Jeg faldt over en virkelig fin artikel på facebook som Henriette Vincent havde delt. Den handler om det at socialiserer sin hund/hvalp med andre hunde. Det er nemlig ofte et meget misforstået koncept. Hunde er flokdyr og de socialiserer med den flok de lever i – men andre udefra kommende hunde er fremmede og i princippet ikke velkommen i deres flok. Derfor er det ofte meget grænseoverskridende for hunden at blive slæbt med i en hundeskov eller lignende.

Læs artiklen den er SUPER fin og ganske kort – men siger det hele så utrolig fint.

I mandags var Katja Hillebrandt forbi med en tæve til parring med Indy. Katja har kennel Femba i Tyskland og er en garvet og dygtig opdrætter. Vi havde en super fin og let parring og inden Katja kørte hjem igen så scannede hun lige Twitter. Katja har nemlig en rigtig ultralyds scanner. Det er ikke så let at scanne tæverne når de er langt henne i drægtigheden og hvalpene er store, men Twitter var super sød til at ligge stille og blive scannet så vi så med sikkerhed 4 hvalpe, så fine rygsøjler og hoveder og små hjerter der bankede – så herligt!

Der kan godt være flere hvalpe end de 4 – men vi så med sikkerhed 4 stk. Så må vi se om de er gule, sorte eller grønlyseblåmedstjernerpå 🙂 De er i alle tilfælde velkommen og jeg glæder mig til endnu en fødsel med Twitter for det er hun bare super god til. De bliver dejligt med liv i huset igen.

Et lille aften billede af Twitter. Billeder er ofte lidt utaknemlige – for det syner ikke af meget – ser ud som om det mest er mælkebar men hun er faktisk ganske rund – men i bedste Twitter stil bærer hun sin drægtighed stramt og pænt!

I søndags var der prøve på sandfeld Vestergaard i Brande og der var mødt rigtig mange Brown Hunt’ere op. Helt nøjagtigt var vi 8 hunde til prøve og det var en skøn dag. Solen skinnede fra en sky fri himmel og foråret lurede lige om hjørnet!
Jonas/Maggie, Sussi/Wilma, Kristian/Coco og Jeg/Smilla skulle alle 4 til brugsprøve. På mange måder er brugsprøven en af de prøver man gerne vil have i hus – for så er vejen åben og der er adgang til WT og markprøver. Så vi var vist alle lidt nervøse og ville gerne have denne prøve overstået og helst med en bestået.

Kristian og Coco lagde ud og gik en super fin brugsprøve, så måske var det de to der banede vejen for os andre….. Jonas og Maggie var de næste to og også de to gik en fin prøve og bestod. Herefter var det Sussi og Wilma der stod for tur og Wilma er jo en lille gul pomfrit der ind imellem laver sjove ting og brugsprøven var da ingen undtagelse omend det var i den uskyldige ende. F.eks. samlede hun lige en lille pind op og bar den under noget af strækningen fri ved fod som hun iøvrigt gjorde rigtig fint. Hun hilste også pænt på både dommer og dommer elev men det tog de nu pænt og alle øvelserne var super fint lavet så også de to bestod brugsprøven. Smilla og jeg skulle op til sidst da hun var i løbetid og også Smilla klarede opgaven fint og bestod brugsprøven.

Så skulle de unge hunde prøve kræfter med Debutant prøven. Her var også Ole med Shelby med og de startede med at lave en fin prøve med få skønhedsfejl og fik en fin 2.pr. Så flot Ole! Kristian og Coco lavede en rigtig fin prøve og fik en kommentar på hans fri ved fod – jeg syntes de normalt går en flot fri ved fod men det er jo anderledes at være til prøve. Kristian og Coco fik en 1. pr. Sejt!
Jonas/Maggie og Sussi/Wilma startede også på debutant prøven og lavede flere af elementerne rigtig fint – men der var også et par af elementerne der skal trænes lidt mere på, men hvor jeg syntes I var mega seje at I deltog og fik denne oplevelse med i bagagen – nu har I en langt bedre fornemmelse af hvad der skal trænes.

