I denne tid har vi ganske travlt på opsamlinger rundt omkring. Det er en gave at have gode steder at få lov at samle op. Steder hvor man mødes med andre retriever entusiaster er virkelig dejligt. Det betyder nemlig at vi måske får en træningsfugl i starten eller slutningen af en såt. Vi er heldige at komme nogle steder hvor skytten har forståelse for, at vi bruger en fugl eller to til at træne hund på i løbet af dagen – vel og mærket når det kan lade sig gøre.
Når vi er ude at samle op så er det klart at vi er tilstede for at samle anskudte fugle hurtigst muligt og det gør vi. Vi lader aldrig den del af jobbet stå tilbage for en træningsfugl, MEN vi er bare så heldige at der meget ofte i starten af en såt eller i slutningen af en såt skydes en enkelt fugl. Denne fugle falder død til jorden og den hundefører der står tættest på den fugl, tilbyder en anden hundefører denne fugl. Dels fordi den ikke har en værdi for ens egen hund fordi man står tæt på fuglen og det ikke giver mening af apporterer en fugl på 20-30 meters afstand, men derimod kan denne fugl blive en god trænings apportering for en anden hundefører der står længere væk.
Det er en gave at have disse muligheder og jeg glæder mig hver gang jeg kan tilbyde en hundefører en fugl og få lov at se lidt godt hundearbejde samtidigt. Meget ofte er det sådan at når man tilbyder andre en fugl – så gør de næsten altid gengæld ret hurtigt efter og langsomt dannes der et særligt venskab blandt de som gerne vil træne lidt hund. Vi søger hinanden hvis vi kan få lov til det og placerer os ofte lidt strategisk i forhold til hinanden hvis det er muligt. Alene for at prøve, om vi kan få en chance for en træningsfugl i løbet af såten.
Den anden dag modtog jeg en mail fra skytten på et af de steder vi samler op på. Han skrev til en af de andre apportører og jeg at han havde modtaget en stor ros fra gæsterne på jagten, som var meget imponeret af hundearbejdet i første såt, hvor netop to kvindelige apportører lavede lidt dirigeringsarbejde på et par fugle. Det var virkelig dejligt at Claus (skytten på Gyllingnæs) videre gav denne ros til os og jeg kvitterede med at rose ham, for at det var ok for os at træne på de fugle, hvor det var muligt.
Den anden apportør var Pernille Brogaard og jeg tænker at vi begge var rigtig glade for den lille mail, også selvom vi begge rent faktisk bøvlede lidt med en af vores apporteringer – så vi var ikke selv tilfredse, men set med andre øjne kan det se fortræffeligt ud 🙂
Både Tommy og jeg har altid 2 hunde med når vi samler op. For ikke at slide for meget på hundene, så har vi også ofte 4 hunde med hver – således at vi skifter i frokost pausen. Det er ikke fordi vores hunde ikke kan gå på jagt en hel dag – men fordi vi ofte er afsted flere dage i streg og fordi hundene rent mentalt har bedst af jagt i mindre dosis. F.eks. har vi ofte vores to unge hunde Canvas og Fawn med bare en halv dag. Sidste år var deres første sæson og der var det rigeligt at sidde og kigge på, mens den ældre og mere erfarende hund apporterer og så efterfølgende få lov at “efterapporterer” (søge området af sammen med andre hunde når såten er blæst af). Vi starter altid vores unge hunde med at de skal søge, altså efterapporterer, frem for at hente noget der falder.
Castlemans Syrian alias Indy
Det har to ganske enkle formål. Hvis de i første sæson kun sidder roligt ved vores side – gerne i snor til en start – og ikke sendes på noget der falder, så bliver de helt rolige fordi de ikke har en forventning om at blive sendt. Når så såten er blæst af (afsluttet), så slipper vi dem og lader dem søge efter evt. fugle som er dødskudt og endnu ikke hentet. Det gør at de bliver virkelig gode til at søge. Der er altid meget fært af fuglene og de har også set at der er faldet fugle i området – så motivationen for at søge er høj. Er de heldige finder de fugl og når det er sket nogle gange så søger de som en drøm. I min verden er efterapporteringen den aller vigtigste når man er på jagt, for det er her vi finder den fugl vi måske ikke så blive skudt under såten, måske fordi vi koncentrerede os om at apporterer en anskydningen i modsat retning.
MEN når man bruger sine hunde flittigt som vi gør så går det også ud over lydigheden. På jagterne opstår der ofte situationer man ikke kan kontrollerer og hvor man må tilgive hunden at den ikke valgte den mest “politisk korrekte” løsning på opgaven. Derfor bruger vi altid dagene imellem jagterne til at træne lidt på stopfløjt og dirigeringsretninger. Det er ganske væsentligt at få poleret lidt i dagene imellem jagterne for at hundene ikke bliver alt for ulydige i løbet af sæsonen. Også det er en fordel fordi vi så ikke skal “hente” så meget i træningen efter sæsonen.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-11-21 20:42:032022-02-01 23:19:20Opsamling og hundetræning!
