I skrivende stund er jeg i gang med forberedelse af en træningsweekend jeg skal holde i Finland den 3. & 4. Maj. Jeg har aldrig været i Finland, så jeg har forberedt mig på sne og kulde, for det er der stadig i maj. Det er et større arrangement og vi er forskellige instruktører på fra forskellige lande, så det bliver spændende at møde andre og få talt om træning. Vi får desværre nok ikke set hinanden optræde – men gode samtaler om træning kan også noget.
Jeg er så heldig at få en gruppe unghunde og for de som kender mig er det min favorit gruppe. Jeg elsker at træne de unge hunde og jeg tør godt at sige at det er jeg faktisk god til, på den selv fede måde 🙂  Det bliver en kæmpe oplevelse og den blev ikke mindre af at jeg kunne se, at der er børnebørn af Indy og et afkom af Power i min gruppe. Verden er lille ♥

I uge 20 også i Maj måned, skal jeg en hel uge til Norge for selv at blive pisket igennem. Jeg forsøger at træne 1-2 gange om året for Mark Demaine og sidste år var jeg heldig at komme med på denne uge i Norge hos Lena og Kristian. Det var en virkelig god uge med det smukkeste terræn og skønne mennesker og fine hunde. Så jeg glæder mig til igen i år at få 4 hele dage med træning. Jeg har lidt forskellige hunde med – fordi hundene ikke er vigtige på denne træning – da vi udelukkende skal arbejde med min handling af hundene, på forskellige opgaver – så det er mig der er på træning og hundene skaber blot situationerne, så jeg kan blive bedre ♥

DU = Dommerudvalget i Dansk Retriever Klub tager også lidt af min tid – det er vildt spændende arbejde. Jeg sidder som brugerrepræsentant i DU. Det betyder at jeg er den du som bruger kan kontakte og spørge om råd eller mere konkretet spørgsmål som du ønsker at jeg går videre med i DU. Jeg syntes det er fantastisk at kunne give noget tilbage til DRK, som jeg har utrolig stor glæde af og har så mange fine oplevelser i. I skrivende stund er en af opgaverne bl.a. at lave et kodeks for dommerne – ja det er korrekt at det er noget med god opførsel og bare rolig det er ikke lagt i mine hænder ha ha! Men det er altid godt at have en rette snor for hvordan vi skal agerer i forskellige situationer.

Når jeg træder ind i et udvalg i DRK bliver jeg altid så overrasket over, alt det der arbejdes med i klubben og som ikke er “synligt” for medlemmerne. Jeg er den der i DU skriver referater og sørger for at de kommer på DRK’s hjemmeside. Det er faktisk ikke nogen let opgave, fordi vi ofte arbejder med lidt følsomme ting, som kan være svære at beskrive i et referat. Samtidigt vil vi i DU gerne synliggøre arbejdet, af flere årsager. Både for at der er gennemsigtighed for medlemmerne, men også for at medlemmerne kan se, hvad der arbejdes med i udvalgene og vi dermed kan skabe interesse, for det frivillige arbejde.

I søndags var Power og jeg i øvrigt på Mocktrail på det skønneste område i Skals. Det var en virkelig fin Mocktrail og Power havde 3 rigtig fine dirigeringer og 1 markering. 5 dummy blev desværre lidt uheldig for os – jeg kunne ikke få ham til at gå langt nok op i vinden til venstre – så der sluttede dagen for os og 3 andre da dommeren samlede dummy’en op. Men vi havde en fed dag og vi nød det i fulde drag 🙂

I dag bliver hvalpene 7 uger gamle og det er så sidste uge med klicken for de 4 af hvalpene, som rejser ud i deres forhåbentlige forever hjem, på torsdag i næste uge. De to der skal til henholdsvis Norge og Sverige bliver her lidt endnu og det gør min egen fine tæve også.  Hun hedder Spicy og ligner sin mor på en prik både i udseende og være måde – så må vi se om jeg får formet hende rigtigt 🙂

