Dette billede er fra sidste år da vi havde sne i januar måned – men jeg kunne have taget det igår for sneen har væltet ned og hundene har nydt det i fulde drag. Jeg har også nydt det for jeg elsker sne, men hvor har det også stormet og den kolde vind har været næsten uudholdelig. Det er knap så sjovt at gå tur når man er pakket ind så man dårligt kan bevæge sig.
Det er på disse dage at jeg nyder at arbejde hjemme. Jeg tænker på Tommy der hver dag bevæger sig ud i trafikken og snegler sig til jobbet og bruger meget tid på vejen – ikke sjovt – jeg ved det for i 14 år har jeg kørt fra Hedensted til Billund på job og det var en drøj tur i den slags vejr.
Men smukt er det!
Indy og jeg skal på A-prøve på mandag og vi glæder os som altid. Dog er jeg lidt skør for jeg er også vildt bekymret for at han bliver skadet op til Eliteprøven som jeg bare glæder mig helt vildt til at få lov at deltage på. Jeg syntes det er stort bare at kvalificerer os til dette mesterskab, så jeg vil klamre mig til mit nummerskilt så længe jeg kan. Eliteprøven afholdes i år på Ravnholt og jeg glæder mig til et gensyn med dette smukke sted, som har et af Danmarks største jagtvæsener med hele 2 skytter ansat og 1 elev.
Det bliver utrolig spændende at få lov at være en del af dette fine selskab og både Indy og jeg vil nyde hvert sekund – det har vi lovet hinanden 🙂
Tiden går med træning af Indy, Fawn og Smilla. Indy og Fawn polerer jeg på alt grunddirigering og Smilla er i fuld gang med sin hvalpetræning og hun er SÅ dygtig. En meget talentfuld dame som har let ved at lærer tingene og som også har lidt vilje og en meget høj byttedrift. Sidst nævnte arbejder vi en del med – da hun ikke helt har tillid til at jeg syntes at det er hende der er interessant frem for det hun bærer i munden. Hun apporterer spontant på alt men går i lege mode og det kræver lidt tålmodighed at bryde denne adfærd så p.t. træner vi kun indendørs. Men hun er mega sjov og en skøn udfordring!
Jeg håber på godt vejr i weekenden så jeg kan få taget lidt billeder af hende i sneen. Smilla er vild med sne og hun bruger sig 200%. Hendes poter er blevet tætte og fine, efter alle hendes utallige løbeture i terrænet. Hun vokser også ganske meget og er snart lige så stor som Twitter. Hun har skiftet alle sine tænder og hendes bid er fint og korrekt. Alt i alt en skøn Smilla hund som vi begge er meget forelsket i <3