Sikke et skønt kuld hvalpe vi har. Vi nyder dem hver dag og de er blide og søde lige nu men snart tager tingene fart og de bliver sjove og virkelig modige og vil udforske alt. Så er det tid for at tage dem med på tur og hygge med dem. Det bliver en utrolig spændene tid.
I dag har jeg deltaget med Kingsdale Meadow Canvas på DRK’s årlige Dommerseminar. Det er et stort privilegie at få lov at føre hund på dommerseminaret. Det er utrolig lærerigt og selvom vi som hundefører ikke høre dommerne diskuterer de forskellige situationer – så er det alligevel lærerigt fordi alle de fine situationer som simuleres ind imellem sker ude i det virkelige liv. I dag stod den på Mocktrail som er min absolutte favorit prøveform så det var skønt at få lov at deltage.
Jeg syntes det er fantastisk at DRK holder disse fine uddannelsesdage for dommerne og det er fantastisk at overvære den fine stemning og trygge atmosfære, som de sammen skaber. Dejligt at se den udvikling der har været over de 3 år jeg har deltaget som hundefører. Vi havde så mange fine situationer og dejlige grin og kammeratlige drillerier – det var en skøn dag og nu skal I bare høre om min oplevelse…. 🙂
Der blev kørt en mocktrail om formiddagen og en om eftermiddagen. Jeg havde taget både Indy og Canvas med til opgaven og glædede mig helt vildt, blandt andet fordi det var i Haunstrup som er det fedeste terræn.
Om formiddagen startede jeg med nr. 5 – et fedt nummer at trække fordi jeg så er hurtigt inde i første runde og dermed ligesom er i gang. Johnny Eckhause og Irene Meinerts samt svenske Robert var kastere og udlæggere på denne prøve og det gjorde de mega fint. Sikke nogle kast – høje og lange så hundene så dem tydeligt i luften – det var konge!
Canvas startede med 1 flot markering hvor han bare suser ud og henter dummy’en – får det til at se let ud og jeg var super godt tilfreds. Så blev vi flyttet til modsat ende og prøvet på en dirigering, han går direkte til området og søger fint, er lydig på mine korrektioner – finder ikke dummy og kaldes hjem. Det viste sig at dommerne heller ikke finder dummy (naturligvis en simuleret situation hvor fuglen er løbet ). Tilbage i højre side får jeg endnu en markering som han bare suser ud og henter – virkelig fint.
I anden runde får han igen en markering og henter den rigtig fint. Der falder 2 dummyer og han går meget fint på den dummy jeg sender på. I tredje rundt starter vi med en dirigering bag om linjen. Han går en konge fin linje – får et enkelt push og forsvinder bag om bakken og så kan jeg se på terrændommeren, at han har samlet dummyen. Så bliver vi flyttet til den venstre side. Jeg er sidste hund der prøves af på en fugl der anvises i nærheden af et fyrtræ. Jeg ser at hunden før os, en enkelt gang løfter hovedet og trækker fært højt, men så igen går i søg. Jeg tænker at den fugl godt kunne hænge oppe i træet så jeg satser og sender Canvas på venstre side af træet stopper ham så han sidder næsten ud for træet og lader ham sidde lidt, for at se om han kan trække færten men det gør han ikke så jeg beder ham søge til højre mod træet. Han løber en omgang inde i krattet og kommer så ud på bakkekammen igen og da jeg stopper ham står han lidt længere bagud – måske bare 1,5m – men nok til at vinklen er lidt anderledes og nu ser jeg at han får fært. Jeg blæser område fløjt og han starter nu søget mod træet men med næsen oppe og jeg kan se at han nu ved at den er oppe i træet. Han arbejder noget for at få dummy’en ned fra træet men det lykkes og han kommer retur – det var sgu en fed apportering 🙂
Situationen skulle have været at fuglen sad for højt i træet til at hundene kunne nå den og dommerne skulle så have haft det som et emne at dømme – men den kom Canvas med og det gav et teknisk eyewipe at finde den fugl 🙂
Sidste fugl var en lang markering langslinjen og ud bag nogle bakketoppe – han går en anelse for kort, så jeg stopper ham og giver ham en back kommando uden håndtegn, for jeg vil have ham til at fortsætte på den linje han løber, som er helt rigtig og det gør han og løber direkte ud i dummyen. Det var 5 super fine apporteringer og jeg var så godt tilfreds med ham.
Ved præmie overrækkelsen viser det sig at jeg vinder “prøven” – det er jo bare en dommer træningsdag men alligevel lidt fedt.
Frokosten bliver serveret i terrænet og jeg orker ikke at gå tilbage og skifte hund så jeg vælger at køre hele dagen med Canvas.
Eftermiddagen starter jeg med nr. 14 – så jeg går længe i galleriet inden jeg er på – starter med en Markering i venstre side som han igen får til at se let ud, for han henter den bare. Så flyttes vi til højre side og min makker Tom A bliver sendt på en dirigering og laver en super flot dirigering direkte til området. Tilbage i venstre side – der kastes 2 dummyer en i hver side – min makker Tom A sendes på først kastede og jeg bliver stående i retning mod den sidst kastede som jeg forventer at skulle hente, men Tom har misset området og kaldes hjem – så jeg bliver sendt på først kastede og Canvas går lidt for kort og får en enkelt back og går så direkte ud til dummy’en. Her er Tom A noget heldig for han har 2 hunde med så han kommer ind i linjen igen med sin nummer 2 hund ha ha!
