
Kæreste Venner
Sikke et fantastisk år vi har haft igen i år! Dejligt at være opdrætter og se hvalpekøbere have stor succes i prøve miljøet! Det er en gave som vi sætter stor pris på og glæder os utrolig meget på jeres vegne!
2022 har budt på mange flotte resultater og det er altid farligt at fremhæve nogen fordi jeg kan risikerer også at glemme nogen – men så bær over med mig – jeg har helt sikkert nyt og glædet mig på dine vegne på dagen og i mange dage efter 🙂
Unghundemesterskaber er altid en fantastisk oplevelse at deltage på. Dette år havde vi hunde med på både Vildtspor Unghundemesterskabet & Markprøve Mesterskabet. Det er stort at opleve og når så Jonny og Brown Hunt’s Prima vinder Vildtspor Unghundemesterskabet og Smilla bliver nr. 2 på Markprøve Unghundemesterskabet ja så kan jeg ikke ønske mig mere! Det var en meget fin oplevelse og jeg glæder mig på Jonny’s vegne for jeg ved hvor meget træning der ligger bag din præstation så det er SÅ velfortjent. Jeg nød også selv dagen i fulde drag og det var en virkelig fin oplevelse også selvom jeg KUN blev nr. 2 🙂
I DCH regi har der også været utrolig mange flotte oplevelser. Specielt er jeg til stadighed imponeret over Jacob Henriksen og Frej der i år blev nr. 2 på Eliteturneringen, som de sidste år vandt. Kurt Laursen og Focus der bl.a. vandt den sidste konkurrence i Eliteturneringen og Margit og Pondus der bl.a. vandt Nordisk spor i år, Inger og Pepsi der har vundet A-klassen i år – I er så dygtige og jeg håber at DM bliver holdt i Jylland snart igen så jeg kan komme ud og se jer til OL i Hund – som jeg kalder det 🙂
Flere af unghundene fra 2020/21 har været ude og gøre sig flot bemærket ved at arbejde sig igennem de første klasser i markprøve regi og med fine resultater der lover godt for fremtiden. Det sværeste ryk er det I står overfor nu – hvor alt dirigeringsarbejdet skal lægges rigtigt tilrette for hundene for at komme til åbenklassen. Det er ofte her at mange opgiver at komme videre men tro mig I skal holde ud og bliver ved med at træne ihærdigt. Det er en lang læringsproces for både hund og fører at bevæge sig ud af Comfort zone og ind i det ukendte – at turde handle sin hund. Det vil lykkes for jer og husk på det kan tage et godt årstid eller mere at få det hele til at bundfælle sig hos både hund og fører.
De første prøver er mest prøver der viser hundenes naturlige anlæg, åbenklassen kræver rigtig meget af hundeføreren, så det er nu DU skal rigtigt igang med at træne hund, for nu er ansvaret dit og det kræver meget hjemmearbejde og arbejde alene med hunden – det kan ikke læreres på alverdens hold træninger – det kræver at du begynder at tænke og planlægge din træning, observerer hunden under træningen, så du kan se stærke og svage sider og dermed kan planlægge næste træning. Træning skal ikke gå godt – eller retter hvis din træning altid går godt så træner du kun det I kan. Træn mod et eller andet delmål når du når det så find et nyt delmål. Træning er fyldt med en masse delmål, inden I når helt i mål.

Her sidst på året er det tid til lidt refleksioner og til at tænke frem mod nye mål. Et af mine mål var at jeg gerne ville til England og træne hund i 2023. Det er 3 år siden jeg sidst har været i England og jeg savner det helt vildt. Jeg glæder mig til at hilse på venner i England og til at komme i de bedste hænder træningsmæssigt. At rejse ud og træne hunde for dygtige tophandlere er virkelig med til at flytte mig og jeg glæder mig til at få nogle “tæsk” og blive udfordret. Jeg glæder mig særligt meget fordi denne Englands tur er sammen med mine norske venner og hvalpekøbere, Linn, Nina, Ellen, Irene & Frank. Det bliver en virkelig fin oplevelse og jeg glæder mig til at hygge med de skønne Norskere 🙂
Et andet mål jeg har for i år er at fører Fawn i Vinderklasse. Jeg har valgt at starte hende allerede i januar på en vinder A, ja faktisk har jeg meldt på 2 men forventer ikke at være heldig i lodtræningen på begge. Den ene er en Drev prøve og den anden en Walk Up. Sidst nævnte ligger nok bedst til hende, men omvendt er hun dygtig til at huske markeringer og en eminent vildtfinder – så vi får se. Jeg vil også frygtelig gerne med til IWT2023, men med en hund der er upcoming så er det nok mere realistisk i 2024.
Men Retrievermesterskabet i både DK og Norge er også et mål for 2023 og det kunne være sjovt hvis Power kan deltage på Unghundemesterskabet i Norge også – så bliver der lidt at se til på den tur også 🙂 Men vi får se.
Jeg har hele 3 unghunde, som skal føres på prøve i 2023, så det bliver et travlt år og jeg kan godt mærke at Tommy ikke er der til at aflaste træningsmæssigt. Jeg savner helt vildt at træne med ham og at vi hjælpes med hundene, men sådan er det ikke mere. Hvis lysten ikke er der, så skal han heller ikke.
DuDer er lige parret og forhåbentligt får vi et kuld hvalpe i foråret. Suzanne har lovet at passe hele menageriet når vi rejser til UK, så det bliver en stor mundfuld. Det bliver også et spændende kuld som DuDer venter, dem glæder vi os rigtig meget til at følge.
Vores nytårs foresæt for 2023 er at arbejde lidt mindre og få mere tid til hinanden og alle vores skønne venner. Om det lykkedes …. ja det må tiden vise, men vi vil gøre vores bedste. Nytåret vil vi fejre hjemme som altid med hundene i rolige omgivelser.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år!
