Det er ingen hemmelighed at vi efterhånden er ved at være eksperter i korte haler. Ikke fordi vi har en intension om at Labrador skal have korterer haler – men fordi vi har været ramt af uheld hvor hundenes haler er blevet skadet og som følge deraf har måtte kortes af.
Twitter var den første der kom til skade med sin hale og det har vi faktisk taget lidt billeder af som måske kan være interessante at kigge lidt på. Twitter kom i klemme i en hundelem ud til hundegården. Ja det var faktisk fra hundegården og ind at det gik galt. Twitter fik sin halespids i klemme i øverste kant af lemmen. Hvordan hun bar sig ad med det, aner vi ikke men hun rykkede simpelthen den yderste spids af halen af og en sene gik med ud. Det må have gjort virkelig ondt – men det mærkelige var at hun ikke sagde en lyd.
Jeg gik faktisk en god luftetur med alle hundene uden at opdage at Twitter manglede halespidsen. Først da jeg kom hjem og så at der var blod på gulvet og Tommy havde fundet hendes halespids i lemmen, blev det klart for mig at hun var skadet. Afsted gik det til dyrlægen. Nu skulle man tro at sådan en lille halespids let kunne repareres…… Men nej – hundehaler eller haler generelt er meget svære at få til at hele da der er virkelig dårligt blodomløb i haler.
Så jeg blev noget forbavset da dyrlægen meddelte mig at halen skulle amputeres et godt stykke oppe. Men da jeg fik forklaret hvordan haler heler så var jeg også klar over at det VAR nødvendigt.
Twitter blev lagt i narkose, fik barberet pelsen af halen, fik amputeres et godt stykke af, blev syet sammen og fik laser og en stor forbinding på. Og så tog det 12 dage hvor hun fik skiftet forbinding og fik laser 3 gange og så kunne vi tage forbindingen af og halen var super fin – omend lidt kort.
Dette var i 2019 i maj måned.
I 2020 i december måned var Tommy på jagt med Navy. Det var en to dages jagt og Navy er jo Tommy’s lille krigsmaskine så han køre på og kommer alle de fæleste steder hvor krat og torne holder os andre væk. Navy havde fået en stor rift midt på hans hale. Jeg badede det i klorhexidin shampoo og han fik lidt Photizo lysbehandling søndag aften. Mandag morgen var hans hale virkelig tyk midt på halen. Turen gik til dyrlægen og igen var dommen – vi kan ikke redde den del af hans hale der er på den forkerte side af betændelsestilstanden. Så måtte Navy i narkose og have amputeret sin hale. Navy var på dette tidspunkt 9 år gammel og havde faktisk aldrig været i narkose tidligere. Han er sådan en hund der aldrig fejler noget – han har haft et blodøre en gang men ellers har han været forskånet for skader og problemer. Men nu røg halen. Som I kan se har Navy ganske god pelskvalitet så det er ikke mangel på beskyttelse af hans hale – det er bare lidt træls at være jagthund engang imellem.
Så burde vi snart være ovre alle disse hale amputeringer men nej…..
I sensommeren 2021 rev Fawn hul på sin hale da hun søgte i noget krat. Det var lige på siden af halespidsen og dermed et rigtig dumt sted. Jeg kontaktede Sanne Ammitsbøl for hun er ekspert i spaniel haler så jeg vidste at hun havde et trick eller to. Her fik jeg udleveret DogEnds – hvilket er et fantastisk produkt som jeg efterfølgende valgte at blive forhandler af i Dummyshoppen.
Den var super let at lægge på og det virkede fuldstændig perfekt. Fawn’s hale helede op og alt var godt.
Da jagtsæsonen startede gik det så galt igen. Fawn ødelagde sin hale på den første jagt. Jeg skyndte mig at lægge DogEnds på igen og alt gik super fint og halen helede op igen. Nu var jeg godt klar over at den hale nok skulle være pakket ind resten af sæsonen. Jeg syntes selv at jeg har en del rutine i at lægge DogEnds på så det gjorde jeg inden hver jagt så hendes hale var beskyttet.
Det gik sådan set fint – indtil jeg dummede mig bravt. Jeg var åbenbart blevet lidt for tryg ved at lægge DogEnds så jeg fik lagt det inderste lag Tenzoplaster for stramt, til gengæld gik Fawn med det i 2 dage og så var det galt. Da jeg tog det af var hendes halespids helt sort. ØV med øv på – afsted til dyrlægen og endnu en hale røg af.
Så på denne måde fik vi 3 hunde med korte haler. Om det bliver de sidste det håber jeg….. Men jeg lægger ikke hovedet på blokken – alt kan ske med de kære logrende haler 🙂 på de hårdtgående jagthunde.