Starter tredje runde med et drive – han sidder helt roligt på linjen og jeg får til opgave at bringe den tredje dummy der er kastet i drivet og den henter han super hurtigt og fint. Så går drivet igang igen og jeg får så en lidt mere tricky fugl i skoven hvor jeg handler ham på dommerens anvisning – jeg kan ikke se ham men han bringer igen dummy’en ret hurtigt.
Slutter af med en apportering hvor dummyen kastes og rammer op i en kvasbunke ( se billedet) men også den bringer han med en lille anvisning.
Igen vinder jeg prøven – ja jeg fniser henrykt for hvornår får man lige den oplevelse at vinde 2 prøver på en dag 🙂 okay det er “bare” et dommerseminar men opgaverne var reelle nok og forskellen er at vi venter lang tid imellem nogle af opgaverne fordi der skal tales om de forskellige situationer og det er ikke let at holde hunden på dupperne dagen igennem – så jeg var rigtig godt tilfreds med Canvas drengen!
DuDer på jagt i starten af December før hun blev parret. Nu er hun 6 uger drægtig og tingene går i lidt mere adstadigt tempo. Jeg vil dog tro at hun stadig ville løbe i fuldfart på en fasan meeeeen den tid er forbi for i år 🙂 nu nyder hun drægtigheden og gå ture kun med de sindige og halvgamle der ikke løber vildt omkring 🙂
Jeg syntes hun er ret tyk og det kommer ikke bag på mig for hun har altid lagt store kuld – men denne gang har jeg insimineret hende og med kun 1 insiminering skal jeg ramme ret præcist, ikke bare på ægløsningen men på at æggene også er modnet og befrugtningsklar og det må jeg have været heldig med 🙂
Hun er glubende sulten og får en del ekstra mad – for jeg vil gerne have at de er lidt tykke lige når de har født. Der kan ske så meget i forbindelse med fødsel at det kan være godt at have noget at tærre på og hvis der er flere hvalpe end forventet er det også godt at have fået lidt ekstra. Lidt ekstra er også lidt forkælelse. Så i denne uge har hun fået fasan suppe og kødben og gode tygge ting som Himalaya Cheese bone og lidt lækre snacks fra Woolf som hun elsker.
Tæver der præsterer skal have masser af alt det gode. Hun får naturligvis hvalpefoder og der veksler hun mellem HIKE og Taste of the Wild begge kornfri for det trives DuDer rigtig godt på. Så får hun tilskud af Viacutan olie og Dermafit Forte som begge er essentielle fedtsyre omega 3, 6 og 9. Fra denne uge får hun også hyldebærsaft i koncentreret form fordi jeg elsker at styrke pigmentet på de gule og gerne fra FØR fødsel. Ja ja jeg ved godt at det er skørt men alle produkter er naturlige og ikke skadelige og lidt godt skader aldrig 🙂
Snart er det tid til at gøre føderummet klar og flytte ind og sove der med DuDer – den hyggeligste tid er på vej – HVALPETID!
Snart er han 1 år gammel – helt nøjagtigt den 6. februar 2023. Den 10. februar kl. 11.00 skal han igennem det første nåleøje rent sundhedsmæssigt. Han skal røntgen fotograferes på Albuer og hofter – og jeg er ved at dø af skræk for jeg elsker denne hund utrolig højt så jeg vil være utrolig ked af det hvis han ikke er fin på sine led. Hvis han er fin på sine led så er næste nåleøje at blive øjenlyst og herefter så skal han DNA-testes. Jeg ved at han er clear på alt – DNA mæssigt men jeg tester ham alligevel, for han er fri via forfædre langt tilbage og måske er det fornuftigt at lave en frisk DNA test på det hele.
Jeg tør næsten ikke håbe at jeg er så heldig at han glider igennem alt uden anmærkninger. Han er en utrolig sød og meget talentfuld hund som jeg elsker at arbejde med, så jeg krydser fingre og tæer for at alt er helt perfekt.
Power min Power!
2021 har været et år, hvor Dansk Retriever Klub startede på revidering af deres markprøver og der til hørende reglementer. Der er en stor flok frivillige mennesker der har knoklet med at få tilrettet prøverne så de er mere tidssvarende. Testet og filmet prøverne i terræn og beskrevet prøverne så de i 2022 kunne køre som et test år og hvor deltagerne var med til at komme med input til de ting de fandt uhensigtsmæssigt og naturligvis også det som de fandt godt. Alle der deltog på en af de nye prøver fik tilsendt et evalueringsskema med mulighed for at give sin mening til kende.
Jeg har deltaget på alle de nye prøver i 2022 og derfor også evalueret alle 3 prøver. Jeg syntes det var nogle rigtig fine prøver som havde nogle små ting der kunne forbedres men i det store hele var DRK kommet virkelig flot i mål med denne meget store opgave.
Det er derfor med stor glæde at jeg kan læse at alle de ting jeg har forslået (og sikkert også mange andre) er taget med i de ændringer der er i prøverne og at prøverne er gjort internationale i både navne og præmieringer. Sidst nævnte er absolut noget af det jeg har savnet – nemlig ikke at skulle forklare præmieringer og prøver for udlændinge. Nu er det FCI’s præmieringer vi benytter og alle i EU forstår det.
