Igår kørte jeg den laaaaange vej til Nordjylland for at deltage på en Vildtprøve. Ja faktisk kørte jeg ikke det gjorde Keld og det var dejligt at følges ad på den lange køretur. Vildtprøven er den prøve der fra næste år afløser åbenklasse B. En super fin prøve der indeholder alle de elementer en god jagthund skal mestre for at kunne færdes på jagt.

Der er 4 hunde oppe af gangen og 2 dommere der hver dømmer 2 hunde, men vi går sammen og er sammen alle 4 under hele prøven. Rækkefølgen på de enkelte elementer i prøven kan varierer, men igår startede vi med Trampejagten. En fin tramp i svær vegetation, så hundene skulle have næsen slået til og være godt markerende. Vegetationen var korn og noget grønt urtedims og knæ højt. Men hvor er det fedt at se hundene nærmest snurre i luften når de får fært af det kastede vildt.

På trampen får man 1 markering (kastet due) frem ad og den kastes i modsat side af hvor man går, og en bagud også i modsat side af hvor man går. Så der er super fine elementer der kræver at hunden går virkelig fint fri v/fod så det er muligt at vende sig mod den kastede fugl, så hunden bare følger dig og det er jo præcis hvad man ville gøre på en jagt for at skyde en fugl der letter. Her skal hunden følge dig som jæger, uden at være i vejen så du får skud chance til det flyvende vildt.

Herefter fik vi på skift en dirigering. På denne prøve sendt vi ud over en åben græs eng mod et Birketræ og ca. midtvejs var der et lille vådområde som jeg er sikker på at prøvelederen havde tænkt som et terrænskifte som måske ville volde os lidt problemer så vi blev nød til at handle/håndterer hunden. Men hvor så jeg mange dygtige hunde som går så fine linjer gennem alt de bliver sendt på og også dette vådområde passerer de igennem uden at se hverken til højre eller venstre. Så flere af hundene løb den lige linje direkte du til området og fik fært af fuglen og vupti hjem med den, så ikke så meget dirigeringsarbejde – men som man ønsker det på jagt – heller ikke forstyrrelse af området på vej ud eller hjem.

Så gik vi et laaaaaaaaaangt stykke fri ved fod, om til et lille skovstykke, hvor vi blev placeret ude i det åbneland og så gik der et lille drev foran os, skød og kastede fugl og hundene hentede på skift i nummer rækkefølge. Herefter gik drevet igen, denne gang tilbage til start og undervejs skød de og hujede lidt. Så blev vi på skift sendt på et lille søg hvor alle hunde bragte 1 fugl hver.

Så gik vi over til et lille vandhul med en masse siv på modsat side af vandhullet og der stod en kaster og skød og kastede en fugl bag ved sivene på land tror jeg – men det var svært at vurderer om anden faldt på land eller i sivene. Hundene blev igen sendt en af gangen over og hente en and, over vand.

Fawn og jeg løste alle opgaverne rigtig fint. Dommeren var godt tilfreds og belønnede os med en 1. pr. det var dejligt.

Keld og Xanadu gik i samme gruppe som jeg gjorde og det er faktisk anden gang at jeg “følges” med Keld og Xanadu for vi gik også sammen da jeg var til introduktionsprøve med Canvas i foråret. Xanadu er en datter af Indy og det er lige herligt hver gang jeg ser Keld med hende for de gør det så fint og hun er SÅ fin den hund. En virkelig køn og velbygget tæve og en rigtig sød og arbejdssom hund er hun også så det var en fornøjelse af få lov at se de to løse opgaverne og også blive belønnet med en fin 1. pr.

Jeg må sige at jeg er KÆMPE fan af de nye prøver. Jeg elsker dem og jeg glæder mig over at slippe for makker søget som har splittet mange af mine hunde ad fordi de har haft uheldige oplevelser med makker hunden. Det er en rigtig fin prøve og nu er både Canvas og Fawn klar til at stille på Åben A i efteråret og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med.

