Sikke et fantastisk år vi har haft igen i år! Dejligt at være opdrætter og se hvalpekøbere have stor succes i prøve miljøet! Det er en gave som vi sætter stor pris på og glæder os utrolig meget på jeres vegne!
2022 har budt på mange flotte resultater og det er altid farligt at fremhæve nogen fordi jeg kan risikerer også at glemme nogen – men så bær over med mig – jeg har helt sikkert nyt og glædet mig på dine vegne på dagen og i mange dage efter 🙂
Unghundemesterskaber er altid en fantastisk oplevelse at deltage på. Dette år havde vi hunde med på både Vildtspor Unghundemesterskabet & Markprøve Mesterskabet. Det er stort at opleve og når så Jonny og Brown Hunt’s Prima vinder Vildtspor Unghundemesterskabet og Smilla bliver nr. 2 på Markprøve Unghundemesterskabet ja så kan jeg ikke ønske mig mere! Det var en meget fin oplevelse og jeg glæder mig på Jonny’s vegne for jeg ved hvor meget træning der ligger bag din præstation så det er SÅ velfortjent. Jeg nød også selv dagen i fulde drag og det var en virkelig fin oplevelse også selvom jeg KUN blev nr. 2 🙂
I DCH regi har der også været utrolig mange flotte oplevelser. Specielt er jeg til stadighed imponeret over Jacob Henriksen og Frej der i år blev nr. 2 på Eliteturneringen, som de sidste år vandt. Kurt Laursen og Focus der bl.a. vandt den sidste konkurrence i Eliteturneringen og Margit og Pondus der bl.a. vandt Nordisk spor i år, Inger og Pepsi der har vundet A-klassen i år – I er så dygtige og jeg håber at DM bliver holdt i Jylland snart igen så jeg kan komme ud og se jer til OL i Hund – som jeg kalder det 🙂
Flere af unghundene fra 2020/21 har været ude og gøre sig flot bemærket ved at arbejde sig igennem de første klasser i markprøve regi og med fine resultater der lover godt for fremtiden. Det sværeste ryk er det I står overfor nu – hvor alt dirigeringsarbejdet skal lægges rigtigt tilrette for hundene for at komme til åbenklassen. Det er ofte her at mange opgiver at komme videre men tro mig I skal holde ud og bliver ved med at træne ihærdigt. Det er en lang læringsproces for både hund og fører at bevæge sig ud af Comfort zone og ind i det ukendte – at turde handle sin hund. Det vil lykkes for jer og husk på det kan tage et godt årstid eller mere at få det hele til at bundfælle sig hos både hund og fører.
De første prøver er mest prøver der viser hundenes naturlige anlæg, åbenklassen kræver rigtig meget af hundeføreren, så det er nu DU skal rigtigt igang med at træne hund, for nu er ansvaret dit og det kræver meget hjemmearbejde og arbejde alene med hunden – det kan ikke læreres på alverdens hold træninger – det kræver at du begynder at tænke og planlægge din træning, observerer hunden under træningen, så du kan se stærke og svage sider og dermed kan planlægge næste træning. Træning skal ikke gå godt – eller retter hvis din træning altid går godt så træner du kun det I kan. Træn mod et eller andet delmål når du når det så find et nyt delmål. Træning er fyldt med en masse delmål, inden I når helt i mål.
Her sidst på året er det tid til lidt refleksioner og til at tænke frem mod nye mål. Et af mine mål var at jeg gerne ville til England og træne hund i 2023. Det er 3 år siden jeg sidst har været i England og jeg savner det helt vildt. Jeg glæder mig til at hilse på venner i England og til at komme i de bedste hænder træningsmæssigt. At rejse ud og træne hunde for dygtige tophandlere er virkelig med til at flytte mig og jeg glæder mig til at få nogle “tæsk” og blive udfordret. Jeg glæder mig særligt meget fordi denne Englands tur er sammen med mine norske venner og hvalpekøbere, Linn, Nina, Ellen, Irene & Frank. Det bliver en virkelig fin oplevelse og jeg glæder mig til at hygge med de skønne Norskere 🙂
Et andet mål jeg har for i år er at fører Fawn i Vinderklasse. Jeg har valgt at starte hende allerede i januar på en vinder A, ja faktisk har jeg meldt på 2 men forventer ikke at være heldig i lodtræningen på begge. Den ene er en Drev prøve og den anden en Walk Up. Sidst nævnte ligger nok bedst til hende, men omvendt er hun dygtig til at huske markeringer og en eminent vildtfinder – så vi får se. Jeg vil også frygtelig gerne med til IWT2023, men med en hund der er upcoming så er det nok mere realistisk i 2024. Men Retrievermesterskabet i både DK og Norge er også et mål for 2023 og det kunne være sjovt hvis Power kan deltage på Unghundemesterskabet i Norge også – så bliver der lidt at se til på den tur også 🙂 Men vi får se. Jeg har hele 3 unghunde, som skal føres på prøve i 2023, så det bliver et travlt år og jeg kan godt mærke at Tommy ikke er der til at aflaste træningsmæssigt. Jeg savner helt vildt at træne med ham og at vi hjælpes med hundene, men sådan er det ikke mere. Hvis lysten ikke er der, så skal han heller ikke.
DuDer er lige parret og forhåbentligt får vi et kuld hvalpe i foråret. Suzanne har lovet at passe hele menageriet når vi rejser til UK, så det bliver en stor mundfuld. Det bliver også et spændende kuld som DuDer venter, dem glæder vi os rigtig meget til at følge.
Vores nytårs foresæt for 2023 er at arbejde lidt mindre og få mere tid til hinanden og alle vores skønne venner. Om det lykkedes …. ja det må tiden vise, men vi vil gøre vores bedste. Nytåret vil vi fejre hjemme som altid med hundene i rolige omgivelser.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-22 15:44:352023-01-01 11:00:51Glædelig Jul til alle vores søde hundevenner!
Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.
Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.
For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:
Hunden er træningsmæssigt velfundamenteret – sidder roligt ved min side, kommer lige hjem, afleverer til hånd.
Den har en alder mellem 8-16 måneder.
Jeg har mulighed for kun at tage dem med på højest 2 såter.
Jeg har en back up hund – ofte min egen men det kan også være en medapportør
Jeg har en aftale med en apportør kollega – så jeg kan trække mig tilbage hvis noget udvikler sig uønsket.
Jeg har en god fornemmelse af min hunds mentale tilstand.
Jeg har et klart defineret mål for denne oplevelse med den unge hund.
Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.
Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.
Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.
Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.
I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde. I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem. En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af. I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.
Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.
Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter. Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu. Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-17 15:29:522023-01-01 11:00:40Power på opsamling!
En hurtig tur til Fyn og DuDer er parret med fine Labdom Nuthatch alias Nutti. Jeg fniser henrykt for det var det som jeg havde stillet Niels Henrik i vente. DuDer er altid super let at parre, MEN denne gang får de to en lidt dum start. DuDer får svinget sin store fede hale lodret op da Nutti slikker på hende og da han så springer på, brækker hendes hale bagover og det gør ondt så hun skriger op og både hun og Nutti blev lidt betuttet over det. Shit happens og jeg er jo ikke specielt tålmodig så jeg valgte at insiminerer hende. Så hurtig parring var det næppe men tilgengæld var Nutti super let at tappe og DuDer var super fin til at stå stille ved insimineringen – Bingo! Puppies ind the making. Vi håber på drægtighed og nogle sorte og gule hvalpe i uge 7/2023. Er du interesseret i en hvalp så skriv en besked om hvad du kan tilbyde en lille Brown Hunt’er.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-15 14:25:462023-01-01 11:00:21DuDer er parret!
