Jagtsæsonen er i fuld gang og både Tommy og jeg elsker vores fælles interesse omkring fuglejagterne og vi har travlt i år med mange dage som apportører og det nyder vi rigtig meget. Vi er heldige at vi kommer nogle steder hvor der er fantastisk god stemning og hvor dagene giver mange fine oplevelser med hundene og med fuglene og ikke mindst med de andre skønne apportører.

Selvom vi ejer 11 hunde så er det helt tosset for vi har ganske enkelt for få hunde i år. Jeg forsøger at frede Fawn mest muligt så hun forhåbentligt kan komme igennem nåleøjet på en Åben A i år – indtil videre er det ikke lykkedes. Så vi klør på. Men det betyder at Fawn ikke er en del af mit apportør team i år, så unge Smilla er kommet med og klare opgaven ret fint i betragtning af hendes unge alder. Hun bliver naturligvis skånet så meget som muligt og hun sidder såvidt muligt stille under skydningen – men har også måtte træde til og hente en anskydning hist og her.

Indy knokler og DuDer må hentes hjem fra Jette så jeg har en hund mere at tage af. Tommy’s team er barberet ned til 2 hunde så Skimmer og Canvas har virkelig travlt i denne sæson. Navy er skadet med en forstuvet tå og Punktum er forhåbentligt drægtig så de hygger sig her hjemme sammen med gamle Paddy og de to unge drenge Power og Vettel.

Så selvom vi har 11 hunde så er der ikke altid 11 at bruge løs af og det er faktisk også årsagen til at vi har så mange hunde – selvom jagtsæsonen kun er 4 måneder så er det de travle måneder for os og vi elsker de 4 måneder og nyder hvert sekundt.

I weekenden sluttede Elite turneringen i DCH. Eliteturneringen er den vildeste konkurrence syntes jeg. Hundene konkurrere i 5 konkurrencer hen over året og i den sværeste klasse Eliteklassen. Kurt Laursen og Jacob Henriksen (Sidste års Vinder) havde igen i år kvalificeret sig til at deltage, hvilket i sig selv er ret sejt.

Årets sidste konkurrence var i Bording og det var Kurt og Fokus der havde den perfekte dag og smellede på alle øvelser og vandt dagens konkurrence. Super flot af Kurt og Fokus der sluttede på en samlet 4. plads i denne flotte turnering.

Jacob og Frej blev nr. 2 ved dagens konkurrence og de blev også samlet nr. 2 på Eliteturneringen. Super flot at Jacob og Frej at de vandt sidste år og i år blev nr. 2 sikke en fantastisk oplevelse. Endvidere tog Jacob og Frej pokaler hjem for bedste Lydigheds program og Bedst spor.

Hvis nogen skulle undre sig så er Fokus og Frej kuld søskende efter Brown Hunt’s ZigZag og Bjoljahn Maddox. Jeg er super stolt af Kurt og Jacob som har gjort det så utrolig flot med de to søskende.

I Lemvig blev der holdt Nordisk Spor og her var det Margit og Pondus der trak det længste strå og vandt konkurrencen. Margit og Pondus havde også kvalificeret sig til Eliteturneringen men Pondus rendt ind i lidt skader i foråret så de måtte trække sig inden de kom igang. Men så er der jo plads til andre flotte resultater og dette var et blandt mange som de tog har hevet hjem i år. Kæmpe tillykke Margit og Pondus!

I morges blev Punktum parret med Canvas. Da jeg har 3 tæver i løbetid var det nødvendigt at lave en progesteron test her til formiddag for at sikre at tidspunktet var korrekt og den var høj 20.5 så parringen i morges var vigtig for jeg tænker ikke at jeg får en parring imorgen – men vi får se. Denne gang hang de to fint sammen og ganske længe 42 minutter – dejligt at det lykkedes så fint.

Det er Canvas 2. parring så nu venter han hvalpe i Tyskland hos kennel Femba og i Danmark hos os forhåbentligt. Det bliver så skønt at se hvordan han slår igennem i avlen. Canvas ligner sin mor Holy helt enormt og ikke Indy som er hans far. Men vi glæder os til at se om Indy slår igennem i andet led eller om Canvas er dominerende. Vi får i alle tilfælde nogle super smukke sorte og gule hvalpe, med masser af pels, god energi og samarbejdsvilje og søde temperamenter.

Nu kan vi begynder at regne lidt. Parring i dag den 11. oktober og så 9 uger frem så er vi i uge 50 og hvis hun venter et stort kuld så i slutningen af uge 49. Salgsklare i uge 6 hvilket er lige op til vinterferien – så det er nok ikke så ringe endda.


Ja hvad skete der lige der….. Vi har alt for mange hunde og alligevel så havnede denne lille sorte dreng i kurven. Vettel er søn af Castlemans Syrian og Møgelholt’s Parisian Blue Sky. Han har en super fin stamtavle og han er en utrolig sød og kvik hundehvalp.

