Weekenden har budt på mange flotte resultater med Brown Hunt’erne. Jeg føler mig priviligeret over at have så dygtige og dedikerede hvalpekøbere der viser poterne frem så fint – af hjertet tak jeg er meget stolt over jer alle.

Lørdag var der prøve i Norge og her var der 3 dygtige Brown Hunt’ere på B-prøve.

Nina Vik med Timo fik en flot 1. præmie i Åbenklasse
Irene Hegerberg med Ally/Ifrah fik en flot 2. præmie i Åbenklasse
Frank Thomsen og Audi fik en flot 1. præmie i begynderklasse.

Tillykke til jer alle!

Mette Thorndal og Aviaaja debuterede på Working Test og bestod – kæmpe tillykke Mette.

Søndag var de tre norske hundefører igen i ilden og der lavede de alle 3 flotte 1.pr. i deres klasser – så flot !!!

Margit og Pondus var også i ilden søndag i E-klassen i DCH – de var til konkurrence i Silkeborg og sørme om ikke de to vandt E-klassen og dermed er kvalificeret til DM den 24. og 25. september – SÅ flot Margit tillykke !

Peter Kamstrup og Maggie var til DM i Vildtspor. De susede igennem sporet til en 1.pr. men havde ikke point nok til en placering – men jeg syntes det er utrolig flot at gå DM-spor til 1. pr. så jeg er virkelig stolt af jer og ønsker jer et varmt tillykke.

I Schweitz var Martina og Finnis til start i Novice (åbenklasse) WT og de vandt klassen med super flotte point og fik tilmed Judges choice. Kæmpe tillykke Martina – sikke et år i to har haft med så fine resultater !

“Intet er umuligt for den som bærer viljen i hjertet”

Søndag den 14. august 2022 afholdt Dansk Retriever Klub deres årlige Unghundemesterskab. Traditionen tro er jeg tilmeldt hvis jeg har en unghund, mest fordi det er en fin oplevelse at deltage men også fordi det er en chance man har i hundens unge liv. I år var det Smilla der skulle med. Smilla er dog en meget ung hund, hun er lige blevet 1 år den 21. juni så jeg havde ingen forventninger til årets mesterskab. Men jeg havde et mål om at komme igennem de første 4 poster uden de store skrammer så jeg kunne opnå en 1. pr. i begynderklasse.

Smilla er en super talentfuld ung hund som jeg venter mig meget af. Hun er utrolig let at træne og en blød hund så hende skal jeg tage varer på for ikke at presse hende for meget iforhold til hendes store talent. Hun er nået der til i sin træning hvor hun går rigtig fint fri ved fod, hun er rolig ved min side både i kast, drive og tramp. Hun er stoplydig til en hvis grænse og var har trænet grund færdighederne højre, venstre, back samt nærsøg, men det er ikke sat sammen endnu.

Vi startede ud på post 1 som bestod af 2 enkelt markeringer med fri ved fod imellem. Den første markering var det jeg vil kalde “en fælde” en trådt sti i noget grønt der gik mod venstre. Dummy’en kastet over stien ind i højre side skjult nedfald. På vejen ud til Dummyen skal hunden over en træstamme og umiddelbart bag den, ligger der en kvasbunke som hunden skal kæmpe sig igennem. Når den så rammer stien så har hunden mistet fornemmelsen af afstanden og løber ud af stien mod venstre. Alle af de hunde jeg så på denne post blev handlet eller fik rodet dummy’en hjem selv efter noget tid eller ikke rodet den hjem. Ganske få hunde plukkede denne markering. Herefter fri ved fod til en vand markering som var kort og egentlig bare viste afleveringen fra vand. Vi kom fra denne post med 16 point tjaaa pointene var der ikke noget at sige til men opgaven brød jeg mig ikke om.

På post 2 fik vi en meget kort markering på 6 meter, gik fri ved fod et stykke fik endnu en markering med lidt kød på til venstre – dette foregik inde i en højskov og vi løste opgaven til 17 point og vi var godt tilfreds både Smilla og jeg. Post 3 Et retningsbestemt søg, Smilla gik lidt for frisk mod vandet så et lille hjemkald og hun har en dummy med ud og vi fik 18 point. Godt tilfreds!