Den 6. december 2022 var Fawn og jeg på Åben A på smukke Egebjerggaard i Otterup. Det var en virkelig fin prøve med super gode såter og den gruppe af hunde, som vi var på hold med var utrolig homogene og var alle håndterbare, så de spillede hinanden gode og det har faktisk også lidt betydning i denne sammenhæng. Egebjerggaard er Brombærenes land og jeg tror aldrig at jeg har set brombær i 2 meters højde, men det finder man her. Jeg har været på vinder A sidste år med Indy netop på Egebjerggaard og det var også lidt af en prøvelse i et meget tuff terræn – men en super fin prøve.
Gitte Jensen dømte denne Åbenklasse A og det gjorde hun utrolig fint. Skabte flow i prøven og fik sendt hundene når der faldt fugl og ventede med at sende når der lettede mange fugle. Vi blev prøvet af på markeringsarbejde, dirigeringsarbejde og søg. Præcis som jeg syntes en åben A skal indeholde – og alle 4 hunde fik virkelig fine opgaver, der fik hundene til at Shine. Tak Gitte for en utrolig fin dag.
Jeg har gennem årene været på mange åben A prøver, men jeg tror aldrig at jeg har oplevet en prøve der bliver håndteret og bedømt så forskelligt. Jeg tror at en del dommere glemmer at det er en kvalitetsbedømmelse og ikke en konkurrence klasse. Jeg undre mig også over at en del af de kritiker jeg ser, står der at hunden ikke er bedømt på Markeringsarbejde? Åben A er ofte drev prøver, der bliver skudt en del fugle på, så hvordan kan man undgå at hundene bedømmes på markeringsarbejde? Og er det ikke den fornemmeste disciplin vores retrievere mestre ?
Jeg fristes til at citerer FCI reglerne for Fieldtrials: Good marking is essential in a retrieving dog as it should not disturb ground unnecessarily. Judges should give full credit to a dog which goes straight to the fall and gets on with the job. Similarly, the ability to take the line of a hare, wounded rabbit or bird should be credited.
Jeg syntes vi havner mere og mere i en situation, hvor det bliver Full Credit til dirigerings arbejde og bare Credit til markeringsarbejde – og det gavner ikke vores udvælgelse af avlshunde. De godt markerende hunde er en gave for jægerne. Det er derimod de færreste af jægerne der bruger lang tid på at lærer hundene dirigeringsarbejde. Det bør vi nok holde os lidt for øje. Som Rita Kokeny nævnte, måske er det fordi at dommerne syntes det er “for let” når hunden “bare” løber ud og henter en fugl. Men ofte på en jagt sker der utrolig mange ting samtidigt. De hunde der kan markere og huske fuglens nedfald, bedømme afstanden til fuglen og løbe i lige linje ud og hente den i ofte høj vegetation, imens der skydes fugle i andre retninger og spaniels arbejder i drevet og drivere går i området osv osv. Den hund har ikke et let job, selvom det måske ser let ud.
Åben A er adgangsgivende til Vinder A, men det er kun en meget lille del af hvad Åben A er …… Åben A er for mange et avlsmål for deres tæver og det skal det gerne blive ved med at være. En god åbenklasse hund er en formidabel jagthund og det er det vi sælger vores retrievere på, så det er også en reel bedømmelse af hunden som jagthund. Pas på med at dømme Åben A, som en Vinder A. Åben A er for alle og det er Vinder A absolut ikke og skal heller ikke være det. Men åben A skal være den klasse, som bredden skal hige efter at bestå, opdrættere skal have åben A som et mål for deres tæver, jægeren skal have åben A som et mål for deres træning af deres jagthund.
Vores nye prøver, som jeg er stor fan af, har en fin rød tråd igennem hele systemet fra brugsprøve, debutant, intro og Vildtprøve – styre vi mod Åben A. Så det er vigtigt at vi holderfast i at åben A ikke er en dirigeringskonkurrence, men en reel jagtprøve på en jagtdag, med de elementer vi kender fra de foregående prøver. I forvejen er åben A ikke en helt normal jagtdag, men en godsjagt hvor vi fungere som apportører for jagtselskabet. Der fældes ofte væsentlig flere fugle end der gør på en almindelig dansk bonde jagt, så allerede her er hundene under et større press, end vi ser det på andre prøver. Hundeførerne er ofte nervøse og det lægger også press på hundene, så det er utrolig vigtigt at dommere og hjælpere får hundene til at Shine, fremfor at få dem til at se dumme ud – for det er det letteste i verden.
Gert Svensson og hans team af hjælpere og dommer Gitte Jensen, fik præcis dette til at ske på Egebjerggaard. Vores hunde blev placeret med god afstand imellem og vi var hurtigt i gang med at apporterer. På første såt, startede jeg med en anskudt fugl, Gitte giver prompte tilladelse til at jeg må sende, jeg sendte med det samme og hjem kom fuglen. Vegetationen var en olieraddike mark, fuglen var vingeskudt og kom stallende ned, klar til at løbe. Fuglen kunne let være forsvundet i marken, men det skete ikke her fordi Gitte sendte hurtigt. Alle fik i denne såt 1 markering hver og jeg var heldig at få 2 markeringer. På anden såt blev der skudt mange fugle, lige på en gang og der blev hundene ikke sendt, netop for at undgå, at der blev skudt fugl ned i hovedet af hundene, så de blev fristet til at tage forkert fugl. Senere i såten kom fuglene mere sporadisk og vi fik alle 2 markeringer i denne såt og efter skydningen, fik vi alle en dirigering og sluttede med at søge området af på skift i et søg. Let og smidig afvikling af 3 discipliner.
I tredje såt faldt fuglene mere sporadisk og her fik vi alle en markering og en dirigering. Så meddelte Gitte at hun havde set det hun ønskede og at bogen var lukket, men hun gerne ville have at vi hjalp med at apporterer resten af dagen. Tak for dig Gitte – det var en fin og smidig afvikling og jeg beundre din evne til at fornemme, hvornår du kan sende hunde i pauser i skydningen og hvor god du er til at huske, hvor fuglene ligger når der skal dirigeres efterfølgende. Tak for din fine kritik. Jeg var selv utrolig godt tilfreds med Fawn på dagen, men det er altid dejligt når dommeren bekræfter oplevelsen 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-07 23:07:542022-12-07 23:20:24Åben A
Så gik DuDer endelig i løbetid, helt nøjagtigt den 29. november, men det var også den dag hvor Smilla blev opereret så der havde jeg lidt travlt med Smilla og fik ikke opdateret her på siden. Nu kan vi begynde at forberede et kuld hvalpe og vi glæder os. Planen er at vi køre til Labdom Nuthatch alias Nutti (udtalt på Engelsk Nåtty, mest fordi det på skrift ser lidt for feminint ud, til en stor fin sort han :-))
Jeg skal nok få taget lidt billeder af den sorte dreng så I bedre kan fornemme ham. Hans resultater taler for sig selv – ingen tvivl om at han er en utrolig dygtig hund, dog skal det siges at han handles af en af Danmarks bedste hundefører Niels Henrik Hansen og som jeg plejer at sige så kan Henrik få et hængebugsvin til at gå en lige linje så Nutti er altså i de bedste hænder og så er det klart at han shiner helt vildt.
Mit valg faldt på ham, fordi hans mor Labdom Ruddy er kuld søster til Labdom Pochard, som jeg tidligere har brugt på ZigZag for år tilbage. Linjen kender jeg godt og den er sundhedsmæssigt og temperamentsmæssigt helt i top og præcis det syntes jeg er vigtigt. Samtidigt er både Ruddy, Pochard og Nutti nogle utrolig pæne og velbyggede hunde med gode pelse og god størrelse. Med andre ord de ligner en labrador som jeg kan lide dem.
Så nu forventer jeg parring i weekenden den 12-14. december og så får vi hvalpe i uge 7 i februar og de vil være salgsklare i uge 15 – hvilket er det eneste der er lidt problematisk fordi jeg er i England i uge 14. En tur som har været planlagt længe og også udskudt, men NU er der bestilt færge og bolig og træning, SÅ jeg skal afsted til UK. Jeg skal nå at gøre alt klar til afhentning af hvalpene, inden jeg drager til UK 🙂 men det er logistik og det kommer jeg til at fikse.
