Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.
Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!
Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet. Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.
Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.
Præcis i dag torsdag den 9. februar 2023 går DuDer ind i den 9. drægtighedsuge. Principielt kan hun føde når som helst og jeg har før haft tæver der har født på 56. dag – meeeen det er kun sket en gang og med denne drægtighed ved vi at der kun har været en parring den 15. december og at progesteron var 10.2 så derfor tror jeg ikke hun går over tid – jeg tror hun føder mellem tirsdag og torsdag i næste uge.
Tommy har en evne til at få lagt sine forretningsrejser præcis når tæverne skal føde, så igen er jeg alene på skansen i den kommende uge så jeg håber at hendes fødsel bliver som tidligere fødsler, helt ukompliceret og at alt går fint.
Hun er stor og tyk og noget besværet på sin vejrtrækning så jeg har lidt ondt af hende i denne sidste tid. Hun spiser med glubende appetit og hun får mad 3-4 gange dagligt, det er bare at holde på med små portioner så hun har lidt at tærre på når hvalpene er kommet. Det er hyggeligt at sidde på gulvet hos hende og mærke de små hvalpe rumsterer rundt i hendes mave. Jeg glæder mig til at se hvad hun gemmer på og hvor mange.
Føderummet er gjort klar og hun er faktisk allerede begyndt at grave lidt i tæpperne – hvilket er helt normalt. Kroppen skal i løbet af den næste ugestid, langsomt indstille sig på at give slip på de fostre, som den har holdt på og beskytte og det giver lidt uro i kroppen. Det ses oftes ved at de graver og bider i tæpper og bygger hule/rede. Jeg har gjort klar til hvalpefødsel. Det er altid en god ide at være klar en uge før fødsel – hvis nu de melder deres ankomst lidt tidligere end forventet 🙂
Snart er foråret på vej og præcis i dag er det, det smukkeste vinter vejr i Klovborg – frost og sol og klart og vindstille! Bedre betingelser er der ikke for at fejre kyndelmisse!
Kyndelmisse – også kaldet Midtvinter! Nyd dagen og det smukke digt om lysets komme af min favorit Piet Hein <3
Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt, og vi standser ved et solskin over gruset. Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt som en fløjtelyd i himlen over huset.
Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt. Og i lyset er der løfterige klange. Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent: nu skal dagene så sindigt blive lange.
Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag og den juniblonde nat om vore strande går lyset gennem året som et livets åndedrag over skumringsgrå og dæmringslyse lande.
Om andre jordens egne står himlen evigt klar, men hvor har lyset tonefald som disse: det sølvblege solskin først i februar og det skær om alle træer ved kyndelmisse?
Labdom Nuthatch kaldet Nutty er den stolte far til DuDer’s kommende hvalpe som fødes i uge 7. Han er en utrolig sød dreng som arbejder rigtig fint. Samtidigt er han en pæn og kraftig hanhund med masser af pels og en fin sundheds statistik bag sig. Vi glæder os meget til det kommende kuld hvalpe. Idag har jeg trænet lidt med Nutty og Niels Henrik så jeg fik også taget et par billeder af ham efter træningen. De kommer her!
DuDer på jagt i starten af December før hun blev parret. Nu er hun 6 uger drægtig og tingene går i lidt mere adstadigt tempo. Jeg vil dog tro at hun stadig ville løbe i fuldfart på en fasan meeeeen den tid er forbi for i år 🙂 nu nyder hun drægtigheden og gå ture kun med de sindige og halvgamle der ikke løber vildt omkring 🙂
Jeg syntes hun er ret tyk og det kommer ikke bag på mig for hun har altid lagt store kuld – men denne gang har jeg insimineret hende og med kun 1 insiminering skal jeg ramme ret præcist, ikke bare på ægløsningen men på at æggene også er modnet og befrugtningsklar og det må jeg have været heldig med 🙂
Hun er glubende sulten og får en del ekstra mad – for jeg vil gerne have at de er lidt tykke lige når de har født. Der kan ske så meget i forbindelse med fødsel at det kan være godt at have noget at tærre på og hvis der er flere hvalpe end forventet er det også godt at have fået lidt ekstra. Lidt ekstra er også lidt forkælelse. Så i denne uge har hun fået fasan suppe og kødben og gode tygge ting som Himalaya Cheese bone og lidt lækre snacks fra Woolf som hun elsker.
Tæver der præsterer skal have masser af alt det gode. Hun får naturligvis hvalpefoder og der veksler hun mellem HIKE og Taste of the Wild begge kornfri for det trives DuDer rigtig godt på. Så får hun tilskud af Viacutan olie og Dermafit Forte som begge er essentielle fedtsyre omega 3, 6 og 9. Fra denne uge får hun også hyldebærsaft i koncentreret form fordi jeg elsker at styrke pigmentet på de gule og gerne fra FØR fødsel. Ja ja jeg ved godt at det er skørt men alle produkter er naturlige og ikke skadelige og lidt godt skader aldrig 🙂
Snart er det tid til at gøre føderummet klar og flytte ind og sove der med DuDer – den hyggeligste tid er på vej – HVALPETID!
Snart er han 1 år gammel – helt nøjagtigt den 6. februar 2023. Den 10. februar kl. 11.00 skal han igennem det første nåleøje rent sundhedsmæssigt. Han skal røntgen fotograferes på Albuer og hofter – og jeg er ved at dø af skræk for jeg elsker denne hund utrolig højt så jeg vil være utrolig ked af det hvis han ikke er fin på sine led. Hvis han er fin på sine led så er næste nåleøje at blive øjenlyst og herefter så skal han DNA-testes. Jeg ved at han er clear på alt – DNA mæssigt men jeg tester ham alligevel, for han er fri via forfædre langt tilbage og måske er det fornuftigt at lave en frisk DNA test på det hele.
