At konkurrere med en hund er noget helt særligt♥ Jeg plejer at sige at det er det sværeste i hele verden at dyrke en sport hvor der indgår et levende væsen som f.eks. hund og hest. At dyrke stangspring er fysik, teknik, mod og ihærdighed. Men i vores sport og konkurrencer med hundene der er der så meget mere at tilføje. Hunden skal have fokus, du skal have fokus, samarbejdet skal ramme plet på dagen, hunden skal være lydig, alt det udenoms der kan påvirke hunden skal klappe, skytterne skal ramme fuglene, du skal have lidt held med fuglene, din fysik skal være fit, dit mindset skal være skarpt og dit syn skal være skarpt.
Når dagen så oprinder og det hele går op i en højere enhed og du står øverst på skamlen – Så er der ingen anden følelse der kan måle sig med det! INGEN♥
I den hundesport jeg dyrker er der flere dage hvor jeg ikke vinder end dage hvor jeg er vinderplaceret. Fieldtrials er nok den mest ekstreme af vores hundesportsgrene og her er der rigtig meget der skal klappe for at vinde. Personligt har jeg kun prøvet at vinde 1 gang, men jeg har så til gengæld stået nr. 2 hele 7 gange og et utal af gange nr. 3 og 4. Det siger måske ikke så meget om hvor svært det er – men jeg syntes det er utrolig svært.
Når jeg ind imellem snakker med mine skønne hvalpekøbere om hundeprøver, så oplever jeg at nogle af jer er så konkurrence betonede at I faktisk ikke tør at konkurrerer. Flere af jer tror at I kan træne hunden til perfektion og SÅ skal I til prøve 🙂 men det er ikke sådan at tingene fungere.
For mig er prøverne en temperatur måling på hvor langt jeg er i træningen og hvad der mangler at bliver poleret på. Så jeg kaster mig gerne ud i det og det er der heldigvis også rigtig mange af mine hvalpekøbere der gør. Jeg kunne ønske mig at flere turde at bare kaste sig ud i det og mærke følelsen af samhørighed med hunden. Det er uovertruffent.
En ting jeg selv bruger rigtig meget når jeg kaster mig ud i en prøve, er at have et klart defineret succes kriterie. Det kan f.eks. være at hunden følger mig ved fod hele prøven igennem, at den kan holde koncentrationen i sin placering ved mit ben under hele prøven. Hvis det er mit succes kriterie så ignorere jeg at hunden måske laver en knald apportering, eller en dårlig aflevering eller noget andet. For så er det den lille ting jeg fokusere på.
I dag har vi meget fokus på point og flere taler mere om point end om hunde arbejde eller ekvipagens arbejde. Det syntes jeg er synd. Point er bare et tal…. men samarbejdet mellem hund og fører er SÅ utroligt meget andet.
Vi skal turde at fokusere på de små detaljer og få dem til at virke også når vi er på prøve. Vi skal analyserer vores prøve starter for at finde alt det gode og glæde os over og juble over og det skal vi blive meget bedre til. Vi skal lave Ta Da!!! lister med de gode ting der virker godt i træning – de øvelser hunden mestre til fulde og dem skal vi juble over sammen med hunden, så vi begge løfter os og glæder os over alt det vi er mega seje til.
Ja ja jeg ved da godt at vi også skal træne vores svagheder og det er lige så vigtigt! Hmm nej det er jeg faktisk ikke enig i at det er “lige så vigtigt”! Vi skal træne vores svagheder JA, men vi skal juble og glæde os over alt det som vi er mega seje til for DET styrker vores selvværd, vores kontakt med hunden, relationen til hunden og vores lyst til at træne og være en del af sporten.
Hvis nu du er lidt genert og ikke rigtig kan lide at stå på træningspladsen blandt en masse andre og juble over et fremskridt eller en øvelse hunden lavede der bare sad lige i skabet. Så kan du gøre en ting som virker dobbelt. Du kan starte med at rose en af dine træningskammerater. Specielt hvis din træningskammerat laver en øvelser der måske havde en del ting der kunne ønskes bedre – så fokuser på det, der var virkelig godt i øvelsen og ros ham/hende for at præcis det, var virkelig fint. Ros, Ros, Ros det breder sig i blandt jer og giver super god stemning på træningsholdet.
Det er også virkelig godt hvis I kender hinanden godt og så kan være lidt humoristiske og lave lidt sjov med hinanden. Det kræver at man kender hinanden godt så humoren ikke misforstås som sarkasme. Men ofte syntes jeg at vi har lidt for seriøs en gundog hat på og det giver en lidt for stiv og akavet stemning, som hundene tydeligt fornemmer og så præsterer de også dårligere. Tag ikke fejl af at hundene tydeligt fornemmer stemningen og lader sig påvirke både af den gode stemning og den knap så gode stemning.
Bliver det hele ikke lidt lyserødt nu ♦
Jo men gør det så meget! Vi kan sagtens være seriøse og ambitiøse og have lyst til at vinde – samtidigt med at vi tør at kaste os ud på det dybe – for kan vi blot fokusere på alle de gode ting så har vi noget godt at bygge videre på, med hjem!
Så tag til prøve med din hund…. ikke kun for at vinde men for at opleve den samhørighed og glæde der er i at nå nogle fine delmål på jeres rejse. At træne hund til konkurrence er en rejse og du skal nyde hvert skridt på rejsen ♣