Jeg glæder mig til hvalpe og jeg glæder mig til en fantastisk tur til UK – mon ikke det går altsammen alligevel 🙂
Min hvalpe sitter er i alle tilfælde klar og så skal resten nok gå godt 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-01 16:20:372023-01-01 11:00:09DuDer er gået i løbetid!
Nu er det anden gang at Punktum går tom og vi ikke får hvalpe på hende. Hun er en tæve i sin bedste alder så vi syntes det er lidt for mystisk – så på tirsdag drager vi en tur til Hinnerup og får hende undersøgt så vi ved om der er noget galt med hende som skal fikses eller om vi blot har været uheldige to gange i streg.
Det er ganske sjældent at jeg har tæver der går tomme så når det sker 2 gange i streg så reagerer jeg på det – noget er forkert!
DuDer er forsat ikke gået i løbetid. Men når hun går i løbetid så parre vi hende. Det er selvfølgelig lidt irriterende at vente på men for nogle af jer men det må desværre være sådan i denne omgang.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-11-17 10:34:092022-11-17 10:51:17Øv Punktum er tom og får ikke hvalpe!
Jagtsæsonen er i fuld gang og både Tommy og jeg elsker vores fælles interesse omkring fuglejagterne og vi har travlt i år med mange dage som apportører og det nyder vi rigtig meget. Vi er heldige at vi kommer nogle steder hvor der er fantastisk god stemning og hvor dagene giver mange fine oplevelser med hundene og med fuglene og ikke mindst med de andre skønne apportører.
Selvom vi ejer 11 hunde så er det helt tosset for vi har ganske enkelt for få hunde i år. Jeg forsøger at frede Fawn mest muligt så hun forhåbentligt kan komme igennem nåleøjet på en Åben A i år – indtil videre er det ikke lykkedes. Så vi klør på. Men det betyder at Fawn ikke er en del af mit apportør team i år, så unge Smilla er kommet med og klare opgaven ret fint i betragtning af hendes unge alder. Hun bliver naturligvis skånet så meget som muligt og hun sidder såvidt muligt stille under skydningen – men har også måtte træde til og hente en anskydning hist og her.
Indy knokler og DuDer må hentes hjem fra Jette så jeg har en hund mere at tage af. Tommy’s team er barberet ned til 2 hunde så Skimmer og Canvas har virkelig travlt i denne sæson. Navy er skadet med en forstuvet tå og Punktum er forhåbentligt drægtig så de hygger sig her hjemme sammen med gamle Paddy og de to unge drenge Power og Vettel.
Så selvom vi har 11 hunde så er der ikke altid 11 at bruge løs af og det er faktisk også årsagen til at vi har så mange hunde – selvom jagtsæsonen kun er 4 måneder så er det de travle måneder for os og vi elsker de 4 måneder og nyder hvert sekundt.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-11-05 19:48:292022-11-05 19:48:29Vi har travlt!
I denne uge har vi haft virkelig travlt med opsamling. Det er en skøn tid når jagtsæsonen starter og vi kommer ud med hundene og får så mange gode oplevelser og ser utroligt mange smukke steder. Det er et stort privilegie at have denne hobby for hvor har vi mange dejlige timer med gode venner og vores fantastiske hunde.
I denne uge har Smilla haft sin debut. Det er altid spændende at starte en unghund på jagt. Det er nu jeg skal se om alt det arbejde jeg træningsmæssigt har lagt i hende virker og bære frugt. Første dag kom Smilla med på 2 såter. Begge såter var sammen med Fawn som er en erfaren hund. Fawn skal løse opgaven og Smilla skal kigge på. Hvis Smilla er rolig ved min side, ikke stresser over de mange skud og fugle, følger med i jagten – ja så kan det være at hun får en apportering.
Første såt startede og Smilla registrere skuddene fint uden at blive stresset. Vi står yderst på en fløj men hvor en af skytterne selv har hund med og står lidt foran os. De resterende skytter står langt fra os. På min venstre side står Ragnhild Hammelbo fra Norge og hun har også en uerfaren hund med, så vi har aftalt at hun bare tager det hun vil have på denne såt – da Smilla helst skal sidde stille og være i ro. Smilla sidder hele såten uden snor og er fuldstændig rolig. Fedt alt mit basis arbejde med roen inde omkring mig virker super fint. Selv da hunden foran os knalder på en fugl 3 gange i streg, forholder hun sig roligt ved min side. Der er dog ingen tvivl om at hun har super fin opbakning i Fawn der sidder som en stenstøtte og følger jagten.
Ca midt i såten falder der en anskudt fugl mellem Ragnhild og Tommy og de er begge optaget af andre fugle så jeg beslutter at sende Fawn. Træder roligt et skridt frem og kalder Fawn til mig og Smilla bliver fint siddende. Fawn bliver sendt og henter fuglen. Smilla er noget nysgerrig på fuglen da Fawn kommer for at afleverer. Da såten blæse af går jeg lidt ind i skoven og slipper Smilla og lader hende søge. Hun starter i rasende tempo, hvilket alligevel fortæller mig at der er lidt stress der skal ud af benene. Hun forsvinder ind i skoven og kommer ret hurtigt tilbage med en høne – fedt. Resten af tiden søger hun noget ukontrolleret og stikkende men hun jagter ikke Fawn eller andre hunde, så det er fint.
Næste såt står vi inde i skoven på bagsiden af skytterne. Vi har mange apportører omkring os, så jeg forventer egentlig ikke at jeg får så meget at lave. Første fugl der falder lige i starten af såten, er en enkelt fasan. Den lander umiddelbart foran apportøren til højre for mig, så jeg sender Smilla på den for hun ser den tydeligt og går også perfekt i retningen – men så sender apportøren til højre lidt overraskende sin hund, så jeg må igang med at kalde hjem. Hun kommer fint retur dog lidt søgende, men det er ok.
Så falder der en del fugle rundt omkring os og ganske mange af dem er dødskudt, så jeg lader dem ligge fordi de lander tæt på mig. Dem får Reiley glæde af, Keld Jørgensens fine gule hanhund efter Indy. Herligt at stå og se på at han tager sig igennem tæt terræn op af skråningen og let lokaliserer fuglene og returnerer hjem med sin fangst.
Foran os ligger der en lille skovsø og pludselig falder der en fasan i vandhullet, den er anskudt og jeg vælger at sende Smilla. Det blev en lidt sjov fugl for hende. Da hun kommer ud til den i vandet prøver den at dykke men hun får fat i hovedet på den, ikke det bedste greb, men får bakset den ind til land og får skiftet greb og så kom den fugl hjem rigtig fint.
Det blev den sidste fugl hun hentede den dag og det var rigtig fint. Hun viste mig at hun fungere rigtig fint – ingen lyd og ingen uro og hun henter fasaner på fin vis.
Dagen efter var vi afsted igen. Her tog jeg Smilla med om formiddagen på 2 såter. Der blev skudt rigtig mange fugle i begge såter men det er en jagt, hvor der er meget erfarende apportører på, så vi var i de bedste hænder. På første såt havde jeg Michael Rosenlund på min venstre side og Ragnhild på højre – så jeg fik så mange fine fugle til både Fawn og Smilla. Det er Super fedt når det bare virker og man er blandt apportører der kigger op og tilbyder fugle, der ikke giver værdi for dem, men som kan have stor værdi for andre. Det kan man godt, samtidigt med at man samler op og passer sit job som apportør. Vi fik alle 3 nogle virkelig fine apporteringer, fedt!
I anden såt faldt der virkelig mange fugle. Her fik Smilla nogle opgaver som virkelig var sværere og hun løste langt de fleste, men hun fik også nogle som forvirrede hende lidt, så der valgte jeg blot at kalde hende hjem og så sende Fawn. Igen et kanon samarbejde mellem Ragnhild, Tommy og jeg. Vi fik konge fine apporteringer med lange afstande på og Fawn løste nogle virkelig fine anskydninger, der gik rigtig langt.
