Hvalpene er nu blevet 5 uger gamle og de er flyttet ned i kennelen idag. De var lykkelige over alt den plads og de susede rundt i det skønne vejr og prøvede alle deres nye legesager. Det er så herligt at kigge på dem så jeg tilbragte 3 timer i solen med dem i dag og det var luksus for sjælen.
I weekenden står den på Diamond Cup, så jeg har trænet myre flittigt med Smilla men jeg syntes ikke vi er klar til dette niveau. Hun tøver stadig på visse anvisninger og det nager mig lidt. Tommy og jeg trænede her til aften og Power gik nærmest dobbelt så godt som Smilla – så måske skulle jeg have satset det hele og taget ham med istedet 🙂
Lille Canvas trold har haft travlt i disse uger – han har parret lidt tæver og i weekenden kommer der en fin tæve fra Norge til parring – Heldigvis er han altid upåvirket af parringer, så det går fint at stille ham på Diamond Cup og parre tæve om eftermiddag 🙂
Indy var hos dyrlægen tirsdag og fik Librela insprøjtning for gigten i hans forpoter – så må vi se om det kan hjælpe ham bedre en Onsior. Jeg syntes der er en klar bedring idag – så jeg håber at min fine gamle dreng, ikke skal have ondt i de poter.
Fawn nyder sine hvalpe i fulde drag. Hun elsker dem – MEN nu er mælkebare skisme lukket – hun vil ikke have at de dier hende og det kan jeg sådan set godt forstå – de er voldsomme.
I weekenden kommer Suzanne og passer bæsterne så de er i de bedste hænder.
Tommy har mega travlt med at sætte det rækkehus i stand som vi har købt til hans mor. Selvom vi har folk på til at lave det meste så har Tommy knoklet med at pille gamle fliser ned og fjerne det affald det gav, så der nu er klar til muren der kommer imorgen. I næste uge kommer der maler – da vi har besluttet at fjerne alt tapet og sætte nyt op, male kan vi selv klare. Senere kommer der en gulvmand og ordner trægulvet i stuen. Jo jo vi keder os ikke – men det bliver mega godt når det er færdigt og Esther kan flytte ind – det glæder vi os til.
Bedste Marlene Birkebæk kom forbi i går aftes så vi fik fotograferet hvalpene på et bord. Dette kuld har virkelig givet mig mange spekulationer – og højst sandsynligt uden grund. Først var jeg virkelig i tvivl om avlspartneren til Fawn og nu er jeg i tvivl om valget af hvalp 🙂 Totalt Crazy fordi jeg altid plejer at være totalt afklaret men denne gang er jeg i tvivl så den næste uge må vise mig vejen ♥