Ann og Archi startede også på debutant prøven og gik en super solid prøve og sluttede dagen med at blive bedste hund for dommer Mette Thomsen. Jeg er virkelig imponeret af Ann. Hun har stort set trænet Archi ud fra Rita Kokeny’s online træning da Ann har en handicappet datter og derfor har været meget isoleret i de 2 corona år. Jeg har haft ganske få træningspas med Ann og rettet lidt på dem, men ellers har de klaret sig helt selv og været utrolig omhyggelige med de lidt nørdede ting. Det er SÅ sejt Ann!

I åbenklasse startede Anne-Grete og Tasty (Twitters søster) og de gik en solid prøve og fik en flot 1. præmie og sørme om ikke også de to blev Bedste Hund i Åbenklasse. Tommy og Canvas startede også på denne prøve og måtte inkassere en 3. pr. hvilket Tommy ikke var tilfreds med, så han må i træningsmode.

Smilla sluttede iøvrigt dagen med at blive Bedste Brugsprøve Hund – så det var en forrygende flot dag for os alle !

Tusinde tak til alle mine skønne hvalpekøbere for højt humør og herlig stemning – jeg nød jeres selskab og syntes I var mega seje alle sammen!

I dag er Fawn parret med Tony og det gik SÅ fint. Tony er en erfaren herre så vi måtte lige tøjle ham lidt så han ikke gik for hårdt til Fawn – men efter lidt leg så lagde jeg snor på Fawn og holdt hende stille og så sprang Tony på og parrede og så hang de i ca. 15-20 minutter – så det var en let og ukompliceret parring.

Dejligt at se Tony igen det er efterhånden et lille årstid siden jeg så ham sidst og han er stadig en skøn dreng som jeg glæder mig meget til at se hvalpe efter.

Der er aftalt ny parring på Torsdag 🙂

Jeg var i søndags til Raceledelsen for labradors (RFL) årsmøde for første gang i mandsminde. Det var et fint årsmøde. Det mest interessante var sundhedsudvalgets beretning. De knokler faktisk med en del ting til glæde for os andre – men desværre aner vi det ikke. Jeg syntes de skal få lidt flere ind i det sundhedsudvalg som kan skrive lidt for dem så vi bliver orienteret om de tiltag og det meget fine stykke arbejde de laver for os.

Sundhedsudvalget (SU) blev gjort opmærksom på at en DNA test af samme hund testet for Stargardt hos SLU og Laboklin kom ud med forskelligt resultat. Det bevirkede at SU forsøgte at komme i dialog med Laboklin hvilket viste sig at være helt umuligt. Så SU måtte meddele DKK at Labrador ikke længere ville godkende DNA test for Stargardt fra Laboklin. Det resulterede i at Laboklin øjeblikkeligt gik i dialog. Ærgeligt at der skal så meget til inden et laboratorie lytter til kunderne. Det gav stof til eftertanke.

De er nu igang med at teste de hunde der havde mulig fejl i tidligere resultater. Ejerne af disse hunde vil få direkte besked fra laboklin hvis der er fejl i hunden resultat. RFL blev opfordret til at oplyse om den slags i labradors spalte i Retrieveren.

HD Resultater

RFL og et par andre racer, mener det var Golden og Schæfer, har lavet statistik på HD resultater og konstateret at der i 2018 og frem, pludselig er sket en markant forandring i bedømmelses resultater. Fra 2018 er det som om at A er dømt som B og B som C osv. så racerne pludselig har ringere hofter end de tidligere år. Da det gælder for en del andre racer kan det ikke skyldes importer, da det samme billede tegner sig for racerne. RFL er i dialog med DKK om dette og DKK er vist i dialog med KU som er dem der bedømmer Røntgen billederne.

Der er ingen tvivl om at det er en meget uheldig situation hvis det viser sig at KU på eget initiativ har ændret bedømmelsen uden at være i dialog med racer og DKK. Som opdrætter og hanhundeejer føler jeg mig temmelig frustreret over at noget sådan kan forekomme.
Bedømmelsen betaler vi en del penge for og den er en vigtig parameter i vores avlsarbejde så det er vigtigt at resultaterne er troværdige og at vi kan bruge dem i vores videre avlsarbejde. Men til alle jer der har fået hunde bedømt med A & B i de seneste år – I har nogle hunde med virkelig fine hofter. Til jer der står med en C-hofte, der ville jeg nok lave en ny røntgenfotografering.