Den 2. november blev jeg tippet af Per Kejlstrup om at en hvalp efter Brown Hunt’s Tony skulle omplaceres. Jeg kiggede på stamtavlen og huskede straks tæven Nordfjords Ghana, som egentlig var kommet til Indy for at blive parret i april – men Indy var nyopereret i sin skulder og kunne ikke parre, så jeg henviste Susanne der ejede hende til Per og Tony.
Jeg kunne rigtig godt lide stamtavlen og syntes at netop Tony ville være et super fint match til tæven – så derfor var det heller ikke svært at tage en beslutning om at jeg skulle se om ikke den tæve kunne være et fint match i vores flok. Jeg kørte derfor til Aarhus V og besøgte Kirsten og Leif der havde Smilla til salg.
Smilla var en virkelig fin og meget vel socialiseret og meget velopdragen hvalp. Der var ingen tvivl om for mig at Leif og Kirsten var rigtig kede af ikke at kunne beholde Smilla, som de havde gjort et stort stykke arbejde med på de 2,5 måned de havde haft hende. Hun var fulgt ud renlig, hun var vant til at være alene hjemme og hun var meget velopdragen i sin omgang indendørs.
Vi blev enige om at Smilla skulle bo hos os og jeg tog Smilla og hendes ting med mig hjem. Jeg havde taget Punktum og Paddy med i Bilen så hun havde nogle søde hunde at mødes med i Aarhus og som kunne gøre køreturen hjem lidt mere spiselig. Smilla tog alt i stiv pote og hilste på Tommy og Indy da vi kom hjem.
De efterfølgende dage havde hun en fest. I Aarhus havde hun stort set kun gået i snor og her hos os har hun stort set ikke haft snor på 🙂 – men hvor har hun løbet ! Hun elsker vand så hun har badet så hun i weekenden startede en lille blærebetændelse som vi er ved at have styr på igen. Hun klikker træner med mig hver dag og hun er virkelig dygtig. Hun er skarp og klog og hun ligner sin far helt vildt i hoved og udtryk – det er altså lidt sjovt.
Der ud over så nyder jeg hende hver dag. Hun er så let at lære nye ting. Hun har lært at være i hundegård i et par timer om dagen og hun er med mig i butikken nogle timer om dagen, det sidste giver lidt udfordringer for hun vil gerne spise alt hvad hun kommer forbi ha ha !
Så ja der er kommet en ny pige i klassen – hun er barnebarn af min fantastiske Pasta og datter af skønneste Tony som Punktum skal parres med i foråret. Så linjerne er ikke helt ukendte på det ene af den 4 ben – men en spændende stamtavle er kommet til med mange fine hunde i og jeg håber at hun udvikler sig godt og kan blive som vores nye jagt, markprøve og avlstæve <3
Siden vi for godt 2 uger siden scannede Fawn og tydeligt så mindst 4 hvalpe, så har hun ikke lagt sig synderligt ud. Derfor besluttede vi igår at scanne hende igen….. Scanningen viste desværre at hun var tom – vi så noget der måske var en ½ hvalp der var delvist reabsoberet! Virkelig altid rigtig trist når man er begyndt at glæde sig til et kuld hvalpe.
Det betyder at vi ikke får nogen hvalp i dette efterår/vinter.
Fawn bliver parret i foråret igen med Zacho og så håber vi at det lykkes bedre for os i næste omgang. Det betyder at vi parre både Punktum og Fawn til foråret omkring marts 2022.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-11-03 18:26:512022-02-01 23:19:35Når man glæder sig – men bliver skuffet!
Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse. Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud. Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige. Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT! Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur. Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op! Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet. For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning. Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem. Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!
Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !
Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂
Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.
Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.
Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!
Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.
Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.
Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂
Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.
Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!
Fawn er i dag scannet drægtig og vi glæder os til uge 47, hvor hun har fødsels termin. Det er Fawns første kuld og hun er parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi venter et sort kuld hvalpe og hvalpene vil være salgsklare ca. uge 3 i januar 2022.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-10-22 11:27:002022-02-01 23:19:57Fawn er drægtig!
Søndag den 17. oktober var en super dejlig dag for Jacob Henriksen og Brown Hunt’s Frey, de blev nemlig Fyns Mestre i DCH E-klassen. For de som ikke lige ved hvad det er – så kan jeg sige at DCH’s lydighedsprogram er opdelt i 4 klasser hvor E-klassen er den sværeste. Programmet omfatter Eftersøgning (Rondering), Spor, Feltsøg og lydighed. Jacob og Frey er kåret i år som bedste Fynske ekvipage i E-klassen.