På post 4 skulle vi have et frit søg. Altså frit søg på Dummy’er er jordens kedeligste – men i guder hvor er det fedt at slippe for vildt og spyfluer og skov myre og og og… Søget lå ned af en skrænt og ud i skoven til en vandkant. Smilla hentede hurtigt 2 dummyer og da jeg skal sende hende på nr. 3 så fanges hun i en fært ved et stort træ lige ved siden af mig så jeg må sende igen så det blev lidt rodet – men da hun først gik hjemmefra var nr. 3 dummy hurtigt i hus. Vi fik 16 point og det var der vist heller ikke noget af sige om 🙂

Smilla snoede sig smidigt igennem de første 4 poster, og jeg overvejede herefter, om jeg skulle fortsætte til post 5 og 6. Blev enig med mig selv om, at hun skulle have buddet og at jeg altid kunne lave et fedt hjemkald med en TuggeNuf belønning, hvis noget gik helt galt.

Vel fremme ved post 5 fik vi præsenteret en dobbelt markering, med en vinkel på 10-20 grader. Den bageste faldt på vand bag en meget høj sivbramme, den forreste i noget siv på land. Smilla startede på den sidst kastede og gik direkte til området og søgte nogen tid før hun fandt Dummy’en i sivene. Da jeg sendte hende på den på vand gik hun til området i sivene igen. Jeg lod hende søge et par sekunder stoppede hende og sendte hende back. Hun gik frem til siv kanten ud mod vandet men stien bar hende med rundt til venstre så endnu et stop var påkrævet – igen super stop lydig og igen går hun bagud gennem sivene og henter den på vand.

Jeg var SÅ imponeret af hende…. den lille unge hjerne som rummede 2 x korrektioner og bare tog dem som det mest selvfølgelige i hele verden…. Vi fik 13 point med fra denne post… jeg syntes det var mange point vi smed for lidt korrektion og det kom jeg til at ærger mig noget over efterfølgende….

Post 6 – jeg fniser henrykt ! Det var en teknisk virkelig sjov post. Vi står ved en pind og får kastet en dummy ca. 60 m ude i terrænet, når den er kastet skal man vende rundt og gå 15-20m bagud, altså væk fra den kastede markering. Så kaster de endnu en markering ca. 40 m fra os. Dobbelt markering på linje og et fært område hvor hunde og fører står når første markering kastes som også skal passeres. Jeg elsker sådanne poser hvor der er lidt skørt over – man kan så diskuterer om det er ok at vende ryggen til nedlagt fugl og bevæge sig væk fra den, hvis vi taler en anelse jagtrealisme – men rent konkurrence mæssigt var den et sjov opgave.

Smilla plukkede den sidst kastede, jeg sendte hende mod den først kastede som nu ligger ca. 80m væk i højt græs. Hun går de ca. 60m hvilket egentligt er logisk nok i hendes hoved – for det er den afstand hun har markeret den på. Hun trækker en anelse til højre men kommer så tilbage mod linjen – jeg stopper hende perfekt i linjen og skubber hende bagud. Hun stopper perfekt og går bagud og henter dummyen – det så virkelig smart ud og vi blev belønnet med 18 point – super tilfreds med den lille gule og med dommeren 🙂

Så var klokken 11.00 og vi var igennem alle posterne med 98 point. Super godt tilfreds. Smilla fik en Energi pate fra Hike, lidt Aptus recovery pasta og lidt vand, så blev hun lagt i bilen til en god lur og det skulle vise sig at blive en laaaaaaaang lur.

115 hunde var tilmeldt og ca. 100 var til start og det tog virkelig lang tid. Da klokken var 18.30 og de fleste var taget hjem blev der gjort klar til en finale. 11 hunde var kommet igennem alle 6 poster og dommerne valgte klogeligt at tage alle 11 med i finalen.

