
Så gik Fawn i løbetid. Nærmest helt præcist på slaget og det er dejligt, for så er der lidt afstand imellem Twitters og Fawns Kuld og det er altid rart. Fawn parres med Brown Hunt’s Tony en rigtig fin sort dreng, som er opdrætte hos os men ejet af Per Kejlstrup. Tony er efter Brown Hunt’s Pasta som er en tæve, der står mit hjerte nært. Pasta var en helt særlig tæve med en stor personlighed. Tony er også far til vores unghund Smilla, som vi er rigtig glade for.
Vi glæder os meget til dette kuld hvalpe. Det bliver rigtig fine jagt og brugshunde med stor lyst til samarbejde, fantastiske vildtfinder egenskaber, stor vandpassion og masser af energi. Både Fawn og Tony er super smarte at se på, det er lette hunde der arbejder med stort drive.
Af hensyn til planlægningen så vil Fawn blive parret i uge 9, forhåbentlig føde lidt hvalpe i uge 18 og de vil være salgsklare i uge 26.