I Weekenden den 8. og 9. marts var både Smilla og Canvas deltagere på Diamond Cup. Det var den anden udtagelse til IWT og hele 27 hold var til start. Virkelig dejligt med så stor opbakning til disse hold WT som er virkelig sjove at deltage på, hvis altså I spørger mig 🙂 Vi stillede hold med Keld Jørgensen og Lochiness Baba O’reilly – så det var 2 Indy børn og Smilla 🙂

Lørdag var der 4 poster hvor af de 3 var hold poster og den ene var en individuel post. Smilla og jeg var virkelig det svage led hele lørdagen. Vi kunne ligesom ikke finde rytmen og jeg blev ved med at bedømme afstandene for korte og Smilla glippede Post 4 med at gå en virkelig flot linje direkte til området og så søge som en gal uden at finde dummy’en – hmm virkelig ikke smart.
Men på post 2 gik det da helt galt og jeg måtte for første gang i mit liv – Gå the walk of shame, hvilket betyder at man går ud og henter sin hund fordi bæstet ikke er kontakt bar….!!!

Godt at det var sidste post for der var jeg godt nok rystet og også lidt forundret over at vi havde været SÅ ringe…!
Canvas gik en virkelig fin prøve indtil post 2 – så gik det galt for ham… af en eller anden årsag ville han ikke springe hegnet – måske fordi det var et nethegn og det har han virkelig dårlig erfaring med. Han bliver vildt ulydig på dirigeringen så Tommy ender på 2 x 0 lige som mig og Smilla – det var ikke den bedste slutning på dagen. Godt Keld og Reiley  bestod på vores hold så det ikke var den rene ynk.

Tommy og jeg besluttede at køre hjem til hvalpene og så tog vi lige en lille træningsrunde hver isæt. Tommy og Canvas hoppede hegn og Smilla og jeg trænede hjemkald med belønningslegetøj.

Søndag er igen en dag med 4 poster, 3 holdposter og 1 individuel. Vi startede på post 7 som var en Walk up med markering til højre for os og hvor hundene skulle over 2 kanaler og igennem et lidt ruff terræn. Fineste Reiley lagde ud og startede med at forsøge at springe den første kanal men lander uheldigt – da han fortsætter ud igennem det noget uvejsomme terræn falder han og slår en kolbøtte og er tydeligt halt men fortsætter af sig selv mod markeringen – men så vil han ikke krydse den sidste kanal og bliver kaldt hjem. Tommy og Canvas løser opgaven istedet og det går fint. Smilla og jeg får den næste markering og den løser hun virkelig fint. Herefter får vi alle en dirigering til samme område og alle hundene løser det fint – men Reiley løber en kæmpe omvej hjem for at undgå kanalerne og er tydeligt halt da han kommer ind med dummy’en. Keld beslutter at trække ham fra prøven og det er fuldt forståeligt.

De efterfølgende poster går rigtig fint for os og Tommy består med Canvas og jeg består med Smilla og slutter som 6. vinder i et virkelig stærkt felt af 81 hunde – det var jeg virkelig godt tilfreds med efter at lørdagen var så ringe for os.

Diamond Cup er nok en af de bedste hold WT’er jeg nogensinde har deltaget på. Alt var bare top dollar. Virkelig fine og løsbare opgaver, super dygtige dommere, fantastiske hjælpere og ikke mindst det mest fantastiske terræn. Tusinde tak til Flemming Nøhr, Henriette Schausen og Filip Stentoft for et utrolig flot arrangement hvor alt bare gik op i en højere enhed. Det var virkelig en fantastisk weekend.