Jeg tør næsten ikke håbe at jeg er så heldig at han glider igennem alt uden anmærkninger. Han er en utrolig sød og meget talentfuld hund som jeg elsker at arbejde med, så jeg krydser fingre og tæer for at alt er helt perfekt.
2021 har været et år, hvor Dansk Retriever Klub startede på revidering af deres markprøver og der til hørende reglementer. Der er en stor flok frivillige mennesker der har knoklet med at få tilrettet prøverne så de er mere tidssvarende. Testet og filmet prøverne i terræn og beskrevet prøverne så de i 2022 kunne køre som et test år og hvor deltagerne var med til at komme med input til de ting de fandt uhensigtsmæssigt og naturligvis også det som de fandt godt. Alle der deltog på en af de nye prøver fik tilsendt et evalueringsskema med mulighed for at give sin mening til kende.
Jeg har deltaget på alle de nye prøver i 2022 og derfor også evalueret alle 3 prøver. Jeg syntes det var nogle rigtig fine prøver som havde nogle små ting der kunne forbedres men i det store hele var DRK kommet virkelig flot i mål med denne meget store opgave.
Det er derfor med stor glæde at jeg kan læse at alle de ting jeg har forslået (og sikkert også mange andre) er taget med i de ændringer der er i prøverne og at prøverne er gjort internationale i både navne og præmieringer. Sidst nævnte er absolut noget af det jeg har savnet – nemlig ikke at skulle forklare præmieringer og prøver for udlændinge. Nu er det FCI’s præmieringer vi benytter og alle i EU forstår det.
Samtidigt syntes jeg det er en stor glæde, at der er ændret på championats kravet, så ledes at man skal vinde en prøve 2 gange for at blive Champion, at vores Eliteprøve (Championship) udløser Championatet til vinderen. Alt i alt er jeg super godt tilfreds med de nye tiltag som Dansk Retriever Klub har knoklet med de seneste 2 år og også kommer til at knokle med i år, hvor der ligger en række uddannelse af dommere, prøveledere og hjælpere.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-01-18 13:04:532023-01-18 13:04:53Prøver i DRK
Ja hvad i alverden er nu det for en forkortelse. Det er forkortelsen for Stargardt Disease (Retinal Degeneration) som er en øjenlidelse hos hunde. Stargardt er måske i familie med PRA (Progressiv Retinal Atrofi) – som vi har kendt til i mange år. Det er sandsynligvis en mutant af PRA som nu er kortlagt. Vi er så heldige at opdrætte Labrador, for det er nemlig en god forretning at lave en gen-test til labrador, da den altid tjener sig selv hjem. Det er en kæmpe fordel for os som opdrættere, for hvis der findes en ny sygdom i racen så er der straks nogen der forsøger at finde DNA for den lidelse. Samtidigt er det super godt for os der opdrætter Labrador at vi har mulighed for at genteste og dermed udelukke sygdomme i avlen, så hundene er sunde og raske.
Selve sygdommen Stargardt er slem og hundene bliver blinde i en ung alder – hvor ung svinger, men i Sverige hvor Stargardt først blev opdaget – har de set blinde hunde i en alder af 3 år.
Stargardt har faktisk også været kendt et stykke tid og jeg tror jeg var en af de første der testede for det i Danmark. Jeg startede med at teste alle mine hanner og min gamle tæve Ketchup, som ikke er her længere. Herefter har jeg testet Punktum og Smilla. Svaret på Punktum kom idag og hun var Clear. Svaret på Smilla kom 18. januar og hun var bærer, men clear på SD2.
Det betyder at ….
N-kuldet er Clear på Stargardt, fordi Punktum er clear og Michnos Friend Chandler Bing der er far til N-kuldet er også testet og Clear. G-kuldet er Clear på Stargardt, fordi Punktum er clear og Castlemans Syrian, der er far til G-kuldet er også testet og Clear. Genetisk skal I kun testet for PRA hvis jeres hunde skal anvendes i avl og så naturligvis øjenlyse.
P-kuldet ved vi ikke om er Clear – for Astraglen Bailey er ikke testet for Stargardt. – så hvis I skal bruge jeres skønne hvalpe i avl på et tidspunkt så skal I teste for PRA og Stargardt.
Nu venter jeg på svar på gen test på Smilla, som bliver testet for SD2 og Stargardt.
I løbet af dette år skal Power og Vettel igennem samme mølle. Power ved jeg er fri via forfædre på det meste – men da han kommer fra udlandet har jeg besluttet at køre alle DNA test på ham. Ikke fordi jeg ikke stoler på resultaterne, men jeg syntes for mange generationer tilbage, hvor hundene er fri via forfædre, måske er lidt usikkert. Vettel’s mor og mors aner er ikke testet så selvom Castlemans Syrian er far til ham – så skal han testes for det meste.
Alt dette avls snak, lyder måske indviklet, men det er det faktisk ikke. Hvis I skal bruge jeres hunde i avl eller jeres hanner bliver spurgt om parringer, så bare ring eller skriv til mig, hvis der er noget i er i tvivl om, så skal jeg hjælpe, det bedste jeg kan.
Så kan vi begynde at glæde os …. DuDer er nemlig konstateret drægtig! Hun er faktisk for mig, synligt drægtig, så jeg er spændt på om hun som tidligere, bærer et stort kuld. DuDer slægter sin mormor Pasta på. Pasta bar 12 hvalpe i alle 5 kuld – ikke alle var levedygtige men 12 var der hver gang. DuDer har haft 3 kuld og har båret 12, 11 og 12 hvalpe. Så vi må se om det gentager sig denne gang. Frugtbar er hun i alle tilfælde og det er godt.