Eftermiddagens såter blev til Indy og Fawn – Smilla kom i Bilen og resten af dagen forløb rigtig fint.
Jonas og Maggie havde også deres debut på opsamling. 1 såt var svær for Maggie, men da først vi fik styr på tingene med ikke at sende hende under skydningen og kun efterapporterer så var indlæringskurven stejl. Hun gik fra meget urolig til at sidde roligt ved Jonas side og erkendte at hun ikke skulle apporterer mens der blev skudt og Jonas var super dygtig til at støtte og rose hende når hun gjorde rigtigt og var i ro. Maggie fik i løbet af dagen apporteret flere fasaner også en anskydning, så det var en god start.
På søndag tager vi afsted igen til endnu en fin dag – I love it!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-10-28 21:56:032022-10-28 22:05:18Smilla har haft debut på jagt!
I weekenden sluttede Elite turneringen i DCH. Eliteturneringen er den vildeste konkurrence syntes jeg. Hundene konkurrere i 5 konkurrencer hen over året og i den sværeste klasse Eliteklassen. Kurt Laursen og Jacob Henriksen (Sidste års Vinder) havde igen i år kvalificeret sig til at deltage, hvilket i sig selv er ret sejt.
Årets sidste konkurrence var i Bording og det var Kurt og Fokus der havde den perfekte dag og smellede på alle øvelser og vandt dagens konkurrence. Super flot af Kurt og Fokus der sluttede på en samlet 4. plads i denne flotte turnering.
Jacob og Frej blev nr. 2 ved dagens konkurrence og de blev også samlet nr. 2 på Eliteturneringen. Super flot at Jacob og Frej at de vandt sidste år og i år blev nr. 2 sikke en fantastisk oplevelse. Endvidere tog Jacob og Frej pokaler hjem for bedste Lydigheds program og Bedst spor.
Hvis nogen skulle undre sig så er Fokus og Frej kuld søskende efter Brown Hunt’s ZigZag og Bjoljahn Maddox. Jeg er super stolt af Kurt og Jacob som har gjort det så utrolig flot med de to søskende.
I Lemvig blev der holdt Nordisk Spor og her var det Margit og Pondus der trak det længste strå og vandt konkurrencen. Margit og Pondus havde også kvalificeret sig til Eliteturneringen men Pondus rendt ind i lidt skader i foråret så de måtte trække sig inden de kom igang. Men så er der jo plads til andre flotte resultater og dette var et blandt mange som de tog har hevet hjem i år. Kæmpe tillykke Margit og Pondus!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-10-23 20:05:002022-10-28 22:33:15DCH hunde er bare SÅ seje!
I morges blev Punktum parret med Canvas. Da jeg har 3 tæver i løbetid var det nødvendigt at lave en progesteron test her til formiddag for at sikre at tidspunktet var korrekt og den var høj 20.5 så parringen i morges var vigtig for jeg tænker ikke at jeg får en parring imorgen – men vi får se. Denne gang hang de to fint sammen og ganske længe 42 minutter – dejligt at det lykkedes så fint.
Det er Canvas 2. parring så nu venter han hvalpe i Tyskland hos kennel Femba og i Danmark hos os forhåbentligt. Det bliver så skønt at se hvordan han slår igennem i avlen. Canvas ligner sin mor Holy helt enormt og ikke Indy som er hans far. Men vi glæder os til at se om Indy slår igennem i andet led eller om Canvas er dominerende. Vi får i alle tilfælde nogle super smukke sorte og gule hvalpe, med masser af pels, god energi og samarbejdsvilje og søde temperamenter.
Nu kan vi begynder at regne lidt. Parring i dag den 11. oktober og så 9 uger frem så er vi i uge 50 og hvis hun venter et stort kuld så i slutningen af uge 49. Salgsklare i uge 6 hvilket er lige op til vinterferien – så det er nok ikke så ringe endda.
Ja hvad skete der lige der….. Vi har alt for mange hunde og alligevel så havnede denne lille sorte dreng i kurven. Vettel er søn af Castlemans Syrian og Møgelholt’s Parisian Blue Sky. Han har en super fin stamtavle og han er en utrolig sød og kvik hundehvalp.
Jeg er i fuld gang med at træne ham og han er SÅ hurtig til at lære. Han er også en hvalp der bære præg af at have været meget i hænder og er blevet miljøtrænet og i det hele taget taget godt hånd om, så det har været så let at overtage ham og han er faldet godt til i vores flok. Han er virkelig fræk og har meget gå på mod over for vores øvrige hunde så han bor ikke som vanligt med Paddy for han er alt for hård ved den gamle hund – han bor i hundegården med en af pigerne og så må vi se om han snart kan stå alene for han er virkelig en bisse den lille Vettel 🙂
Vi glæder os til at lærer ham godt at kende og til at arbejde med ham – han er både sjov og lærenem så det skal nok blive sjovt 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-09-22 00:51:372023-01-01 11:01:17Velkommen til Vettel
En lille opdatering på Power drengen. Han er næst efter Paddy – den mest trygge og mentalt stabile hanhund jeg har ejet. Han går ind i alle og alt uden nogen forbehold men dog uden at være dumdristig for det er han ikke – men han er opsøgende og undersøgende på nye ting og han er tryg ved alle mennesker og dyr han møder på sin vej. Han er en virkelig sød hund og jeg er meget glad for ham.
Vi er godt i gang med træningen og som altid med mine hvalpe og unghunde så følger træningen absolut ikke et fast mønster. Hundene er meget forskellige og Power minder lidt om Indy som unghund. Han er lidt sen og er derfor stadig igang med klikker træningen. Han er begyndt at kunne lave 1 skridts øvelser og vendinger og han går perfekt i line ved min venstre side. Vi er startet lidt på at baglænskæde apporteringen – da han er lidt løs i munden. Han kan nærmest ingen selvkontrols øvelser fordi han i forvejen er ret kontrolleret og jeg fornemmer, at det ikke er noget jeg skal dyrke for meget.
Til gengæld er han begyndt og løbe 🙂 Han er vokset helt vildt fra 4 til 7 mdr. og har i den periode ikke løbet vildt omkring og heller ikke haft en krop der kunne spæne rundt og lave hurtige vendinger. Nu er kroppen begyndt at hænge lidt bedre sammen og han er begyndt at løbe. Svømme har han gjort hele tiden og han elsker vand så han svømmer fordi han bare elsker det. På vores ferie i Norge – startede vi med at give ham lidt markeringer. Det norske terræn, bare elskede han fra dag 1 så det bekom ham godt at løbe i. Allerede på dag 2 fik han træning sammen med en anden voksen hund fordi det er sundt tidligt i livet at se andre hunde arbejde og lærer at beherske sig imens.
Lige nu har vi trænet en del “stå” øvelse – for at han kan fotograferes. Jeg elsker at have lidt billeder af mine hanhunde igennem livet så jeg kan huske hvordan de så ud som unghunde. Jeg ville gerne have haft et billede af Power som 4-5 mdr. men det fik jeg ikke helt til. Men idag fotograferede Marlene Birkebæk ham – 7 mdr. gammel og som altid ved hun præcis hvordan sådan et billede skal tages. Perfekt vinkel og bom så var det der – billedet.
Power Aguzannis – 7 mdr. gammel.