Samtidigt syntes jeg det er en stor glæde, at der er ændret på championats kravet, så ledes at man skal vinde en prøve 2 gange for at blive Champion, at vores Eliteprøve (Championship) udløser Championatet til vinderen. Alt i alt er jeg super godt tilfreds med de nye tiltag som Dansk Retriever Klub har knoklet med de seneste 2 år og også kommer til at knokle med i år, hvor der ligger en række uddannelse af dommere, prøveledere og hjælpere.
Læs informationen fra Fællesudvalget her – https://www.dansk-retriever-klub.dk/news.asp?ID=82376
Så kan vi begynde at glæde os …. DuDer er nemlig konstateret drægtig! Hun er faktisk for mig, synligt drægtig, så jeg er spændt på om hun som tidligere, bærer et stort kuld. DuDer slægter sin mormor Pasta på. Pasta bar 12 hvalpe i alle 5 kuld – ikke alle var levedygtige men 12 var der hver gang.
DuDer har haft 3 kuld og har båret 12, 11 og 12 hvalpe. Så vi må se om det gentager sig denne gang. Frugtbar er hun i alle tilfælde og det er godt.
Nu starter der en masse forberedelser hos os. Kalenderen ryddes i uge 7 så vi har tid her hjemme til at bare være. Hvalpegården bliver efterset og når vi venter vinterkuld eller tidligt forårskuld så ræve sikre vi hvalpegården. Vi ved at rævene passere forbi hver dag så vi vil ikke risikere noget. I år skal vi have lavet lidt nyt ude legetøj, så hvalpene har lidt sjov at lege med og blive udfordret på de dage, hvor vejret er til at være ude i.
Den 6. december 2022 var Fawn og jeg på Åben A på smukke Egebjerggaard i Otterup. Det var en virkelig fin prøve med super gode såter og den gruppe af hunde, som vi var på hold med var utrolig homogene og var alle håndterbare, så de spillede hinanden gode og det har faktisk også lidt betydning i denne sammenhæng.
Egebjerggaard er Brombærenes land og jeg tror aldrig at jeg har set brombær i 2 meters højde, men det finder man her. Jeg har været på vinder A sidste år med Indy netop på Egebjerggaard og det var også lidt af en prøvelse i et meget tuff terræn – men en super fin prøve.
Gitte Jensen dømte denne Åbenklasse A og det gjorde hun utrolig fint. Skabte flow i prøven og fik sendt hundene når der faldt fugl og ventede med at sende når der lettede mange fugle. Vi blev prøvet af på markeringsarbejde, dirigeringsarbejde og søg. Præcis som jeg syntes en åben A skal indeholde – og alle 4 hunde fik virkelig fine opgaver, der fik hundene til at Shine. Tak Gitte for en utrolig fin dag.
Jeg har gennem årene været på mange åben A prøver, men jeg tror aldrig at jeg har oplevet en prøve der bliver håndteret og bedømt så forskelligt. Jeg tror at en del dommere glemmer at det er en kvalitetsbedømmelse og ikke en konkurrence klasse. Jeg undre mig også over at en del af de kritiker jeg ser, står der at hunden ikke er bedømt på Markeringsarbejde? Åben A er ofte drev prøver, der bliver skudt en del fugle på, så hvordan kan man undgå at hundene bedømmes på markeringsarbejde? Og er det ikke den fornemmeste disciplin vores retrievere mestre ?
Jeg fristes til at citerer FCI reglerne for Fieldtrials: Good marking is essential in a retrieving dog as it should not disturb ground unnecessarily. Judges should give full credit to a dog which goes straight to the fall and gets on with the job. Similarly, the ability to take the line of a hare, wounded rabbit or bird should be credited.
Jeg syntes vi havner mere og mere i en situation, hvor det bliver Full Credit til dirigerings arbejde og bare Credit til markeringsarbejde – og det gavner ikke vores udvælgelse af avlshunde. De godt markerende hunde er en gave for jægerne. Det er derimod de færreste af jægerne der bruger lang tid på at lærer hundene dirigeringsarbejde. Det bør vi nok holde os lidt for øje. Som Rita Kokeny nævnte, måske er det fordi at dommerne syntes det er “for let” når hunden “bare” løber ud og henter en fugl. Men ofte på en jagt sker der utrolig mange ting samtidigt. De hunde der kan markere og huske fuglens nedfald, bedømme afstanden til fuglen og løbe i lige linje ud og hente den i ofte høj vegetation, imens der skydes fugle i andre retninger og spaniels arbejder i drevet og drivere går i området osv osv. Den hund har ikke et let job, selvom det måske ser let ud.
Åben A er adgangsgivende til Vinder A, men det er kun en meget lille del af hvad Åben A er …… Åben A er for mange et avlsmål for deres tæver og det skal det gerne blive ved med at være. En god åbenklasse hund er en formidabel jagthund og det er det vi sælger vores retrievere på, så det er også en reel bedømmelse af hunden som jagthund. Pas på med at dømme Åben A, som en Vinder A. Åben A er for alle og det er Vinder A absolut ikke og skal heller ikke være det. Men åben A skal være den klasse, som bredden skal hige efter at bestå, opdrættere skal have åben A som et mål for deres tæver, jægeren skal have åben A som et mål for deres træning af deres jagthund.
