Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud.
Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige.
Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT!
Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur.
Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op!
Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet.
For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning.
Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem.
Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!
Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !
Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂
Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.
Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.
Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!
Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.
Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.
Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂
Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.
Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!