Stå billedet var i kassen og jeg skal huske at fortsætte træningen for det skal gerne blive bedre med forståelsen for hvad jeg ønsker. Et hoved billede skulle vi også lige have og ups så kom vi i problemer for jeg har ikke lært ham at blive siddende – hmm han er 7 mdr. gammel og kan ikke blive på et sted, ihvertfald ikke hvis jeg går fra ham – så det må vi lige arbejde lidt med. Jeg er begyndt at lære ham at elske at løbe – så han er startet på linjer og markeringer i stor stil. Han elsker det og har de sjoveste bytte spring på dummy’erne 🙂
Det lykkedes alligevel Marlene at få et billede i kassen af hans hoved. Som alt andet er han lidt lang læmmet og lidt dingel – og hans hoved afspejler også tydeligt unghunde præget – men rammerne er fine og han skal nok udvikle sig til en fin dreng 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-09-15 22:32:102023-01-01 11:01:29Power min Power!
Glædelig Jul til alle vores søde hundevenner!
Kæreste Venner
Sikke et fantastisk år vi har haft igen i år! Dejligt at være opdrætter og se hvalpekøbere have stor succes i prøve miljøet! Det er en gave som vi sætter stor pris på og glæder os utrolig meget på jeres vegne!
2022 har budt på mange flotte resultater og det er altid farligt at fremhæve nogen fordi jeg kan risikerer også at glemme nogen – men så bær over med mig – jeg har helt sikkert nyt og glædet mig på dine vegne på dagen og i mange dage efter 🙂
Unghundemesterskaber er altid en fantastisk oplevelse at deltage på. Dette år havde vi hunde med på både Vildtspor Unghundemesterskabet & Markprøve Mesterskabet. Det er stort at opleve og når så Jonny og Brown Hunt’s Prima vinder Vildtspor Unghundemesterskabet og Smilla bliver nr. 2 på Markprøve Unghundemesterskabet ja så kan jeg ikke ønske mig mere! Det var en meget fin oplevelse og jeg glæder mig på Jonny’s vegne for jeg ved hvor meget træning der ligger bag din præstation så det er SÅ velfortjent. Jeg nød også selv dagen i fulde drag og det var en virkelig fin oplevelse også selvom jeg KUN blev nr. 2 🙂
I DCH regi har der også været utrolig mange flotte oplevelser. Specielt er jeg til stadighed imponeret over Jacob Henriksen og Frej der i år blev nr. 2 på Eliteturneringen, som de sidste år vandt. Kurt Laursen og Focus der bl.a. vandt den sidste konkurrence i Eliteturneringen og Margit og Pondus der bl.a. vandt Nordisk spor i år, Inger og Pepsi der har vundet A-klassen i år – I er så dygtige og jeg håber at DM bliver holdt i Jylland snart igen så jeg kan komme ud og se jer til OL i Hund – som jeg kalder det 🙂
Flere af unghundene fra 2020/21 har været ude og gøre sig flot bemærket ved at arbejde sig igennem de første klasser i markprøve regi og med fine resultater der lover godt for fremtiden. Det sværeste ryk er det I står overfor nu – hvor alt dirigeringsarbejdet skal lægges rigtigt tilrette for hundene for at komme til åbenklassen. Det er ofte her at mange opgiver at komme videre men tro mig I skal holde ud og bliver ved med at træne ihærdigt. Det er en lang læringsproces for både hund og fører at bevæge sig ud af Comfort zone og ind i det ukendte – at turde handle sin hund. Det vil lykkes for jer og husk på det kan tage et godt årstid eller mere at få det hele til at bundfælle sig hos både hund og fører.
De første prøver er mest prøver der viser hundenes naturlige anlæg, åbenklassen kræver rigtig meget af hundeføreren, så det er nu DU skal rigtigt igang med at træne hund, for nu er ansvaret dit og det kræver meget hjemmearbejde og arbejde alene med hunden – det kan ikke læreres på alverdens hold træninger – det kræver at du begynder at tænke og planlægge din træning, observerer hunden under træningen, så du kan se stærke og svage sider og dermed kan planlægge næste træning. Træning skal ikke gå godt – eller retter hvis din træning altid går godt så træner du kun det I kan. Træn mod et eller andet delmål når du når det så find et nyt delmål. Træning er fyldt med en masse delmål, inden I når helt i mål.
Her sidst på året er det tid til lidt refleksioner og til at tænke frem mod nye mål. Et af mine mål var at jeg gerne ville til England og træne hund i 2023. Det er 3 år siden jeg sidst har været i England og jeg savner det helt vildt. Jeg glæder mig til at hilse på venner i England og til at komme i de bedste hænder træningsmæssigt. At rejse ud og træne hunde for dygtige tophandlere er virkelig med til at flytte mig og jeg glæder mig til at få nogle “tæsk” og blive udfordret. Jeg glæder mig særligt meget fordi denne Englands tur er sammen med mine norske venner og hvalpekøbere, Linn, Nina, Ellen, Irene & Frank. Det bliver en virkelig fin oplevelse og jeg glæder mig til at hygge med de skønne Norskere 🙂
Et andet mål jeg har for i år er at fører Fawn i Vinderklasse. Jeg har valgt at starte hende allerede i januar på en vinder A, ja faktisk har jeg meldt på 2 men forventer ikke at være heldig i lodtræningen på begge. Den ene er en Drev prøve og den anden en Walk Up. Sidst nævnte ligger nok bedst til hende, men omvendt er hun dygtig til at huske markeringer og en eminent vildtfinder – så vi får se. Jeg vil også frygtelig gerne med til IWT2023, men med en hund der er upcoming så er det nok mere realistisk i 2024.
Men Retrievermesterskabet i både DK og Norge er også et mål for 2023 og det kunne være sjovt hvis Power kan deltage på Unghundemesterskabet i Norge også – så bliver der lidt at se til på den tur også 🙂 Men vi får se.
Jeg har hele 3 unghunde, som skal føres på prøve i 2023, så det bliver et travlt år og jeg kan godt mærke at Tommy ikke er der til at aflaste træningsmæssigt. Jeg savner helt vildt at træne med ham og at vi hjælpes med hundene, men sådan er det ikke mere. Hvis lysten ikke er der, så skal han heller ikke.
DuDer er lige parret og forhåbentligt får vi et kuld hvalpe i foråret. Suzanne har lovet at passe hele menageriet når vi rejser til UK, så det bliver en stor mundfuld. Det bliver også et spændende kuld som DuDer venter, dem glæder vi os rigtig meget til at følge.
Vores nytårs foresæt for 2023 er at arbejde lidt mindre og få mere tid til hinanden og alle vores skønne venner. Om det lykkedes …. ja det må tiden vise, men vi vil gøre vores bedste. Nytåret vil vi fejre hjemme som altid med hundene i rolige omgivelser.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år!
Power på opsamling!
Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.
Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.
For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:
Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.
Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.
Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.
Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.
I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde.
I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem.
En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af.
I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.
Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.
Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter.
Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu.
Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.
DuDer er parret!
En hurtig tur til Fyn og DuDer er parret med fine Labdom Nuthatch alias Nutti. Jeg fniser henrykt for det var det som jeg havde stillet Niels Henrik i vente. DuDer er altid super let at parre, MEN denne gang får de to en lidt dum start. DuDer får svinget sin store fede hale lodret op da Nutti slikker på hende og da han så springer på, brækker hendes hale bagover og det gør ondt så hun skriger op og både hun og Nutti blev lidt betuttet over det. Shit happens og jeg er jo ikke specielt tålmodig så jeg valgte at insiminerer hende. Så hurtig parring var det næppe men tilgengæld var Nutti super let at tappe og DuDer var super fin til at stå stille ved insimineringen – Bingo! Puppies ind the making.
Vi håber på drægtighed og nogle sorte og gule hvalpe i uge 7/2023. Er du interesseret i en hvalp så skriv en besked om hvad du kan tilbyde en lille Brown Hunt’er.
Åben A
Den 6. december 2022 var Fawn og jeg på Åben A på smukke Egebjerggaard i Otterup. Det var en virkelig fin prøve med super gode såter og den gruppe af hunde, som vi var på hold med var utrolig homogene og var alle håndterbare, så de spillede hinanden gode og det har faktisk også lidt betydning i denne sammenhæng.