Vores nye prøver, som jeg er stor fan af, har en fin rød tråd igennem hele systemet fra brugsprøve, debutant, intro og Vildtprøve – styre vi mod Åben A. Så det er vigtigt at vi holderfast i at åben A ikke er en dirigeringskonkurrence, men en reel jagtprøve på en jagtdag, med de elementer vi kender fra de foregående prøver. I forvejen er åben A ikke en helt normal jagtdag, men en godsjagt hvor vi fungere som apportører for jagtselskabet. Der fældes ofte væsentlig flere fugle end der gør på en almindelig dansk bonde jagt, så allerede her er hundene under et større press, end vi ser det på andre prøver. Hundeførerne er ofte nervøse og det lægger også press på hundene, så det er utrolig vigtigt at dommere og hjælpere får hundene til at Shine, fremfor at få dem til at se dumme ud – for det er det letteste i verden.
Gert Svensson og hans team af hjælpere og dommer Gitte Jensen, fik præcis dette til at ske på Egebjerggaard. Vores hunde blev placeret med god afstand imellem og vi var hurtigt i gang med at apporterer. På første såt, startede jeg med en anskudt fugl, Gitte giver prompte tilladelse til at jeg må sende, jeg sendte med det samme og hjem kom fuglen. Vegetationen var en olieraddike mark, fuglen var vingeskudt og kom stallende ned, klar til at løbe. Fuglen kunne let være forsvundet i marken, men det skete ikke her fordi Gitte sendte hurtigt. Alle fik i denne såt 1 markering hver og jeg var heldig at få 2 markeringer. På anden såt blev der skudt mange fugle, lige på en gang og der blev hundene ikke sendt, netop for at undgå, at der blev skudt fugl ned i hovedet af hundene, så de blev fristet til at tage forkert fugl. Senere i såten kom fuglene mere sporadisk og vi fik alle 2 markeringer i denne såt og efter skydningen, fik vi alle en dirigering og sluttede med at søge området af på skift i et søg. Let og smidig afvikling af 3 discipliner.
I tredje såt faldt fuglene mere sporadisk og her fik vi alle en markering og en dirigering. Så meddelte Gitte at hun havde set det hun ønskede og at bogen var lukket, men hun gerne ville have at vi hjalp med at apporterer resten af dagen. Tak for dig Gitte – det var en fin og smidig afvikling og jeg beundre din evne til at fornemme, hvornår du kan sende hunde i pauser i skydningen og hvor god du er til at huske, hvor fuglene ligger når der skal dirigeres efterfølgende. Tak for din fine kritik. Jeg var selv utrolig godt tilfreds med Fawn på dagen, men det er altid dejligt når dommeren bekræfter oplevelsen 🙂
Jagtsæsonen er i fuld gang og både Tommy og jeg elsker vores fælles interesse omkring fuglejagterne og vi har travlt i år med mange dage som apportører og det nyder vi rigtig meget. Vi er heldige at vi kommer nogle steder hvor der er fantastisk god stemning og hvor dagene giver mange fine oplevelser med hundene og med fuglene og ikke mindst med de andre skønne apportører.
Selvom vi ejer 11 hunde så er det helt tosset for vi har ganske enkelt for få hunde i år. Jeg forsøger at frede Fawn mest muligt så hun forhåbentligt kan komme igennem nåleøjet på en Åben A i år – indtil videre er det ikke lykkedes. Så vi klør på. Men det betyder at Fawn ikke er en del af mit apportør team i år, så unge Smilla er kommet med og klare opgaven ret fint i betragtning af hendes unge alder. Hun bliver naturligvis skånet så meget som muligt og hun sidder såvidt muligt stille under skydningen – men har også måtte træde til og hente en anskydning hist og her.
Indy knokler og DuDer må hentes hjem fra Jette så jeg har en hund mere at tage af. Tommy’s team er barberet ned til 2 hunde så Skimmer og Canvas har virkelig travlt i denne sæson. Navy er skadet med en forstuvet tå og Punktum er forhåbentligt drægtig så de hygger sig her hjemme sammen med gamle Paddy og de to unge drenge Power og Vettel.
Så selvom vi har 11 hunde så er der ikke altid 11 at bruge løs af og det er faktisk også årsagen til at vi har så mange hunde – selvom jagtsæsonen kun er 4 måneder så er det de travle måneder for os og vi elsker de 4 måneder og nyder hvert sekundt.
I weekenden sluttede Elite turneringen i DCH. Eliteturneringen er den vildeste konkurrence syntes jeg. Hundene konkurrere i 5 konkurrencer hen over året og i den sværeste klasse Eliteklassen. Kurt Laursen og Jacob Henriksen (Sidste års Vinder) havde igen i år kvalificeret sig til at deltage, hvilket i sig selv er ret sejt.
Årets sidste konkurrence var i Bording og det var Kurt og Fokus der havde den perfekte dag og smellede på alle øvelser og vandt dagens konkurrence. Super flot af Kurt og Fokus der sluttede på en samlet 4. plads i denne flotte turnering.