Det er ingen hemmelighed at vi efterhånden er ved at være eksperter i korte haler. Ikke fordi vi har en intension om at Labrador skal have korterer haler – men fordi vi har været ramt af uheld hvor hundenes haler er blevet skadet og som følge deraf har måtte kortes af.

Den yderste spids af Twitters hale og et stykke sene.

Twitter var den første der kom til skade med sin hale og det har vi faktisk taget lidt billeder af som måske kan være interessante at kigge lidt på. Twitter kom i klemme i en hundelem ud til hundegården. Ja det var faktisk fra hundegården og ind at det gik galt. Twitter fik sin halespids i klemme i øverste kant af lemmen. Hvordan hun bar sig ad med det, aner vi ikke men hun rykkede simpelthen den yderste spids af halen af og en sene gik med ud. Det må have gjort virkelig ondt – men det mærkelige var at hun ikke sagde en lyd.

Jeg gik faktisk en god luftetur med alle hundene uden at opdage at Twitter manglede halespidsen. Først da jeg kom hjem og så at der var blod på gulvet og Tommy havde fundet hendes halespids i lemmen, blev det klart for mig at hun var skadet. Afsted gik det til dyrlægen. Nu skulle man tro at sådan en lille halespids let kunne repareres…… Men nej – hundehaler eller haler generelt er meget svære at få til at hele da der er virkelig dårligt blodomløb i haler.

Så jeg blev noget forbavset da dyrlægen meddelte mig at halen skulle amputeres et godt stykke oppe. Men da jeg fik forklaret hvordan haler heler så var jeg også klar over at det VAR nødvendigt.

Twitter blev lagt i narkose, fik barberet pelsen af halen, fik amputeres et godt stykke af, blev syet sammen og fik laser og en stor forbinding på. Og så tog det 12 dage hvor hun fik skiftet forbinding og fik laser 3 gange og så kunne vi tage forbindingen af og halen var super fin – omend lidt kort.

Dette var i 2019 i maj måned.

I 2020 i december måned var Tommy på jagt med Navy. Det var en to dages jagt og Navy er jo Tommy’s lille krigsmaskine så han køre på og kommer alle de fæleste steder hvor krat og torne holder os andre væk. Navy havde fået en stor rift midt på hans hale. Jeg badede det i klorhexidin shampoo og han fik lidt Photizo lysbehandling søndag aften. Mandag morgen var hans hale virkelig tyk midt på halen. Turen gik til dyrlægen og igen var dommen – vi kan ikke redde den del af hans hale der er på den forkerte side af betændelsestilstanden. Så måtte Navy i narkose og have amputeret sin hale. Navy var på dette tidspunkt 9 år gammel og havde faktisk aldrig været i narkose tidligere. Han er sådan en hund der aldrig fejler noget – han har haft et blodøre en gang men ellers har han været forskånet for skader og problemer. Men nu røg halen. Som I kan se har Navy ganske god pelskvalitet så det er ikke mangel på beskyttelse af hans hale – det er bare lidt træls at være jagthund engang imellem.

Navy’s korte hale.

Så burde vi snart være ovre alle disse hale amputeringer men nej…..
I sensommeren 2021 rev Fawn hul på sin hale da hun søgte i noget krat. Det var lige på siden af halespidsen og dermed et rigtig dumt sted. Jeg kontaktede Sanne Ammitsbøl for hun er ekspert i spaniel haler så jeg vidste at hun havde et trick eller to. Her fik jeg udleveret DogEnds – hvilket er et fantastisk produkt som jeg efterfølgende valgte at blive forhandler af i Dummyshoppen.
Den var super let at lægge på og det virkede fuldstændig perfekt. Fawn’s hale helede op og alt var godt.

Da jagtsæsonen startede gik det så galt igen. Fawn ødelagde sin hale på den første jagt. Jeg skyndte mig at lægge DogEnds på igen og alt gik super fint og halen helede op igen. Nu var jeg godt klar over at den hale nok skulle være pakket ind resten af sæsonen. Jeg syntes selv at jeg har en del rutine i at lægge DogEnds på så det gjorde jeg inden hver jagt så hendes hale var beskyttet.

Det gik sådan set fint – indtil jeg dummede mig bravt. Jeg var åbenbart blevet lidt for tryg ved at lægge DogEnds så jeg fik lagt det inderste lag Tenzoplaster for stramt, til gengæld gik Fawn med det i 2 dage og så var det galt. Da jeg tog det af var hendes halespids helt sort. ØV med øv på – afsted til dyrlægen og endnu en hale røg af.