Egebjerggaard er Brombærenes land og jeg tror aldrig at jeg har set brombær i 2 meters højde, men det finder man her. Jeg har været på vinder A sidste år med Indy netop på Egebjerggaard og det var også lidt af en prøvelse i et meget tuff terræn – men en super fin prøve.
Gitte Jensen dømte denne Åbenklasse A og det gjorde hun utrolig fint. Skabte flow i prøven og fik sendt hundene når der faldt fugl og ventede med at sende når der lettede mange fugle. Vi blev prøvet af på markeringsarbejde, dirigeringsarbejde og søg. Præcis som jeg syntes en åben A skal indeholde – og alle 4 hunde fik virkelig fine opgaver, der fik hundene til at Shine. Tak Gitte for en utrolig fin dag.
Jeg har gennem årene været på mange åben A prøver, men jeg tror aldrig at jeg har oplevet en prøve der bliver håndteret og bedømt så forskelligt. Jeg tror at en del dommere glemmer at det er en kvalitetsbedømmelse og ikke en konkurrence klasse. Jeg undre mig også over at en del af de kritiker jeg ser, står der at hunden ikke er bedømt på Markeringsarbejde? Åben A er ofte drev prøver, der bliver skudt en del fugle på, så hvordan kan man undgå at hundene bedømmes på markeringsarbejde? Og er det ikke den fornemmeste disciplin vores retrievere mestre ?
Jeg fristes til at citerer FCI reglerne for Fieldtrials: Good marking is essential in a retrieving dog as it should not disturb ground unnecessarily. Judges should give full credit to a dog which goes straight to the fall and gets on with the job. Similarly, the ability to take the line of a hare, wounded rabbit or bird should be credited.
Jeg syntes vi havner mere og mere i en situation, hvor det bliver Full Credit til dirigerings arbejde og bare Credit til markeringsarbejde – og det gavner ikke vores udvælgelse af avlshunde. De godt markerende hunde er en gave for jægerne. Det er derimod de færreste af jægerne der bruger lang tid på at lærer hundene dirigeringsarbejde. Det bør vi nok holde os lidt for øje. Som Rita Kokeny nævnte, måske er det fordi at dommerne syntes det er “for let” når hunden “bare” løber ud og henter en fugl. Men ofte på en jagt sker der utrolig mange ting samtidigt. De hunde der kan markere og huske fuglens nedfald, bedømme afstanden til fuglen og løbe i lige linje ud og hente den i ofte høj vegetation, imens der skydes fugle i andre retninger og spaniels arbejder i drevet og drivere går i området osv osv. Den hund har ikke et let job, selvom det måske ser let ud.
Åben A er adgangsgivende til Vinder A, men det er kun en meget lille del af hvad Åben A er …… Åben A er for mange et avlsmål for deres tæver og det skal det gerne blive ved med at være. En god åbenklasse hund er en formidabel jagthund og det er det vi sælger vores retrievere på, så det er også en reel bedømmelse af hunden som jagthund. Pas på med at dømme Åben A, som en Vinder A. Åben A er for alle og det er Vinder A absolut ikke og skal heller ikke være det. Men åben A skal være den klasse, som bredden skal hige efter at bestå, opdrættere skal have åben A som et mål for deres tæver, jægeren skal have åben A som et mål for deres træning af deres jagthund.
Vores nye prøver, som jeg er stor fan af, har en fin rød tråd igennem hele systemet fra brugsprøve, debutant, intro og Vildtprøve – styre vi mod Åben A. Så det er vigtigt at vi holderfast i at åben A ikke er en dirigeringskonkurrence, men en reel jagtprøve på en jagtdag, med de elementer vi kender fra de foregående prøver. I forvejen er åben A ikke en helt normal jagtdag, men en godsjagt hvor vi fungere som apportører for jagtselskabet. Der fældes ofte væsentlig flere fugle end der gør på en almindelig dansk bonde jagt, så allerede her er hundene under et større press, end vi ser det på andre prøver. Hundeførerne er ofte nervøse og det lægger også press på hundene, så det er utrolig vigtigt at dommere og hjælpere får hundene til at Shine, fremfor at få dem til at se dumme ud – for det er det letteste i verden.
Gert Svensson og hans team af hjælpere og dommer Gitte Jensen, fik præcis dette til at ske på Egebjerggaard. Vores hunde blev placeret med god afstand imellem og vi var hurtigt i gang med at apporterer. På første såt, startede jeg med en anskudt fugl, Gitte giver prompte tilladelse til at jeg må sende, jeg sendte med det samme og hjem kom fuglen. Vegetationen var en olieraddike mark, fuglen var vingeskudt og kom stallende ned, klar til at løbe. Fuglen kunne let være forsvundet i marken, men det skete ikke her fordi Gitte sendte hurtigt. Alle fik i denne såt 1 markering hver og jeg var heldig at få 2 markeringer. På anden såt blev der skudt mange fugle, lige på en gang og der blev hundene ikke sendt, netop for at undgå, at der blev skudt fugl ned i hovedet af hundene, så de blev fristet til at tage forkert fugl. Senere i såten kom fuglene mere sporadisk og vi fik alle 2 markeringer i denne såt og efter skydningen, fik vi alle en dirigering og sluttede med at søge området af på skift i et søg. Let og smidig afvikling af 3 discipliner.
I tredje såt faldt fuglene mere sporadisk og her fik vi alle en markering og en dirigering. Så meddelte Gitte at hun havde set det hun ønskede og at bogen var lukket, men hun gerne ville have at vi hjalp med at apporterer resten af dagen. Tak for dig Gitte – det var en fin og smidig afvikling og jeg beundre din evne til at fornemme, hvornår du kan sende hunde i pauser i skydningen og hvor god du er til at huske, hvor fuglene ligger når der skal dirigeres efterfølgende. Tak for din fine kritik. Jeg var selv utrolig godt tilfreds med Fawn på dagen, men det er altid dejligt når dommeren bekræfter oplevelsen 🙂
DuDer er gået i løbetid!
Så gik DuDer endelig i løbetid, helt nøjagtigt den 29. november, men det var også den dag hvor Smilla blev opereret så der havde jeg lidt travlt med Smilla og fik ikke opdateret her på siden. Nu kan vi begynde at forberede et kuld hvalpe og vi glæder os. Planen er at vi køre til Labdom Nuthatch alias Nutti (udtalt på Engelsk Nåtty, mest fordi det på skrift ser lidt for feminint ud, til en stor fin sort han :-))
Jeg skal nok få taget lidt billeder af den sorte dreng så I bedre kan fornemme ham. Hans resultater taler for sig selv – ingen tvivl om at han er en utrolig dygtig hund, dog skal det siges at han handles af en af Danmarks bedste hundefører Niels Henrik Hansen og som jeg plejer at sige så kan Henrik få et hængebugsvin til at gå en lige linje så Nutti er altså i de bedste hænder og så er det klart at han shiner helt vildt.
Mit valg faldt på ham, fordi hans mor Labdom Ruddy er kuld søster til Labdom Pochard, som jeg tidligere har brugt på ZigZag for år tilbage. Linjen kender jeg godt og den er sundhedsmæssigt og temperamentsmæssigt helt i top og præcis det syntes jeg er vigtigt. Samtidigt er både Ruddy, Pochard og Nutti nogle utrolig pæne og velbyggede hunde med gode pelse og god størrelse. Med andre ord de ligner en labrador som jeg kan lide dem.
Så nu forventer jeg parring i weekenden den 12-14. december og så får vi hvalpe i uge 7 i februar og de vil være salgsklare i uge 15 – hvilket er det eneste der er lidt problematisk fordi jeg er i England i uge 14. En tur som har været planlagt længe og også udskudt, men NU er der bestilt færge og bolig og træning, SÅ jeg skal afsted til UK. Jeg skal nå at gøre alt klar til afhentning af hvalpene, inden jeg drager til UK 🙂 men det er logistik og det kommer jeg til at fikse.