På dette tidspunkt lå Smilla og jeg på en delt 8. plads – så jeg besluttede mig for at jeg ville gøre alt hvad jeg kunne for at lave en fin finale og se om vi kunne komme bare lidt tættere på. Højste score på dette tidspunkt var Berit med 107 point. Det var nok ikke muligt at ændre meget på det da hun havde 4 point til nærmeste konkurrent Hanne med 103 point. Men omvendt kan tingene hurtigt gå galt med de ungehunde og en dummy på jorden kan ændre alt.

Smilla og jeg gik ind til finale posten med totalt ro i sindet. Vi var enige om at vi havde gjort det kanon godt og finalen ville bare være glimmer på dagen. Det skulle så vise sig at blive GLIMMER!

Smilla og jeg siger SMILLA for jeg var bare det utrolig heldige menneske der fik lov at følges med hende…. Hun lavede en konge finale post …. satte ikke en pote forkert og scorede 20 point som eneste hund i finalen – YES! My Girl lollipop !!!!

Berit fik 12 point for sin finale post og det sammen med lidt andre små ting hos de øvrige hunde resulterede i at …………. Tromme solo…. Berit vandt UHM med 119 point ud af 140 point totalt – Kæmpe Tillykke !!!!

Smilla og jeg blev nr. 2 med 118 point ud af 140 point og bare 1 point efter vinderen – jeg var SÅ pave stolt ! – DET er så stort at stå der som en af den 4 bedste på et mesterskab og jeg må sige at jeg denne gang beherskede mig og lod være med at tude (pljer jeg ellers altid men 1. vinderen tudede ikke, så jeg tænkte at jeg heller måtte tage mig sammen 🙂 )

Men jeg tudede på vejen hjem i bilen mens jeg skrålede højlydt med på “Hør suset” af Poul Krebs !!

Tak til alle der har gjort denne fantastiske dag muligt for alle os andre. Tak til alle jer fantastiske hjælpere, prøveledere og Dommere der har slidt og slæbt for os i mange mange timer. Tak til sponsorerne Agria, Petland og Hundeogkattefoder.dk – dejlige minder fra en skøn prøvedag. Tak til Ruggaard Gods for at stille jeres fantastiske terræn tilrådighed for en prøve weekend det er uvurderligt for os. Tak til Ruggaard Camping som jeg varmt kan anbefale – den ligger utrolig smukt og har super fine faciliteter.

Tak til min fantastiske klub for endnu et fint Mesterskab, tak for alle de gode timer jeg har her med min skønne hobby. Tak til alle jer jeg har grinet og snakket med dagen igennem, tak for dig skønne Marlene og kæreste Sandra, for at I fulgte mig rundt og hepppede på mig – elsker jer ❤

Tak for alle lykønskninger på FB, sms, mail og messenger – jeg blev utrolig glad for hver og en ❤

Tak til min søde mand Tommy, som holder skansen her hjemme og som lader mig fare rundt og dyrke min skønne hobby ❤

Så fristes jeg til at slå en lille streg i sandet…..

Jeg mener at vi skal reflekterer over tingene og se om noget kan gøres bedre…

Stor ros til Morten og Jesper for at lave et Mesterskab på Dummy’er og ramme et fint niveau i første hug. I to har ofte skruet nogle opgaver sammen, som netop lå på kanten af sværhedsgraden, men som alligevel kunne lykkedes for mange fordi det var på vildt og færten derfor var til stor hjælp for hundene. Jeg syntes I ramte plet i år med langt de fleste af opgaverne – stort cadeau til jer!