I næste weekend skal de starte i den sidste konkurrence i Eliteturneringen. Der er i alt 5 konkurrencer og Jacob og Frey har vundet 3 konkurrencer og blev nr. 4 i den seneste konkurrence – så spændingen stiger og vi krydser fingre for de to dygtige drenge! Held og lykke Jacob og Frey!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-10-17 23:26:462021-10-17 23:26:47Fyns Mester i E-klassen!
I dag var tøserne og jeg på tur – Fawn, Punktum og Duder var mine fine hjælpere på opsamling i dag. Vi havde en skøn dag med svære ænder i olieræddiker og lidt fasaner blev det også til. Igen en dag i det skønneste efterårsvejr og i dejlige gyldne farver. Det var eneste chance for Fawn i år og hun bragte nogle fine fugle men viste også at hun endnu ikke er helt så lydig som jeg ønsker mig 🙂 DuDer er bare min solide støtte igennem sådan en dag og hun var på hele dagen. Punktum fik lov at afløse Fawn til frokost og hun er også en gammel rotte så dejligt at slutte dagen med de to halvsøskende.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-10-09 17:32:212022-02-01 23:20:13Opsamligerne er i fuld gang!
I dag har Castlemans Syrian alias Indy og jeg været på en meget lang A-prøve på smukke Brahetrolleborg og vi er super stolte af vores fine udmærkelse. Jeg syntes at vinder A er noget af det sværeste i verden. Det kræver utrolig meget af hundene, af handlerne, af dommerne og så skal man lige have en portion held med fuglene også.
I dag holdt vi koncentrationen i 9 timer. En virkelig lang prøvedag for alle og et meget velfortjent tilykke til Thomas og Cracker der vandt prøven og var virkelig suveræn dagen igennem – meget velfortjent at de vandt de to.
Lørdag var Poul og Brown Hunt’s Gimle til Brugsprøve og bestod – Super flot og stort tillykke Poul. Alle dine bekymringer blev gjort til skamme og sådan er din lille Gimle vidst – hun laver sjov med dig på træningen men er skarp når det gælder og det er ikke så tosset med sådan en hund. Du har slidt for denne prøve og jeg syntes det er SÅ flot af dig – kæmpe stort tillykke!
Lørdag var Irene og Brown Hunt’s Ally alias Ifrah til prøve i Norge. Det var deres debut i begynderklassen og sikke en debut. En flot 1.pr. blev hevet i hus og ingen fodfejl hos den lille gule dame som er utrolig heldig med sin fører Irene som holder hende skarp og fokuseret – Kempe flinke I er – for nu at blive lidt i det norske og jeg er super stolt af jer!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-09-27 10:38:572021-09-27 10:38:59Flere fine resultater er kommet ind i weekenden!
Jeg har tilbragt 2 virkelig flotte dage ved DCH’s DM i Vejen. Et kæmpe arrangement med næsten 300 hunde fordelt over 5 meget forskellige discipliner, Rally, Agility, IPO, SPH og Lydighed. Det var Lydigheds programmet jeg fulgte og det omfatter Spor, Felt, Eftersøgning og et lydighedsprogram. Jeg er SÅ utrolig priviligeret at jeg har hele 3 hvalpekøbere der konkurrerer i den sværeste klasse nemlig E-klassen. Jacob og Frey, Margit og Pondus og Kurt og Focus. Jeg kan sige med det samme at de var de bedste, så jeg forstår egentlig ikke at vi overhoved behøvede alt det postyr med de der dommere. Jeg fik lov at følge nogle af deres opgaver. Desværre var det ikke alle opgaver der kunne have tilskuer med ud – men de der måtte der var jeg så heldig at jeg kunne følge Kurt på Feltet og så fik jeg set lydighedsprogrammet for dem alle 3.
Jeg var vildt imponeret over deres program som er ganske omfattende. Felt søget var et skovområde på 70 x 70 meter hvor der lå 4 genstande gemt og hunden har 10 minutter til at løse opgaven. Jeg så Kurt og Focus løse opgaven og det var super flot. Kurt og Focus brugte ikke 2 min på at finde og tilvejebringe de 4 genstande. Hundeføreren må ikke gå med ind i feltet men gerne dirigerer hunden i feltet. Focus behøvede ingen hjælp hun bare susede rundt og fandt de 4 ting på record tid. Woop Woop siger jeg bare !!