Jeg er i fuld gang med at træne ham og han er SÅ hurtig til at lære. Han er også en hvalp der bære præg af at have været meget i hænder og er blevet miljøtrænet og i det hele taget taget godt hånd om, så det har været så let at overtage ham og han er faldet godt til i vores flok. Han er virkelig fræk og har meget gå på mod over for vores øvrige hunde så han bor ikke som vanligt med Paddy for han er alt for hård ved den gamle hund – han bor i hundegården med en af pigerne og så må vi se om han snart kan stå alene for han er virkelig en bisse den lille Vettel 🙂

Vi glæder os til at lærer ham godt at kende og til at arbejde med ham – han er både sjov og lærenem så det skal nok blive sjovt 🙂

En lille opdatering på Power drengen. Han er næst efter Paddy – den mest trygge og mentalt stabile hanhund jeg har ejet. Han går ind i alle og alt uden nogen forbehold men dog uden at være dumdristig for det er han ikke – men han er opsøgende og undersøgende på nye ting og han er tryg ved alle mennesker og dyr han møder på sin vej. Han er en virkelig sød hund og jeg er meget glad for ham.

Vi er godt i gang med træningen og som altid med mine hvalpe og unghunde så følger træningen absolut ikke et fast mønster. Hundene er meget forskellige og Power minder lidt om Indy som unghund. Han er lidt sen og er derfor stadig igang med klikker træningen. Han er begyndt at kunne lave 1 skridts øvelser og vendinger og han går perfekt i line ved min venstre side. Vi er startet lidt på at baglænskæde apporteringen – da han er lidt løs i munden. Han kan nærmest ingen selvkontrols øvelser fordi han i forvejen er ret kontrolleret og jeg fornemmer, at det ikke er noget jeg skal dyrke for meget.

Til gengæld er han begyndt og løbe 🙂 Han er vokset helt vildt fra 4 til 7 mdr. og har i den periode ikke løbet vildt omkring og heller ikke haft en krop der kunne spæne rundt og lave hurtige vendinger. Nu er kroppen begyndt at hænge lidt bedre sammen og han er begyndt at løbe. Svømme har han gjort hele tiden og han elsker vand så han svømmer fordi han bare elsker det. På vores ferie i Norge – startede vi med at give ham lidt markeringer. Det norske terræn, bare elskede han fra dag 1 så det bekom ham godt at løbe i. Allerede på dag 2 fik han træning sammen med en anden voksen hund fordi det er sundt tidligt i livet at se andre hunde arbejde og lærer at beherske sig imens.

Lige nu har vi trænet en del “stå” øvelse – for at han kan fotograferes. Jeg elsker at have lidt billeder af mine hanhunde igennem livet så jeg kan huske hvordan de så ud som unghunde. Jeg ville gerne have haft et billede af Power som 4-5 mdr. men det fik jeg ikke helt til. Men idag fotograferede Marlene Birkebæk ham – 7 mdr. gammel og som altid ved hun præcis hvordan sådan et billede skal tages. Perfekt vinkel og bom så var det der – billedet.

Power Aguzannis – 7 mdr. gammel.

Stå billedet var i kassen og jeg skal huske at fortsætte træningen for det skal gerne blive bedre med forståelsen for hvad jeg ønsker. Et hoved billede skulle vi også lige have og ups så kom vi i problemer for jeg har ikke lært ham at blive siddende – hmm han er 7 mdr. gammel og kan ikke blive på et sted, ihvertfald ikke hvis jeg går fra ham – så det må vi lige arbejde lidt med.
Jeg er begyndt at lære ham at elske at løbe – så han er startet på linjer og markeringer i stor stil. Han elsker det og har de sjoveste bytte spring på dummy’erne 🙂

Det lykkedes alligevel Marlene at få et billede i kassen af hans hoved. Som alt andet er han lidt lang læmmet og lidt dingel – og hans hoved afspejler også tydeligt unghunde præget – men rammerne er fine og han skal nok udvikle sig til en fin dreng 🙂

Weekenden har budt på mange flotte resultater med Brown Hunt’erne. Jeg føler mig priviligeret over at have så dygtige og dedikerede hvalpekøbere der viser poterne frem så fint – af hjertet tak jeg er meget stolt over jer alle.

Lørdag var der prøve i Norge og her var der 3 dygtige Brown Hunt’ere på B-prøve.

Nina Vik med Timo fik en flot 1. præmie i Åbenklasse
Irene Hegerberg med Ally/Ifrah fik en flot 2. præmie i Åbenklasse
Frank Thomsen og Audi fik en flot 1. præmie i begynderklasse.

Tillykke til jer alle!

Mette Thorndal og Aviaaja debuterede på Working Test og bestod – kæmpe tillykke Mette.

Søndag var de tre norske hundefører igen i ilden og der lavede de alle 3 flotte 1.pr. i deres klasser – så flot !!!

Margit og Pondus var også i ilden søndag i E-klassen i DCH – de var til konkurrence i Silkeborg og sørme om ikke de to vandt E-klassen og dermed er kvalificeret til DM den 24. og 25. september – SÅ flot Margit tillykke !

Peter Kamstrup og Maggie var til DM i Vildtspor. De susede igennem sporet til en 1.pr. men havde ikke point nok til en placering – men jeg syntes det er utrolig flot at gå DM-spor til 1. pr. så jeg er virkelig stolt af jer og ønsker jer et varmt tillykke.

I Schweitz var Martina og Finnis til start i Novice (åbenklasse) WT og de vandt klassen med super flotte point og fik tilmed Judges choice. Kæmpe tillykke Martina – sikke et år i to har haft med så fine resultater !

Igår var Fawn, Indy og jeg på Mocktrail i Nordjylland på Jan Laursens fine terræn. Det var første gang i 2 år jeg skulle prøve kræfter med en åbenklasse Mocktrail. Jeg havde faktisk lovet mig selv at det skulle være slut , med Mocktrail i åbenklasse fordi DRK ikke har været ret gode til at lave denne prøveform i åbenklasse. Men nu ville jeg afsted med Indy og så tænkte jeg at Fawn også skulle med.