Nu starter der en masse forberedelser hos os. Kalenderen ryddes i uge 7 så vi har tid her hjemme til at bare være. Hvalpegården bliver efterset og når vi venter vinterkuld eller tidligt forårskuld så ræve sikre vi hvalpegården. Vi ved at rævene passere forbi hver dag så vi vil ikke risikere noget. I år skal vi have lavet lidt nyt ude legetøj, så hvalpene har lidt sjov at lege med og blive udfordret på de dage, hvor vejret er til at være ude i.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-01-09 07:57:412023-01-09 07:57:42DuDer er drægtig!
Et nyt år er i gang og hvad er bedre end at starte dagen med lidt træning. Jeg trænede godt nok også i går eftermiddags, men med 3 unghunde i huset der er det bare nødvendigt for mig, at få lavet lidt hver dag. Jeg træner ikke lange seancer men 15-20 minutter med dem hver. Jeg træner alt det kedelige – heal work, grund dirigering, hjem kald, nærsøg og stop, for fanden, på fløjten 🙂
Smilla har været syg og hun har nok også haft en del stress i kroppen i den forbindelse, for hun er sat noget tilbage træningsmæssigt. Hun har faktisk været dygtig på højre venstre, men det er gået tabt og som mine søde norske venner altid siger – det er “fersk vare træning”, jep det forsvinder hvis det ikke holdes vedlige. Så vi er i fuld gang med at polerer det op igen.
Power arbejder med linjer og back, naturligvis back uden håndtegn, fordi jeg syntes det virker super fint at kun have hånd tegn på højre-/ venstre – så syntes jeg at hundene bliver skarpere på at gå lige bagud. Han har aldrig lært back med håndtegn så han ved ikke at det findes 🙂 Hans afleveringer og greb på dummy’er er blevet konge gode, efter at han har hentet et par anskydninger i jagtsæsonen. Power er min hjerte hund og han er så utrolig fin træningsmæssigt at han tager vejret fra mig ind imellem. Snart er det tid til røntgen og øjenlysning og jeg håber sådan at han går fint igennem. Jeg elsker ham højt og han giver os alle så megen glæde i hverdagen med hans milde sind og store personlighed – en fantastisk hund jeg har fået fornøjelsen af her.
Vettel er den lille bandit. Han er den skønneste hund i dagligdagen – altid rolig og af balanceret inde – men ude er han den vildeste lille bandit man kan forestille sig. Vi taler tit om at han kunne komme virkelig galt afsted i de forkerte hænder, for han er varm som ilden. Lige nu træner vi healwork, sit og bliv, hjemkald og så har han løbet et par linjer. Når jeg siger et par linjer, så betyder det at han hurtigt viste at apporteringerne gav ham lidt stress. Han vil SÅ gerne løbe efter alt, men der skal meget lidt til for at distrahere ham. Han viste lidt tendenser de første gange, hvor han ville hoppe efter min hånd, han ville snurre en omgang og præcis det skal man tage alvorligt med det samme. Så ikke linjer til ham endnu. Nu træner vi lidt nærsøg og det basale inden omkring mig. Lader ham modne en måned eller to og så prøver vi til igen og så kan det være helt væk eller noget vi skal træne væk. Jeg er ikke urolig for det – jeg har set det før og hvis det tages ordentligt hånd om, så udvikler det sig aldrig.
Fawn bliver bare skarperer og skarperer. Jeg træner udelukkende teknisk træning med hende, for det har hun brug for. Masser af dummyer ude og hele tiden skifte retninger og punkter, masser af stop – belønning for hurtige stop og masser af linje arbejde. Jeg elsker at træne med Fawn. Hendes energi og entusiasme er enorm og selvom hun ind imellem fejler og vil tage over – så bliver hun bedre og bedre og hun har så mange naturlige anlæg, som jeg til gengæld nyder godt af imellem kontrollen. Jeg glæder mig SÅ meget til vores første start på Vinder A på Pajhede den 26. januar 2023.
Turen til UK er i planlægning og jeg træner myre flittigt for at være nået så langt som muligt med både Fawn, Smilla og Power inden vi rammer England. Fawn mest på alt det tekniske – Power og Smilla skal have nogle kilometer i benene og have deres stopfløjt i bagagen. De er ungehunde og de skal nok få en masse med i bagagen fra UK turen. Jeg glæder mig i alle tilfælde som et lille barn.
Smilla og Power vil også komme på lidt hold træning en gang i ugen, for at vende sig til “trykket” af andre hunde og at være i en gruppe, hvor de skal rumme at se andre hunde arbejde. Lille Vettel går vi lidt langsommere frem med – han har brug for tid til at modnes i sit lille hoved og ikke for hurtigt blive præsenteret for alt for mange distraktioner. Sådan er unghundene så forskellige og det er det jeg elsker ved at træne de unge hunde. Ikke to hunde er ens og det at kunne fornemme sin hund og hvad præcis denne hund syntes er svært eller let – det er en udfordring som jeg elsker.
Vi er i gang og vi glæder os til at møde jer alle der ude og til træninger i det nye år 🙂 som I kan se er Canvas sprunget ind i det nye år 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-01-01 11:42:292023-01-01 11:42:291. januar 2023
Sikke et fantastisk år vi har haft igen i år! Dejligt at være opdrætter og se hvalpekøbere have stor succes i prøve miljøet! Det er en gave som vi sætter stor pris på og glæder os utrolig meget på jeres vegne!
