Vinderne ved Eliteprøven 2021 – Susanne Ericsson, Carsten Nissen, Pernille Lillevang, Luise Rasmussen. Udm. Stig Andersen og Tom Andersen.
Ja egentlig behøver jeg vel ikke at skrive mere – men det gør jeg nu alligevel, for det var 2 fantastiske dage jeg aldrig vil glemme.
Eliteprøven blev i år afholdt på Ravnholt gods – et sted jeg efterhånden kender godt fra træning og prøver. Ravnholt, Lykkesholm og Schackenborg er nogle af de terræner jeg syntes er mest krævende for hunde og handlere. Terrænerne er udmattende at færdes i og svære at finde fugl i – men det er også perfekte jagtterræner.
Vi startede med et drive i en mindre remise midt ude i en kæmpe raps mark. Det var en “et fugls runde” hvilket betyder at alle fik en fugl at apportere i katalog rækkefølge efterhånden som fuglene blev skudt. Gamekeeper (Skytten) Peter kørte et perfekt drive med 3-5 fugle på vingerne af gangen og Skytterne var utroligt godt skydende og så fuglene blev skudt perfekt.
Den sidste fugl der skydes i første buket, flyver langt og dør så i luften og falder lodret ned 220-240m fra os. Katalog nr. 1 bliver sendt men bringes ikke i området og kaldes hjem, katalog 3 sendes og har en flot linje ud men desværre ikke langt nok ude. Katalog 5 – som er Indy og jeg – sendes og jeg har et godt spot på fugle, vælger at støtte Indy med et par push kommandoer på vejen ud for at sikre mig at han går dybt nok. Han drifter af lidt til venstre, så jeg stopper ham og sender ham til højre ind på linjen igen og sender ham videre bagud til jeg mener at han er i området. Jeg stopper ham og giver søge signal, samtidigt siger Tomi (den finske dommer) til mig at han skal længere ud, men heldigvis har jeg ret i mit spot på fuglen for Indy samler fuglen op lige som jeg skal til at stoppe ham. Det var en virkelig fin fugl at starte prøven med og jeg var virkelig glad for denne start som gav mig en stor pose selvtillid at gå videre på. Jeg eyewiped to af mine konkurrenter som nu måtte forlade Eliteprøven uden at nå at få en fugl i munden. Det er et utroligt tuff game – men jeg har også prøvet at ryge ud på første fugl og det er ikke sjovt men det der sker og heldigvis er der aldrig sure miner – faktisk bare skulderklap og lykønskninger, det er dejligt.
Efter drivet, gik resten af dagen med at gå tramp i Rapsmarken i tøsne. Den frygtelige Raps sorterede hårdt i hundene. Det var virkelig hårdt at gå i højt tempo igennem rapsen og samtidigt sikre sig at være på linje så hunden kunne markere fuglene. Det kiksede da også bravt for mig på min første fugl i anden runde som var en to fugls runde. Der skydes fugl lige til højre for os – men jeg kommer præcis til at stå i den blinde vinkel bag en af skytterne. Jeg kan se at der hænger lidt fjer i luften og sender Indy i den retning – må handle lidt med hjælp fra Anders (dommer) og får bragt fuglen – øv der fik jeg en lille rids i lakken tror jeg.
Næste fugl sendes min makker hund på kat. 7 og holdes desværre for kort og kaldes hjem, på vejen hjem støder hunden en anskudtfugl og jagter den så det var et excit til kat. 7 – jeg sendes på den oprindelige fugl og Indy bringer den.
Så har jeg fået mine 2 fugle i anden runde og dermed i alt 3 fugle. Så går vi med snor på i galleriet i samme høje tempo, men her kan jeg slappe af og koncentrere mig om at finde fodfæste og følge med. Det er fysisk virkelig hårdt og en af de andre hundefører på forlade prøven fordi det ikke er muligt at følge med i linjen øv det er bare ikke sjovt at ryge ude sådan, men det er vilkårene for jagten i dag.
