Dybest set alle de hunde vi har ejet har været ført på Åben A eller Novice Field Trial, som det hedder i dag. For os har der været 2 formål med at føre hundene på denne prøve. Det ene formål er avlsmæssigt. Jeg syntes at hvis man har en hund, der som minimum kan opnå 2.pr. /Very Good på Novice Field Trial så har man en god jagthund. Ikke bare fordi jeg selv syntes at den er fin at gå på jagt med – men der er andre der har vurderet hunden egnet som jagthund. For at blive egnet som jagthund – så skal hunden kunne jage både selvstændigt og i samarbejde med mig. Det betyder at den skal kunne modtage den træning, der skal til og den skal vise sig samarbejdsvillig. Jeg er fuldt ud klar over at det også kræver noget af mig som handler, men uanset hvor dygtig man er – så skal hunden vise samarbejdsevner og lysten til at lærer og for alt i verden ikke blot at jage for sig selv.
Den del vil jeg gerne have som et kriterie for mit avlsmateriale.
Den anden grund til at jeg fører vores hunde på Novice Fieldtrial, er at jeg gerne vil deltage på Open Field Trial. Som er en ren konkurrence, modsat Novice som er en kvalitetsbedømmelse. Det er mega spændende at konkurrere på dette niveau og absolut det sværest i hele verden hvis du spørger mig. Der er sikkert nogen der har vundet guld til OL i stangspring – men undskyld mig! Det er teknik, en stang, fysisk træning, mod og vilje og en god sponsor.
Det vi arbejder med er levende væsner. De har gode dage og dårlige dage. De kræver virkelig meget træning hundene og derudover kræver det at du på selve dagen, er på toppen og koncentreret, at hunden præsterer max., du har det fornødne held med at få gode fugle og her mener jeg ikke dem der kan hentes af alle, men de fugle der kræver noget af hunden, så den får vist at den kan shine. Derudover kræver det dygtige og fair dommere, som ønsker at se hundene shine og derfor bringer dig og hunden i position, hvor I kan shine. Dommere som kan læse terræn og situationen og tør handle hurtigt og effektivt og som giver dig hjælp, når hunden er ude af syne, så du kan handle på dommerens anvisninger og det er ikke let. Du skal også være heldig med skytterne at de er gode til at skyde, så der kommer fugle i spil. Så er der vejret, vegetationen i skal arbejde i og vinden der skal tages højde for. Rigtig mange ting som du INGEN indflydelse har på. Men den dag du rammer det hele så hårdt at du står vinderplaceret eller måske ligefrem som vinder – uhhh der vil du ikke bytte med en OL guldmedalje!
Tilbage til Novice Field Trial – som er en kvalitetsbedømmelse, hvor du kan få Excellent, Very Good eller Good, hvis du er det der kaldes præmieret på dagen. I gamle dage var det 1., 2. og 3. præmie. Er du ikke præmieret, så får du NC (Not Classified) eller hvis hunden laver en Diskvalificerende fejl – et D. Men modsat Open Field Trial så er det ikke en konkurrence, så der er flere der kan få Excellent på dagen.
Jeg startede mit opdræt i 1995 og i 1999 var jeg på min første Åben A/Novice Fieldtrial. Det var med min tæve Brown Hunt’s Bissede Bijou af ejet opdræt og af udstillingslinje. Jeg husker at det var i Brande og vi startede med et andedrev. Hunden ved siden af mig knaldede på en and efter kort tid og det resulterede i at min hund også tog et spring frem og så af sig selv returnerede til mig fordi hun åbenbart kom i tanke om at det ikke havde noget med hende at gøre. Det betragtede dommeren som den gang var Bent Nielsen, som uro og han nævnte at han havde bemærket det. Herefter gik vi en lille walk up på agerhøns med stående hund foran os – lidt som vi ser det i dag på prøverne i Skærbæk og Bramming. Vi sluttede med et nyt andedrev. Vi hentede 9 fugle fordelt på 3 dirigering og 3 markeringer og 3 fugle på søg efter såten var blæst af. Trods vores uheldige start gik Bijou og jeg til en 1. pr. – det var jeg mægtig stolt af. Det var min første A-prøve og eneste jeg gik med Bijou for jeg sporede egentlig mest med hende.
Der er løbet utrolig meget vand i åen siden da. Jagterne er ikke forandret meget – men tilgangen til Novice er i min verden blevet noget skæv. Jeg tror at “nogen” har glemt at denne prøve er for alle medlemmer af klubben der har bestået en Novice Cold game eller Mocktrail. Ikke KUN for dem der har ambitioner om Open Fieldtrial. Der er stadig nogen der har en ambition om Novice Fieldtrial og ingen ambition om Open Fieldtrial. Nogen bruger Novice Field Trial som et avlsmål, som jeg bl.a. gør for nogle af vores hunde. Andre har en udstillingshund, som de jagter titlen DKCH(J) og derfor stiller på Novice Field Trial.
Det syntes jeg stort set er blevet umuligt for disse mennesker, over de seneste 3 år. Der stilles SÅ store krav til hunden og hundeførerens evner i disciplinen dirigering og kontrol på hunden under skydningen. Der stilles krav om at hunden skal kunne sidde ganske tæt på en linje, ganske tæt på skytterne, mens der skydes 15- 25 fugle, som falder tæt ved hundene, bag ved hundene og foran hundene. Ofte sættes hundene i situationer som vi aldrig ville bringe dem i på en almindelig jagt eller en opsamling.