Herefter kørte jeg ud for at se Margit og Pondus på Eftersøgning. Eftersøgning er det som jeg kender som Rondering. Et skovstykke på 100 x 400 meter hvor hundefører og dommere går i midten at terrænet. Hunden sendes til siderne i sløjfer og afsøger terrænet. I E-klassen har de 20 minutter til opgaven og der skal findes en Figurant og en “død” genstand som i dag var en robotstøvsuger. Desværre måtte der ikke være tilskuer med i dag – så jeg måtte pænt vente i nervepirrende lang tid indtil de returnerede og jeg fik lov at høre Dommerenes kritik og point. Margit har valgt at Pondus ikke giver hals ved emnerne men istedet laver en bringselsrapportering. Det betyder at når Pondus har fundet Figurant eller genstand så tager han bringslet i munden og løber hjem til Margit som tager ham i snor og så viser han hende ud til emnet. Vildt sejt!
De fik kæmpe ros. Den ene dommer sagde blandt andet at det var den flotteste Bringselsrapportering han nogensinde havde set og deres gennemløb var super flot og de fandt begge emner. Vildt sejt og stor lettelse hos Margit.
Herefter ræsede jeg ind til pladsen for at se Jacob og Frey gå deres lydighedsprogram. Altså de to siger bare…… det samspil og den glæde hvormed Frey arbejder det var SÅ stort. De havde ganske små skønhedsfejl og jeg nød hvert et minut de arbejdede – men allermest at se de to mellem øvelserne hvor de har et eller andet som er ganske unikt. Hundeføreren må ikke belønne hunden under programmet og dermed heller ikke mellem de forskellige øvelser når dommerne voterer. De gamle hunde, ved jo godt hvornår de er til konkurrence hvor der ikke falder en belønning så her er kunsten at have noget andet, have det lille TOUCH som gør at man kan holde gejsten på hunden. Hvad der er Jacobs hemmelighed må jeg lade være usagt men de to har noget særligt lige der og sikker også i alle de andre discipliner 🙂
Søndag så jeg både Kurt og Margit i deres Lydigheds programmer og for pokker hvor er det bare svært og hvis noget kikser så skal man hurtigt være klar igen og ikke lade sig mærke med det. Kurt og Focus kiksede fremadsendelsen og alligevel laver de en super flot apporteringsøvelse og en kanon flot standøvelse lige efter. SÅDAN Kurt og Focus – det er bare så mega sejt.
Margit og Pondus – jamen altså hvad skal sige – I giver mig altid lidt tåre i øjnene. At se Pondus glæde ved at få lov at være sammen med dig det tror jeg er jeres Touch. I leverede et super flot lydighedsprogram. Pondus er bare med dig hele vejen, apporteringen over spring er super og ja en af mine kæpheste er måden hunden samler op, holder en apport og afleverer og det sidder altid i skabet hos dig. Mega flot fremadsendelse og flot standøvlse som jeg skal prøve at lade være med at kalde frem og tilbage øvelse ha ha !
Kære Jacob, Kurt, Margit og Pia – tak for en guidet tour i jeres skønne hundeverden – jeg er SÅ imponeret over jeres super flotte præstationer. Tak for to kanon flotte dage – Tak for jer !
Så er Brown Hunt’s Fawn parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi håber at der kommer hvalpe i midten af november, et fint kuld sorte hvalpe. Vi glæder os til dette kuld som bliver et “sports kuld” – begge hunde er yderst arbejdsivrige og utrolig fine jagthunde. Vi har tidligere lavet et kuld med Zacho som vi er meget tilfredse med. Zacho er halvbror til vores legendariske tæve SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt’s Pasta som er en af de fineste hunde vi har været heldige at eje. Pasta var super stabil på temperamentet, en eminent vildt finder, en utroligs stærk sporhund og så elskede hun alt og alle – en ægte labrador.
Fawn er en tæve med begge ben solidt plantet i “næsen” – hun er kompromis løs i sit arbejde og er en fornøjelse at følges med. Hun er nok mere hanhund end tæve af sind – så jeg vil tro at hvalpene bliver viljefaste og herlige at arbejde med for dig der elsker at træne hund og som ikke kun har hund som familie hund. Disse hvalpe kræver at der bliver arbejdet med dem og at man har lyst til at træne ikke bare for at få en lydig hund men fordi man elsker at træne.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-09-24 10:18:192022-02-01 23:20:26Fawn er parret!
I denne weekend er der DM i DCH regi og der konkurreres i de 3 klasser B, A og E. E-klassen er den sværeste klasse i DCH regi og der er ikke færre end 3 Brown Hunt’ere med til start i weekenden.
Jacob Henriksen og Brown Hunt’s Frey, Kurt Laursen med Brown Hunt’s Focus og Margit Hansen med Brown Hunt’s Pondus. Alle 3 utrolig dygtige hundefører der også har en del erfaring i at føre hund på det højeste niveau, så jeg føler mig utrolig priviligeret over at have så dygtige hvalpekøbere.