På vej tilbage fra prøven reflekterede jeg lidt over Fawn’s præstation. Selvom vi fik en velfortjent 1. pr. så kan man godt have et personligt ønske om forbedringer og jeg var ikke tilfreds med hendes fri ved fod på den lange transport fra dirigeringen til drivet. Hun var ukoncentreret og gik ikke tæt nok på mig under denne lange strækning. Så det skal vi have bedre styr på. Jeg syntes også at hun var lidt for tændt på drivet – specielt i starten. Hun ligner sin far på nogle punkter fordi hun hellere står end sidder når hun er igang på en prøve. Indy har aldrig haft tendens til at forlade mig i utide, men Fawn har knaldet et par gange for mig så jeg stoler ikke helt så meget på hende som på Indy. Men hun er umulig at få til at sætte sig i prøve situationen og når jeg så mærker at hun spænder op i kroppen – så bliver jeg lidt bekymret om hun kunne finde på at forlade mig så det skal jeg have tunet på inden A-prøverne – hun skal kunne sætte sig ned for det bliver lidt for riski når det bliver på fugl 🙂

Jeg føler mig rigtig priviligeret over at have så dygtige og aktive hvalpe købere. I suser rundt på prøver i det ganske land og udland og I mestre at få utroligt fine resultater i hus. Tusinde tak til hver og en af jer der giver jeres hunde aktive liv med træning. Det er dejligt for hundene at have alene tid med jer og det er sundt at vide at der er noget man er god til også når man er hund.
At I også stiller dem på prøver er et ekstra privilegium både for Retriever klubben men også for mig som opdrætter.

Denne stribe resultater er meget internationale 🙂
Vi starter med danske Ann og Brown Hunt’s Archi der har fået en super fin 1. pr. på debutantprøven i Hornslet her til aften, kæmpe tillykke Ann og Archi !

Så er det norske Ann Cathrin Solbakken som bor i Schweitz og har været på prøve i Frankrig for at gøre Brown Hunt’s Gem of Senja klar til at stille på Fieldtrials og det klarede de SÅ fint. Senja bestod testen Selectif B i Lørdags i Frankrig. Denne testen gir adgang til å stille på field trial à la française og field trial à la Anglaise i Frankrig. Dejligt at have den kvalificering i hus.

Så har de to små sorte Peggy med Linn ved roret og Pyro med Ellen ved roret – begge været til Kvalificeringsprøve i Norge. Det er den samme prøve som vi i DK kalder Brugsprøven og de bestod begge to. Tillykke Linn og Ellen.

Ellen og Pyro deltog i lørdags på B-prøve i begynderklasse og fik en fin 1. pr. – tillykke Ellen og Pyro!

Indy og jeg deltog i weekenden på Dansk Retriever Klubs Retrievermesterskab og sørme om ikke vi kvalificerede os til dag 2 også og opnåede en fin udmærkelse. Jeg er mega stolt af ham for han har været så meget skadet dette forår, og er slet ikke i fysisk god form, så det var en fornøjelse at følges med ham og se ham præsterer virkelig fint specielt på de 2 semifinale poster, men finalen blev lidt for omfattende og der var han træt og havde også skadet sin pote fandt jeg senere ud af. Men dejligt at vi kom igennem og han var sit gamle jeg hele lørdagen og det meste af søndagen.

Indy og DuDer er nu begge hjertescannet i forbindelse med et specialeprojekt om Tricuspidaldysplasi hos Labrador. Super sød dyrlæge studerende Caroline og “pedellen” Professor og specialdyrlæge Jørgen Koch. Indy havde 60 hjerteslag i minuttet hvilket skyldes hans gode form og DuDer lå på 72, men begge havde super fine hjerter og ikke nogen tegn på Tricuspidaldysplasi. De blev også blodprøvet for hjerte/lungeorm og vist heller ikke tegn på det.