Personligt ville jeg aldrig stille mig så tæt på skytterne på en opsamling, som vi ofte placeres på Novice prøverne. Og eftersom langt de fleste dommere ikke sender under skydningen, af grunde der for mig er uvisse – så kan vi lige så godt stå med afstand til skytterne, for fuglene bruges alligevel til fortrinsvis dirigering efterfølgende.
Hvis Novice Fieldtrial er en trampe jagt – så stikker det da fuldstændigt af. Her forlanges dybest set det samme som på en Open Fieldtrial og præmierings systemet udnyttes slet ikke. En virkelig sørgelig udvikling i vores ellers fantastiske klub. Jeg tror stort set at jeg har talt med alle der gider at lytte til mig om dette problem og uanset hvem så skubbes “bolden” videre! Ingen vil rigtig forholde sig til dette og de fleste syntes nok at det er mig der er en irriterende dårlig taber. Det er jeg måske også men jeg har været med i denne klub så længe at jeg godt kan se forskel på gul og grøn.
Alting var jo bedre i de gode gamle dage….. 🙂
Nej, men jeg savner de dommere som turde at sende hundene under skydningen på drevjagterne og skulle de skyde en fugl ned i nærheden af hunden på dens vej til den tiltænkte fugl – så tilgiv hunden at den tager den og bare send den igen. Jeg savner også de dommere, som sendte hunden til et område, hvor der var skudt et par fugle og som bare ville have en af dem og ikke den længst til højre – når de nærmest ligger i en cirkel med en diameter på 15m. Jeg savner at vi bliver afprøvet i markeringsarbejde. Jeg savner at vi bliver afprøvet i at afsøge et område for en formodet fugl. Fordi det er jagtrealistisk, jagt relevant og derfor relevant for alle jægere med en retriever. Det er de færreste jægere, der venter med at apporterer alle fuglene og efter såten starter et større dirigerings cirkus.
Nu har jeg fortalt om Bijou som startede på sin første Åben A og opnåede en 1. pr. og jeg kan vidst godt tillade mig at sige at Bent Nielsen ikke var en af de dommere som forærede noget væk han var skrap. Den gang var jeg ikke ret dygtig til at træne markprøve træning. Det syntes jeg faktisk jeg er i dag. Jeg har hunde af jagtlinjer som har bedre forudsætninger for at løse opgaven end Bijou havde. Alligevel var jeg afsted 3 gange før mit Excellent kom i hus på den ene af mine hunde sidste år. I år har jeg en hund, der skal afsted for fjerde gang og fortsat ikke har fået sit Excellent. Det er virkelig dyrt. Ikke kun i træningstimer, kørsel og penge – men i frustration. Frustration fordi jeg ikke formår at træne ham til at blive sat i så tåbelige situationer, som han er blevet sat i. Frustration over ikke at blive taget alvorlig. Frustration over at jeg er ved at opgive det som jeg elsker, fordi jeg ikke længere orker at blive frustreret.
Men i lørdags startede jeg alligevel Smilla på Novice Fieldtrial. Det var hendes første start og tænk jer vi kom ud med et Excellent. Hvilken befrielse at opleve en dommer med fornemmelse for hvilken klasse hun dømte og med forståelse for det niveau hundene havde. På denne prøve var der 2 dommere og 2 hold hunde. Det sjove var at flere af deltagerne har jeg fulgtes med i år på Beginner Test og Novice Coldgame og nu mødtes vi så på Novice Fieldtrial. Vi fulgte hinanden og ærgerede os på hinandens vegne, hvis nogen måtte forlade prøven i utide. Vi glædede os på hinandens vegne når vi så en fugl blive hentet i fin stil.
Det var en prøve med meget stort pres på hundene, primært fordi vi oftest stod ALT for tæt på skytterne. Jeg tror aldrig jeg har set min hund så stresset, som i anden og tredje såt. Hun pustede og gabte og skiftevis rejste sig og satte sig igen i løbet af såten. Ikke så det så forstyrrende ud – men hun kæmpede en kamp indeni min lille hund. I købet af anden såt var presset så hårdt på hende at hun bakkede en lille smule – noget jeg klart tog som et signal på at hun havde virkelig svært ved at være i det inferno af skud og fugle der faldt. Alligevel blev hun ved min side og lod sig sende i bestemte retninger trods det, at der nyeligt var faldet fugle i andre retninger. Jeg var SÅ mega stolt af hende. Men også ærgerlig over at hundene skal udsættes for dette pres.
Jeg tror ikke at det var dommerens intention at vi skulle stå så tæt på skytterne, for vi startede med at blive placeret i noget større afstand. Men assistenterne på prøven anbefalede dommeren at stille sig et andet sted. Ofte kender dommerne ikke stedet og ved ikke hvor fuglene typiske vil falde – så derfor er de nødtil at have tillid til assistenterne – men søde assistenter…… Ville I selv stille jeg så tæt på skytterne, hvis I skulle apportere for dem? Største delen af fuglene falder for tæt på os så de ikke giver værdi at apporterer, men kun tjener til at stresse hundene unødigt.
Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage,
Ligesom i de gamle dage hvor en spa’e var en s. YO!
Jeg vil ha’ dig tilbage,
Ligesom i de gamle dage hvor en fri fugl var fri,
Og hvor man mente hvad man sae’.
Åben A – Novice Field Trial – kom tilbage!
