I dag har vi taget afsked med vores 2 gamle drenge. Paddy på 13 år og Navy på 11 år. De har begge været utrolig dejlige hunde og haft stor betydning for vores flok. Paddy har den seneste uge været meget halt på venstre bagben. Det kom fra hans ryg og vi vidste godt at det ikke var sikkert at ryggen holdt, efter vi trappede ham ud af Pregabelin som han har fået de seneste år.
Navy har været skidt længe – det startede med en forstuvet tå i jagtsæsonen og så har han faktisk ikke været rigtig på toppen siden. For ca 1 måned siden fik han en byld i poten og samtidigt havde han være lidt for stille og fået et lidt trist skær i øjenene, så vi fik taget lidt blodprøver og givet ham et helbredstjek og det viste at han ikke var frisk. Dårlige tal på flere organer og blodet var ikke i balance.
Så selv om han spiser og går tur og er i flokken – så er jeg ikke den som lader dem gå længe når noget ikke er som det skal være. De skal ikke være her for min skyld de skal være her så længe det er et godt og værdigt liv. Det kan lyde barsk men jeg syntes det er et privilegie at kunne lægge dem til at sove. At kunne give dem fred for smerter efter et godt liv. For mig kan et godt liv ikke måles på en kalender, men måles i gode oplevelser og dem skal der være, også når man bliver gammel eller knap så gammel.
Nu glæder jeg mig over de fine afkom begge de to drenge er far til. Der er så mange skønne hunde derude og i vores kennel efter de to gamle drenge så de lever videre….
