Sorry, så gik der lige 10 dage uden en opdatering.
Fawn har født et skønt kuld hvalpe på totalt 8 store flotte hvalpe – men kun de 7 var levende. Så nu ligger der 4 sorte hanner, 1 sort tæve og 2 gule tæver og alle er SOLGT!
Det er et virkelig dejligt kuld. Dejligt fordi jeg de seneste mange kuld har haft store kuld – så nu er det SÅ dejligt med en normal størrelse kuld. Der er totalt ro fordi alle er mætte og tilfredse. Fawn er super frisk fordi kuldet ikke dræner hende totalt for energi. Der er utrolig rent og pænt i kassen hele tiden. Jeg sover om natten uden at blive forstyrret – whats not to like 🙂 Flere af den slags kuld JA TAK!
Det er et S-kuld så hvalpene skal hedde navne med S. Jeg lader normalt altid mine hvalpekøbere bestemme navnene på hvalpene, men de senere år er jeg blevet lidt sensitiv på valget af navn sorry. Så hvis det er et godt navn hvalpekøberen ønsker så får de det – hvis det er et navn jeg har det lidt svært med så spørger jeg pænt om vi kan nøjes med at kalde hvalpen navnet og jeg så skriver noget andet på stamtavlen 🙂
Stakkels Lotte løb lige ind i sådan en navne mur, men forstod straks hvad der rørte sig 🙂 Tak Lotte ♥ Så en af drengene skal hedde Shadow på stamtavlen som Lotte bestemte, men kaldes Sofus 🙂 Tak for din forståelse Lotte – jeg beklager men jeg er lidt skør med nogen ting 🙂
Karls hanhund skal hedde Sako, Ragnhild svæver mellem Seeker (fedt navn), Sam og Sarves, Anne svæver mellem Spike, Silas og Ups husker ikke det sidste, Tæverne er straks værre for der ligger jeg jo som mega stopklods. Eva vil gerne have Smilla hvis den bliver sort og Saffran hvis den bliver gul. Sandra har ikke talt om navn endnu – men mon ikke også hun har ønsker og jeg tænker Shine, Swinky eller Spicy – hælder nok mest til Swinky 🙂 som er slang for fashionable, hot, good looking, smart 🙂
♥
På søndag sker der en anden ting her på matriklen. Det har ikke været nogen let beslutning med nu er den taget og jeg har det godt i maven 🙂 Min søde veninde Karin Assendrup der p.t. ejer Brown Hunt’s Fifty, skal have ny hund og hverken Karin eller Fifty er helt nye længere…. Karin bliver 69 lige om lidt og Fifty er rundet de 14 år, så det er ved at være tid til ny hund og Karin skal ikke have en hvalp for det er bare for bøvlet for hende. Så jeg har taget en svær beslutning og foræret min søde veninde gennem mere en 30 år en hund og det er Hopla. Så på søndag flytter Hopla til Svendborg.
Ikke fordi Hopla ikke er en fantastisk hund, faktisk netop fordi hun er en fantastisk hund der passer perfekt til Karin 🙂 Det bliver ikke let at sende hende ud af døren og jeg kommer til at savne hende – MEN jeg har heldigvis mulighed for at lave mig en NY Hopla efter Smilla og Canvas 🙂 Men nu er I alle orienteret om denne beslutning og har fået en forklaring på hvorfor bedste Hopla rejser til Svendborg og bliver Karins tur hund, bedste ven og partner in Crime 🙂