Jeg glæder mig til at følge jer – for jeg kommer naturligvis til Vejen og kigger lidt på de 3 dygtige hunde og fører. Jeg tager mit kamera under armen og så håber jeg at jeg kan være heldig at få et billede eller to af jer “in Action” !
Det bliver så spændende og jeg vil krydse alt hvad krydses kan for jer!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-09-23 10:08:002021-09-15 23:15:44DM i lydighed i DCH
Opsamling og hundetræning!
I denne tid har vi ganske travlt på opsamlinger rundt omkring. Det er en gave at have gode steder at få lov at samle op. Steder hvor man mødes med andre retriever entusiaster er virkelig dejligt. Det betyder nemlig at vi måske får en træningsfugl i starten eller slutningen af en såt. Vi er heldige at komme nogle steder hvor skytten har forståelse for, at vi bruger en fugl eller to til at træne hund på i løbet af dagen – vel og mærket når det kan lade sig gøre.
Når vi er ude at samle op så er det klart at vi er tilstede for at samle anskudte fugle hurtigst muligt og det gør vi. Vi lader aldrig den del af jobbet stå tilbage for en træningsfugl, MEN vi er bare så heldige at der meget ofte i starten af en såt eller i slutningen af en såt skydes en enkelt fugl. Denne fugle falder død til jorden og den hundefører der står tættest på den fugl, tilbyder en anden hundefører denne fugl. Dels fordi den ikke har en værdi for ens egen hund fordi man står tæt på fuglen og det ikke giver mening af apporterer en fugl på 20-30 meters afstand, men derimod kan denne fugl blive en god trænings apportering for en anden hundefører der står længere væk.
Det er en gave at have disse muligheder og jeg glæder mig hver gang jeg kan tilbyde en hundefører en fugl og få lov at se lidt godt hundearbejde samtidigt. Meget ofte er det sådan at når man tilbyder andre en fugl – så gør de næsten altid gengæld ret hurtigt efter og langsomt dannes der et særligt venskab blandt de som gerne vil træne lidt hund. Vi søger hinanden hvis vi kan få lov til det og placerer os ofte lidt strategisk i forhold til hinanden hvis det er muligt. Alene for at prøve, om vi kan få en chance for en træningsfugl i løbet af såten.
Den anden dag modtog jeg en mail fra skytten på et af de steder vi samler op på. Han skrev til en af de andre apportører og jeg at han havde modtaget en stor ros fra gæsterne på jagten, som var meget imponeret af hundearbejdet i første såt, hvor netop to kvindelige apportører lavede lidt dirigeringsarbejde på et par fugle. Det var virkelig dejligt at Claus (skytten på Gyllingnæs) videre gav denne ros til os og jeg kvitterede med at rose ham, for at det var ok for os at træne på de fugle, hvor det var muligt.
Den anden apportør var Pernille Brogaard og jeg tænker at vi begge var rigtig glade for den lille mail, også selvom vi begge rent faktisk bøvlede lidt med en af vores apporteringer – så vi var ikke selv tilfredse, men set med andre øjne kan det se fortræffeligt ud 🙂
Både Tommy og jeg har altid 2 hunde med når vi samler op. For ikke at slide for meget på hundene, så har vi også ofte 4 hunde med hver – således at vi skifter i frokost pausen. Det er ikke fordi vores hunde ikke kan gå på jagt en hel dag – men fordi vi ofte er afsted flere dage i streg og fordi hundene rent mentalt har bedst af jagt i mindre dosis. F.eks. har vi ofte vores to unge hunde Canvas og Fawn med bare en halv dag. Sidste år var deres første sæson og der var det rigeligt at sidde og kigge på, mens den ældre og mere erfarende hund apporterer og så efterfølgende få lov at “efterapporterer” (søge området af sammen med andre hunde når såten er blæst af). Vi starter altid vores unge hunde med at de skal søge, altså efterapporterer, frem for at hente noget der falder.
Det har to ganske enkle formål. Hvis de i første sæson kun sidder roligt ved vores side – gerne i snor til en start – og ikke sendes på noget der falder, så bliver de helt rolige fordi de ikke har en forventning om at blive sendt. Når så såten er blæst af (afsluttet), så slipper vi dem og lader dem søge efter evt. fugle som er dødskudt og endnu ikke hentet. Det gør at de bliver virkelig gode til at søge. Der er altid meget fært af fuglene og de har også set at der er faldet fugle i området – så motivationen for at søge er høj. Er de heldige finder de fugl og når det er sket nogle gange så søger de som en drøm. I min verden er efterapporteringen den aller vigtigste når man er på jagt, for det er her vi finder den fugl vi måske ikke så blive skudt under såten, måske fordi vi koncentrerede os om at apporterer en anskydningen i modsat retning.