Hjertet er en muskel: Når blodet har været en tur gennem muskler og organer vender det tilbage til højre hjertehalvdels forkammer (atriet). Så åbner hjerteklappen ( tricuspidal klappen). Blodet strømmer ned i højre ventrikel. Tricuspidalklappen lukker, pulmonalklappen åbner ( betyder lungeklappen). Så flyder blodet ud i lungerne, hvor det bliver iltet og samtidig afgiver CO2 til udåndingsluften. Det iltede blod bevæger sig nu til Venstre hjertehalvdel, hvor det pumpes ud i kroppen. Tricuspidal betyder tre fordi klappen består af tre flige.Nogle dyr og mennesker fødes med en defekt hvor klappen er defekt og dermed utæt. Det belaster hjertet så man bliver hjertesyg. Det er i kortetræk denne defekt som hundene er scannet for i Caroline’s speciale. Forklaret af Kjeld Hougaard som er menneske læge og hundemand og som jeg altid spørger hvis der er noget jeg ikke forstår

Jeg har den seneste uge været på alle de 3 nye prøver i Dansk Retriever Klub. Jeg må sige at det har været en kæmpe fornøjelse. Prøverne har været super fint tilrettelagt og virkelig fint dømt.

Lørdag deltog jeg med Smilla på Debutant prøven. Smilla er præcis 10 mdr og nogle få dage gammel og var absolut feltets yngste deltager. Debutant prøven er en mindre del af den gamle begynderklasse. Der er en tilbage sending på en dummy man selv udlægger, lidt mere fri ved fod, 2 enkelt markeringer på land, en meget kort dirigering til et område, hvor der er afgivet 3 skud. Hunden går fri ved fod prøven igennem. En skøn lille prøve som er let at gå til og som viser de mest basale færdigheder for en retriever.

Smilla lavede en fin første præmie, men hun lavede også en helt klassisk unghundefejl – hun løb lidt for stærkt og kom på den forkerte side af vinden i forhold til den ene markering. Så hun løb for langt ud i terrænet. I denne alder og jeg fristes til at sige i denne klasse – er hundene på ingen måde dirigerbare og jeg kunne kun kalde Smilla hjemad og da hun var tæt på dummyen og i god vind – stoppede jeg hende og gav søge signal. Det med at stoppe hende vidste jeg ikke om virkede i dette setup. Det er begyndt at virke hjemme i træningen – men det er noget helt andet i et prøve setup. Men det virkede, hun stoppede og tog øjeblikkelig mit søgesignal. Søgte roligt og koncentreret frem ad og BINGO fik succes med at finde en dummy. Det var faktisk en ret god “træning” på en prøve 🙂
Dommeren lastede os ikke for det, fordi det virkede også fint.

På den sidste opgave som er en “blind” dirigering til et område der er skudt i, der løb Smilla også lidt for langt. Igen kaldte jeg hjem og på vejen hjem trækker hun fært og finder dummyen. Det var jeg glad for – da jeg ville være ked af at skulle handle på hende igen.
Dommeren var meget tilfreds med os – vi fik ros for ro, fri ved fod og samarbejdsevne 🙂 Jeg syntes det er en fin prøve og de dommere der dømte den dag var utrolig dygtige til at finde lejet for disse unge hunde og det niveau, der skal være på en debutant prøve.

Om eftermiddagen deltog jeg med Canvas på DRK’s første Introduktionsprøve. Igen en fin oplevelse om jeg så må sige! Rigtig fin prøve, hvor vi starter med at gå tramp to hunde ved siden af hinanden, den ene er koblet. Vi får 2 markeringer en frem i terrænet og når den er hentet så går vi lidt igen og så får vi en bagud i terrænet. Afstandene er som en begynderklasse indtil 30m og let synlige markering i åbent terræn. Herefter fik vi en kort dirigering (max 20m) ud til et område, hvor skytten lige har skudt 3 skud. Så gik vi lidt videre til et lille lidt tættere område. Der gik der en lille flok jægere på et lille drev, skød et par dummyer som hundene hentede på skift og så gik jægerne igen et lille drev i samme område og vi hentede denne gang et par udlagte dummyer. Herefter sluttede prøven med en enkelt markering på vand.

Konge fin prøve! og 1.pr. til Canvas og jeg.