Så på denne måde fik vi 3 hunde med korte haler. Om det bliver de sidste det håber jeg….. Men jeg lægger ikke hovedet på blokken – alt kan ske med de kære logrende haler 🙂 på de hårdtgående jagthunde.

Så gik Fawn i løbetid. Nærmest helt præcist på slaget og det er dejligt, for så er der lidt afstand imellem Twitters og Fawns Kuld og det er altid rart. Fawn parres med Brown Hunt’s Tony en rigtig fin sort dreng, som er opdrætte hos os men ejet af Per Kejlstrup. Tony er efter Brown Hunt’s Pasta som er en tæve, der står mit hjerte nært. Pasta var en helt særlig tæve med en stor personlighed. Tony er også far til vores unghund Smilla, som vi er rigtig glade for.

Vi glæder os meget til dette kuld hvalpe. Det bliver rigtig fine jagt og brugshunde med stor lyst til samarbejde, fantastiske vildtfinder egenskaber, stor vandpassion og masser af energi. Både Fawn og Tony er super smarte at se på, det er lette hunde der arbejder med stort drive.

Af hensyn til planlægningen så vil Fawn blive parret i uge 9, forhåbentlig føde lidt hvalpe i uge 18 og de vil være salgsklare i uge 26.

Brown Hunt’s Tony



Nu er Twitter synligt drægtig. Hun ligner en lille pølse på tændstik ben 🙂 Hun er helt vildt sulten og hun spiser alt hvad hun kommer forbi, inkl. min mad hvis den befinder sig ubevogtet ha ha ! Det er nu altid lidt hyggeligt med drægtige tæver for de har en totalt uopdragen opførsel, som om alt er tilladt fordi de er drægtige. Hun er stadig mægtig aktiv men hun leger ikke med Smilla mere. Det har hun ellers elsket men nu er hun pludselig meget voksen og fornuftig.

Twitter har et meget tydeligt tegn på at hun er drægtig. Det ses ikke så tydeligt når man ser et billede af hende – men jeg har filmet det tæt på og der ser I tydeligt at hårene i lysken er vendt og nærmest danner en lille åbning i pelsen, som en streg. Næsten alle mine tæver har dette lille mærke. Alt efter hvor tykpelsede de er og om de er sorte eller gule, så er det mere eller mindre tydeligt – men meget tydeligt på Twitter.


På den lille video herunder kan I tydeligt se at hun er blevet lidt tyk. Hun syntes det er lidt mærkeligt at jeg vil filme hende så i bedste Twitter stil tænker hun – jeg logre mig ud af det her 😉 sådan er Twitter bare hun logre med hele kroppen og er bare utrætteligt sød 🙂

Ole Sørensen & Brown Hunt’s Shelby

Så kom der endnu en Brugsprøve i hus for S-kuldet. Ole’s fine isbjørn Shelby gik en super fin prøve sammen med Ole i lyngen i Marbæk og hev en solid brugsprøve i hus. Kæmpe tillykke Ole, den første prøve er altid den værste – man skal ligesom tage hul på det at gå på prøve og det er også noget man skal lære. Det er svært at skulle abstraherer fra dommere, hjælpere og tilskuer og så “BARE” tage det som en træningsdag – men det er den bedste måde vi kan gøre det på med de unge hunde. Gøre som vi plejer på træningen – være konsekvente og tydelige for hundene og så må dommeren dømme det han ser. Well done til jer to drenge!

Vinderne ved Eliteprøven 2021 – Susanne Ericsson, Carsten Nissen, Pernille Lillevang, Luise Rasmussen. Udm. Stig Andersen og Tom Andersen.

Ja egentlig behøver jeg vel ikke at skrive mere – men det gør jeg nu alligevel, for det var 2 fantastiske dage jeg aldrig vil glemme.

Eliteprøven blev i år afholdt på Ravnholt gods – et sted jeg efterhånden kender godt fra træning og prøver. Ravnholt, Lykkesholm og Schackenborg er nogle af de terræner jeg syntes er mest krævende for hunde og handlere. Terrænerne er udmattende at færdes i og svære at finde fugl i – men det er også perfekte jagtterræner.

