Så kom der endnu en Brugsprøve i hus for S-kuldet. Ole’s fine isbjørn Shelby gik en super fin prøve sammen med Ole i lyngen i Marbæk og hev en solid brugsprøve i hus. Kæmpe tillykke Ole, den første prøve er altid den værste – man skal ligesom tage hul på det at gå på prøve og det er også noget man skal lære. Det er svært at skulle abstraherer fra dommere, hjælpere og tilskuer og så “BARE” tage det som en træningsdag – men det er den bedste måde vi kan gøre det på med de unge hunde. Gøre som vi plejer på træningen – være konsekvente og tydelige for hundene og så må dommeren dømme det han ser. Well done til jer to drenge!

Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud.
Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige.
Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT!
Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur.
Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op!
Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet.
For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning.
Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem.
Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!

Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !

Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂

Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.

Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.

Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!

Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.

Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.

Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂

Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.

Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!

I dag har Castlemans Syrian alias Indy og jeg været på en meget lang A-prøve på smukke Brahetrolleborg og vi er super stolte af vores fine udmærkelse. Jeg syntes at vinder A er noget af det sværeste i verden. Det kræver utrolig meget af hundene, af handlerne, af dommerne og så skal man lige have en portion held med fuglene også.

I dag holdt vi koncentrationen i 9 timer. En virkelig lang prøvedag for alle og et meget velfortjent tilykke til Thomas og Cracker der vandt prøven og var virkelig suveræn dagen igennem – meget velfortjent at de vandt de to.

Jeg har tilbragt 2 virkelig flotte dage ved DCH’s DM i Vejen. Et kæmpe arrangement med næsten 300 hunde fordelt over 5 meget forskellige discipliner, Rally, Agility, IPO, SPH og Lydighed. Det var Lydigheds programmet jeg fulgte og det omfatter Spor, Felt, Eftersøgning og et lydighedsprogram. Jeg er SÅ utrolig priviligeret at jeg har hele 3 hvalpekøbere der konkurrerer i den sværeste klasse nemlig E-klassen.
Jacob og Frey, Margit og Pondus og Kurt og Focus. Jeg kan sige med det samme at de var de bedste, så jeg forstår egentlig ikke at vi overhoved behøvede alt det postyr med de der dommere. Jeg fik lov at følge nogle af deres opgaver. Desværre var det ikke alle opgaver der kunne have tilskuer med ud – men de der måtte der var jeg så heldig at jeg kunne følge Kurt på Feltet og så fik jeg set lydighedsprogrammet for dem alle 3.

Jeg var vildt imponeret over deres program som er ganske omfattende. Felt søget var et skovområde på 70 x 70 meter hvor der lå 4 genstande gemt og hunden har 10 minutter til at løse opgaven. Jeg så Kurt og Focus løse opgaven og det var super flot. Kurt og Focus brugte ikke 2 min på at finde og tilvejebringe de 4 genstande. Hundeføreren må ikke gå med ind i feltet men gerne dirigerer hunden i feltet. Focus behøvede ingen hjælp hun bare susede rundt og fandt de 4 ting på record tid. Woop Woop siger jeg bare !!

Herefter kørte jeg ud for at se Margit og Pondus på Eftersøgning. Eftersøgning er det som jeg kender som Rondering. Et skovstykke på 100 x 400 meter hvor hundefører og dommere går i midten at terrænet. Hunden sendes til siderne i sløjfer og afsøger terrænet. I E-klassen har de 20 minutter til opgaven og der skal findes en Figurant og en “død” genstand som i dag var en robotstøvsuger. Desværre måtte der ikke være tilskuer med i dag – så jeg måtte pænt vente i nervepirrende lang tid indtil de returnerede og jeg fik lov at høre Dommerenes kritik og point. Margit har valgt at Pondus ikke giver hals ved emnerne men istedet laver en bringselsrapportering. Det betyder at når Pondus har fundet Figurant eller genstand så tager han bringslet i munden og løber hjem til Margit som tager ham i snor og så viser han hende ud til emnet. Vildt sejt!

De fik kæmpe ros. Den ene dommer sagde blandt andet at det var den flotteste Bringselsrapportering han nogensinde havde set og deres gennemløb var super flot og de fandt begge emner. Vildt sejt og stor lettelse hos Margit.

Herefter ræsede jeg ind til pladsen for at se Jacob og Frey gå deres lydighedsprogram. Altså de to siger bare…… det samspil og den glæde hvormed Frey arbejder det var SÅ stort. De havde ganske små skønhedsfejl og jeg nød hvert et minut de arbejdede – men allermest at se de to mellem øvelserne hvor de har et eller andet som er ganske unikt. Hundeføreren må ikke belønne hunden under programmet og dermed heller ikke mellem de forskellige øvelser når dommerne voterer. De gamle hunde, ved jo godt hvornår de er til konkurrence hvor der ikke falder en belønning så her er kunsten at have noget andet, have det lille TOUCH som gør at man kan holde gejsten på hunden. Hvad der er Jacobs hemmelighed må jeg lade være usagt men de to har noget særligt lige der og sikker også i alle de andre discipliner 🙂

Søndag så jeg både Kurt og Margit i deres Lydigheds programmer og for pokker hvor er det bare svært og hvis noget kikser så skal man hurtigt være klar igen og ikke lade sig mærke med det. Kurt og Focus kiksede fremadsendelsen og alligevel laver de en super flot apporteringsøvelse og en kanon flot standøvelse lige efter. SÅDAN Kurt og Focus – det er bare så mega sejt.