MEN når man bruger sine hunde flittigt som vi gør så går det også ud over lydigheden. På jagterne opstår der ofte situationer man ikke kan kontrollerer og hvor man må tilgive hunden at den ikke valgte den mest “politisk korrekte” løsning på opgaven. Derfor bruger vi altid dagene imellem jagterne til at træne lidt på stopfløjt og dirigeringsretninger. Det er ganske væsentligt at få poleret lidt i dagene imellem jagterne for at hundene ikke bliver alt for ulydige i løbet af sæsonen. Også det er en fordel fordi vi så ikke skal “hente” så meget i træningen efter sæsonen.
Ny pige i klassen!
Den 2. november blev jeg tippet af Per Kejlstrup om at en hvalp efter Brown Hunt’s Tony skulle omplaceres. Jeg kiggede på stamtavlen og huskede straks tæven Nordfjords Ghana, som egentlig var kommet til Indy for at blive parret i april – men Indy var nyopereret i sin skulder og kunne ikke parre, så jeg henviste Susanne der ejede hende til Per og Tony.
Jeg kunne rigtig godt lide stamtavlen og syntes at netop Tony ville være et super fint match til tæven – så derfor var det heller ikke svært at tage en beslutning om at jeg skulle se om ikke den tæve kunne være et fint match i vores flok. Jeg kørte derfor til Aarhus V og besøgte Kirsten og Leif der havde Smilla til salg.
Smilla var en virkelig fin og meget vel socialiseret og meget velopdragen hvalp. Der var ingen tvivl om for mig at Leif og Kirsten var rigtig kede af ikke at kunne beholde Smilla, som de havde gjort et stort stykke arbejde med på de 2,5 måned de havde haft hende. Hun var fulgt ud renlig, hun var vant til at være alene hjemme og hun var meget velopdragen i sin omgang indendørs.
Vi blev enige om at Smilla skulle bo hos os og jeg tog Smilla og hendes ting med mig hjem. Jeg havde taget Punktum og Paddy med i Bilen så hun havde nogle søde hunde at mødes med i Aarhus og som kunne gøre køreturen hjem lidt mere spiselig. Smilla tog alt i stiv pote og hilste på Tommy og Indy da vi kom hjem.
De efterfølgende dage havde hun en fest. I Aarhus havde hun stort set kun gået i snor og her hos os har hun stort set ikke haft snor på 🙂 – men hvor har hun løbet ! Hun elsker vand så hun har badet så hun i weekenden startede en lille blærebetændelse som vi er ved at have styr på igen. Hun klikker træner med mig hver dag og hun er virkelig dygtig. Hun er skarp og klog og hun ligner sin far helt vildt i hoved og udtryk – det er altså lidt sjovt.
Der ud over så nyder jeg hende hver dag. Hun er så let at lære nye ting. Hun har lært at være i hundegård i et par timer om dagen og hun er med mig i butikken nogle timer om dagen, det sidste giver lidt udfordringer for hun vil gerne spise alt hvad hun kommer forbi ha ha !
Så ja der er kommet en ny pige i klassen – hun er barnebarn af min fantastiske Pasta og datter af skønneste Tony som Punktum skal parres med i foråret. Så linjerne er ikke helt ukendte på det ene af den 4 ben – men en spændende stamtavle er kommet til med mange fine hunde i og jeg håber at hun udvikler sig godt og kan blive som vores nye jagt, markprøve og avlstæve <3
Når man glæder sig – men bliver skuffet!
Siden vi for godt 2 uger siden scannede Fawn og tydeligt så mindst 4 hvalpe, så har hun ikke lagt sig synderligt ud. Derfor besluttede vi igår at scanne hende igen….. Scanningen viste desværre at hun var tom – vi så noget der måske var en ½ hvalp der var delvist reabsoberet! Virkelig altid rigtig trist når man er begyndt at glæde sig til et kuld hvalpe.
Det betyder at vi ikke får nogen hvalp i dette efterår/vinter.
Fawn bliver parret i foråret igen med Zacho og så håber vi at det lykkes bedre for os i næste omgang. Det betyder at vi parre både Punktum og Fawn til foråret omkring marts 2022.
Første Cert til Castlemans Syrian!
Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud.
Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige.
Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT!
Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur.
Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op!
Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet.
For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning.
Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem.
Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!
Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !
Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂
Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.
Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.
Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!
Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.
Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.
Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂
Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.
Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!
Fawn er drægtig!
Fawn er i dag scannet drægtig og vi glæder os til uge 47, hvor hun har fødsels termin. Det er Fawns første kuld og hun er parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi venter et sort kuld hvalpe og hvalpene vil være salgsklare ca. uge 3 i januar 2022.
Fyns Mester i E-klassen!