Jeg glæder mig til hvalpe og jeg glæder mig til en fantastisk tur til UK – mon ikke det går altsammen alligevel 🙂
Min hvalpe sitter er i alle tilfælde klar og så skal resten nok gå godt 🙂
Øv Punktum er tom og får ikke hvalpe!
Nu er det anden gang at Punktum går tom og vi ikke får hvalpe på hende. Hun er en tæve i sin bedste alder så vi syntes det er lidt for mystisk – så på tirsdag drager vi en tur til Hinnerup og får hende undersøgt så vi ved om der er noget galt med hende som skal fikses eller om vi blot har været uheldige to gange i streg.
Det er ganske sjældent at jeg har tæver der går tomme så når det sker 2 gange i streg så reagerer jeg på det – noget er forkert!
DuDer er forsat ikke gået i løbetid. Men når hun går i løbetid så parre vi hende. Det er selvfølgelig lidt irriterende at vente på men for nogle af jer men det må desværre være sådan i denne omgang.
Vi har travlt!
Jagtsæsonen er i fuld gang og både Tommy og jeg elsker vores fælles interesse omkring fuglejagterne og vi har travlt i år med mange dage som apportører og det nyder vi rigtig meget. Vi er heldige at vi kommer nogle steder hvor der er fantastisk god stemning og hvor dagene giver mange fine oplevelser med hundene og med fuglene og ikke mindst med de andre skønne apportører.
Selvom vi ejer 11 hunde så er det helt tosset for vi har ganske enkelt for få hunde i år. Jeg forsøger at frede Fawn mest muligt så hun forhåbentligt kan komme igennem nåleøjet på en Åben A i år – indtil videre er det ikke lykkedes. Så vi klør på. Men det betyder at Fawn ikke er en del af mit apportør team i år, så unge Smilla er kommet med og klare opgaven ret fint i betragtning af hendes unge alder. Hun bliver naturligvis skånet så meget som muligt og hun sidder såvidt muligt stille under skydningen – men har også måtte træde til og hente en anskydning hist og her.
Indy knokler og DuDer må hentes hjem fra Jette så jeg har en hund mere at tage af. Tommy’s team er barberet ned til 2 hunde så Skimmer og Canvas har virkelig travlt i denne sæson. Navy er skadet med en forstuvet tå og Punktum er forhåbentligt drægtig så de hygger sig her hjemme sammen med gamle Paddy og de to unge drenge Power og Vettel.
Så selvom vi har 11 hunde så er der ikke altid 11 at bruge løs af og det er faktisk også årsagen til at vi har så mange hunde – selvom jagtsæsonen kun er 4 måneder så er det de travle måneder for os og vi elsker de 4 måneder og nyder hvert sekundt.
Smilla har haft debut på jagt!
I denne uge har vi haft virkelig travlt med opsamling. Det er en skøn tid når jagtsæsonen starter og vi kommer ud med hundene og får så mange gode oplevelser og ser utroligt mange smukke steder. Det er et stort privilegie at have denne hobby for hvor har vi mange dejlige timer med gode venner og vores fantastiske hunde.
I denne uge har Smilla haft sin debut. Det er altid spændende at starte en unghund på jagt. Det er nu jeg skal se om alt det arbejde jeg træningsmæssigt har lagt i hende virker og bære frugt. Første dag kom Smilla med på 2 såter. Begge såter var sammen med Fawn som er en erfaren hund. Fawn skal løse opgaven og Smilla skal kigge på. Hvis Smilla er rolig ved min side, ikke stresser over de mange skud og fugle, følger med i jagten – ja så kan det være at hun får en apportering.
Første såt startede og Smilla registrere skuddene fint uden at blive stresset. Vi står yderst på en fløj men hvor en af skytterne selv har hund med og står lidt foran os. De resterende skytter står langt fra os. På min venstre side står Ragnhild Hammelbo fra Norge og hun har også en uerfaren hund med, så vi har aftalt at hun bare tager det hun vil have på denne såt – da Smilla helst skal sidde stille og være i ro. Smilla sidder hele såten uden snor og er fuldstændig rolig. Fedt alt mit basis arbejde med roen inde omkring mig virker super fint. Selv da hunden foran os knalder på en fugl 3 gange i streg, forholder hun sig roligt ved min side. Der er dog ingen tvivl om at hun har super fin opbakning i Fawn der sidder som en stenstøtte og følger jagten.
Ca midt i såten falder der en anskudt fugl mellem Ragnhild og Tommy og de er begge optaget af andre fugle så jeg beslutter at sende Fawn. Træder roligt et skridt frem og kalder Fawn til mig og Smilla bliver fint siddende. Fawn bliver sendt og henter fuglen. Smilla er noget nysgerrig på fuglen da Fawn kommer for at afleverer. Da såten blæse af går jeg lidt ind i skoven og slipper Smilla og lader hende søge. Hun starter i rasende tempo, hvilket alligevel fortæller mig at der er lidt stress der skal ud af benene. Hun forsvinder ind i skoven og kommer ret hurtigt tilbage med en høne – fedt. Resten af tiden søger hun noget ukontrolleret og stikkende men hun jagter ikke Fawn eller andre hunde, så det er fint.
Næste såt står vi inde i skoven på bagsiden af skytterne. Vi har mange apportører omkring os, så jeg forventer egentlig ikke at jeg får så meget at lave. Første fugl der falder lige i starten af såten, er en enkelt fasan. Den lander umiddelbart foran apportøren til højre for mig, så jeg sender Smilla på den for hun ser den tydeligt og går også perfekt i retningen – men så sender apportøren til højre lidt overraskende sin hund, så jeg må igang med at kalde hjem. Hun kommer fint retur dog lidt søgende, men det er ok.
Så falder der en del fugle rundt omkring os og ganske mange af dem er dødskudt, så jeg lader dem ligge fordi de lander tæt på mig. Dem får Reiley glæde af, Keld Jørgensens fine gule hanhund efter Indy. Herligt at stå og se på at han tager sig igennem tæt terræn op af skråningen og let lokaliserer fuglene og returnerer hjem med sin fangst.
Foran os ligger der en lille skovsø og pludselig falder der en fasan i vandhullet, den er anskudt og jeg vælger at sende Smilla. Det blev en lidt sjov fugl for hende. Da hun kommer ud til den i vandet prøver den at dykke men hun får fat i hovedet på den, ikke det bedste greb, men får bakset den ind til land og får skiftet greb og så kom den fugl hjem rigtig fint.
Det blev den sidste fugl hun hentede den dag og det var rigtig fint. Hun viste mig at hun fungere rigtig fint – ingen lyd og ingen uro og hun henter fasaner på fin vis.
Dagen efter var vi afsted igen. Her tog jeg Smilla med om formiddagen på 2 såter. Der blev skudt rigtig mange fugle i begge såter men det er en jagt, hvor der er meget erfarende apportører på, så vi var i de bedste hænder. På første såt havde jeg Michael Rosenlund på min venstre side og Ragnhild på højre – så jeg fik så mange fine fugle til både Fawn og Smilla. Det er Super fedt når det bare virker og man er blandt apportører der kigger op og tilbyder fugle, der ikke giver værdi for dem, men som kan have stor værdi for andre. Det kan man godt, samtidigt med at man samler op og passer sit job som apportør. Vi fik alle 3 nogle virkelig fine apporteringer, fedt!
I anden såt faldt der virkelig mange fugle. Her fik Smilla nogle opgaver som virkelig var sværere og hun løste langt de fleste, men hun fik også nogle som forvirrede hende lidt, så der valgte jeg blot at kalde hende hjem og så sende Fawn. Igen et kanon samarbejde mellem Ragnhild, Tommy og jeg. Vi fik konge fine apporteringer med lange afstande på og Fawn løste nogle virkelig fine anskydninger, der gik rigtig langt.