Sidst på dagen kommer jeg atter i linjen og går nu en kort stund i Rapsen inden vi fortsætter i skoven. Vi går længe fordi der er hunde på den anden side der stadig mangler fugl i 2. runde og så prioriteres de. Da der endelig skydes fugl til Indy og jeg er det i en helt ung og tæt skov så vi kan slet ikke se fuglen. Dommer Tomi Sarkini er virkelig en sjov og fin dommer – han udbryder helt roligt – I didn’t see anything 🙂 – det var jeg ret glad for da jeg heller ikke så fuglen ! Men det viste sig at den var skudt et godt stykke inde i skoven. Jeg fik en pejling på den ene skytte der heldigvis bar en bordeaux hue som jeg kunne få øje på. Retningen var skytten og så 50m forbi skytten og lidt til venstre. Jeg sendte Indy og Tomi startede en spurt efter ham og med mig lige i hælene – ca. 20m.
Herfra kunne jeg se Indy og fik ham stoppet rigtigt og handlede ham til venstre med et huntsignal og pludselig kunne jeg se at han fik fært og gik ned i en grøft og kom op med en fasan – jubiiii nice!
Første dag var færdig for mit vedkommende – men vi fik lige et par timer i galleriet igen og skoven krævede også sine ofre, så da dagen var omme var vi 11 hunde tilbage ud af de 30 der var til start om morgenen.
Paraden havde snepper, fasaner og hare til præsentation, det var en fin variation.
Søndag startede vi i et område jeg kender fra træninger på Ravnholt – det er et fældet område med store stubbe og masser af grene og dækket af høj græs eller bar jord med sindsygt glatte og våde grene så det var tid til en skøjte tur – til gengæld er der rigtig mange grøfter som skal forceres så det blev igen en udmattende tur.
Jeg var desværre ikke “heldig” med fuglene om søndagen. Jeg fik ligesom ikke de fugle der kan rykke en op i rækkerne, så jeg kunne bare holde mig inde i prøven – men hvor ville jeg gerne have haft en løber eller en af de fugle der lige gjorde en forskel – omvendt kunne sådan en fugl også give et exit ud af prøven hvis hunden ikke løste opgaven, så forstå mig ret jeg er VILDT godt tilfreds.
Jeg fik 3 fugle søndag og alle 3 blev løst uden at de voldte besvær men de var heller ikke svære og det er jagten der styre den del – den er helt ude af mine hænder 🙂
Men jeg åndede lettet op da jeg hentede fugl nr. 7 og Susanne kom og gav mig et kram og ønskede mig tillykke med en velgennemført Eliteprøve. Jeg tror først det var der at det gik op for mig at jeg var igennem og at jeg var godt igennem.
Jeg havde en utrolig dejlig dag søndag. Der var igen en fantastisk stemning på linjen og selvom vi er konkurrenter så føler vi også med hinanden og glædes med hinanden – det var dejligt at mærke og være en del af.
Der skal lyde et kæmpe tillykke til Susanne Ericsson som var en velfortjent vinder. Jeg så to af hendes apporteringer søndag og hendes hund fik det til at se så utrolig let ud en eminent vildtfinder. Carsten og Bruce var også en fornøjelse at se – specielt Carstens handling er bare utrolig perfekt og altid i rigtig vind og med hensyn til terrænet, så hunden får den bedste mulighed for at finde fugl. Dejligt at få lov at se de to som slog mig, for det er dem jeg skal lære af…..
Tilslut vil jeg sige tak til alle der gjorde disse dage mulige. Tak til Dansk Retriever Klub for afholdelse af prøven, Tak til John, Lobke, Gert og Michael der knoklede med alt det praktiske og med et stort smil på læben hele dagen – I var fantastiske. Tak til Kirsten Lynge for dejlig frokost lørdag !
Tak til alle jer der har hjulpet mig i årene frem til idag – en særlig tak til Thomas Plamboeck for at “sparke” mig ud af min comfort zone og for alt den ROS du altid giver på dine træninger.
Mest af alt TAK til Tommy for at holde mig ud og lade mig dyrke den hobby jeg elsker!