Torsdag var jeg på DRK’s første Vildt prøve. Det var igen igen igen en rigtig fin oplevelse. Vi startede første såt, med at gå en lille walk up med ialt 4 hunde, 2 i hver side af terrænet og med hver sin dommer. Ligesom på intro prøven, så fik vi en markering foran og bagud. Kastet i modsat side af hvor vi gik. Der var god tid til at vende hundene bagud, inden der blev skudt og kastet og afstandene var som på åben B, ca 30-40m og fuldt synlige for hundene.

Efter trampen gik vi i snor og under bedømmelse, til næste såt som var et lille drive, stod vi på kanten ned til et lille eng område som var omkranset af lidt skov. Jægerne gik gennem skoven og klappede lidt fugle frem som de skød udover engen. Hver gang der blev fældet fugl, blev der sendt hund på fuglen med det samme og vi blev sendt i nummer rækkefølge. Herefter gik jægerne skov stykket igennem igen og fældede yderligere lidt fugle denne gang i skoven. Meget jagt realistisk og vel tænkt. Fuglene i skoven blev sendt som en søge opgave og hver hund hentede en fugl.

Sidste såt var ved vandhullet hvor der blev skudt lidt ænder der faldt på modsat side af vandhullet. Igen blev der sendt hund hver gang der blev fældet fugl, til alle hundene havde fået fugl. Så blev vi kaldt ned for enden af vandhullet en af gangen. Der var nemlig faldet en and oppe i noget skrup et lille stykke fra vandhullet. Det var en fin dirigeringsopgave, diagonalt på en lille skråning. Hundene kom hurtigt i god vind og grundet terrænskiftet måtte alle hundene vise dirigerbarhed.

En virkelig fin prøve hvor hundene arbejdede tæt på hinanden og hvor vi fik vist alle elementerne fra en fin jagt dag.

Canvas sluttede med en fin 1.pr. og nu kvalificeret til åben A, som vi glæder os til når jagtsæsonen starter.

Jeg er vild med de nye prøver – de er konge fine og jeg takker inderligt de dygtige mennesker der har arbejdet med at få dem søsat – det har været et kæmpe arbejde og I fortjener alt mulig ros for de fine arbejde.

Hvis jeg skulle ændre noget ….

Så ville det være lidt på intro prøven. Gør den ene hund færdig på trampen før den anden sættes igang. for at mindske mængden af gange man skal tage snor af og snor på.

Og navnet på særligt intro prøven – den syntes jeg skal hedde noget andet. Men allerhelst ville jeg ændre navnet til noget mere internationalt for dem alle 3.

Jeg ville også ønske at vi fik FCI bedømmelser istedet for danske, præcis som vi allerede kender det fra udstillingerne. Det gør det noget lettere for vores venner i andre lande at vurderer præmieringerne, hvis de får et engelsk navn og bedømmelse. Jeg ved at det var på tegnebrættet fra starten, men blev ændret på grund af kritik af, at det var engelsk på danske prøver. Men vi lever i en international verden og vi konkurrerer i andre lande og DK er et af de få lande, der ikke har FCI betegnelser og bedømmelsesgrader. Lad os nu tage skridtet fuldt ud og få det med også.

Jeg er har idag scannet Punktum og hun “bippede” temmelig meget, så alt tyder på at hun er drægtig. Vi parrede Punktum 3 gange med Kingsdale Meadow Canvas – men de hang ikke sammen, en eneste gang på de 3 parringer. Vi har før fået hvalpe med en såkaldt parring, hvor de ikke hænger og endda store kuld – så det kommer som sådan ikke bag på mig, men jeg tror vi alle bare gerne vil have en vellykket parring 🙂

Men nu er hun drægtig og så må vi se hvor mange der kommer … det er bliver i uge 21 at vi venter hvalpe – det er Punktums 3. kuld og det første kuld hvalpe for Canvas så det bliver spændende at se hvad de to vil producerer. En ting er helt sikkert, de bliver kønne og de vil jage. Så mangler du en fin jagt eller prøve hund så kontakt os for at komme på listen til en hvalp.