En af de ting jeg mener vi skal komme i hus med i DRK er at UHM skal kunne gøres færdigt kl. 16.00 som alle øvrige Mesterskaber. Jeg tænker ikke vi kan være bekendt overfor hjælpere og dommere at vi er færdige kl. 20.15 en søndag aften!
Når det så er sagt er jeg FULDSTÆNDIG klar over, at det aldrig har været et mål for nogen at dagen trak så langt ud – men det er ikke første gang og derfor syntes jeg at vi må ændre på afviklingen. Jeg tænker at det kunne være færre apporteringer på posterne, assistenter der kalder deltagerne ind på posten, så der mindskes tidsspil på transporten fra ventelinjen til posten. Ens dobbelt poster – de år hvor der er mange tilmeldte. Andre har sikkert flere og bedre forslag men noget må vi gøre.
Jeg kunne også ønske mig at UHM lå om lørdagen og søndagen var for den almindelige prøve. Det vil gøre det mere spiseligt hvis det trækker ud og muligt at deltage for alle også dem fra udlandet, som kørte for at nå færgen og gudskelov ikke var udtaget til finalen – men tænk hvis de var….
Det var mine reflektioner – tag dem som de er ment, som en udvikling af et fantastisk mesterskab.

Jeg var ikke en af dem der havde længst tid hjem, men jeg var hjemme kl. 21.45 – og jeg var deltager og kunne have trukket mig til hver en tid hvis jeg syntes det blev for sent. Det kunne hjælpere og dommere ikke!

Igår kørte jeg den laaaaange vej til Nordjylland for at deltage på en Vildtprøve. Ja faktisk kørte jeg ikke det gjorde Keld og det var dejligt at følges ad på den lange køretur. Vildtprøven er den prøve der fra næste år afløser åbenklasse B. En super fin prøve der indeholder alle de elementer en god jagthund skal mestre for at kunne færdes på jagt.

Der er 4 hunde oppe af gangen og 2 dommere der hver dømmer 2 hunde, men vi går sammen og er sammen alle 4 under hele prøven. Rækkefølgen på de enkelte elementer i prøven kan varierer, men igår startede vi med Trampejagten. En fin tramp i svær vegetation, så hundene skulle have næsen slået til og være godt markerende. Vegetationen var korn og noget grønt urtedims og knæ højt. Men hvor er det fedt at se hundene nærmest snurre i luften når de får fært af det kastede vildt.

På trampen får man 1 markering (kastet due) frem ad og den kastes i modsat side af hvor man går, og en bagud også i modsat side af hvor man går. Så der er super fine elementer der kræver at hunden går virkelig fint fri v/fod så det er muligt at vende sig mod den kastede fugl, så hunden bare følger dig og det er jo præcis hvad man ville gøre på en jagt for at skyde en fugl der letter. Her skal hunden følge dig som jæger, uden at være i vejen så du får skud chance til det flyvende vildt.

Herefter fik vi på skift en dirigering. På denne prøve sendt vi ud over en åben græs eng mod et Birketræ og ca. midtvejs var der et lille vådområde som jeg er sikker på at prøvelederen havde tænkt som et terrænskifte som måske ville volde os lidt problemer så vi blev nød til at handle/håndterer hunden. Men hvor så jeg mange dygtige hunde som går så fine linjer gennem alt de bliver sendt på og også dette vådområde passerer de igennem uden at se hverken til højre eller venstre. Så flere af hundene løb den lige linje direkte du til området og fik fært af fuglen og vupti hjem med den, så ikke så meget dirigeringsarbejde – men som man ønsker det på jagt – heller ikke forstyrrelse af området på vej ud eller hjem.

Så gik vi et laaaaaaaaaangt stykke fri ved fod, om til et lille skovstykke, hvor vi blev placeret ude i det åbneland og så gik der et lille drev foran os, skød og kastede fugl og hundene hentede på skift i nummer rækkefølge. Herefter gik drevet igen, denne gang tilbage til start og undervejs skød de og hujede lidt. Så blev vi på skift sendt på et lille søg hvor alle hunde bragte 1 fugl hver.

Så gik vi over til et lille vandhul med en masse siv på modsat side af vandhullet og der stod en kaster og skød og kastede en fugl bag ved sivene på land tror jeg – men det var svært at vurderer om anden faldt på land eller i sivene. Hundene blev igen sendt en af gangen over og hente en and, over vand.

Fawn og jeg løste alle opgaverne rigtig fint. Dommeren var godt tilfreds og belønnede os med en 1. pr. det var dejligt.

