At gentage eller ikke gentage en markering eller dirigering!
Der er forskellige holdninger til, om man bør gentage en markering med en erfaren hund. Svaret afhænger ofte af, hvem man spørger, og efter min opfattelse har synet på gentagelser ændret sig over tid.
For 20–30 år siden betragtede mange trænere gentagelse af markeringer som noget, man helt skulle undgå. Bekymringen var, at hunden lærte at vende tilbage til tidligere nedfaldssteder for at lede efter endnu en fugl, selv om området allerede var afsøgt, og fuglen apporteret.
Det er en relevant bekymring. Under jagt og på prøver ønsker vi, at hunden arbejder videre på den aktuelle opgave frem for på eget initiativ at vende tilbage til gamle færtområder. På prøver kan denne adfærd få betydning for bedømmelsen og i nogle situationer føre til, at afprøvningen afsluttes.
Det betyder dog ikke, at en gentagelse aldrig kan have værdi. For mig handler det om formålet: Hvad ønsker jeg, at hunden skal lære ved at løse den samme opgave igen?
Gentagelser skaber vaner
En stor del af hundens læring bygger på gentagelser. Det, vi gentager, kan med tiden blive et fast adfærdsmønster.
Hvis vi ofte lader hunden hente endnu en apport på samme nedfaldssted, risikerer vi at skabe en forventning om, at der altid ligger mere at finde. Hunden kan dermed begynde at vende tilbage til tidligere nedfaldssteder, især når den bliver usikker på den aktuelle opgave.
Derfor bruger jeg gentagelser med omtanke og i begrænset omfang. Med en erfaren hund er der primært to situationer, hvor jeg vil overveje at gentage en markering.
1. Når jeg vil arbejde med hundens linje til nedfaldsstedet
Vind, vand, bevoksning, stier og overgange i terrænet kan påvirke hundens vej til en markering. Disse elementer kan trække hunden væk fra den direkte linje eller få den til at vælge en lettere vej frem mod nedfaldsstedet.
Hvis hunden har gennemført markeringen, men jeg ikke er tilfreds med dens linje gennem terrænet, kan en gentagelse have et konkret træningsmæssigt formål. Det gælder især, hvis jeg vurderer, at hunden har brug for hjælp, til at håndtere de terrænfaktorer, der fik den til at afvige.
Her vil jeg tilpasse opgaven, frem for blot at kaste den samme markering igen fra samme udgangspunkt. Jeg kan eksempelvis begynde på kortere afstand og derefter gradvist øge afstanden, så hunden lærer at holde linjen, gennem det vanskelige område.
Afhængigt af opgaven kan det betyde, at jeg gentager markeringen to eller tre gange. Formålet er at lære hunden at arbejde mere direkte gennem terrænet. Gentagelsen skal altså have et tydeligt læringsmål.
2. Når en uforudset hændelse har forstyrret opgaven
Jeg kan også vælge at gentage en markering, hvis noget udefra har ændret opgaven væsentligt.
Det kan være en løs hund, der pludselig kommer imod min hund, eller et rådyr eller en hare, der rejser sig og afleder den fra linjen. I sådanne tilfælde er der kommet et element ind i opgaven, som ikke var en del af den planlagte træning.
Her vil jeg som udgangspunkt starte opgaven forfra, når forholdene igen giver mulighed for det. Hunden skal have en fair chance for at løse den opgave, jeg oprindeligt stillede.
Hvornår vil jeg ikke gentage?
Ud over disse situationer gentager jeg som udgangspunkt ikke en markering eller dirigering med en erfaren hund.
Jeg ser ofte, at en markering bliver kastet igen, fordi hunden har søgt lidt længere end ønsket, er stoppet for kort eller er løbet for langt. For mig er det ikke i sig selv en tilstrækkelig grund til at gentage den samme opgave.
Jeg foretrækker i stedet at arbejde med flere forskellige markeringer på varierede afstande og i forskelligt terræn. Det giver hunden erfaring med at vurdere afstand, huske nedfaldssteder og tilpasse sit arbejde til forholdene.
Mit udgangspunkt er derfor, at en gentagelse skal have et klart formål. Jeg bruger den, når den kan bidrage til konkret læring, eller når en uforudset hændelse har forstyrret opgaven. Hvis hunden blot har løst opgaven mindre præcist, end jeg ønskede, vil jeg som regel arbejde videre med varierede opgaver frem for at gentage den samme.