2022 har budt på mange flotte resultater og det er altid farligt at fremhæve nogen fordi jeg kan risikerer også at glemme nogen – men så bær over med mig – jeg har helt sikkert nyt og glædet mig på dine vegne på dagen og i mange dage efter 🙂
Unghundemesterskaber er altid en fantastisk oplevelse at deltage på. Dette år havde vi hunde med på både Vildtspor Unghundemesterskabet & Markprøve Mesterskabet. Det er stort at opleve og når så Jonny og Brown Hunt’s Prima vinder Vildtspor Unghundemesterskabet og Smilla bliver nr. 2 på Markprøve Unghundemesterskabet ja så kan jeg ikke ønske mig mere! Det var en meget fin oplevelse og jeg glæder mig på Jonny’s vegne for jeg ved hvor meget træning der ligger bag din præstation så det er SÅ velfortjent. Jeg nød også selv dagen i fulde drag og det var en virkelig fin oplevelse også selvom jeg KUN blev nr. 2 🙂
I DCH regi har der også været utrolig mange flotte oplevelser. Specielt er jeg til stadighed imponeret over Jacob Henriksen og Frej der i år blev nr. 2 på Eliteturneringen, som de sidste år vandt. Kurt Laursen og Focus der bl.a. vandt den sidste konkurrence i Eliteturneringen og Margit og Pondus der bl.a. vandt Nordisk spor i år, Inger og Pepsi der har vundet A-klassen i år – I er så dygtige og jeg håber at DM bliver holdt i Jylland snart igen så jeg kan komme ud og se jer til OL i Hund – som jeg kalder det 🙂
Flere af unghundene fra 2020/21 har været ude og gøre sig flot bemærket ved at arbejde sig igennem de første klasser i markprøve regi og med fine resultater der lover godt for fremtiden. Det sværeste ryk er det I står overfor nu – hvor alt dirigeringsarbejdet skal lægges rigtigt tilrette for hundene for at komme til åbenklassen. Det er ofte her at mange opgiver at komme videre men tro mig I skal holde ud og bliver ved med at træne ihærdigt. Det er en lang læringsproces for både hund og fører at bevæge sig ud af Comfort zone og ind i det ukendte – at turde handle sin hund. Det vil lykkes for jer og husk på det kan tage et godt årstid eller mere at få det hele til at bundfælle sig hos både hund og fører.
De første prøver er mest prøver der viser hundenes naturlige anlæg, åbenklassen kræver rigtig meget af hundeføreren, så det er nu DU skal rigtigt igang med at træne hund, for nu er ansvaret dit og det kræver meget hjemmearbejde og arbejde alene med hunden – det kan ikke læreres på alverdens hold træninger – det kræver at du begynder at tænke og planlægge din træning, observerer hunden under træningen, så du kan se stærke og svage sider og dermed kan planlægge næste træning. Træning skal ikke gå godt – eller retter hvis din træning altid går godt så træner du kun det I kan. Træn mod et eller andet delmål når du når det så find et nyt delmål. Træning er fyldt med en masse delmål, inden I når helt i mål.
Her sidst på året er det tid til lidt refleksioner og til at tænke frem mod nye mål. Et af mine mål var at jeg gerne ville til England og træne hund i 2023. Det er 3 år siden jeg sidst har været i England og jeg savner det helt vildt. Jeg glæder mig til at hilse på venner i England og til at komme i de bedste hænder træningsmæssigt. At rejse ud og træne hunde for dygtige tophandlere er virkelig med til at flytte mig og jeg glæder mig til at få nogle “tæsk” og blive udfordret. Jeg glæder mig særligt meget fordi denne Englands tur er sammen med mine norske venner og hvalpekøbere, Linn, Nina, Ellen, Irene & Frank. Det bliver en virkelig fin oplevelse og jeg glæder mig til at hygge med de skønne Norskere 🙂
Et andet mål jeg har for i år er at fører Fawn i Vinderklasse. Jeg har valgt at starte hende allerede i januar på en vinder A, ja faktisk har jeg meldt på 2 men forventer ikke at være heldig i lodtræningen på begge. Den ene er en Drev prøve og den anden en Walk Up. Sidst nævnte ligger nok bedst til hende, men omvendt er hun dygtig til at huske markeringer og en eminent vildtfinder – så vi får se. Jeg vil også frygtelig gerne med til IWT2023, men med en hund der er upcoming så er det nok mere realistisk i 2024. Men Retrievermesterskabet i både DK og Norge er også et mål for 2023 og det kunne være sjovt hvis Power kan deltage på Unghundemesterskabet i Norge også – så bliver der lidt at se til på den tur også 🙂 Men vi får se. Jeg har hele 3 unghunde, som skal føres på prøve i 2023, så det bliver et travlt år og jeg kan godt mærke at Tommy ikke er der til at aflaste træningsmæssigt. Jeg savner helt vildt at træne med ham og at vi hjælpes med hundene, men sådan er det ikke mere. Hvis lysten ikke er der, så skal han heller ikke.
DuDer er lige parret og forhåbentligt får vi et kuld hvalpe i foråret. Suzanne har lovet at passe hele menageriet når vi rejser til UK, så det bliver en stor mundfuld. Det bliver også et spændende kuld som DuDer venter, dem glæder vi os rigtig meget til at følge.
Vores nytårs foresæt for 2023 er at arbejde lidt mindre og få mere tid til hinanden og alle vores skønne venner. Om det lykkedes …. ja det må tiden vise, men vi vil gøre vores bedste. Nytåret vil vi fejre hjemme som altid med hundene i rolige omgivelser.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-22 15:44:352023-01-01 11:00:51Glædelig Jul til alle vores søde hundevenner!
Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.
Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.
For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:
Hunden er træningsmæssigt velfundamenteret – sidder roligt ved min side, kommer lige hjem, afleverer til hånd.
Den har en alder mellem 8-16 måneder.
Jeg har mulighed for kun at tage dem med på højest 2 såter.
Jeg har en back up hund – ofte min egen men det kan også være en medapportør
Jeg har en aftale med en apportør kollega – så jeg kan trække mig tilbage hvis noget udvikler sig uønsket.
Jeg har en god fornemmelse af min hunds mentale tilstand.
Jeg har et klart defineret mål for denne oplevelse med den unge hund.
Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.
Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.
Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.
Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.
I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde. I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem. En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af. I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.
Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.
Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter. Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu. Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-12-17 15:29:522023-01-01 11:00:40Power på opsamling!
Power i X-ray kontrol!
Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.
Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!
Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet.
Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.
Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.
9. drægtighedsuge!
Præcis i dag torsdag den 9. februar 2023 går DuDer ind i den 9. drægtighedsuge. Principielt kan hun føde når som helst og jeg har før haft tæver der har født på 56. dag – meeeen det er kun sket en gang og med denne drægtighed ved vi at der kun har været en parring den 15. december og at progesteron var 10.2 så derfor tror jeg ikke hun går over tid – jeg tror hun føder mellem tirsdag og torsdag i næste uge.
Tommy har en evne til at få lagt sine forretningsrejser præcis når tæverne skal føde, så igen er jeg alene på skansen i den kommende uge så jeg håber at hendes fødsel bliver som tidligere fødsler, helt ukompliceret og at alt går fint.
Hun er stor og tyk og noget besværet på sin vejrtrækning så jeg har lidt ondt af hende i denne sidste tid. Hun spiser med glubende appetit og hun får mad 3-4 gange dagligt, det er bare at holde på med små portioner så hun har lidt at tærre på når hvalpene er kommet. Det er hyggeligt at sidde på gulvet hos hende og mærke de små hvalpe rumsterer rundt i hendes mave. Jeg glæder mig til at se hvad hun gemmer på og hvor mange.
Føderummet er gjort klar og hun er faktisk allerede begyndt at grave lidt i tæpperne – hvilket er helt normalt. Kroppen skal i løbet af den næste ugestid, langsomt indstille sig på at give slip på de fostre, som den har holdt på og beskytte og det giver lidt uro i kroppen. Det ses oftes ved at de graver og bider i tæpper og bygger hule/rede.
Jeg har gjort klar til hvalpefødsel. Det er altid en god ide at være klar en uge før fødsel – hvis nu de melder deres ankomst lidt tidligere end forventet 🙂
Kyndelmisse – midtvinter!
Snart er foråret på vej og præcis i dag er det, det smukkeste vinter vejr i Klovborg – frost og sol og klart og vindstille! Bedre betingelser er der ikke for at fejre kyndelmisse!
Kyndelmisse – også kaldet Midtvinter! Nyd dagen og det smukke digt om lysets komme af min favorit Piet Hein <3
Vi er kommet gennem vintermørkets dybe sorte slugt,
og vi standser ved et solskin over gruset.
Det er lyset, se nu letter det til årets lange flugt
som en fløjtelyd i himlen over huset.
Det er kyndelmisse, kærtemesse, lyset som er tændt.
Og i lyset er der løfterige klange.
Det er svagt men vederkvæget, det er rekonvalescent:
nu skal dagene så sindigt blive lange.
Vi er lysets lov i vold. I vor decembersorte dag
og den juniblonde nat om vore strande
går lyset gennem året som et livets åndedrag
over skumringsgrå og dæmringslyse lande.
Om andre jordens egne står himlen evigt klar,
men hvor har lyset tonefald som disse:
det sølvblege solskin først i februar
og det skær om alle træer ved kyndelmisse?
Piet Hein fra “Digte fra alle årene II”
Den Stolte Far!
Labdom Nuthatch kaldet Nutty er den stolte far til DuDer’s kommende hvalpe som fødes i uge 7. Han er en utrolig sød dreng som arbejder rigtig fint. Samtidigt er han en pæn og kraftig hanhund med masser af pels og en fin sundheds statistik bag sig. Vi glæder os meget til det kommende kuld hvalpe.
Idag har jeg trænet lidt med Nutty og Niels Henrik så jeg fik også taget et par billeder af ham efter træningen. De kommer her!
6 uger drægtig
DuDer på jagt i starten af December før hun blev parret. Nu er hun 6 uger drægtig og tingene går i lidt mere adstadigt tempo. Jeg vil dog tro at hun stadig ville løbe i fuldfart på en fasan meeeeen den tid er forbi for i år 🙂 nu nyder hun drægtigheden og gå ture kun med de sindige og halvgamle der ikke løber vildt omkring 🙂
Jeg syntes hun er ret tyk og det kommer ikke bag på mig for hun har altid lagt store kuld – men denne gang har jeg insimineret hende og med kun 1 insiminering skal jeg ramme ret præcist, ikke bare på ægløsningen men på at æggene også er modnet og befrugtningsklar og det må jeg have været heldig med 🙂
Hun er glubende sulten og får en del ekstra mad – for jeg vil gerne have at de er lidt tykke lige når de har født. Der kan ske så meget i forbindelse med fødsel at det kan være godt at have noget at tærre på og hvis der er flere hvalpe end forventet er det også godt at have fået lidt ekstra. Lidt ekstra er også lidt forkælelse. Så i denne uge har hun fået fasan suppe og kødben og gode tygge ting som Himalaya Cheese bone og lidt lækre snacks fra Woolf som hun elsker.
Tæver der præsterer skal have masser af alt det gode. Hun får naturligvis hvalpefoder og der veksler hun mellem HIKE og Taste of the Wild begge kornfri for det trives DuDer rigtig godt på. Så får hun tilskud af Viacutan olie og Dermafit Forte som begge er essentielle fedtsyre omega 3, 6 og 9. Fra denne uge får hun også hyldebærsaft i koncentreret form fordi jeg elsker at styrke pigmentet på de gule og gerne fra FØR fødsel. Ja ja jeg ved godt at det er skørt men alle produkter er naturlige og ikke skadelige og lidt godt skader aldrig 🙂
Snart er det tid til at gøre føderummet klar og flytte ind og sove der med DuDer – den hyggeligste tid er på vej – HVALPETID!
