Hvor er det skønt at være opdrætter og have aktive og dygtige hvalpekøbere der formår at træne hundene og som også syntes det er sjovt at gå lidt på prøve 🙂
Jeg er så imponeret over hvor mange flotte resultater der konstant kommer i hus og det er i virkelig mange forskellige discipliner. Dette forår har der været virkelig mange dygtige hvalpekøbere igang og det er altid farligt at nævne resultater her for jeg kan risikerer at glemme nogen – men tro mig så er det ikke med vilje og jeg ved at alle er lykønsket på Facebook eller sms så tilgiv mig venligst på forhånd 🙂
Rally Lydighed – her har Rikke & Asti, Edith & Troja, Dennis & Nellie lavet vildt fine resultater hele foråret, tusinde tak for jer og tak fordi I er så søde at sende mig resultaterne og forklare mig lidt om jeres sport som jeg slet ikke har styr på, men NU ved jeg hvad en pind er 🙂 Kæmpe tillykke til jer alle med de flotte resultater i har hevet hjem.
Nosework – her er det Sussie & Wilma, Henriette & Callie, samt Edith & Troja, der brilliere og slæber det ene flotte resultat hjem efter det andet. De har alle 3 været placeret i top 3 på forskellige søg i forskellige konkurrencer – hvor er det en fed sport. Jeg ville ønske der var flere timer i døgnet så ville jeg dyrke NW 🙂
Schweiss – Ole & Frida har opnået en flot 1. pr. på 400m/20 timers Schweiss, Karl og Sako har brillieret med at bestå 400M/3 timers prøven bare 4.5 mdr. gammel, altså hunden 🙂 Kæmpe tillykke Ole og Karl 🙂
På jagt siden er der kommet virkelig mange resultater i hus.
Bo & Shaddy, Lene & Beat, Charlotte & Mason, Leo & Martha, Pernille & Maybe, Tommy & Brick har været afsted flere gange og lavet flotte resultater på WT Beginner og på Beginner Test, Tillykke!
Lene & Beat har også været på både Apporteringsprøve og åbenklasse Test og opnået Udmærkelse – så flot tillykke!
Ole & Shelby har opnået en flot 3. vinder på MT i Novice og Ellen & Mille har opnået en flot 2. vinder på MT novice.
Pernille og Smilla har opnået en flot 2. vinder på MT i Open – fedt.
Kristina & Nemo har opnået udmærkelse på RJK åbenklasse Test, Pernille og Power har bestået Apporteringprøven og opnået udmærkelse på Åbenklasse Test i RJK
Bo & Shaddy, Christian & Cava, Lene & Nano, Mette & Signe, Mette & Nova, Anders & Callie har alle opnået et flot Excellent på Debutant test.
Håber ikke at jeg har glemt nogen så prik mig så skal jeg hurtigt få opdateret 🙂 Tak fordi I er så søde til at sende mig billeder og dele jeres fine oplevelser det betyder alverden kan I tro jeg elsker at få lov at glæde mig sammen med jer over jeres fine resultater. Så tak for det!