Keld og Xanadu gik i samme gruppe som jeg gjorde og det er faktisk anden gang at jeg “følges” med Keld og Xanadu for vi gik også sammen da jeg var til introduktionsprøve med Canvas i foråret. Xanadu er en datter af Indy og det er lige herligt hver gang jeg ser Keld med hende for de gør det så fint og hun er SÅ fin den hund. En virkelig køn og velbygget tæve og en rigtig sød og arbejdssom hund er hun også så det var en fornøjelse af få lov at se de to løse opgaverne og også blive belønnet med en fin 1. pr.

Jeg må sige at jeg er KÆMPE fan af de nye prøver. Jeg elsker dem og jeg glæder mig over at slippe for makker søget som har splittet mange af mine hunde ad fordi de har haft uheldige oplevelser med makker hunden. Det er en rigtig fin prøve og nu er både Canvas og Fawn klar til at stille på Åben A i efteråret og det glæder jeg mig til at prøve kræfter med.

På vej tilbage fra prøven reflekterede jeg lidt over Fawn’s præstation. Selvom vi fik en velfortjent 1. pr. så kan man godt have et personligt ønske om forbedringer og jeg var ikke tilfreds med hendes fri ved fod på den lange transport fra dirigeringen til drivet. Hun var ukoncentreret og gik ikke tæt nok på mig under denne lange strækning. Så det skal vi have bedre styr på. Jeg syntes også at hun var lidt for tændt på drivet – specielt i starten. Hun ligner sin far på nogle punkter fordi hun hellere står end sidder når hun er igang på en prøve. Indy har aldrig haft tendens til at forlade mig i utide, men Fawn har knaldet et par gange for mig så jeg stoler ikke helt så meget på hende som på Indy. Men hun er umulig at få til at sætte sig i prøve situationen og når jeg så mærker at hun spænder op i kroppen – så bliver jeg lidt bekymret om hun kunne finde på at forlade mig så det skal jeg have tunet på inden A-prøverne – hun skal kunne sætte sig ned for det bliver lidt for riski når det bliver på fugl 🙂

Jeg føler mig rigtig priviligeret over at have så dygtige og aktive hvalpe købere. I suser rundt på prøver i det ganske land og udland og I mestre at få utroligt fine resultater i hus. Tusinde tak til hver og en af jer der giver jeres hunde aktive liv med træning. Det er dejligt for hundene at have alene tid med jer og det er sundt at vide at der er noget man er god til også når man er hund.
At I også stiller dem på prøver er et ekstra privilegium både for Retriever klubben men også for mig som opdrætter.

Denne stribe resultater er meget internationale 🙂
Vi starter med danske Ann og Brown Hunt’s Archi der har fået en super fin 1. pr. på debutantprøven i Hornslet her til aften, kæmpe tillykke Ann og Archi !

Så er det norske Ann Cathrin Solbakken som bor i Schweitz og har været på prøve i Frankrig for at gøre Brown Hunt’s Gem of Senja klar til at stille på Fieldtrials og det klarede de SÅ fint. Senja bestod testen Selectif B i Lørdags i Frankrig. Denne testen gir adgang til å stille på field trial à la française og field trial à la Anglaise i Frankrig. Dejligt at have den kvalificering i hus.

Så har de to små sorte Peggy med Linn ved roret og Pyro med Ellen ved roret – begge været til Kvalificeringsprøve i Norge. Det er den samme prøve som vi i DK kalder Brugsprøven og de bestod begge to. Tillykke Linn og Ellen.

Ellen og Pyro deltog i lørdags på B-prøve i begynderklasse og fik en fin 1. pr. – tillykke Ellen og Pyro!

Indy og jeg deltog i weekenden på Dansk Retriever Klubs Retrievermesterskab og sørme om ikke vi kvalificerede os til dag 2 også og opnåede en fin udmærkelse. Jeg er mega stolt af ham for han har været så meget skadet dette forår, og er slet ikke i fysisk god form, så det var en fornøjelse at følges med ham og se ham præsterer virkelig fint specielt på de 2 semifinale poster, men finalen blev lidt for omfattende og der var han træt og havde også skadet sin pote fandt jeg senere ud af. Men dejligt at vi kom igennem og han var sit gamle jeg hele lørdagen og det meste af søndagen.