Power Aguzannis
Snart er han 1 år gammel – helt nøjagtigt den 6. februar 2023. Den 10. februar kl. 11.00 skal han igennem det første nåleøje rent sundhedsmæssigt. Han skal røntgen fotograferes på Albuer og hofter – og jeg er ved at dø af skræk for jeg elsker denne hund utrolig højt så jeg vil være utrolig ked af det hvis han ikke er fin på sine led. Hvis han er fin på sine led så er næste nåleøje at blive øjenlyst og herefter så skal han DNA-testes. Jeg ved at han er clear på alt – DNA mæssigt men jeg tester ham alligevel, for han er fri via forfædre langt tilbage og måske er det fornuftigt at lave en frisk DNA test på det hele.
Jeg tør næsten ikke håbe at jeg er så heldig at han glider igennem alt uden anmærkninger. Han er en utrolig sød og meget talentfuld hund som jeg elsker at arbejde med, så jeg krydser fingre og tæer for at alt er helt perfekt.
Power min Power!
Prøver i DRK
2021 har været et år, hvor Dansk Retriever Klub startede på revidering af deres markprøver og der til hørende reglementer. Der er en stor flok frivillige mennesker der har knoklet med at få tilrettet prøverne så de er mere tidssvarende. Testet og filmet prøverne i terræn og beskrevet prøverne så de i 2022 kunne køre som et test år og hvor deltagerne var med til at komme med input til de ting de fandt uhensigtsmæssigt og naturligvis også det som de fandt godt. Alle der deltog på en af de nye prøver fik tilsendt et evalueringsskema med mulighed for at give sin mening til kende.
Jeg har deltaget på alle de nye prøver i 2022 og derfor også evalueret alle 3 prøver. Jeg syntes det var nogle rigtig fine prøver som havde nogle små ting der kunne forbedres men i det store hele var DRK kommet virkelig flot i mål med denne meget store opgave.
Det er derfor med stor glæde at jeg kan læse at alle de ting jeg har forslået (og sikkert også mange andre) er taget med i de ændringer der er i prøverne og at prøverne er gjort internationale i både navne og præmieringer. Sidst nævnte er absolut noget af det jeg har savnet – nemlig ikke at skulle forklare præmieringer og prøver for udlændinge. Nu er det FCI’s præmieringer vi benytter og alle i EU forstår det.
Samtidigt syntes jeg det er en stor glæde, at der er ændret på championats kravet, så ledes at man skal vinde en prøve 2 gange for at blive Champion, at vores Eliteprøve (Championship) udløser Championatet til vinderen. Alt i alt er jeg super godt tilfreds med de nye tiltag som Dansk Retriever Klub har knoklet med de seneste 2 år og også kommer til at knokle med i år, hvor der ligger en række uddannelse af dommere, prøveledere og hjælpere.
Læs informationen fra Fællesudvalget her – https://www.dansk-retriever-klub.dk/news.asp?ID=82376
STGD1 (ABCA4)
Ja hvad i alverden er nu det for en forkortelse. Det er forkortelsen for Stargardt Disease (Retinal Degeneration) som er en øjenlidelse hos hunde. Stargardt er måske i familie med PRA (Progressiv Retinal Atrofi) – som vi har kendt til i mange år. Det er sandsynligvis en mutant af PRA som nu er kortlagt. Vi er så heldige at opdrætte Labrador, for det er nemlig en god forretning at lave en gen-test til labrador, da den altid tjener sig selv hjem. Det er en kæmpe fordel for os som opdrættere, for hvis der findes en ny sygdom i racen så er der straks nogen der forsøger at finde DNA for den lidelse. Samtidigt er det super godt for os der opdrætter Labrador at vi har mulighed for at genteste og dermed udelukke sygdomme i avlen, så hundene er sunde og raske.
Selve sygdommen Stargardt er slem og hundene bliver blinde i en ung alder – hvor ung svinger, men i Sverige hvor Stargardt først blev opdaget – har de set blinde hunde i en alder af 3 år.
Stargardt har faktisk også været kendt et stykke tid og jeg tror jeg var en af de første der testede for det i Danmark. Jeg startede med at teste alle mine hanner og min gamle tæve Ketchup, som ikke er her længere. Herefter har jeg testet Punktum og Smilla. Svaret på Punktum kom idag og hun var Clear. Svaret på Smilla kom 18. januar og hun var bærer, men clear på SD2.
Det betyder at ….
N-kuldet er Clear på Stargardt, fordi Punktum er clear og Michnos Friend Chandler Bing der er far til N-kuldet er også testet og Clear.
G-kuldet er Clear på Stargardt, fordi Punktum er clear og Castlemans Syrian, der er far til G-kuldet er også testet og Clear.
Genetisk skal I kun testet for PRA hvis jeres hunde skal anvendes i avl og så naturligvis øjenlyse.
P-kuldet ved vi ikke om er Clear – for Astraglen Bailey er ikke testet for Stargardt. – så hvis I skal bruge jeres skønne hvalpe i avl på et tidspunkt så skal I teste for PRA og Stargardt.
Nu venter jeg på svar på gen test på Smilla, som bliver testet for SD2 og Stargardt.
I løbet af dette år skal Power og Vettel igennem samme mølle. Power ved jeg er fri via forfædre på det meste – men da han kommer fra udlandet har jeg besluttet at køre alle DNA test på ham. Ikke fordi jeg ikke stoler på resultaterne, men jeg syntes for mange generationer tilbage, hvor hundene er fri via forfædre, måske er lidt usikkert. Vettel’s mor og mors aner er ikke testet så selvom Castlemans Syrian er far til ham – så skal han testes for det meste.
Alt dette avls snak, lyder måske indviklet, men det er det faktisk ikke. Hvis I skal bruge jeres hunde i avl eller jeres hanner bliver spurgt om parringer, så bare ring eller skriv til mig, hvis der er noget i er i tvivl om, så skal jeg hjælpe, det bedste jeg kan.
DuDer er drægtig!