Med den indsats blev det ikke IWT for os i år – men jeg er fortrøstningsfuld og villig til at prøve igen i de kommende år – for det er SÅ sjovt at starte hold konkurrencer. Næste gang skal vi dog være noget flittigere med at få trænet ellers giver det ingen mening at deltage 🙂

I denne uge har jeg igen trænet sider med Power, Smilla og Canvas, Maybe. Trænet lange venstre og lange højre. Jeg har nu poleret og poleret på denne øvelse og jeg ser en markant bedring hos drengene – og ingen bedring hos pigerne. Virkelig mærkeligt… både Smilla og Maybe tøver og skal have kommandoen flere gange på de lange afstande – drengene bare går afsted med stor overbevisning. Jeg undres stadig over den forskel der er på hundene og deres læring. Tæverne er inde i en periode hvor hormonerne står lidt højt i kroppen. Smilla har været i løbetid for en måned siden og jeg går og venter at Maybe kan løbe når som helst. Ikke at det er en undskyldning men det kan være en forklaring på at de mangler fokus og koncentration.

Power rykker så vildt i denne tid og jeg nyder virkelig at træne med ham. Jeg må mere ud og træne med andre og på andre terræner for jeg kan ikke længere udfordre ham nok her hjemme. Han skal have mere press fra andre hunde og på ukendte terræner. Savner min onsdags træning hos Trond /HuntingMate.

Per Kejlstrup og jeg er begyndt at mødes om fredagen for at træne sammen med Vitus og Power. De første gange har vi været her men næste gang skal Per lægge terræn og oplæg til så det bliver godt at komme væk hjemmefra. Jeg nyder virkelig at træne Power som konstant udfordre mig på min tilgang til træningen – det er lidt fedt når tingene lykkes efter at have grublet og arbejdet med løsninger på træningsopgaver der passer til Power. Han er helt forskellig fra mine andre hunde, som er hårdt gående og Power er mere layedback og cool – og tåler ikke mange gentagelser – til gengæld lærer han utrolig hurtigt så han behøver ikke mange gentagelser 🙂

Hvalpene vokser helt vildt. De er så søde og sjove lige nu. De har fået tænder, men er ikke begyndt at bide endnu så jeg nyder at sidde i hvalpekassen og hygge med dem. De er så søde når de kommer hen til mig og genkender min lugt og logre med deres små haler ♥
Ragnhild fra Norge, som skal have en af hannerne, er på besøg i denne weekend. I morgen kommer Sandra fra Tyskland og skal hygge lidt med hvalpene og så kommer Lone og Karl samt Lotte i næste uge – så der er run på 🙂

Idag har vi trænet med Boye, Trond og Jonas og fuck altså hvor er de dygtige – de er konstant 8 point foran os på de fleste af opgaverne. Vi får tilsyneladende ikke trænet nok, selvom jeg syntes at jeg prøver at få trænet hver dag og også træner Tommy’s hund Canvas – så er det svært når jeg meste træner hundene alene. Så får jeg mest poleret på de forskellige discipliner men jeg får ikke øvet mig nok i at vurdere opgaver og terræn, så handler jeg bare for dårligt. Mit syn er virkelig også blevet ringere de seneste år – så jeg går og overvejer om jeg skal få opereret mine øjne.
Omvendt så er der også forskel på at have 4 hunde at træne eller have 1 hund som de har – der vil uvilkårligt blive lagt mere energi i den ene hund – end jeg får lagt i mine 4 – så jeg tror egentlig ikke jeg gør det så ringe – det er bare svært at nå nok – når der er 4 stk.

På mandag får vi nøglerne til det rækkehus vi har købt som Tommy’s mor skal flytte ind i om ca. en måned. Vi glæder os til at få skiftet vinduer og sat fliser op og få malet så det kan bliver fint til Ester, som glæder sig til at flytte over på den anden side at P-pladsen 🙂 Men der bliver lige lidt arbejde den næste måneds tid med Hvalpe og hus renovering men mon ikke det går alt sammen.