Indy og DuDer er nu begge hjertescannet i forbindelse med et specialeprojekt om Tricuspidaldysplasi hos Labrador. Super sød dyrlæge studerende Caroline og “pedellen” Professor og specialdyrlæge Jørgen Koch. Indy havde 60 hjerteslag i minuttet hvilket skyldes hans gode form og DuDer lå på 72, men begge havde super fine hjerter og ikke nogen tegn på Tricuspidaldysplasi. De blev også blodprøvet for hjerte/lungeorm og vist heller ikke tegn på det.

Hjertet er en muskel: Når blodet har været en tur gennem muskler og organer vender det tilbage til højre hjertehalvdels forkammer (atriet). Så åbner hjerteklappen ( tricuspidal klappen). Blodet strømmer ned i højre ventrikel. Tricuspidalklappen lukker, pulmonalklappen åbner ( betyder lungeklappen). Så flyder blodet ud i lungerne, hvor det bliver iltet og samtidig afgiver CO2 til udåndingsluften. Det iltede blod bevæger sig nu til Venstre hjertehalvdel, hvor det pumpes ud i kroppen. Tricuspidal betyder tre fordi klappen består af tre flige.Nogle dyr og mennesker fødes med en defekt hvor klappen er defekt og dermed utæt. Det belaster hjertet så man bliver hjertesyg. Det er i kortetræk denne defekt som hundene er scannet for i Caroline’s speciale. Forklaret af Kjeld Hougaard som er menneske læge og hundemand og som jeg altid spørger hvis der er noget jeg ikke forstår

Jeg har den seneste uge været på alle de 3 nye prøver i Dansk Retriever Klub. Jeg må sige at det har været en kæmpe fornøjelse. Prøverne har været super fint tilrettelagt og virkelig fint dømt.

Lørdag deltog jeg med Smilla på Debutant prøven. Smilla er præcis 10 mdr og nogle få dage gammel og var absolut feltets yngste deltager. Debutant prøven er en mindre del af den gamle begynderklasse. Der er en tilbage sending på en dummy man selv udlægger, lidt mere fri ved fod, 2 enkelt markeringer på land, en meget kort dirigering til et område, hvor der er afgivet 3 skud. Hunden går fri ved fod prøven igennem. En skøn lille prøve som er let at gå til og som viser de mest basale færdigheder for en retriever.

Smilla lavede en fin første præmie, men hun lavede også en helt klassisk unghundefejl – hun løb lidt for stærkt og kom på den forkerte side af vinden i forhold til den ene markering. Så hun løb for langt ud i terrænet. I denne alder og jeg fristes til at sige i denne klasse – er hundene på ingen måde dirigerbare og jeg kunne kun kalde Smilla hjemad og da hun var tæt på dummyen og i god vind – stoppede jeg hende og gav søge signal. Det med at stoppe hende vidste jeg ikke om virkede i dette setup. Det er begyndt at virke hjemme i træningen – men det er noget helt andet i et prøve setup. Men det virkede, hun stoppede og tog øjeblikkelig mit søgesignal. Søgte roligt og koncentreret frem ad og BINGO fik succes med at finde en dummy. Det var faktisk en ret god “træning” på en prøve 🙂
Dommeren lastede os ikke for det, fordi det virkede også fint.

På den sidste opgave som er en “blind” dirigering til et område der er skudt i, der løb Smilla også lidt for langt. Igen kaldte jeg hjem og på vejen hjem trækker hun fært og finder dummyen. Det var jeg glad for – da jeg ville være ked af at skulle handle på hende igen.
Dommeren var meget tilfreds med os – vi fik ros for ro, fri ved fod og samarbejdsevne 🙂 Jeg syntes det er en fin prøve og de dommere der dømte den dag var utrolig dygtige til at finde lejet for disse unge hunde og det niveau, der skal være på en debutant prøve.