Op kl. 05 og jer der kender mig ved at det er virkelig ikke min kop te at slå øjnene op før kl 7.00 – men sol opgangen var virkelig smuk og hundene var friske og bilen blev hurtigt pakket og afsted det gik 🙂

Startede i linjen med nr. 4 og sammen med Fawn. Det kan være ret specielt at gå med Fawn for hun kan shine eller blive lidt over the top så jeg havde lidt sommerfugle i maven da vi startede. Men over de første 10 meter hvor nr. 1, 2 og 3 fik fugl – kunne jeg mærke at hun var bare med mig og vi var en enhed. Hendes første markering faldt op over en bakke, skjult nedfald og jeg kunne ikke se hende samle op. Men før jeg kunne nå at tænke på det – var hun på vej retur med dummyen.

Anden apportering faldt bagud og også den hentede hun super fint – ren A apportering. Ud og gå i galleriet og slappe lidt af og det gjorde hun også rigtig fint. Så kom vi ind igen til anden runde som var 1 apportering. Igen laver hun en klokke ren markering og samler dummyen lyn hurtigt, lige ud og hjem.

Så flytter vi til en ny mark der skråner ned mod venstre og jeg starter inde i højre side så vi går oppe på toppen. Min første apportering er en dummy kastet nede til venstre men præcist samtidigt med at der kastes i højre side, så jeg ser ikke den til venstre men markerer den i juletræerne på toppen i højre side. Dommeren er sød at give mig en anvisning på dummyen i venstre side. Jeg sender Fawn og laver en rigtig pæn dirigering – YES.

Det er venstre side der skal sende på dummyen kastet i højre side og 2 hunde prøves af her uden held da hundene ikke holdes i det rigtige område. Vi flyttes ned og Keld Hougaard starter sin fine Tod og laver desværre den fører fejl at han ikke får markeret området godt nok, da vi går ned af og derfor sender også han til forkert område. Så var det min og Fawn’s tur og SÅ shinede den lille gule, så jeg var glad for at jeg havde solbriller på …. Ej lyder det lidt for blæret ??? Jeg skriver det sgu alligevel, for det var vildt blæret. Hun gik direkte i linjen til toppen af bakken – et stop og en back med højre hånd, hun forsvinder over bakken, så jeg ikke kan se hende så jeg tæller til 3 i mit hoved – laver et stop og et område fløjt og så kom hun med dummy’en. Jeg kunne som sagt ikke se hende, men jeg kunne høre på de andre at det ikke var så ringe endda, FEDT! Fik fortalt at hun stoppede perfekt og satte så hovedet ned ved en fyrbusk og samlede dummy’en op – NICE!

Det var min sidste dummy og med et teknisk eyewipe af 3 andre hunde – det var virkelig ikke så ringe og jeg var super godt tilfreds med den guleste af mine piger 🙂 Det rakte til en 2. vinder og det tog vi da også gerne med hjem 🙂

Så var det Indy’s tur og nøj han var lidt festlig – måske han syntes at han skulle have været afsted om formiddagen også men han var lidt skør i galleriet inden vi kom til start men jeg kender ham godt efterhånden så jeg nyder også lidt hans gode humør.

Vi startede inde med nr. 12 og første opgave var lidt som Fawns en apportering over en bakke – den kom ok hurtigt hjem men med en dum lille ping pong på fordi jeg ikke bare lod ham forsøge selv – jeg skal altså blive bedre til at lade være med at fløjte på de markeringer som han tydeligt ser – stupid me!

Næste apportering er ude til højre bag en række grantræer – vi har ikke set markeringen så vi bliver sendt som på en blind og løser den ok – jeg syntes altid at det er virkelig svært at handle på dommerens stok – men det er dog noget nemmere når det er en dommer der er god til at pege og det var Jan Lorentsen.

Apropos hjælp med stok fra dommer, når jeg har sendt min hund og ikke kan se den længere – så bliver jeg glad når dommeren fortæller mig følgende – hvornår hunden skal stoppes i sin løbe linje Stop hunden = stokken føres hurtig ned ad. Når hunden så er stoppet, så fortæl mig med stokken om hunden skal sendes højre, venstre eller back og hvornår den igen skal stoppes og forhåbentligt sættes i søg. Dette er bare en uvurderlig hjælp, når I ønsker at vi handler i terræn, hvor vi ikke kan se hunden. En anden løsning er… dommeren der sender hunden åbner radioen, så jeg tydeligt kan høre terrændommerens anvisninger og kan handle min hund hurtigt og effektivt.

Begge løsninger blev brugt i søndags og det var konge fint og giver SÅ god hjælp til os der handler hund – tak for det.

Så flyttede vi til et skov område og her fik jeg min 3 dummy, som han bare plukkede perfekt. Så kom jeg ind til min 3 runde og her får jeg ret hurtigt en lang markering nede til venstre som Indy overhoved ikke ser. Jeg ser den tydeligt men lyset er lidt lumsk med skygge fra træerne og alligevel lidt modlys igennem. Jeg har en ret fin linje jeg kan sende ham i og han går også linjen til han kommer igennem nogle juletræer og der svinger han så til venstre. Jeg stopper ham på fløjten og sender ham til højre, men han går ned i juletræerne og herfra var det bare noget værre ping pong dirigering og han var SÅ ulydig på både fløjten og anvisningerne, så jeg vendte mig til dommeren og ville sige at jeg kalder hjem, men hun kom mig i forkøbet og bad mig kalde hjem – hvilket var helt fair. Sikke noget skrammel vi strammer op…. INDY!