Jacob og Frej blev nr. 2 ved dagens konkurrence og de blev også samlet nr. 2 på Eliteturneringen. Super flot at Jacob og Frej at de vandt sidste år og i år blev nr. 2 sikke en fantastisk oplevelse. Endvidere tog Jacob og Frej pokaler hjem for bedste Lydigheds program og Bedst spor.
Hvis nogen skulle undre sig så er Fokus og Frej kuld søskende efter Brown Hunt’s ZigZag og Bjoljahn Maddox. Jeg er super stolt af Kurt og Jacob som har gjort det så utrolig flot med de to søskende.
I Lemvig blev der holdt Nordisk Spor og her var det Margit og Pondus der trak det længste strå og vandt konkurrencen. Margit og Pondus havde også kvalificeret sig til Eliteturneringen men Pondus rendt ind i lidt skader i foråret så de måtte trække sig inden de kom igang. Men så er der jo plads til andre flotte resultater og dette var et blandt mange som de tog har hevet hjem i år. Kæmpe tillykke Margit og Pondus!
Weekenden har budt på mange flotte resultater med Brown Hunt’erne. Jeg føler mig priviligeret over at have så dygtige og dedikerede hvalpekøbere der viser poterne frem så fint – af hjertet tak jeg er meget stolt over jer alle.
Lørdag var der prøve i Norge og her var der 3 dygtige Brown Hunt’ere på B-prøve.
Nina Vik med Timo fik en flot 1. præmie i Åbenklasse
Irene Hegerberg med Ally/Ifrah fik en flot 2. præmie i Åbenklasse
Frank Thomsen og Audi fik en flot 1. præmie i begynderklasse.
Tillykke til jer alle!
Mette Thorndal og Aviaaja debuterede på Working Test og bestod – kæmpe tillykke Mette.
Søndag var de tre norske hundefører igen i ilden og der lavede de alle 3 flotte 1.pr. i deres klasser – så flot !!!
Margit og Pondus var også i ilden søndag i E-klassen i DCH – de var til konkurrence i Silkeborg og sørme om ikke de to vandt E-klassen og dermed er kvalificeret til DM den 24. og 25. september – SÅ flot Margit tillykke !
Peter Kamstrup og Maggie var til DM i Vildtspor. De susede igennem sporet til en 1.pr. men havde ikke point nok til en placering – men jeg syntes det er utrolig flot at gå DM-spor til 1. pr. så jeg er virkelig stolt af jer og ønsker jer et varmt tillykke.
I Schweitz var Martina og Finnis til start i Novice (åbenklasse) WT og de vandt klassen med super flotte point og fik tilmed Judges choice. Kæmpe tillykke Martina – sikke et år i to har haft med så fine resultater !
Igår var Fawn, Indy og jeg på Mocktrail i Nordjylland på Jan Laursens fine terræn. Det var første gang i 2 år jeg skulle prøve kræfter med en åbenklasse Mocktrail. Jeg havde faktisk lovet mig selv at det skulle være slut , med Mocktrail i åbenklasse fordi DRK ikke har været ret gode til at lave denne prøveform i åbenklasse. Men nu ville jeg afsted med Indy og så tænkte jeg at Fawn også skulle med.
Op kl. 05 og jer der kender mig ved at det er virkelig ikke min kop te at slå øjnene op før kl 7.00 – men sol opgangen var virkelig smuk og hundene var friske og bilen blev hurtigt pakket og afsted det gik 🙂
Startede i linjen med nr. 4 og sammen med Fawn. Det kan være ret specielt at gå med Fawn for hun kan shine eller blive lidt over the top så jeg havde lidt sommerfugle i maven da vi startede. Men over de første 10 meter hvor nr. 1, 2 og 3 fik fugl – kunne jeg mærke at hun var bare med mig og vi var en enhed. Hendes første markering faldt op over en bakke, skjult nedfald og jeg kunne ikke se hende samle op. Men før jeg kunne nå at tænke på det – var hun på vej retur med dummyen.
Anden apportering faldt bagud og også den hentede hun super fint – ren A apportering. Ud og gå i galleriet og slappe lidt af og det gjorde hun også rigtig fint. Så kom vi ind igen til anden runde som var 1 apportering. Igen laver hun en klokke ren markering og samler dummyen lyn hurtigt, lige ud og hjem.
Så flytter vi til en ny mark der skråner ned mod venstre og jeg starter inde i højre side så vi går oppe på toppen. Min første apportering er en dummy kastet nede til venstre men præcist samtidigt med at der kastes i højre side, så jeg ser ikke den til venstre men markerer den i juletræerne på toppen i højre side. Dommeren er sød at give mig en anvisning på dummyen i venstre side. Jeg sender Fawn og laver en rigtig pæn dirigering – YES.
