Smilla startede løbetid 12. december. I dagene op til at hun begyndte at bløde, var drengene noget interesseret i hende, så jeg tror hun har startet løbet lidt før men uden at bløde – altså lidt hvid løbetid, som det kaldes. Da vi bøvlede lidt med at parre hende sidst – eller rettere hun ville frygtelig gerne parres, men hver gang Canvas trængte ind i hende, så skreg hun. Derfor lavede jeg en aftale med min dyrlæge om lige at få en kikkert i hende og se om alt var ok indvendigt og der ikke var en streng eller lomme, som det nogen gange ses hos tæverne.
Den 20. december tog vi til dyrlægen og fik lavet en kikkert undersøgelse og et skede skrab. Smilla var på dag 9 af løbetiden (blødningstiden) så jeg regnede bestemt med at vi var i god tid. Men skrabet så rigtig fint ud – så vi besluttede at lave en progesteron, som så viste sig at være 11.2 ng. Så vi drog hjem fra dyrlægen for at parre. Det skulle så vise sig at Smilla ikke ville lade sig parre. Hun lod Canvas slikke og dutte men ikke mere. Sener på eftermiddagen skulle jeg bytte rundt på nogle hunde så Smilla kom i hundegård og Indy stod ved siden af og ham syntes hun var lækker. Altså nej!
Så tog vi Canvas ud igen og tænkte at nu var hun nok helt klar – men nej hun ville gerne ind til Indy. Jeg besluttede at Insiminerer i stedet for at stresse for meget rundt med Smilla som tydeligvis ligner sin farmor Brown Hunt’s Pasta – som slet ikke ville lade sig parre af vores egne hanner men kun af hanner ude i byen. Håber ikke Smilla slægter hende på hvad det angår men nu må vi se.
Canvas var tilgengæld let at tappe og insimineringen gik super fint og vi har gentaget det i dag for at være helt sikker.
Så nu starter den lange vente tid hvor vi skal gå og kigge på hende og se om vi kan spotte drægtigheds tegn 🙂
Fawn er også gået i løbetid – det gjorde hun 17. december – 5 dage efter Smilla så vi skal have to tætte kuld. Det har vi prøvet før og vi glæder os. Forventer parring af Fawn ca. den 29. december om alt går vel.