Så kan vi begynde at glæde os …. DuDer er nemlig konstateret drægtig! Hun er faktisk for mig, synligt drægtig, så jeg er spændt på om hun som tidligere, bærer et stort kuld. DuDer slægter sin mormor Pasta på. Pasta bar 12 hvalpe i alle 5 kuld – ikke alle var levedygtige men 12 var der hver gang.
DuDer har haft 3 kuld og har båret 12, 11 og 12 hvalpe. Så vi må se om det gentager sig denne gang. Frugtbar er hun i alle tilfælde og det er godt.
Nu starter der en masse forberedelser hos os. Kalenderen ryddes i uge 7 så vi har tid her hjemme til at bare være. Hvalpegården bliver efterset og når vi venter vinterkuld eller tidligt forårskuld så ræve sikre vi hvalpegården. Vi ved at rævene passere forbi hver dag så vi vil ikke risikere noget. I år skal vi have lavet lidt nyt ude legetøj, så hvalpene har lidt sjov at lege med og blive udfordret på de dage, hvor vejret er til at være ude i.
1. januar 2023
Godt Nytår alle sammen!
Et nyt år er i gang og hvad er bedre end at starte dagen med lidt træning. Jeg trænede godt nok også i går eftermiddags, men med 3 unghunde i huset der er det bare nødvendigt for mig, at få lavet lidt hver dag. Jeg træner ikke lange seancer men 15-20 minutter med dem hver. Jeg træner alt det kedelige – heal work, grund dirigering, hjem kald, nærsøg og stop, for fanden, på fløjten 🙂
Smilla har været syg og hun har nok også haft en del stress i kroppen i den forbindelse, for hun er sat noget tilbage træningsmæssigt. Hun har faktisk været dygtig på højre venstre, men det er gået tabt og som mine søde norske venner altid siger – det er “fersk vare træning”, jep det forsvinder hvis det ikke holdes vedlige. Så vi er i fuld gang med at polerer det op igen.
Power arbejder med linjer og back, naturligvis back uden håndtegn, fordi jeg syntes det virker super fint at kun have hånd tegn på højre-/ venstre – så syntes jeg at hundene bliver skarpere på at gå lige bagud. Han har aldrig lært back med håndtegn så han ved ikke at det findes 🙂 Hans afleveringer og greb på dummy’er er blevet konge gode, efter at han har hentet et par anskydninger i jagtsæsonen. Power er min hjerte hund og han er så utrolig fin træningsmæssigt at han tager vejret fra mig ind imellem. Snart er det tid til røntgen og øjenlysning og jeg håber sådan at han går fint igennem. Jeg elsker ham højt og han giver os alle så megen glæde i hverdagen med hans milde sind og store personlighed – en fantastisk hund jeg har fået fornøjelsen af her.
Vettel er den lille bandit. Han er den skønneste hund i dagligdagen – altid rolig og af balanceret inde – men ude er han den vildeste lille bandit man kan forestille sig. Vi taler tit om at han kunne komme virkelig galt afsted i de forkerte hænder, for han er varm som ilden.
Lige nu træner vi healwork, sit og bliv, hjemkald og så har han løbet et par linjer. Når jeg siger et par linjer, så betyder det at han hurtigt viste at apporteringerne gav ham lidt stress. Han vil SÅ gerne løbe efter alt, men der skal meget lidt til for at distrahere ham. Han viste lidt tendenser de første gange, hvor han ville hoppe efter min hånd, han ville snurre en omgang og præcis det skal man tage alvorligt med det samme. Så ikke linjer til ham endnu. Nu træner vi lidt nærsøg og det basale inden omkring mig. Lader ham modne en måned eller to og så prøver vi til igen og så kan det være helt væk eller noget vi skal træne væk. Jeg er ikke urolig for det – jeg har set det før og hvis det tages ordentligt hånd om, så udvikler det sig aldrig.
Fawn bliver bare skarperer og skarperer. Jeg træner udelukkende teknisk træning med hende, for det har hun brug for. Masser af dummyer ude og hele tiden skifte retninger og punkter, masser af stop – belønning for hurtige stop og masser af linje arbejde. Jeg elsker at træne med Fawn. Hendes energi og entusiasme er enorm og selvom hun ind imellem fejler og vil tage over – så bliver hun bedre og bedre og hun har så mange naturlige anlæg, som jeg til gengæld nyder godt af imellem kontrollen. Jeg glæder mig SÅ meget til vores første start på Vinder A på Pajhede den 26. januar 2023.
Turen til UK er i planlægning og jeg træner myre flittigt for at være nået så langt som muligt med både Fawn, Smilla og Power inden vi rammer England. Fawn mest på alt det tekniske – Power og Smilla skal have nogle kilometer i benene og have deres stopfløjt i bagagen. De er ungehunde og de skal nok få en masse med i bagagen fra UK turen. Jeg glæder mig i alle tilfælde som et lille barn.
Smilla og Power vil også komme på lidt hold træning en gang i ugen, for at vende sig til “trykket” af andre hunde og at være i en gruppe, hvor de skal rumme at se andre hunde arbejde. Lille Vettel går vi lidt langsommere frem med – han har brug for tid til at modnes i sit lille hoved og ikke for hurtigt blive præsenteret for alt for mange distraktioner. Sådan er unghundene så forskellige og det er det jeg elsker ved at træne de unge hunde. Ikke to hunde er ens og det at kunne fornemme sin hund og hvad præcis denne hund syntes er svært eller let – det er en udfordring som jeg elsker.
Vi er i gang og vi glæder os til at møde jer alle der ude og til træninger i det nye år 🙂 som I kan se er Canvas sprunget ind i det nye år 🙂
Glædelig Jul til alle vores søde hundevenner!
Kæreste Venner
Sikke et fantastisk år vi har haft igen i år! Dejligt at være opdrætter og se hvalpekøbere have stor succes i prøve miljøet! Det er en gave som vi sætter stor pris på og glæder os utrolig meget på jeres vegne!