Det er venstre side der skal sende på dummyen kastet i højre side og 2 hunde prøves af her uden held da hundene ikke holdes i det rigtige område. Vi flyttes ned og Keld Hougaard starter sin fine Tod og laver desværre den fører fejl at han ikke får markeret området godt nok, da vi går ned af og derfor sender også han til forkert område. Så var det min og Fawn’s tur og SÅ shinede den lille gule, så jeg var glad for at jeg havde solbriller på …. Ej lyder det lidt for blæret ??? Jeg skriver det sgu alligevel, for det var vildt blæret. Hun gik direkte i linjen til toppen af bakken – et stop og en back med højre hånd, hun forsvinder over bakken, så jeg ikke kan se hende så jeg tæller til 3 i mit hoved – laver et stop og et område fløjt og så kom hun med dummy’en. Jeg kunne som sagt ikke se hende, men jeg kunne høre på de andre at det ikke var så ringe endda, FEDT! Fik fortalt at hun stoppede perfekt og satte så hovedet ned ved en fyrbusk og samlede dummy’en op – NICE!
Det var min sidste dummy og med et teknisk eyewipe af 3 andre hunde – det var virkelig ikke så ringe og jeg var super godt tilfreds med den guleste af mine piger 🙂 Det rakte til en 2. vinder og det tog vi da også gerne med hjem 🙂
Så var det Indy’s tur og nøj han var lidt festlig – måske han syntes at han skulle have været afsted om formiddagen også men han var lidt skør i galleriet inden vi kom til start men jeg kender ham godt efterhånden så jeg nyder også lidt hans gode humør.
Vi startede inde med nr. 12 og første opgave var lidt som Fawns en apportering over en bakke – den kom ok hurtigt hjem men med en dum lille ping pong på fordi jeg ikke bare lod ham forsøge selv – jeg skal altså blive bedre til at lade være med at fløjte på de markeringer som han tydeligt ser – stupid me!
Næste apportering er ude til højre bag en række grantræer – vi har ikke set markeringen så vi bliver sendt som på en blind og løser den ok – jeg syntes altid at det er virkelig svært at handle på dommerens stok – men det er dog noget nemmere når det er en dommer der er god til at pege og det var Jan Lorentsen.
Apropos hjælp med stok fra dommer, når jeg har sendt min hund og ikke kan se den længere – så bliver jeg glad når dommeren fortæller mig følgende – hvornår hunden skal stoppes i sin løbe linje Stop hunden = stokken føres hurtig ned ad. Når hunden så er stoppet, så fortæl mig med stokken om hunden skal sendes højre, venstre eller back og hvornår den igen skal stoppes og forhåbentligt sættes i søg. Dette er bare en uvurderlig hjælp, når I ønsker at vi handler i terræn, hvor vi ikke kan se hunden. En anden løsning er… dommeren der sender hunden åbner radioen, så jeg tydeligt kan høre terrændommerens anvisninger og kan handle min hund hurtigt og effektivt.
Begge løsninger blev brugt i søndags og det var konge fint og giver SÅ god hjælp til os der handler hund – tak for det.
Så flyttede vi til et skov område og her fik jeg min 3 dummy, som han bare plukkede perfekt. Så kom jeg ind til min 3 runde og her får jeg ret hurtigt en lang markering nede til venstre som Indy overhoved ikke ser. Jeg ser den tydeligt men lyset er lidt lumsk med skygge fra træerne og alligevel lidt modlys igennem. Jeg har en ret fin linje jeg kan sende ham i og han går også linjen til han kommer igennem nogle juletræer og der svinger han så til venstre. Jeg stopper ham på fløjten og sender ham til højre, men han går ned i juletræerne og herfra var det bare noget værre ping pong dirigering og han var SÅ ulydig på både fløjten og anvisningerne, så jeg vendte mig til dommeren og ville sige at jeg kalder hjem, men hun kom mig i forkøbet og bad mig kalde hjem – hvilket var helt fair. Sikke noget skrammel vi strammer op…. INDY!
MEN MEN intet er skidt uden at være godt for noget for nu blev hunden i venstre side kaldt op og fik denne markering. Og det var ingen ringere end Marlene og Asti og de sveskede denne opgave så fint og fik også deres sidste dummy helt perfekt og de sluttede som 2. vindere – det var SÅ FEDT !
Sandra, Marlene og jeg kørte til havnen i Hadsund og købte frokost og fejrede Marlenes flotte første placering på Mocktrail. Det var så hyggeligt – og jeg nød dagen i fulde drag – tak piger for herligt selskab og virkelig gode grin og masser af pralen om kap. Vi fik næsten også planlagt en UK tur som vi piger i alle tilfælde syntes at vores mænd godt ville kunne hygge sig på også, for vi skal jo træne hund – så må de skyde nogle fugle imens eller måske for os, så fremtiden giver flere gode oplevelser 🙂
Tak til dommerene, hjælperne og Jan Laursen der lagde terræn til og Hundeogkattefodershop for din præmie dummy!
“Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet”
Søndag den 14. august 2022 afholdt Dansk Retriever Klub deres årlige Unghundemesterskab. Traditionen tro er jeg tilmeldt hvis jeg har en unghund, mest fordi det er en fin oplevelse at deltage men også fordi det er en chance man har i hundens unge liv. I år var det Smilla der skulle med. Smilla er dog en meget ung hund, hun er lige blevet 1 år den 21. juni så jeg havde ingen forventninger til årets mesterskab. Men jeg havde et mål om at komme igennem de første 4 poster uden de store skrammer så jeg kunne opnå en 1. pr. i begynderklasse.