MEN MEN intet er skidt uden at være godt for noget for nu blev hunden i venstre side kaldt op og fik denne markering. Og det var ingen ringere end Marlene og Asti og de sveskede denne opgave så fint og fik også deres sidste dummy helt perfekt og de sluttede som 2. vindere – det var SÅ FEDT !

Sandra, Marlene og jeg kørte til havnen i Hadsund og købte frokost og fejrede Marlenes flotte første placering på Mocktrail. Det var så hyggeligt – og jeg nød dagen i fulde drag – tak piger for herligt selskab og virkelig gode grin og masser af pralen om kap. Vi fik næsten også planlagt en UK tur som vi piger i alle tilfælde syntes at vores mænd godt ville kunne hygge sig på også, for vi skal jo træne hund – så må de skyde nogle fugle imens eller måske for os, så fremtiden giver flere gode oplevelser 🙂

Tak til dommerene, hjælperne og Jan Laursen der lagde terræn til og Hundeogkattefodershop for din præmie dummy!

“Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet”

Berit/Maxjans Ida – Pernille/Geranium – Jørgen/Sweetwaters Andy og Michael/Clengad Daxx

Søndag den 14. august 2022 afholdt Dansk Retriever Klub deres årlige Unghundemesterskab. Traditionen tro er jeg tilmeldt hvis jeg har en unghund, mest fordi det er en fin oplevelse at deltage men også fordi det er en chance man har i hundens unge liv. I år var det Smilla der skulle med. Smilla er dog en meget ung hund, hun er lige blevet 1 år den 21. juni så jeg havde ingen forventninger til årets mesterskab. Men jeg havde et mål om at komme igennem de første 4 poster uden de store skrammer så jeg kunne opnå en 1. pr. i begynderklasse.

Smilla er en super talentfuld ung hund som jeg venter mig meget af. Hun er utrolig let at træne og en blød hund så hende skal jeg tage varer på for ikke at presse hende for meget iforhold til hendes store talent. Hun er nået der til i sin træning hvor hun går rigtig fint fri ved fod, hun er rolig ved min side både i kast, drive og tramp. Hun er stoplydig til en hvis grænse og var har trænet grund færdighederne højre, venstre, back samt nærsøg, men det er ikke sat sammen endnu.

Vi startede ud på post 1 som bestod af 2 enkelt markeringer med fri ved fod imellem. Den første markering var det jeg vil kalde “en fælde” en trådt sti i noget grønt der gik mod venstre. Dummy’en kastet over stien ind i højre side skjult nedfald. På vejen ud til Dummyen skal hunden over en træstamme og umiddelbart bag den, ligger der en kvasbunke som hunden skal kæmpe sig igennem. Når den så rammer stien så har hunden mistet fornemmelsen af afstanden og løber ud af stien mod venstre. Alle af de hunde jeg så på denne post blev handlet eller fik rodet dummy’en hjem selv efter noget tid eller ikke rodet den hjem. Ganske få hunde plukkede denne markering. Herefter fri ved fod til en vand markering som var kort og egentlig bare viste afleveringen fra vand. Vi kom fra denne post med 16 point tjaaa pointene var der ikke noget at sige til men opgaven brød jeg mig ikke om.

På post 2 fik vi en meget kort markering på 6 meter, gik fri ved fod et stykke fik endnu en markering med lidt kød på til venstre – dette foregik inde i en højskov og vi løste opgaven til 17 point og vi var godt tilfreds både Smilla og jeg. Post 3 Et retningsbestemt søg, Smilla gik lidt for frisk mod vandet så et lille hjemkald og hun har en dummy med ud og vi fik 18 point. Godt tilfreds!

På post 4 skulle vi have et frit søg. Altså frit søg på Dummy’er er jordens kedeligste – men i guder hvor er det fedt at slippe for vildt og spyfluer og skov myre og og og… Søget lå ned af en skrænt og ud i skoven til en vandkant. Smilla hentede hurtigt 2 dummyer og da jeg skal sende hende på nr. 3 så fanges hun i en fært ved et stort træ lige ved siden af mig så jeg må sende igen så det blev lidt rodet – men da hun først gik hjemmefra var nr. 3 dummy hurtigt i hus. Vi fik 16 point og det var der vist heller ikke noget af sige om 🙂

Smilla snoede sig smidigt igennem de første 4 poster, og jeg overvejede herefter, om jeg skulle fortsætte til post 5 og 6. Blev enig med mig selv om, at hun skulle have buddet og at jeg altid kunne lave et fedt hjemkald med en TuggeNuf belønning, hvis noget gik helt galt.

Vel fremme ved post 5 fik vi præsenteret en dobbelt markering, med en vinkel på 10-20 grader. Den bageste faldt på vand bag en meget høj sivbramme, den forreste i noget siv på land. Smilla startede på den sidst kastede og gik direkte til området og søgte nogen tid før hun fandt Dummy’en i sivene. Da jeg sendte hende på den på vand gik hun til området i sivene igen. Jeg lod hende søge et par sekunder stoppede hende og sendte hende back. Hun gik frem til siv kanten ud mod vandet men stien bar hende med rundt til venstre så endnu et stop var påkrævet – igen super stop lydig og igen går hun bagud gennem sivene og henter den på vand.