At konkurrere med en hund er noget helt særligt♥  Jeg plejer at sige at det er det sværeste i hele verden at dyrke en sport hvor der indgår et levende væsen som f.eks. hund og hest. At dyrke stangspring er fysik, teknik, mod og ihærdighed. Men i vores sport og konkurrencer med hundene der er der så meget mere at tilføje. Hunden skal have fokus, du skal have fokus, samarbejdet skal ramme plet på dagen, hunden skal være lydig, alt det udenoms der kan påvirke hunden skal klappe, skytterne skal ramme fuglene, du skal have lidt held med fuglene, din fysik skal være fit, dit mindset skal være skarpt og dit syn skal være skarpt.
Når dagen så oprinder og det hele går op i en højere enhed og du står øverst på skamlen – Så er der ingen anden følelse der kan måle sig med det! INGEN♥

I den hundesport jeg dyrker er der flere dage hvor jeg ikke vinder end dage hvor jeg er vinderplaceret. Fieldtrials er nok den mest ekstreme af vores hundesportsgrene og her er der rigtig meget der skal klappe for at vinde. Personligt har jeg kun prøvet at vinde 1 gang, men jeg har så til gengæld stået nr. 2 hele 7 gange og et utal af gange nr. 3 og 4. Det siger måske ikke så meget om hvor svært det er – men jeg syntes det er utrolig svært.

Når jeg ind imellem snakker med mine skønne hvalpekøbere om hundeprøver, så oplever jeg at nogle af jer er så konkurrence betonede at I faktisk ikke tør at konkurrerer. Flere af jer tror at I kan træne hunden til perfektion og SÅ skal I til prøve 🙂 men det er ikke sådan at tingene fungere.

For mig er prøverne en temperatur måling på hvor langt jeg er i træningen og hvad der mangler at bliver poleret på. Så jeg kaster mig gerne ud i det og det er der heldigvis også rigtig mange af mine hvalpekøbere der gør.  Jeg kunne ønske mig at flere turde at bare kaste sig ud i det og mærke følelsen af samhørighed med hunden. Det er uovertruffent.

En ting jeg selv bruger rigtig meget når jeg kaster mig ud i en prøve, er at have et klart defineret succes kriterie. Det kan f.eks. være at hunden følger mig ved fod hele prøven igennem, at den kan holde koncentrationen i sin placering ved mit ben under hele prøven. Hvis det er mit succes kriterie så ignorere jeg at hunden måske laver en knald apportering, eller en dårlig aflevering eller noget andet. For så er det den lille ting jeg fokusere på.
I dag har vi meget fokus på point og flere taler mere om point end om hunde arbejde eller ekvipagens arbejde. Det syntes jeg er synd. Point er bare et tal…. men samarbejdet mellem hund og fører er SÅ utroligt meget andet.

Vi skal turde at fokusere på de små detaljer og få dem til at virke også når vi er på prøve. Vi skal analyserer vores prøve starter for at finde alt det gode og glæde os over og juble over og det skal vi blive meget bedre til. Vi skal lave Ta Da!!! lister med de gode ting der virker godt i træning – de øvelser hunden mestre til fulde og dem skal vi juble over sammen med hunden, så vi begge løfter os og glæder os over alt det vi er mega seje til.

Ja ja jeg ved da godt at vi også skal træne vores svagheder og det er lige så vigtigt! Hmm nej det er jeg faktisk ikke enig i at det er “lige så vigtigt”!  Vi skal træne vores svagheder JA, men vi skal juble og glæde os over alt det som vi er mega seje til for DET styrker vores selvværd, vores kontakt med hunden, relationen til hunden og vores lyst til at træne og være en del af sporten.

Hvis nu du er lidt genert og ikke rigtig kan lide at stå på træningspladsen blandt en masse andre og juble over et fremskridt eller en øvelse hunden lavede der bare sad lige i skabet. Så kan du gøre en ting som virker dobbelt. Du kan starte med at rose en af dine træningskammerater.  Specielt hvis din træningskammerat laver en øvelser der måske havde en del ting der kunne ønskes bedre – så fokuser på det, der var virkelig godt i øvelsen og ros ham/hende for at præcis det, var virkelig fint. Ros, Ros, Ros det breder sig i blandt jer og giver super god stemning på træningsholdet.