Margit og Pondus – jamen altså hvad skal sige – I giver mig altid lidt tåre i øjnene. At se Pondus glæde ved at få lov at være sammen med dig det tror jeg er jeres Touch. I leverede et super flot lydighedsprogram. Pondus er bare med dig hele vejen, apporteringen over spring er super og ja en af mine kæpheste er måden hunden samler op, holder en apport og afleverer og det sidder altid i skabet hos dig. Mega flot fremadsendelse og flot standøvlse som jeg skal prøve at lade være med at kalde frem og tilbage øvelse ha ha !

Kære Jacob, Kurt, Margit og Pia – tak for en guidet tour i jeres skønne hundeverden – jeg er SÅ imponeret over jeres super flotte præstationer. Tak for to kanon flotte dage – Tak for jer !

For første gang i meget lang tid oplever vi at alle vores 4 tæver løber samtidigt. Altså de er ikke gået i løbetid samme dag – men inden for 2 uger er de alle 4 startet deres løbetid. Planen var egentlig at vi ville parre Twitter og Fawn. Fawn skulle løbe først og Twitter skulle komme 3-4 uger senere. Men sådan gik det ikke. Twitter startede som den første i flokken sin løbetid og bare 4 dage efter gik Punktum i løbetid.
Samtidigt viste hannerne tydeligt at Fawn også var på vej og 10 dage efter Twitter startede Fawn med at løbe. Af skade bliver man klog…. er der nogen der siger. I sommers parrede vi både DuDer og Punktum, selvom de løb med bare 5 dage imellem. Det er altid et sats for alt kan ske når man parre to tæver. Den ene kan gå tom og så har man kun et kuld, eller de kan lægge kæmpe kuld begge to bom bom bom og ja det var naturligvis det er skete hos os.

De to tæver lagde 19 hvalpe tilsammen. Det er ikke det at have to kuld hvalpe – men at have 19 familier på besøg, betød at vi havde gæster hele tiden. Nogle dage havde vi 3 familier på besøg om dagen og selvom alle vores hvalpe købere forsøgte at gøre det så let for os som muligt og var utrolig søde og hensyns fulde – ja så er det bare lidt hårdt ved os.
Nå men det er så årsagen til at vi har valgt at vi KUN parre Fawn. Vi forventer at parre hende i den kommende uge (38) og bliver hun drægtig så føder hun midt i november og vi vil have hvalpe i jagtsæsonen, så det vil være rart kun at have et kuld hvalpe.

Derfor er vi også gået i gang med at lave vores udvendige hvalpegård rigtig fin, så de kan have nogle gode og sjove omgivelser at lege i, når de er ude. Vi har fjernet det ral, der lå i en stribe foran hundegårdene og i stedet sået en stribe græs.
Vi vil også have et nyt hegn, der ser lidt mere fikst ud end det vi havde, som blev etableret lidt hurtigt i sommer, med de forhåndenværende midler. Det fungerede rigtig fint men kønt er det ikke 🙂

Samtidigt vil jeg rigtig gerne have overdækket et område så hvalpene har et sted de kan lege, når det regner og hvor vi kan have nogle af de legesager som ikke tåler at stå ude i alt slags vejr. Men vi må se hvad det ender med, men nu er vi igang 🙂

Hvalpeplanerne bliver derfor ændret lidt for næste år også ….
Planen var at parre både Punktum og Duder i foråret – men nu bliver det i stedet Punktum og Twitter der bliver parret. Punktum parre vi fortsat med Brown Hunt’s Tony, en parring vi glæder os rigtig meget til. Tony er efter min gamle tæve Pasta, som jeg var utrolig glad for og hans var Oakleaf Warlord var en rigtig fin irlænder som ikke har så mange afkom her i norden hvilket jeg godt kan lide. Hele kuldet som Tony er ud af har super lækre temperamenter og er let førte. Bløde og samarbejdsvillige hunde som vi kan lide dem. Samtidigt er de super fine jagthunde der går i alle former for terræn.
Planen er jo at vi skal parre Twitter med Paddy igen, men Paddy fylder 12 år den 20. april 2022 – så om han er fit til den tid kan være meget usikkert. Så vi er begyndt at kigge efter en plan B til Twitter. Selvom Twitter er en utrolig blid og mild tæve, så har hun også nogle søskende som er ganske heftige, så vi kigger efter en hanhund med ro i hovedet.

Vores 5 drenge er lidt oppe at hoppe i øjeblikket med så mange tæver i løbetid. De vil altid helst parre DERES EGNE tæver, så i øjeblikket er vi ganske påpasselige med at give dem godt med motion og beskæftigelse, så deres hoveder ikke kun er optaget af de skønne damer. Tilgengæld varer perioden ikke så længe som den tidligere har gjort. Alle tæverne er færdige med løbetider i slutningen af uge 39 – så er der ro på igen.