Jeg var SÅ imponeret af hende…. den lille unge hjerne som rummede 2 x korrektioner og bare tog dem som det mest selvfølgelige i hele verden…. Vi fik 13 point med fra denne post… jeg syntes det var mange point vi smed for lidt korrektion og det kom jeg til at ærger mig noget over efterfølgende….

Post 6 – jeg fniser henrykt ! Det var en teknisk virkelig sjov post. Vi står ved en pind og får kastet en dummy ca. 60 m ude i terrænet, når den er kastet skal man vende rundt og gå 15-20m bagud, altså væk fra den kastede markering. Så kaster de endnu en markering ca. 40 m fra os. Dobbelt markering på linje og et fært område hvor hunde og fører står når første markering kastes som også skal passeres. Jeg elsker sådanne poser hvor der er lidt skørt over – man kan så diskuterer om det er ok at vende ryggen til nedlagt fugl og bevæge sig væk fra den, hvis vi taler en anelse jagtrealisme – men rent konkurrence mæssigt var den et sjov opgave.

Smilla plukkede den sidst kastede, jeg sendte hende mod den først kastede som nu ligger ca. 80m væk i højt græs. Hun går de ca. 60m hvilket egentligt er logisk nok i hendes hoved – for det er den afstand hun har markeret den på. Hun trækker en anelse til højre men kommer så tilbage mod linjen – jeg stopper hende perfekt i linjen og skubber hende bagud. Hun stopper perfekt og går bagud og henter dummyen – det så virkelig smart ud og vi blev belønnet med 18 point – super tilfreds med den lille gule og med dommeren 🙂

Så var klokken 11.00 og vi var igennem alle posterne med 98 point. Super godt tilfreds. Smilla fik en Energi pate fra Hike, lidt Aptus recovery pasta og lidt vand, så blev hun lagt i bilen til en god lur og det skulle vise sig at blive en laaaaaaaang lur.

115 hunde var tilmeldt og ca. 100 var til start og det tog virkelig lang tid. Da klokken var 18.30 og de fleste var taget hjem blev der gjort klar til en finale. 11 hunde var kommet igennem alle 6 poster og dommerne valgte klogeligt at tage alle 11 med i finalen.

På dette tidspunkt lå Smilla og jeg på en delt 8. plads – så jeg besluttede mig for at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at lave en fin finale og se om vi kunne komme bare lidt tættere på. Højste score på dette tidspunkt var Berit med 107 point. Det var nok ikke muligt at ændre meget på det da hun havde 4 point til nærmeste konkurrent Hanne med 103 point. Men omvendt kan tingene hurtigt gå galt med de ungehunde og en dummy på jorden kan ændre alt.

Smilla og jeg gik ind til finale posten med totalt ro i sindet. Vi var enige om at vi havde gjort det kanon godt og finalen ville bare være glimmer på dagen. Det skulle så vise sig at blive GLIMMER!

Smilla og jeg siger SMILLA for jeg var bare det utrolig heldige menneske der fik lov at følges med hende…. Hun lavede en konge finale post …. satte ikke en pote forkert og scorede 20 point som eneste hund i finalen – YES! My Girl lollipop !!!!

Berit fik 12 point for sin finale post og det sammen med lidt andre små ting hos de øvrige hunde resulterede i at …………. Tromme solo…. Berit vandt UHM med 119 point ud af 140 point totalt – Kæmpe Tillykke !!!!

Smilla og jeg blev nr. 2 med 118 point ud af 140 point og bare 1 point efter vinderen – jeg var SÅ pave stolt ! – DET er så stort at stå der som en af den 4 bedste på et mesterskab og jeg må sige at jeg denne gang beherskede mig og lod være med at tude (pljer jeg ellers altid men 1. vinderen tudede ikke, så jeg tænkte at jeg heller måtte tage mig sammen 🙂 )

Men jeg tudede på vejen hjem i bilen mens jeg skrålede højlydt med på “Hør suset” af Poul Krebs !!

Tak til alle der har gjort denne fantastiske dag muligt for alle os andre. Tak til alle jer fantastiske hjælpere, prøveledere og Dommere der har slidt og slæbt for os i mange mange timer. Tak til sponsorerne Agria, Petland og Hundeogkattefoder.dk – dejlige minder fra en skøn prøvedag. Tak til Ruggaard Gods for at stille jeres fantastiske terræn tilrådighed for en prøve weekend det er uvurderligt for os. Tak til Ruggaard Camping som jeg varmt kan anbefale – den ligger utrolig smukt og har super fine faciliteter.

Tak til min fantastiske klub for endnu et fint Mesterskab, tak for alle de gode timer jeg har her med min skønne hobby. Tak til alle jer jeg har grinet og snakket med dagen igennem, tak for dig skønne Marlene og kæreste Sandra, for at I fulgte mig rundt og hepppede på mig – elsker jer ❤

Tak for alle lykønskninger på FB, sms, mail og messenger – jeg blev utrolig glad for hver og en ❤

Tak til min søde mand Tommy, som holder skansen her hjemme og som lader mig fare rundt og dyrke min skønne hobby ❤

Så fristes jeg til at slå en lille streg i sandet…..

Jeg mener at vi skal reflekterer over tingene og se om noget kan gøres bedre…

Stor ros til Morten og Jesper for at lave et Mesterskab på Dummy’er og ramme et fint niveau i første hug. I to har ofte skruet nogle opgaver sammen, som netop lå på kanten af sværhedsgraden, men som alligevel kunne lykkedes for mange fordi det var på vildt og færten derfor var til stor hjælp for hundene. Jeg syntes I ramte plet i år med langt de fleste af opgaverne – stort cadeau til jer!

