2021 har været et virkelig godt år for os. Vi har været udfordret på en skulder skade på Indy som i starten af året krævede en større operation, med der af følgende genoptræning. Jegselv fik en større operation i mit hoved i slutningen af 2020 og er stadig i fuld gang med genoptræning, MEN vi er alle kommet godt igennem det hele og så har vi nået en masse mål i 2021 trods Corona og andre udfordringer. Så vi havde et kanon år i 2021 og glæder os til det nye år og flere udfordringer.
Det skal man jo passe på med at sige for straks væltede der ulykker ned over os. I går da vi trænede hundene blev Indy pludselig halt på venstre forben – det modsatte af hvad han er opereret på og det ser ud som om det er nede i poten. Han fik straks lidt smertestillende og flere behandlinger med Photizo’en men trods smerte stillende var han halt søndag morgen og måtte blive hjemme fra jagten i dag.
Fawn går rundt med en bagpote hvor hun har revet 2 klør af på så hun er også halt. Twitter startede det nye år med at gå i løbetid….. åhhhh min lille djævel af en jagthund – du bliver savnet på de sidste jagter i år….
DuDer og Punktum kom med på jagten i dag og DuDer er som altid en stabil og skøn hund der bare finder fugle hele tiden på efterapportering og det er virkelig det vigtigste i min verden når vi er på opsamling. Punktum gav den max gas i dag – hun har ligget stille det meste af jagt sæsonen med en skåret pote – så hun var lidt fresh i dag skal jeg lige love for men hun havde det sjovt.
Da dagen var slut og jeg fulgtes af grusvejen hjem med Marianne gennem skoven, kom Punktum pludselig haltende retur. Højre forpote er hun halt på og hun er meget halt – vil ikke støtte på den – så det blev en kort jagtsæson for hende og jeg skal til dyrlægen imorgen med både Punktum og Indy jow jow vi forstår at starte året godt 🙂
Tilgengæld forventer vi at parre Twitter med Paddy og få et fint gult forårs kuld. Et kuld med søde og aktive hvalpe der vil elske at arbejde og ikke mindst gå på jagt – men de vil nu egne sig til alle former for hundesport – bare de får lov at bruge såvel hoved som ben.
Vi har lavet kombinationen før og fået nogle rigtig fine hvalpe som er til stor glæde for deres mennesker.
Paddy er en ældre herre så jeg forventer at det bliver hans sidste kuld – men det sagde jeg også sidste år – så hvem ved 🙂
Punktum og Fawn bliver også parret i foråret så vi får travlt – men vi kan håbe at tæverne løber med lidt tid imellem så kuldene ikke kommer lige oveni i hinanden 🙂