Smilla er en super talentfuld ung hund som jeg venter mig meget af. Hun er utrolig let at træne og en blød hund så hende skal jeg tage varer på for ikke at presse hende for meget iforhold til hendes store talent. Hun er nået der til i sin træning hvor hun går rigtig fint fri ved fod, hun er rolig ved min side både i kast, drive og tramp. Hun er stoplydig til en hvis grænse og var har trænet grund færdighederne højre, venstre, back samt nærsøg, men det er ikke sat sammen endnu.
Vi startede ud på post 1 som bestod af 2 enkelt markeringer med fri ved fod imellem. Den første markering var det jeg vil kalde “en fælde” en trådt sti i noget grønt der gik mod venstre. Dummy’en kastet over stien ind i højre side skjult nedfald. På vejen ud til Dummyen skal hunden over en træstamme og umiddelbart bag den, ligger der en kvasbunke som hunden skal kæmpe sig igennem. Når den så rammer stien så har hunden mistet fornemmelsen af afstanden og løber ud af stien mod venstre. Alle af de hunde jeg så på denne post blev handlet eller fik rodet dummy’en hjem selv efter noget tid eller ikke rodet den hjem. Ganske få hunde plukkede denne markering. Herefter fri ved fod til en vand markering som var kort og egentlig bare viste afleveringen fra vand. Vi kom fra denne post med 16 point tjaaa pointene var der ikke noget at sige til men opgaven brød jeg mig ikke om.
På post 2 fik vi en meget kort markering på 6 meter, gik fri ved fod et stykke fik endnu en markering med lidt kød på til venstre – dette foregik inde i en højskov og vi løste opgaven til 17 point og vi var godt tilfreds både Smilla og jeg. Post 3 Et retningsbestemt søg, Smilla gik lidt for frisk mod vandet så et lille hjemkald og hun har en dummy med ud og vi fik 18 point. Godt tilfreds!
På post 4 skulle vi have et frit søg. Altså frit søg på Dummy’er er jordens kedeligste – men i guder hvor er det fedt at slippe for vildt og spyfluer og skov myre og og og… Søget lå ned af en skrænt og ud i skoven til en vandkant. Smilla hentede hurtigt 2 dummyer og da jeg skal sende hende på nr. 3 så fanges hun i en fært ved et stort træ lige ved siden af mig så jeg må sende igen så det blev lidt rodet – men da hun først gik hjemmefra var nr. 3 dummy hurtigt i hus. Vi fik 16 point og det var der vist heller ikke noget af sige om 🙂
Smilla snoede sig smidigt igennem de første 4 poster, og jeg overvejede herefter, om jeg skulle fortsætte til post 5 og 6. Blev enig med mig selv om, at hun skulle have buddet og at jeg altid kunne lave et fedt hjemkald med en TuggeNuf belønning, hvis noget gik helt galt.
Vel fremme ved post 5 fik vi præsenteret en dobbelt markering, med en vinkel på 10-20 grader. Den bageste faldt på vand bag en meget høj sivbramme, den forreste i noget siv på land. Smilla startede på den sidst kastede og gik direkte til området og søgte nogen tid før hun fandt Dummy’en i sivene. Da jeg sendte hende på den på vand gik hun til området i sivene igen. Jeg lod hende søge et par sekunder stoppede hende og sendte hende back. Hun gik frem til siv kanten ud mod vandet men stien bar hende med rundt til venstre så endnu et stop var påkrævet – igen super stop lydig og igen går hun bagud gennem sivene og henter den på vand.
Jeg var SÅ imponeret af hende…. den lille unge hjerne som rummede 2 x korrektioner og bare tog dem som det mest selvfølgelige i hele verden…. Vi fik 13 point med fra denne post… jeg syntes det var mange point vi smed for lidt korrektion og det kom jeg til at ærger mig noget over efterfølgende….
Post 6 – jeg fniser henrykt ! Det var en teknisk virkelig sjov post. Vi står ved en pind og får kastet en dummy ca. 60 m ude i terrænet, når den er kastet skal man vende rundt og gå 15-20m bagud, altså væk fra den kastede markering. Så kaster de endnu en markering ca. 40 m fra os. Dobbelt markering på linje og et fært område hvor hunde og fører står når første markering kastes som også skal passeres. Jeg elsker sådanne poser hvor der er lidt skørt over – man kan så diskuterer om det er ok at vende ryggen til nedlagt fugl og bevæge sig væk fra den, hvis vi taler en anelse jagtrealisme – men rent konkurrence mæssigt var den et sjov opgave.
Smilla plukkede den sidst kastede, jeg sendte hende mod den først kastede som nu ligger ca. 80m væk i højt græs. Hun går de ca. 60m hvilket egentligt er logisk nok i hendes hoved – for det er den afstand hun har markeret den på. Hun trækker en anelse til højre men kommer så tilbage mod linjen – jeg stopper hende perfekt i linjen og skubber hende bagud. Hun stopper perfekt og går bagud og henter dummyen – det så virkelig smart ud og vi blev belønnet med 18 point – super tilfreds med den lille gule og med dommeren 🙂
Så var klokken 11.00 og vi var igennem alle posterne med 98 point. Super godt tilfreds. Smilla fik en Energi pate fra Hike, lidt Aptus recovery pasta og lidt vand, så blev hun lagt i bilen til en god lur og det skulle vise sig at blive en laaaaaaaang lur.