En af de ting jeg mener vi skal komme i hus med i DRK er at UHM skal kunne gøres færdigt kl. 16.00 som alle øvrige Mesterskaber. Jeg tænker ikke vi kan være bekendt overfor hjælpere og dommere at vi er færdige kl. 20.15 en søndag aften!
Når det så er sagt er jeg FULDSTÆNDIG klar over, at det aldrig har været et mål for nogen at dagen trak så langt ud – men det er ikke første gang og derfor syntes jeg at vi må ændre på afviklingen. Jeg tænker at det kunne være færre apporteringer på posterne, assistenter der kalder deltagerne ind på posten, så der mindskes tidsspil på transporten fra ventelinjen til posten. Ens dobbelt poster – de år hvor der er mange tilmeldte. Andre har sikkert flere og bedre forslag men noget må vi gøre.
Jeg kunne også ønske mig at UHM lå om lørdagen og søndagen var for den almindelige prøve. Det vil gøre det mere spiseligt hvis det trækker ud og muligt at deltage for alle også dem fra udlandet, som kørte for at nå færgen og gudskelov ikke var udtaget til finalen – men tænk hvis de var….
Det var mine reflektioner – tag dem som de er ment, som en udvikling af et fantastisk mesterskab.

Jeg var ikke en af dem der havde længst tid hjem, men jeg var hjemme kl. 21.45 – og jeg var deltager og kunne have trukket mig til hver en tid hvis jeg syntes det blev for sent. Det kunne hjælpere og dommere ikke!

Kæmpe tillykke til Jonny Damholt og Brown Hunt’s Prima som i dag har vundet Vildtspor Unghundemesterskabet 2022 – Hvilken fantastisk dag I to har haft i dag og hvor er vi stolte af jer.
Prima og Jonny løste sporet på bare 16 minutter og markerede sporstart og sårleje helt perfekt – så det var et konge fint sporarbejde de lavede i dag og fik også en velfortjent 1.præmie… og at de så ender med at vinde Mesterskabet er bare helt fantastisk 🙂

Det er 4. gang at en hund fra kennel Brown Hunt’s vinder Unghundemesterskabet og det er vi umådelig stolte og glade for.
For det første er det mig der har foreslået Dansk Retriever Klub at der skulle laves et Unghundemesterskab og et Mesterskab (DM) på en generalforsamling for snart mange år siden. Jeg har selv være med til at lave arbejdet med reglementer og prøver tilbage i 2005.

Det første Vildtspor Unghundemesterskab blev afholdt i 2006 og blev vundet af Brown Hunt’s Agpa ført af Kim Schou Jørgensen. I 2011 havde kennel Brown Hunt’s ikke mindre end 3 hunde til start på årets Vildtspor UHM og alle 3 kom igennem med en 1. pr. og Brown Hunt’s Dusty med Peter Kristensen forenden af Linen vandt dette år og Brown Hunt’s Diesel/Per Christensen blev nr. 2 – mega sejt.
I 2014 vandt Brown Hunt’s Mahlou ført af Søren Krabbe.

Der udover har vi haft flere hunde der har været placeret ved unghundemesterskabet igennem årene og vi er meget stolte af at vi næsten altid har dygtige hvalpekøbere der førere deres fine hunde på Vildtspor Unghundemesterskabet.

Tusinde tak til Jonny Damholt for det utrolig flotte arbejde du har lavet med Prima, som jo faktisk kaldes Perla. Jeg ved hvor mange timer du har brug i skoven og på landevejen, for at træne i forskelligt terræn og for at lægge kilometer af koncentration i de fine gule poter! Af hjertet Tak!

Igår kørte jeg den laaaaange vej til Nordjylland for at deltage på en Vildtprøve. Ja faktisk kørte jeg ikke det gjorde Keld og det var dejligt at følges ad på den lange køretur. Vildtprøven er den prøve der fra næste år afløser åbenklasse B. En super fin prøve der indeholder alle de elementer en god jagthund skal mestre for at kunne færdes på jagt.

Der er 4 hunde oppe af gangen og 2 dommere der hver dømmer 2 hunde, men vi går sammen og er sammen alle 4 under hele prøven. Rækkefølgen på de enkelte elementer i prøven kan varierer, men igår startede vi med Trampejagten. En fin tramp i svær vegetation, så hundene skulle have næsen slået til og være godt markerende. Vegetationen var korn og noget grønt urtedims og knæ højt. Men hvor er det fedt at se hundene nærmest snurre i luften når de får fært af det kastede vildt.

På trampen får man 1 markering (kastet due) frem ad og den kastes i modsat side af hvor man går, og en bagud også i modsat side af hvor man går. Så der er super fine elementer der kræver at hunden går virkelig fint fri v/fod så det er muligt at vende sig mod den kastede fugl, så hunden bare følger dig og det er jo præcis hvad man ville gøre på en jagt for at skyde en fugl der letter. Her skal hunden følge dig som jæger, uden at være i vejen så du får skud chance til det flyvende vildt.