Søndag den 17. oktober var en super dejlig dag for Jacob Henriksen og Brown Hunt’s Frey, de blev nemlig Fyns Mestre i DCH E-klassen. For de som ikke lige ved hvad det er – så kan jeg sige at DCH’s lydighedsprogram er opdelt i 4 klasser hvor E-klassen er den sværeste. Programmet omfatter Eftersøgning (Rondering), Spor, Feltsøg og lydighed. Jacob og Frey er kåret i år som bedste Fynske ekvipage i E-klassen.
I næste weekend skal de starte i den sidste konkurrence i Eliteturneringen. Der er i alt 5 konkurrencer og Jacob og Frey har vundet 3 konkurrencer og blev nr. 4 i den seneste konkurrence – så spændingen stiger og vi krydser fingre for de to dygtige drenge! Held og lykke Jacob og Frey!
Opsamligerne er i fuld gang!
I dag var tøserne og jeg på tur – Fawn, Punktum og Duder var mine fine hjælpere på opsamling i dag. Vi havde en skøn dag med svære ænder i olieræddiker og lidt fasaner blev det også til. Igen en dag i det skønneste efterårsvejr og i dejlige gyldne farver.
Det var eneste chance for Fawn i år og hun bragte nogle fine fugle men viste også at hun endnu ikke er helt så lydig som jeg ønsker mig 🙂 DuDer er bare min solide støtte igennem sådan en dag og hun var på hele dagen. Punktum fik lov at afløse Fawn til frokost og hun er også en gammel rotte så dejligt at slutte dagen med de to halvsøskende.
Første Udmærkelse!
I dag har Castlemans Syrian alias Indy og jeg været på en meget lang A-prøve på smukke Brahetrolleborg og vi er super stolte af vores fine udmærkelse. Jeg syntes at vinder A er noget af det sværeste i verden. Det kræver utrolig meget af hundene, af handlerne, af dommerne og så skal man lige have en portion held med fuglene også.
I dag holdt vi koncentrationen i 9 timer. En virkelig lang prøvedag for alle og et meget velfortjent tilykke til Thomas og Cracker der vandt prøven og var virkelig suveræn dagen igennem – meget velfortjent at de vandt de to.
Flere fine resultater er kommet ind i weekenden!
Lørdag var Poul og Brown Hunt’s Gimle til Brugsprøve og bestod – Super flot og stort tillykke Poul. Alle dine bekymringer blev gjort til skamme og sådan er din lille Gimle vidst – hun laver sjov med dig på træningen men er skarp når det gælder og det er ikke så tosset med sådan en hund. Du har slidt for denne prøve og jeg syntes det er SÅ flot af dig – kæmpe stort tillykke!
Lørdag var Irene og Brown Hunt’s Ally alias Ifrah til prøve i Norge. Det var deres debut i begynderklassen og sikke en debut. En flot 1.pr. blev hevet i hus og ingen fodfejl hos den lille gule dame som er utrolig heldig med sin fører Irene som holder hende skarp og fokuseret – Kempe flinke I er – for nu at blive lidt i det norske og jeg er super stolt af jer!
DCH DM2021
Jeg har tilbragt 2 virkelig flotte dage ved DCH’s DM i Vejen. Et kæmpe arrangement med næsten 300 hunde fordelt over 5 meget forskellige discipliner, Rally, Agility, IPO, SPH og Lydighed. Det var Lydigheds programmet jeg fulgte og det omfatter Spor, Felt, Eftersøgning og et lydighedsprogram. Jeg er SÅ utrolig priviligeret at jeg har hele 3 hvalpekøbere der konkurrerer i den sværeste klasse nemlig E-klassen.
Jacob og Frey, Margit og Pondus og Kurt og Focus. Jeg kan sige med det samme at de var de bedste, så jeg forstår egentlig ikke at vi overhoved behøvede alt det postyr med de der dommere. Jeg fik lov at følge nogle af deres opgaver. Desværre var det ikke alle opgaver der kunne have tilskuer med ud – men de der måtte der var jeg så heldig at jeg kunne følge Kurt på Feltet og så fik jeg set lydighedsprogrammet for dem alle 3.
Jeg var vildt imponeret over deres program som er ganske omfattende. Felt søget var et skovområde på 70 x 70 meter hvor der lå 4 genstande gemt og hunden har 10 minutter til at løse opgaven. Jeg så Kurt og Focus løse opgaven og det var super flot. Kurt og Focus brugte ikke 2 min på at finde og tilvejebringe de 4 genstande. Hundeføreren må ikke gå med ind i feltet men gerne dirigerer hunden i feltet. Focus behøvede ingen hjælp hun bare susede rundt og fandt de 4 ting på record tid. Woop Woop siger jeg bare !!
