde jeg haft mange henvendelser ikke på kuldet men på præcis den mørke gule han i kuldet.
Jeg ville have forsværget at dette ville ske for jagt labradorene. Men i de seneste år er der dukket et væld af mørke gule labrador frem. Begrebet fox red bliver slynget rundt i mange henseender, ikke altid i den rigtige henseende 🙂 En gul labrador tæller alle nuancer af gul, præcis som den brune. Fra fløde hvid til ræve rød, her af navnet fox red. Men fox red er den yderste mørke nuance og det er den med mørk pigment og rød pels, der er den “rigtige” Fox red, se billederne. Alle andre nuancer er blot en variant af gul.
Herover ses 4 gule labrador i forskellige nyancer – de er alle beslægtet, det er nemlig deres far der sidder yderst til højre!
Min egen Indy er en gul labrador – det er de andre gule i ser her på billedet også – men ham der sidder yderst til venstre er fox red altså ræve rød. Han er ensfarvet mørk over hele kroppen og har sort pigment. På billedet er han 4 måneder så stadig ung.
Denne farve har en stor portion mode over sig. Pludselig er det blevet interessant at få en Fox Red, måske fordi det lyder lidt mere eksotisk 🙂 . Jeps jeg ved det jeg har selv en mørk gul variant af racen og netop han er årsagen til dette lille skriv. Jeg har nemlig henvendelser på ham fra tæve ejere der ønsker at bruge ham, fordi han er mørkere gul.
Det syntes jeg er sørgeligt. Jeg håber at flere besinder sig omkring de mørke gule – så vi ikke også her ender med en population af mørkegule, som vi egentlig syntes mangler karakteristika som kendetegner en god labrador, men som er meget gul måske endda FOX RED ! Når dette er skrevet så er det naturligvis skrevet i en god mening. Der er opdrættere der laver fine og ordentlige brune labrador og der er også opdrættere der laver fine og ordentlige gule – ja selv mørke gule labrador 🙂
En god labrador har ingen farve, den har alt det som kende tegner en rigtig labrador. Gode vildt findende egenskaber, Stabilt temperament, samarbejdsvilje/lyst, den er velbygget og den er sund og rask, nævnt i de store træk. Det kan være svært nok som opdrætter at få alt dette frem i et kuld – så farven bør være en detalje som vægtes noget lavere på listen.
Denne artikel har jeg skrevet tilbage i 2016. Nu skriver vi 2024 og jeg må desværre konstaterer at det aldrig har været mere aktuelt. Nu ser jeg labrador som ikke lignere labrador af udseende, de mangler den tykke dobbelt pels og de har ofte hvide aftegninger på bryst og poter – MEN de er røde – Fox Red.
Er der så lidt dobbeltmoral der skal anfægtes også – ja det er der…. for jeg syntes jo at det er helt ok at jeg har hvalpekøbere der foretrækker en sort labrador og derfor ytre ønske om at den hvalp de bestiller helst skal være sort. Har jeg selv lavet hvalpe med en hvid plet på brystet – JA DA det har jeg ovenikøbet har de været sorte så det ses meget tydeligt. Men det var bestemt ikke ønsket og den hvide bryst plet var ikke forudset fordi jeg gik på kompromis med farven 🙂
For mig handler denne problematik ikke om hvalpekøbernes ønsker – men det handler om mine opdrætter kollegaer. Vi er nemlig kollegaer og de hvalpe som du “min søde kollega” laver, dem forventer jeg at du gør dig umage med, således at vi to kan få glæde af at bruge hinandens hunde i avl. Jeg forventer at du gør dit bedste, for at vi sammen kan sikre fremtidige labrador med rolige og stabile temperamenter, gode vildtfinder egenskaber, tyk dobbelt pels der beskytter kroppen i hårdt terræn, så der ikke går hul på haler og som svømmer på alle tider af året, i en sund krop, der kan arbejde en hel dag på jagt. Det er for mig en labrador – og har den alle disse karakteristika så må den for min skyld også gerne være fox red.
Men jeg ved også hvor svært det er at forene alle disse egenskaber i en hund, men disse egenskaber må være de vigtigste at bevare og forbedre. Farven må være sekundær.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2024-01-06 15:06:142024-01-06 17:22:21Når der går mode i farven!