Vi startede med et drive i en mindre remise midt ude i en kæmpe raps mark. Det var en “et fugls runde” hvilket betyder at alle fik en fugl at apportere i katalog rækkefølge efterhånden som fuglene blev skudt. Gamekeeper (Skytten) Peter kørte et perfekt drive med 3-5 fugle på vingerne af gangen og Skytterne var utroligt godt skydende og så fuglene blev skudt perfekt.
Den sidste fugl der skydes i første buket, flyver langt og dør så i luften og falder lodret ned 220-240m fra os. Katalog nr. 1 bliver sendt men bringes ikke i området og kaldes hjem, katalog 3 sendes og har en flot linje ud men desværre ikke langt nok ude. Katalog 5 – som er Indy og jeg – sendes og jeg har et godt spot på fugle, vælger at støtte Indy med et par push kommandoer på vejen ud for at sikre mig at han går dybt nok. Han drifter af lidt til venstre, så jeg stopper ham og sender ham til højre ind på linjen igen og sender ham videre bagud til jeg mener at han er i området. Jeg stopper ham og giver søge signal, samtidigt siger Tomi (den finske dommer) til mig at han skal længere ud, men heldigvis har jeg ret i mit spot på fuglen for Indy samler fuglen op lige som jeg skal til at stoppe ham. Det var en virkelig fin fugl at starte prøven med og jeg var virkelig glad for denne start som gav mig en stor pose selvtillid at gå videre på. Jeg eyewiped to af mine konkurrenter som nu måtte forlade Eliteprøven uden at nå at få en fugl i munden. Det er et utroligt tuff game – men jeg har også prøvet at ryge ud på første fugl og det er ikke sjovt men det der sker og heldigvis er der aldrig sure miner – faktisk bare skulderklap og lykønskninger, det er dejligt.

Efter drivet, gik resten af dagen med at gå tramp i Rapsmarken i tøsne. Den frygtelige Raps sorterede hårdt i hundene. Det var virkelig hårdt at gå i højt tempo igennem rapsen og samtidigt sikre sig at være på linje så hunden kunne markere fuglene. Det kiksede da også bravt for mig på min første fugl i anden runde som var en to fugls runde. Der skydes fugl lige til højre for os – men jeg kommer præcis til at stå i den blinde vinkel bag en af skytterne. Jeg kan se at der hænger lidt fjer i luften og sender Indy i den retning – må handle lidt med hjælp fra Anders (dommer) og får bragt fuglen – øv der fik jeg en lille rids i lakken tror jeg.

På vej ind med min første fantastiske fugl – det var en god fornemmelse! Måske I kan fornemme Rapsen – knæhøj og kraftig!

Næste fugl sendes min makker hund på kat. 7 og holdes desværre for kort og kaldes hjem, på vejen hjem støder hunden en anskudtfugl og jagter den så det var et excit til kat. 7 – jeg sendes på den oprindelige fugl og Indy bringer den.

Så har jeg fået mine 2 fugle i anden runde og dermed i alt 3 fugle. Så går vi med snor på i galleriet i samme høje tempo, men her kan jeg slappe af og koncentrere mig om at finde fodfæste og følge med. Det er fysisk virkelig hårdt og en af de andre hundefører på forlade prøven fordi det ikke er muligt at følge med i linjen øv det er bare ikke sjovt at ryge ude sådan, men det er vilkårene for jagten i dag.

Sidst på dagen kommer jeg atter i linjen og går nu en kort stund i Rapsen inden vi fortsætter i skoven. Vi går længe fordi der er hunde på den anden side der stadig mangler fugl i 2. runde og så prioriteres de. Da der endelig skydes fugl til Indy og jeg er det i en helt ung og tæt skov så vi kan slet ikke se fuglen. Dommer Tomi Sarkini er virkelig en sjov og fin dommer – han udbryder helt roligt – I didn’t see anything 🙂 – det var jeg ret glad for da jeg heller ikke så fuglen ! Men det viste sig at den var skudt et godt stykke inde i skoven. Jeg fik en pejling på den ene skytte der heldigvis bar en bordeaux hue som jeg kunne få øje på. Retningen var skytten og så 50m forbi skytten og lidt til venstre. Jeg sendte Indy og Tomi startede en spurt efter ham og med mig lige i hælene – ca. 20m.
Herfra kunne jeg se Indy og fik ham stoppet rigtigt og handlede ham til venstre med et huntsignal og pludselig kunne jeg se at han fik fært og gik ned i en grøft og kom op med en fasan – jubiiii nice!

