Nøj hvor er jeg fornøjet med mine skønne hvalpen efter Fawn og engelske Jay (Gunnerspeg Excalibur of Caytonfell). 8 stærke hvalpe som virkelig ser godt ud og som er utrolig skønne at være omkring – de er trygge og modige og de nyder at få besøg af mennesker og de elsker at hilse på vores øvrige hunde i hundegårds området.
Og så er det virkelig skønt at have hvalpe på denne tid af året. Det er meget sjældent at jeg har et sommer kuld men næste gang jeg har en tæve der løber på denne tid af året så vil jeg absolut benytte mig af det for hvor er det skønt.
Hvalpene bruger allerede nu hele hvalpegården – de leger i sandstakkene, de kravler rundt over og under træstammerne og de leger flittigt med alle legesager og bliver motorisk stærkere dag for dag. Åhhh hvor jeg glæder mig til at skulle arbejde med lille nye Ticket, som bliver næste skud på stammen.
De seneste 2 dage har Tommy og jeg været på prøve med Maybe, Brick og Power. Det lader sig kun gøre fordi vi i Dansk Retriever Klub har nogle prøveledere der er så søde til at lade os komme lidt senere på dagen – så vi kan nå at ordne og fodre hvalpene og lege og have dem i hænder inden turen går rundt i Danmark for at deltage på prøver.
Igår var vi i Nordjylland på Novice Coldgame og både Maybe og Brick opnåede et flot Excellent. I dag var Brick og Power på Novice Mocktrial og det var både Tommy’s og Brick’s debut på Mocktrial og de gjorde det så fint og opnåede Excellent og blev 4. vinder woop woop. Power og jeg opnåede Excellent og det var jeg ret godt tilfreds med – men vi skal stramme op Power og jeg så nu står den på hård træning de næste måneder for Power og jeg er ikke helt på toppen i vores samarbejde så vi må øve os lidt mere 🙂
Men hvor var det en stor fornøjelse at være på Mocktrial i dag. Fedt terræn og dygtige hjælpere der var virkelig gode til at kaste og en dejlig stemning på prøven dagen igennem. Dygtige dommere der holdt et virkelig fint niveau for Novice klassen og som gav os alle chancer for at shine 🙂
I denne weekend har der været Mesterskab i Norge og jeg tror at det er første gang i ca. 10 år at vi ikke har været i Norge men har måtte nøjes med at følge mesterskabet på Facebook. Vi havde lidt aktier i et par af deltagerne og vinderen af det norske Unghundemesterskab er efter Brown Hunt’s Pyro som Ellen Beate Hove ejere, så vi ønsker tillykke til både Vidar der ejere Unghundemesteren og til Halvard Fremstad der har opdrættet – Tillykke!
Irene Hegerberg førte Myreglædens Alfred som er efter Brown Hunt’s Ally og Power Aguzannis og de kvalificerede sig til finalen søndag og gik en fin finale men der var for langt op til en vinderplacering MEN så flot at nå så langt – kæmpe tillykke Irene 🙂
Nu har jeg leget med hvalpene og NU vil jeg på sofaen…. Skridt tælleren siger 15929 skridt så jeg må godt 🙂