Herefter fik vi på skift en dirigering. På denne prøve sendt vi ud over en åben græs eng mod et Birketræ og ca. midtvejs var der et lille vådområde som jeg er sikker på at prøvelederen havde tænkt som et terrænskifte som måske ville volde os lidt problemer så vi blev nød til at handle/håndterer hunden. Men hvor så jeg mange dygtige hunde som går så fine linjer gennem alt de bliver sendt på og også dette vådområde passerer de igennem uden at se hverken til højre eller venstre. Så flere af hundene løb den lige linje direkte du til området og fik fært af fuglen og vupti hjem med den, så ikke så meget dirigeringsarbejde – men som man ønsker det på jagt – heller ikke forstyrrelse af området på vej ud eller hjem.

Så gik vi et laaaaaaaaaangt stykke fri ved fod, om til et lille skovstykke, hvor vi blev placeret ude i det åbneland og så gik der et lille drev foran os, skød og kastede fugl og hundene hentede på skift i nummer rækkefølge. Herefter gik drevet igen, denne gang tilbage til start og undervejs skød de og hujede lidt. Så blev vi på skift sendt på et lille søg hvor alle hunde bragte 1 fugl hver.

Så gik vi over til et lille vandhul med en masse siv på modsat side af vandhullet og der stod en kaster og skød og kastede en fugl bag ved sivene på land tror jeg – men det var svært at vurderer om anden faldt på land eller i sivene. Hundene blev igen sendt en af gangen over og hente en and, over vand.

Fawn og jeg løste alle opgaverne rigtig fint. Dommeren var godt tilfreds og belønnede os med en 1. pr. det var dejligt.

Keld og Xanadu gik i samme gruppe som jeg gjorde og det er faktisk anden gang at jeg “følges” med Keld og Xanadu for vi gik også sammen da jeg var til introduktionsprøve med Canvas i foråret. Xanadu er en datter af Indy og det er lige herligt hver gang jeg ser Keld med hende for de gør det så fint og hun er SÅ fin den hund. En virkelig køn og velbygget tæve og en rigtig sød og arbejdssom hund er hun også så det var en fornøjelse af få lov at se de to løse opgaverne og også blive belønnet med en fin 1. pr.

Jeg må sige at jeg er KÆMPE fan af de nye prøver. Jeg elsker dem og jeg glæder mig over at slippe for makker søget som har splittet mange af mine hunde ad fordi de har haft uheldige oplevelser med makker hunden. Det er en rigtig fin prøve og nu er både Canvas og Fawn klar til at stille på Åben A i efteråret og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med.

På vej tilbage fra prøven reflekterede jeg lidt over Fawn’s præstation. Selvom vi fik en velfortjent 1. pr. så kan man godt have et personligt ønske om forbedringer og jeg var ikke tilfreds med hendes fri ved fod på den lange transport fra dirigeringen til drivet. Hun var ukoncentreret og gik ikke tæt nok på mig under denne lange strækning. Så det skal vi have bedre styr på. Jeg syntes også at hun var lidt for tændt på drivet – specielt i starten. Hun ligner sin far på nogle punkter fordi hun hellere står end sidder når hun er igang på en prøve. Indy har aldrig haft tendens til at forlade mig i utide, men Fawn har knaldet et par gange for mig så jeg stoler ikke helt så meget på hende som på Indy. Men hun er umulig at få til at sætte sig i prøve situationen og når jeg så mærker at hun spænder op i kroppen – så bliver jeg lidt bekymret om hun kunne finde på at forlade mig så det skal jeg have tunet på inden A-prøverne – hun skal kunne sætte sig ned for det bliver lidt for riski når det bliver på fugl 🙂

I weekenden var jeg på prøve begge dage i det fantastiske militærterræn i Finderup som DRK Midtjylland havde Working Test i om lørdagen og B-prøve om søndagen. En virkelig fin prøve i et meget krævende terræn som alle mine hunde syntes rigtig godt om.

Lørdag var ikke lige min dag. Smilla og jeg startede i begynderklassen og hun lavede solide poster med flotte point MEN prøven er aldrig slut før den sidste dummy/fugl er hentet og på sidste opgave skal Smilla hente en vand apportering. Hun suser ud og svømmer direkte på og henter dummy, skal løbe 10-15 meter op til mig på land, hvilket ikke er noget problem normalt men både Smilla og jeg var nok lidt trætte der. Smilla vil ryste sig nogle meter fra mig og det lader jeg hende gøre fordi hun normalt altid holder Dummyen i munden – men det gjorde hun så ikke lige i dag – PYT hun var STANG SEJ på alle de øvrige poster og jeg var super godt tilfreds med hende 🙂
Fawn startede i Åben klasse og hun lavede også et par gode poster ind til hun blev ulydig på post 5 og jeg valgte at gå ud og hente hende. Det er i mine øjne ALDRIG en skam at sige til dommeren – skriv et nul – jeg går ud og henter min hund. Det er langt værre at stå og bøvle og lade hunden være ulydig i håb om at få 3 point – jeg vil gerne have at min hund er klar over at jeg altid er tro mod vores træning og en prøve er BARE en træningsdag!

Ann og Arkie deltog også i begynderklassen og lavede også solide poster og kikser desværre samme post som Smilla men vi var begge super tilfredse og de to ungehunde lærte lidt i løbet af dagen. I åbenklasse deltog også Ann-Marie og Frida som bestod klassen – konge flot og tillykke Ann-Marie.