2022 har budt på mange flotte resultater og det er altid farligt at fremhæve nogen fordi jeg kan risikerer også at glemme nogen – men så bær over med mig – jeg har helt sikkert nyt og glædet mig på dine vegne på dagen og i mange dage efter 🙂
Unghundemesterskaber er altid en fantastisk oplevelse at deltage på. Dette år havde vi hunde med på både Vildtspor Unghundemesterskabet & Markprøve Mesterskabet. Det er stort at opleve og når så Jonny og Brown Hunt’s Prima vinder Vildtspor Unghundemesterskabet og Smilla bliver nr. 2 på Markprøve Unghundemesterskabet ja så kan jeg ikke ønske mig mere! Det var en meget fin oplevelse og jeg glæder mig på Jonny’s vegne for jeg ved hvor meget træning der ligger bag din præstation så det er SÅ velfortjent. Jeg nød også selv dagen i fulde drag og det var en virkelig fin oplevelse også selvom jeg KUN blev nr. 2 🙂
I DCH regi har der også været utrolig mange flotte oplevelser. Specielt er jeg til stadighed imponeret over Jacob Henriksen og Frej der i år blev nr. 2 på Eliteturneringen, som de sidste år vandt. Kurt Laursen og Focus der bl.a. vandt den sidste konkurrence i Eliteturneringen og Margit og Pondus der bl.a. vandt Nordisk spor i år, Inger og Pepsi der har vundet A-klassen i år – I er så dygtige og jeg håber at DM bliver holdt i Jylland snart igen så jeg kan komme ud og se jer til OL i Hund – som jeg kalder det 🙂
Flere af unghundene fra 2020/21 har været ude og gøre sig flot bemærket ved at arbejde sig igennem de første klasser i markprøve regi og med fine resultater der lover godt for fremtiden. Det sværeste ryk er det I står overfor nu – hvor alt dirigeringsarbejdet skal lægges rigtigt tilrette for hundene for at komme til åbenklassen. Det er ofte her at mange opgiver at komme videre men tro mig I skal holde ud og bliver ved med at træne ihærdigt. Det er en lang læringsproces for både hund og fører at bevæge sig ud af Comfort zone og ind i det ukendte – at turde handle sin hund. Det vil lykkes for jer og husk på det kan tage et godt årstid eller mere at få det hele til at bundfælle sig hos både hund og fører.
De første prøver er mest prøver der viser hundenes naturlige anlæg, åbenklassen kræver rigtig meget af hundeføreren, så det er nu DU skal rigtigt igang med at træne hund, for nu er ansvaret dit og det kræver meget hjemmearbejde og arbejde alene med hunden – det kan ikke læreres på alverdens hold træninger – det kræver at du begynder at tænke og planlægge din træning, observerer hunden under træningen, så du kan se stærke og svage sider og dermed kan planlægge næste træning. Træning skal ikke gå godt – eller retter hvis din træning altid går godt så træner du kun det I kan. Træn mod et eller andet delmål når du når det så find et nyt delmål. Træning er fyldt med en masse delmål, inden I når helt i mål.
Her sidst på året er det tid til lidt refleksioner og til at tænke frem mod nye mål. Et af mine mål var at jeg gerne ville til England og træne hund i 2023. Det er 3 år siden jeg sidst har været i England og jeg savner det helt vildt. Jeg glæder mig til at hilse på venner i England og til at komme i de bedste hænder træningsmæssigt. At rejse ud og træne hunde for dygtige tophandlere er virkelig med til at flytte mig og jeg glæder mig til at få nogle “tæsk” og blive udfordret. Jeg glæder mig særligt meget fordi denne Englands tur er sammen med mine norske venner og hvalpekøbere, Linn, Nina, Ellen, Irene & Frank. Det bliver en virkelig fin oplevelse og jeg glæder mig til at hygge med de skønne Norskere 🙂
Et andet mål jeg har for i år er at fører Fawn i Vinderklasse. Jeg har valgt at starte hende allerede i januar på en vinder A, ja faktisk har jeg meldt på 2 men forventer ikke at være heldig i lodtræningen på begge. Den ene er en Drev prøve og den anden en Walk Up. Sidst nævnte ligger nok bedst til hende, men omvendt er hun dygtig til at huske markeringer og en eminent vildtfinder – så vi får se. Jeg vil også frygtelig gerne med til IWT2023, men med en hund der er upcoming så er det nok mere realistisk i 2024.
Men Retrievermesterskabet i både DK og Norge er også et mål for 2023 og det kunne være sjovt hvis Power kan deltage på Unghundemesterskabet i Norge også – så bliver der lidt at se til på den tur også 🙂 Men vi får se.
Jeg har hele 3 unghunde, som skal føres på prøve i 2023, så det bliver et travlt år og jeg kan godt mærke at Tommy ikke er der til at aflaste træningsmæssigt. Jeg savner helt vildt at træne med ham og at vi hjælpes med hundene, men sådan er det ikke mere. Hvis lysten ikke er der, så skal han heller ikke.
DuDer er lige parret og forhåbentligt får vi et kuld hvalpe i foråret. Suzanne har lovet at passe hele menageriet når vi rejser til UK, så det bliver en stor mundfuld. Det bliver også et spændende kuld som DuDer venter, dem glæder vi os rigtig meget til at følge.
Vores nytårs foresæt for 2023 er at arbejde lidt mindre og få mere tid til hinanden og alle vores skønne venner. Om det lykkedes …. ja det må tiden vise, men vi vil gøre vores bedste. Nytåret vil vi fejre hjemme som altid med hundene i rolige omgivelser.
Slutteligt vil jeg ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! Jeg glæder mig til vi ses i det nye år!
Power på opsamling!
Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.
Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.
For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:
Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.
Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.
Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.
Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.
I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde.
I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem.
En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af.
I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.
Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.
Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter.
Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu.
Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.