I morges blev Punktum parret med Canvas. Da jeg har 3 tæver i løbetid var det nødvendigt at lave en progesteron test her til formiddag for at sikre at tidspunktet var korrekt og den var høj 20.5 så parringen i morges var vigtig for jeg tænker ikke at jeg får en parring imorgen – men vi får se. Denne gang hang de to fint sammen og ganske længe 42 minutter – dejligt at det lykkedes så fint.
Det er Canvas 2. parring så nu venter han hvalpe i Tyskland hos kennel Femba og i Danmark hos os forhåbentligt. Det bliver så skønt at se hvordan han slår igennem i avlen. Canvas ligner sin mor Holy helt enormt og ikke Indy som er hans far. Men vi glæder os til at se om Indy slår igennem i andet led eller om Canvas er dominerende. Vi får i alle tilfælde nogle super smukke sorte og gule hvalpe, med masser af pels, god energi og samarbejdsvilje og søde temperamenter.
Nu kan vi begynder at regne lidt. Parring i dag den 11. oktober og så 9 uger frem så er vi i uge 50 og hvis hun venter et stort kuld så i slutningen af uge 49. Salgsklare i uge 6 hvilket er lige op til vinterferien – så det er nok ikke så ringe endda.