Søndag stod den på B-prøve i åbenklasse for Canvas og Fawn. Jeg var 3. hold med Canvas, så jeg var ret hurtigt på med ham og han gik en vildt fin prøve. Jeg havde en korrektion på ham på hele prøven ellers gik han som en drøm. Fawn var jeg spændt på fordi hun havde gjort mig til skamme om lørdagen så jeg var noget nervøs da jeg gik ind til prøven med hende. Det resulterede i at jeg førte hende frygtelig febrilsk og jeg syntes nok at det var værre end alle andre så – men jeg syntes det var helt forfærdeligt – men hun var faktisk rigtig fin og lydig. Gik lidt for stort/hurtigt i søget så der gik lidt tid med at finde de 3 stykker vildt, men efter at jeg fik afvide at der kun var 7 stykker og min makkerhund var hurtig og effektiv så kom hun lidt på bagkant, fordi hun søgte for dybt til en start. PYT vi fik en 1. pr. og jeg var glad 🙂

Canvas sluttede med at blive Bedste Hund i åbenklasse – tusinde tak Kaj Falk Andreasen det var så sødt af dig at vælge os, tak for det!
Tak til Marlene Birkebæk som har begået en lille film af Fawn’s åbenklasse – det er SÅ fedt når nogen filmer en så man kan se hvordan man agerer under afprøvning og jeg må sige at jeg skal have justeret på lidt af hvert 🙂

Den seneste tid har jeg haft lidt skøre oplevelser med progesteron målinger og scanninger.

Marlene’s tæve Alfa kommer til parring med Indy. Hun kommer på 13 dagen og er progesteron målt til 13.44ng. Så altså helt perfekt tidspunkt hvis I spørger mig. Indy og Alfa parre også lige med det samme og det gør de så hver anden dag – 3 gange. Alfa er således parret på 13., 15. og 17. dagen af sin løbetid. Ifølge Indy syntes han at den bedste dag var 15. dagen 🙂

21 dage efter parringen, talt fra første parring, får Marlene hende scannet hos dyrlægen. De finder ingen hvalpe…. Vi bliver enige om at hun skal vente en uge og scanne igen da hun nok bare er for tidligt på den. Som sagt så gjort og ugen efter kan dyrlægen heller ikke se hvalpe på scanningen. Nu er frustrationen stor for hvad er lige gået galt med perfekt progesteron og 3 super fine parringer ?

Marlene har en god veninde der også er opdrætter og som har en lille kinesermodel af en scanner og hun tilbyder at komme forbi og scanne hende igen, for tæven opfører sig som om den drægtig og da jeg var på besøg med en af mine hanhunde i weekenden tjekkede han præcis Alfa – hvilket plejer at være et godt tegn på drægtighed.

Straks de sætter den lille scanner på bugen af tæven toner en hvalp frem og de ser mere end en hvalp…. hvordan kan det ske at dyrlægens fine scanner ikke fanger hvalpene – når de er helt tydelige på den lille mobile scanner ?? Mystisk….

Den anden situation jeg havde var med Holy. Oliver afleverer Holy Tirsdag og hun er på 12. dagen. Allerede om aftenen præsenterer jeg Indy for hende og som alle andre hanner så har han nogle tæver der bare er hans favoritter og Holy er en af dem – så jeg har ham i snor for jeg ved at han vil forsøge at springe hende. Men Holy er helt med på noderne og lader sig springe og de hænger i 25 minutter. Da Oliver har bedt mig om at progesteron måle hende ringer jeg til dyrlægen dagen efter og de kan tage hende torsdag.

Hold nu lige fast…. Progesteronen er 1.64 – altså ALT for lav. Jeg fatter så godt som ingen ting for både Holy og Indy er helt vilde i varmen. De har ikke parret onsdag – men jeg lader dem parre torsdag selvom progesteronen er lav.

De parre igen lørdag og mandag og tirsdag – så de parre ca. hver anden dag indtil Holy siger stop tirsdag. – Nu kunne det være fedt at have mulighed for at tage en progesteron mere – men min dyrlæge gik på ferie og er første tilbage 1. august som i klinikken er lukket i 2 uger. For mig giver det ikke mening at progesteron måle et andet sted da de to målinger så ikke kan sammenlignes, fordi de er foretaget på to forskellige apparater – men jeg ærgerer mig alligevel over at jeg ikke fik det gjort så jeg vidste om første måling var forkert. Da Indy tidligere har haft Holy til parring ved jeg at hun den gang kom med en fin progesteron – hun blev parret over 2 dage og rejste hjem og hun fødte 12 hvalpe og de 9 levede. Så tidligere har parringen været helt ukompliceret.

Vi kan endnu ikke scanne Holy for om hun er drægtig – men det bliver godt nok spændende for enten er vi ramt helt galt og hun er ikke parringsvillig når progesteronen er høj nok eller også er progesteronen forkert og naturen har domineret videnskaben 🙂 Vi får se og jeg skal nok fortælle det straks jeg ved om hun er drægtig.

Jeg optog en lille video af deres sidste parring. Mest fordi de parre helt naturligt uden indblanding og fordi man på denne video kan se hvordan det foregår når begge hunde samarbejder om opgaven. Det er svært for hanhunden hvis tæven ikke rigtig er med på legen og ofte ikke står stille. Her ses det helt tydeligt at Holy synker ned i forparten og skyder bagparten mod Indy, så det bliver let for ham.

På videoen siger jeg at det er sådan det foregår på en tyvparring og jeg vil lige understrege at dette ikke er en tyvparring (uønsket parring), men jeg siger det fordi at hundene ofte godt kan klare tingene selv men vi skal være tæt på dem så vi kan hjælpe hvis behovet opstår – men vi skal ikke hjælpe hvis behovet IKKE opstår 🙂