Eftermiddagens såter blev til Indy og Fawn – Smilla kom i Bilen og resten af dagen forløb rigtig fint.
Jonas og Maggie havde også deres debut på opsamling. 1 såt var svær for Maggie, men da først vi fik styr på tingene med ikke at sende hende under skydningen og kun efterapporterer så var indlæringskurven stejl. Hun gik fra meget urolig til at sidde roligt ved Jonas side og erkendte at hun ikke skulle apporterer mens der blev skudt og Jonas var super dygtig til at støtte og rose hende når hun gjorde rigtigt og var i ro. Maggie fik i løbet af dagen apporteret flere fasaner også en anskydning, så det var en god start.
På søndag tager vi afsted igen til endnu en fin dag – I love it!
DCH hunde er bare SÅ seje!
I weekenden sluttede Elite turneringen i DCH. Eliteturneringen er den vildeste konkurrence syntes jeg. Hundene konkurrere i 5 konkurrencer hen over året og i den sværeste klasse Eliteklassen. Kurt Laursen og Jacob Henriksen (Sidste års Vinder) havde igen i år kvalificeret sig til at deltage, hvilket i sig selv er ret sejt.
Årets sidste konkurrence var i Bording og det var Kurt og Fokus der havde den perfekte dag og smellede på alle øvelser og vandt dagens konkurrence. Super flot af Kurt og Fokus der sluttede på en samlet 4. plads i denne flotte turnering.
Jacob og Frej blev nr. 2 ved dagens konkurrence og de blev også samlet nr. 2 på Eliteturneringen. Super flot at Jacob og Frej at de vandt sidste år og i år blev nr. 2 sikke en fantastisk oplevelse. Endvidere tog Jacob og Frej pokaler hjem for bedste Lydigheds program og Bedst spor.
Hvis nogen skulle undre sig så er Fokus og Frej kuld søskende efter Brown Hunt’s ZigZag og Bjoljahn Maddox. Jeg er super stolt af Kurt og Jacob som har gjort det så utrolig flot med de to søskende.
I Lemvig blev der holdt Nordisk Spor og her var det Margit og Pondus der trak det længste strå og vandt konkurrencen. Margit og Pondus havde også kvalificeret sig til Eliteturneringen men Pondus rendt ind i lidt skader i foråret så de måtte trække sig inden de kom igang. Men så er der jo plads til andre flotte resultater og dette var et blandt mange som de tog har hevet hjem i år. Kæmpe tillykke Margit og Pondus!
Vellykket parring!
I morges blev Punktum parret med Canvas. Da jeg har 3 tæver i løbetid var det nødvendigt at lave en progesteron test her til formiddag for at sikre at tidspunktet var korrekt og den var høj 20.5 så parringen i morges var vigtig for jeg tænker ikke at jeg får en parring imorgen – men vi får se. Denne gang hang de to fint sammen og ganske længe 42 minutter – dejligt at det lykkedes så fint.
Det er Canvas 2. parring så nu venter han hvalpe i Tyskland hos kennel Femba og i Danmark hos os forhåbentligt. Det bliver så skønt at se hvordan han slår igennem i avlen. Canvas ligner sin mor Holy helt enormt og ikke Indy som er hans far. Men vi glæder os til at se om Indy slår igennem i andet led eller om Canvas er dominerende. Vi får i alle tilfælde nogle super smukke sorte og gule hvalpe, med masser af pels, god energi og samarbejdsvilje og søde temperamenter.
Nu kan vi begynder at regne lidt. Parring i dag den 11. oktober og så 9 uger frem så er vi i uge 50 og hvis hun venter et stort kuld så i slutningen af uge 49. Salgsklare i uge 6 hvilket er lige op til vinterferien – så det er nok ikke så ringe endda.
Velkommen til Vettel
Ja hvad skete der lige der….. Vi har alt for mange hunde og alligevel så havnede denne lille sorte dreng i kurven. Vettel er søn af Castlemans Syrian og Møgelholt’s Parisian Blue Sky. Han har en super fin stamtavle og han er en utrolig sød og kvik hundehvalp.
Jeg er i fuld gang med at træne ham og han er SÅ hurtig til at lære. Han er også en hvalp der bære præg af at have været meget i hænder og er blevet miljøtrænet og i det hele taget taget godt hånd om, så det har været så let at overtage ham og han er faldet godt til i vores flok. Han er virkelig fræk og har meget gå på mod over for vores øvrige hunde så han bor ikke som vanligt med Paddy for han er alt for hård ved den gamle hund – han bor i hundegården med en af pigerne og så må vi se om han snart kan stå alene for han er virkelig en bisse den lille Vettel 🙂
Vi glæder os til at lærer ham godt at kende og til at arbejde med ham – han er både sjov og lærenem så det skal nok blive sjovt 🙂
Power min Power!
En lille opdatering på Power drengen. Han er næst efter Paddy – den mest trygge og mentalt stabile hanhund jeg har ejet. Han går ind i alle og alt uden nogen forbehold men dog uden at være dumdristig for det er han ikke – men han er opsøgende og undersøgende på nye ting og han er tryg ved alle mennesker og dyr han møder på sin vej. Han er en virkelig sød hund og jeg er meget glad for ham.
Vi er godt i gang med træningen og som altid med mine hvalpe og unghunde så følger træningen absolut ikke et fast mønster. Hundene er meget forskellige og Power minder lidt om Indy som unghund. Han er lidt sen og er derfor stadig igang med klikker træningen. Han er begyndt at kunne lave 1 skridts øvelser og vendinger og han går perfekt i line ved min venstre side. Vi er startet lidt på at baglænskæde apporteringen – da han er lidt løs i munden. Han kan nærmest ingen selvkontrols øvelser fordi han i forvejen er ret kontrolleret og jeg fornemmer, at det ikke er noget jeg skal dyrke for meget.
Til gengæld er han begyndt og løbe 🙂 Han er vokset helt vildt fra 4 til 7 mdr. og har i den periode ikke løbet vildt omkring og heller ikke haft en krop der kunne spæne rundt og lave hurtige vendinger. Nu er kroppen begyndt at hænge lidt bedre sammen og han er begyndt at løbe. Svømme har han gjort hele tiden og han elsker vand så han svømmer fordi han bare elsker det. På vores ferie i Norge – startede vi med at give ham lidt markeringer. Det norske terræn, bare elskede han fra dag 1 så det bekom ham godt at løbe i. Allerede på dag 2 fik han træning sammen med en anden voksen hund fordi det er sundt tidligt i livet at se andre hunde arbejde og lærer at beherske sig imens.
Lige nu har vi trænet en del “stå” øvelse – for at han kan fotograferes. Jeg elsker at have lidt billeder af mine hanhunde igennem livet så jeg kan huske hvordan de så ud som unghunde. Jeg ville gerne have haft et billede af Power som 4-5 mdr. men det fik jeg ikke helt til. Men idag fotograferede Marlene Birkebæk ham – 7 mdr. gammel og som altid ved hun præcis hvordan sådan et billede skal tages. Perfekt vinkel og bom så var det der – billedet.
Stå billedet var i kassen og jeg skal huske at fortsætte træningen for det skal gerne blive bedre med forståelsen for hvad jeg ønsker. Et hoved billede skulle vi også lige have og ups så kom vi i problemer for jeg har ikke lært ham at blive siddende – hmm han er 7 mdr. gammel og kan ikke blive på et sted, ihvertfald ikke hvis jeg går fra ham – så det må vi lige arbejde lidt med.
Jeg er begyndt at lære ham at elske at løbe – så han er startet på linjer og markeringer i stor stil. Han elsker det og har de sjoveste bytte spring på dummy’erne 🙂
Det lykkedes alligevel Marlene at få et billede i kassen af hans hoved. Som alt andet er han lidt lang læmmet og lidt dingel – og hans hoved afspejler også tydeligt unghunde præget – men rammerne er fine og han skal nok udvikle sig til en fin dreng 🙂