Første dag var færdig for mit vedkommende – men vi fik lige et par timer i galleriet igen og skoven krævede også sine ofre, så da dagen var omme var vi 11 hunde tilbage ud af de 30 der var til start om morgenen.
Paraden havde snepper, fasaner og hare til præsentation, det var en fin variation.

Søndag startede vi i et område jeg kender fra træninger på Ravnholt – det er et fældet område med store stubbe og masser af grene og dækket af høj græs eller bar jord med sindsygt glatte og våde grene så det var tid til en skøjte tur – til gengæld er der rigtig mange grøfter som skal forceres så det blev igen en udmattende tur.
Jeg var desværre ikke “heldig” med fuglene om søndagen. Jeg fik ligesom ikke de fugle der kan rykke en op i rækkerne, så jeg kunne bare holde mig inde i prøven – men hvor ville jeg gerne have haft en løber eller en af de fugle der lige gjorde en forskel – omvendt kunne sådan en fugl også give et exit ud af prøven hvis hunden ikke løste opgaven, så forstå mig ret jeg er VILDT godt tilfreds.

Jeg fik 3 fugle søndag og alle 3 blev løst uden at de voldte besvær men de var heller ikke svære og det er jagten der styre den del – den er helt ude af mine hænder 🙂
Men jeg åndede lettet op da jeg hentede fugl nr. 7 og Susanne kom og gav mig et kram og ønskede mig tillykke med en velgennemført Eliteprøve. Jeg tror først det var der at det gik op for mig at jeg var igennem og at jeg var godt igennem.

Jeg havde en utrolig dejlig dag søndag. Der var igen en fantastisk stemning på linjen og selvom vi er konkurrenter så føler vi også med hinanden og glædes med hinanden – det var dejligt at mærke og være en del af.

Der skal lyde et kæmpe tillykke til Susanne Ericsson som var en velfortjent vinder. Jeg så to af hendes apporteringer søndag og hendes hund fik det til at se så utrolig let ud en eminent vildtfinder. Carsten og Bruce var også en fornøjelse at se – specielt Carstens handling er bare utrolig perfekt og altid i rigtig vind og med hensyn til terrænet, så hunden får den bedste mulighed for at finde fugl. Dejligt at få lov at se de to som slog mig, for det er dem jeg skal lære af…..

Tilslut vil jeg sige tak til alle der gjorde disse dage mulige. Tak til Dansk Retriever Klub for afholdelse af prøven, Tak til John, Lobke, Gert og Michael der knoklede med alt det praktiske og med et stort smil på læben hele dagen – I var fantastiske. Tak til Kirsten Lynge for dejlig frokost lørdag !

Tak til alle jer der har hjulpet mig i årene frem til idag – en særlig tak til Thomas Plamboeck for at “sparke” mig ud af min comfort zone og for alt den ROS du altid giver på dine træninger.
Mest af alt TAK til Tommy for at holde mig ud og lade mig dyrke den hobby jeg elsker!

Dommer votering undervejs søndag. Fantastisk terræn!




Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud.
Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige.
Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT!
Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur.
Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op!
Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet.
For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning.
Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem.
Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!

Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !

Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂

Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.

Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.

Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!

Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.

Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.

Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂

Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.

Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!

Søndag den 17. oktober var en super dejlig dag for Jacob Henriksen og Brown Hunt’s Frey, de blev nemlig Fyns Mestre i DCH E-klassen. For de som ikke lige ved hvad det er – så kan jeg sige at DCH’s lydighedsprogram er opdelt i 4 klasser hvor E-klassen er den sværeste. Programmet omfatter Eftersøgning (Rondering), Spor, Feltsøg og lydighed. Jacob og Frey er kåret i år som bedste Fynske ekvipage i E-klassen.

I næste weekend skal de starte i den sidste konkurrence i Eliteturneringen. Der er i alt 5 konkurrencer og Jacob og Frey har vundet 3 konkurrencer og blev nr. 4 i den seneste konkurrence – så spændingen stiger og vi krydser fingre for de to dygtige drenge! Held og lykke Jacob og Frey!