Det er også virkelig godt hvis I kender hinanden godt og så kan være lidt humoristiske og lave lidt sjov med hinanden. Det kræver at man kender hinanden godt så humoren ikke misforstås som sarkasme. Men ofte syntes jeg at vi har lidt for seriøs en gundog hat på og det giver en lidt for stiv og akavet stemning, som hundene tydeligt fornemmer og så præsterer de også dårligere. Tag ikke fejl af at hundene tydeligt fornemmer stemningen og lader sig påvirke både af den gode stemning og den knap så gode stemning.

Bliver det hele ikke lidt lyserødt nu ♦

Jo men gør det så meget!  Vi kan sagtens være seriøse og ambitiøse og have lyst til at vinde – samtidigt med at vi tør at kaste os ud på det dybe – for kan vi blot fokusere på alle de gode ting så har vi noget godt at bygge videre på, med hjem!

Så tag til prøve med din hund…. ikke kun for at vinde men for at opleve den samhørighed og glæde der er i at nå nogle fine delmål på jeres rejse. At træne hund til konkurrence er en rejse og du skal nyde hvert skridt på rejsen ♣

Året startede godt med første prøve i DRK regi som var en Brugsprøve i Bække. Hele 2 Brown Hunt’ere var til start og sørme om ikke de begge bestod brugsprøven med Bravour 🙂

Kæmpe tillykke til….
Mette Thomsen og Brown Hunt’s Power Signe
Benny Lauritsen og Brown Hunt’s Happy Aya

Vi ønsker også tillykke til Katja Hillebrand og Femba’s Extraordinary Freya, som er efter Power og som også bestod Brugsprøven – virkelig sejt af jer alle 3.

Nu har følgende bestået Brugsprøven fra sommer kuldene
Brown Hunt’s Hopla
Brown Hunt’s Havanna
Brown Hunt’s Happy Aya
Brown Hunt’s Highlight Hank
Brown Hunt’s Power Signe
Brown Hunt’s Power Twist

Mega sejt og nogle af jer træner jeres første hund og i har bare fulgt træningen så fint og nået i mål. Nu er det Debutant prøven vi træner imod.

Håber der er flere fra kuldene der ønsker at prøve kræfter med Brugsprøven som er en lille og virkelig fin prøve som viser de basale færdigheder hos hundene. Det er ikke en svær prøve det eneste hunden skal er at gå lineføring, fri ved fod, sid og bliv på 50 m – med indkald, en apportering med aflevering til hånd og en skud test. Så det er blot de basale lydighedsting, så kast jer ud i det 🙂

Ugen startede med at Hopla gik i løbetid. Det var jeg ikke helt tilfreds med for nu stopper hun med at vokse i højden og jeg syntes hun er virkelig lille 🙂 Men hun er så sød og sjov at træne med så foreløbigt bliver hun her hos os, så må vi se…. Brick og Maybe blev øjenlyst i sidste uge og det har jeg helt glemt at skrive, men de var uden anmærkninger begge to, så nu er de begge avls klar og de bliver 2 fine hunde, som vil præge vores opdræt positivt fremover.
Jeg bare ELSKER Maybe – hun er helt særlig for mig den lille sorte dame som har en sødme og en charme og samtidigt er hun SÅ fræk – det er lige mig 🙂

Træner og træner med Power og Smilla. Begge de to er fantastisk dejlige at arbejde med og de udfordre mig hele tiden. Tror sgu de ligger i hundegården og taler om hvad de skal finde på for at give mig flere ting at tænke over 🙂
Power slider med sin back kommando, hvis der er andre dummy’er i spil. Han vil mægtig gerne gøre rigtigt, så han tvivler og tænker når han får en kommando. Hans stop er tilgengæld blevet meget bedre, men jeg belønner ofte med bold for et godt stop og han bare elsker bolde 🙂