Om eftermiddagen deltog jeg med Canvas på DRK’s første Introduktionsprøve. Igen en fin oplevelse om jeg så må sige! Rigtig fin prøve, hvor vi starter med at gå tramp to hunde ved siden af hinanden, den ene er koblet. Vi får 2 markeringer en frem i terrænet og når den er hentet så går vi lidt igen og så får vi en bagud i terrænet. Afstandene er som en begynderklasse indtil 30m og let synlige markering i åbent terræn. Herefter fik vi en kort dirigering (max 20m) ud til et område, hvor skytten lige har skudt 3 skud. Så gik vi lidt videre til et lille lidt tættere område. Der gik der en lille flok jægere på et lille drev, skød et par dummyer som hundene hentede på skift og så gik jægerne igen et lille drev i samme område og vi hentede denne gang et par udlagte dummyer. Herefter sluttede prøven med en enkelt markering på vand.

Konge fin prøve! og 1.pr. til Canvas og jeg.

Torsdag var jeg på DRK’s første Vildt prøve. Det var igen igen igen en rigtig fin oplevelse. Vi startede første såt, med at gå en lille walk up med ialt 4 hunde, 2 i hver side af terrænet og med hver sin dommer. Ligesom på intro prøven, så fik vi en markering foran og bagud. Kastet i modsat side af hvor vi gik. Der var god tid til at vende hundene bagud, inden der blev skudt og kastet og afstandene var som på åben B, ca 30-40m og fuldt synlige for hundene.

Efter trampen gik vi i snor og under bedømmelse, til næste såt som var et lille drive, stod vi på kanten ned til et lille eng område som var omkranset af lidt skov. Jægerne gik gennem skoven og klappede lidt fugle frem som de skød udover engen. Hver gang der blev fældet fugl, blev der sendt hund på fuglen med det samme og vi blev sendt i nummer rækkefølge. Herefter gik jægerne skov stykket igennem igen og fældede yderligere lidt fugle denne gang i skoven. Meget jagt realistisk og vel tænkt. Fuglene i skoven blev sendt som en søge opgave og hver hund hentede en fugl.

Sidste såt var ved vandhullet hvor der blev skudt lidt ænder der faldt på modsat side af vandhullet. Igen blev der sendt hund hver gang der blev fældet fugl, til alle hundene havde fået fugl. Så blev vi kaldt ned for enden af vandhullet en af gangen. Der var nemlig faldet en and oppe i noget skrup et lille stykke fra vandhullet. Det var en fin dirigeringsopgave, diagonalt på en lille skråning. Hundene kom hurtigt i god vind og grundet terrænskiftet måtte alle hundene vise dirigerbarhed.

En virkelig fin prøve hvor hundene arbejdede tæt på hinanden og hvor vi fik vist alle elementerne fra en fin jagt dag.

Canvas sluttede med en fin 1.pr. og nu kvalificeret til åben A, som vi glæder os til når jagtsæsonen starter.

Jeg er vild med de nye prøver – de er konge fine og jeg takker inderligt de dygtige mennesker der har arbejdet med at få dem søsat – det har været et kæmpe arbejde og I fortjener alt mulig ros for de fine arbejde.

Hvis jeg skulle ændre noget ….

Så ville det være lidt på intro prøven. Gør den ene hund færdig på trampen før den anden sættes igang. for at mindske mængden af gange man skal tage snor af og snor på.

Og navnet på særligt intro prøven – den syntes jeg skal hedde noget andet. Men allerhelst ville jeg ændre navnet til noget mere internationalt for dem alle 3.

Jeg ville også ønske at vi fik FCI bedømmelser istedet for danske, præcis som vi allerede kender det fra udstillingerne. Det gør det noget lettere for vores venner i andre lande at vurderer præmieringerne, hvis de får et engelsk navn og bedømmelse. Jeg ved at det var på tegnebrættet fra starten, men blev ændret på grund af kritik af, at det var engelsk på danske prøver. Men vi lever i en international verden og vi konkurrerer i andre lande og DK er et af de få lande, der ikke har FCI betegnelser og bedømmelsesgrader. Lad os nu tage skridtet fuldt ud og få det med også.