115 hunde var tilmeldt og ca. 100 var til start og det tog virkelig lang tid. Da klokken var 18.30 og de fleste var taget hjem blev der gjort klar til en finale. 11 hunde var kommet igennem alle 6 poster og dommerne valgte klogeligt at tage alle 11 med i finalen.
På dette tidspunkt lå Smilla og jeg på en delt 8. plads – så jeg besluttede mig for at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at lave en fin finale og se om vi kunne komme bare lidt tættere på. Højste score på dette tidspunkt var Berit med 107 point. Det var nok ikke muligt at ændre meget på det da hun havde 4 point til nærmeste konkurrent Hanne med 103 point. Men omvendt kan tingene hurtigt gå galt med de ungehunde og en dummy på jorden kan ændre alt.
Smilla og jeg gik ind til finale posten med totalt ro i sindet. Vi var enige om at vi havde gjort det kanon godt og finalen ville bare være glimmer på dagen. Det skulle så vise sig at blive GLIMMER!
Smilla og jeg siger SMILLA for jeg var bare det utrolig heldige menneske der fik lov at følges med hende…. Hun lavede en konge finale post …. satte ikke en pote forkert og scorede 20 point som eneste hund i finalen – YES! My Girl lollipop !!!!
Berit fik 12 point for sin finale post og det sammen med lidt andre små ting hos de øvrige hunde resulterede i at …………. Tromme solo…. Berit vandt UHM med 119 point ud af 140 point totalt – Kæmpe Tillykke !!!!
Smilla og jeg blev nr. 2 med 118 point ud af 140 point og bare 1 point efter vinderen – jeg var SÅ pave stolt ! – DET er så stort at stå der som en af den 4 bedste på et mesterskab og jeg må sige at jeg denne gang beherskede mig og lod være med at tude (pljer jeg ellers altid men 1. vinderen tudede ikke, så jeg tænkte at jeg heller måtte tage mig sammen 🙂 )
Men jeg tudede på vejen hjem i bilen mens jeg skrålede højlydt med på “Hør suset” af Poul Krebs !!
Tak til alle der har gjort denne fantastiske dag muligt for alle os andre. Tak til alle jer fantastiske hjælpere, prøveledere og Dommere der har slidt og slæbt for os i mange mange timer. Tak til sponsorerne Agria, Petland og Hundeogkattefoder.dk – dejlige minder fra en skøn prøvedag. Tak til Ruggaard Gods for at stille jeres fantastiske terræn tilrådighed for en prøve weekend det er uvurderligt for os. Tak til Ruggaard Camping som jeg varmt kan anbefale – den ligger utrolig smukt og har super fine faciliteter.
Tak til min fantastiske klub for endnu et fint Mesterskab, tak for alle de gode timer jeg har her med min skønne hobby. Tak til alle jer jeg har grinet og snakket med dagen igennem, tak for dig skønne Marlene og kæreste Sandra, for at I fulgte mig rundt og hepppede på mig – elsker jer ❤
Tak for alle lykønskninger på FB, sms, mail og messenger – jeg blev utrolig glad for hver og en ❤
Tak til min søde mand Tommy, som holder skansen her hjemme og som lader mig fare rundt og dyrke min skønne hobby ❤
Så fristes jeg til at slå en lille streg i sandet…..
Jeg mener at vi skal reflekterer over tingene og se om noget kan gøres bedre…
Stor ros til Morten og Jesper for at lave et Mesterskab på Dummy’er og ramme et fint niveau i første hug. I to har ofte skruet nogle opgaver sammen, som netop lå på kanten af sværhedsgraden, men som alligevel kunne lykkedes for mange fordi det var på vildt og færten derfor var til stor hjælp for hundene. Jeg syntes I ramte plet i år med langt de fleste af opgaverne – stort cadeau til jer!
En af de ting jeg mener vi skal komme i hus med i DRK er at UHM skal kunne gøres færdigt kl. 16.00 som alle øvrige Mesterskaber. Jeg tænker ikke vi kan være bekendt overfor hjælpere og dommere at vi er færdige kl. 20.15 en søndag aften!
Når det så er sagt er jeg FULDSTÆNDIG klar over, at det aldrig har været et mål for nogen at dagen trak så langt ud – men det er ikke første gang og derfor syntes jeg at vi må ændre på afviklingen. Jeg tænker at det kunne være færre apporteringer på posterne, assistenter der kalder deltagerne ind på posten, så der mindskes tidsspil på transporten fra ventelinjen til posten. Ens dobbelt poster – de år hvor der er mange tilmeldte. Andre har sikkert flere og bedre forslag men noget må vi gøre.
Jeg kunne også ønske mig at UHM lå om lørdagen og søndagen var for den almindelige prøve. Det vil gøre det mere spiseligt hvis det trækker ud og muligt at deltage for alle også dem fra udlandet, som kørte for at nå færgen og gudskelov ikke var udtaget til finalen – men tænk hvis de var….
Det var mine reflektioner – tag dem som de er ment, som en udvikling af et fantastisk mesterskab.
Jeg var ikke en af dem der havde længst tid hjem, men jeg var hjemme kl. 21.45 – og jeg var deltager og kunne have trukket mig til hver en tid hvis jeg syntes det blev for sent. Det kunne hjælpere og dommere ikke!