Smilla er en festlig dame med lidt meget krudt i måsen og lidt meget ben i næsen. Hun tænker ikke ret meget over tingene – tværtimod hun syntes hun sagtens selv kan regne ud hvilke dummy’er der skal hentes først, det kræver lidt PU samtaler og en masse gåeen frem og tilbage i terrænet for at lægge dummy’er ud igen, som lige fløj ind i hendes mund ved en fejl 🙂

Meeen hun er virkelig også en sjov og dejlig tæve at træne med. P.t. går jeg og venter på at hun skal gå i løbetid – så vi kan få det overstået inden prøverne i foråret.

Denne uge har også budt på mit første møde i Dommerudvalget og det var spændende. Der bliver lavet SÅ meget arbejde bag kulisserne, for at en klub som Dansk Retriever Klub kan fungere  og det arbejde er nærmest usynligt, hvilket er lidt synd at medlemmerne ikke kan se, hvor meget de frivillige i klubben slider.

Jeg glæder mig til at trække i arbejdstøjet og hjælpe til med det arbejde der ligger i dette udvalg. Det er en tung arv at løfte når jeg skal afløse Henriette Schausen for hun er en stor kapacitet i udvalget på utrolig mange punkter. Heldigvis har hun lovet mig at jeg må ringe og få hjælp 🙂

Torsdag var de søde piger her og træne med unghundene. Fedt at Trine, Henriette, Lone og jeg har unghunde i samme alder og kan træne med hinanden på lysbanen og dermed sparer sammen – jeg syntes det er fedt at træne med nogen der tør åbne munden og sige “hvorfor gør du det der eller Nu må du lige stramme op”. Det er det aller vigtigste når vi træner sammen at vi hjælper hinanden til at blive bedre.

Fredag var Power og jeg på vores anden Novice Fieldtrial. Den første på Lykkesholm der gik han kanon men på sidste såt var der en fasan der landede 2 meter fra os og der blev presset for stort. Det har vi arbejdet med, så nu ved han at det der ligger lige omkring os, det samler jeg op så det skal han ikke bekymre sig om. Men det krævede lige et par såter hvor jeg stilte mig tæt på skytterne og det er ikke der jeg normalt står – men det skal man huske inden en novice prøve.
Denne gang var han skarp og han hentede 8 fine fugle og fik sit Excellent og sørme om ikke det var med glimmer på for vi blev også Guns Choice – det var så dejligt for jeg syntes at Guns Choice er så fin en ting at vinde, for det er jo skytterne der kåre den jagthund de gerne ville have med sig på jagt og det er for mig den fineste “præmiering” man kan få.

Dejligt at kunne sætte flueben ved denne merite også. Det betyder at Power har nået alle de mål jeg satte for 2024, Excellent på Novice Coldgame, Excellent på Novice Mocktrail & Excellent på Novice Field trial, alt sammen i hans andet leve år. Det er flot og jeg troede ikke at vi ville komme igennem i år – for vi har slidt med at sætte dirigeringerne sammen og få flyd på det, vi har slidt med stopfløjtet – af en eller anden grund så havner jeg tit der hvor hundene syntes jeg forstyrre dem, i stedet for at de føler jeg kan hjælpe dem – så den ligger klart på mine skuldre og jeg arbejder ihærdigt med at finde en løsning.

Lørdag havde vi en skøn fridag sammen Tommy og jeg og vi valgte at køre ud til et andet område end vores eget og så træne først Brick og Maybe, derefter Canvas og Smilla. Det var et par skønne timer og i betragtning af at alle hundene har været hæftigt brugt i jagtsæsonen så gik det forbavsende fint eller også trænede vi for let 🙂

Søndag er afslapning og træning med Hopla og lidt foto i de fine solstråler.