Herefter kørte jeg ud for at se Margit og Pondus på Eftersøgning. Eftersøgning er det som jeg kender som Rondering. Et skovstykke på 100 x 400 meter hvor hundefører og dommere går i midten at terrænet. Hunden sendes til siderne i sløjfer og afsøger terrænet. I E-klassen har de 20 minutter til opgaven og der skal findes en Figurant og en “død” genstand som i dag var en robotstøvsuger. Desværre måtte der ikke være tilskuer med i dag – så jeg måtte pænt vente i nervepirrende lang tid indtil de returnerede og jeg fik lov at høre Dommerenes kritik og point. Margit har valgt at Pondus ikke giver hals ved emnerne men istedet laver en bringselsrapportering. Det betyder at når Pondus har fundet Figurant eller genstand så tager han bringslet i munden og løber hjem til Margit som tager ham i snor og så viser han hende ud til emnet. Vildt sejt!
De fik kæmpe ros. Den ene dommer sagde blandt andet at det var den flotteste Bringselsrapportering han nogensinde havde set og deres gennemløb var super flot og de fandt begge emner. Vildt sejt og stor lettelse hos Margit.
Herefter ræsede jeg ind til pladsen for at se Jacob og Frey gå deres lydighedsprogram. Altså de to siger bare…… det samspil og den glæde hvormed Frey arbejder det var SÅ stort. De havde ganske små skønhedsfejl og jeg nød hvert et minut de arbejdede – men allermest at se de to mellem øvelserne hvor de har et eller andet som er ganske unikt. Hundeføreren må ikke belønne hunden under programmet og dermed heller ikke mellem de forskellige øvelser når dommerne voterer. De gamle hunde, ved jo godt hvornår de er til konkurrence hvor der ikke falder en belønning så her er kunsten at have noget andet, have det lille TOUCH som gør at man kan holde gejsten på hunden. Hvad der er Jacobs hemmelighed må jeg lade være usagt men de to har noget særligt lige der og sikker også i alle de andre discipliner 🙂
Søndag så jeg både Kurt og Margit i deres Lydigheds programmer og for pokker hvor er det bare svært og hvis noget kikser så skal man hurtigt være klar igen og ikke lade sig mærke med det. Kurt og Focus kiksede fremadsendelsen og alligevel laver de en super flot apporteringsøvelse og en kanon flot standøvelse lige efter. SÅDAN Kurt og Focus – det er bare så mega sejt.
Margit og Pondus – jamen altså hvad skal sige – I giver mig altid lidt tåre i øjnene. At se Pondus glæde ved at få lov at være sammen med dig det tror jeg er jeres Touch. I leverede et super flot lydighedsprogram. Pondus er bare med dig hele vejen, apporteringen over spring er super og ja en af mine kæpheste er måden hunden samler op, holder en apport og afleverer og det sidder altid i skabet hos dig. Mega flot fremadsendelse og flot standøvlse som jeg skal prøve at lade være med at kalde frem og tilbage øvelse ha ha !
Kære Jacob, Kurt, Margit og Pia – tak for en guidet tour i jeres skønne hundeverden – jeg er SÅ imponeret over jeres super flotte præstationer. Tak for to kanon flotte dage – Tak for jer !
Fawn er parret!
Så er Brown Hunt’s Fawn parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi håber at der kommer hvalpe i midten af november, et fint kuld sorte hvalpe. Vi glæder os til dette kuld som bliver et “sports kuld” – begge hunde er yderst arbejdsivrige og utrolig fine jagthunde. Vi har tidligere lavet et kuld med Zacho som vi er meget tilfredse med. Zacho er halvbror til vores legendariske tæve SEVCH DKSCH(V) Brown Hunt’s Pasta som er en af de fineste hunde vi har været heldige at eje. Pasta var super stabil på temperamentet, en eminent vildt finder, en utroligs stærk sporhund og så elskede hun alt og alle – en ægte labrador.
Fawn er en tæve med begge ben solidt plantet i “næsen” – hun er kompromis løs i sit arbejde og er en fornøjelse at følges med. Hun er nok mere hanhund end tæve af sind – så jeg vil tro at hvalpene bliver viljefaste og herlige at arbejde med for dig der elsker at træne hund og som ikke kun har hund som familie hund. Disse hvalpe kræver at der bliver arbejdet med dem og at man har lyst til at træne ikke bare for at få en lydig hund men fordi man elsker at træne.
Kontakt os gerne hvis du ønsker hvalp fra kuldet.
DM i lydighed i DCH
I denne weekend er der DM i DCH regi og der konkurreres i de 3 klasser B, A og E. E-klassen er den sværeste klasse i DCH regi og der er ikke færre end 3 Brown Hunt’ere med til start i weekenden.
Jacob Henriksen og Brown Hunt’s Frey, Kurt Laursen med Brown Hunt’s Focus og Margit Hansen med Brown Hunt’s Pondus. Alle 3 utrolig dygtige hundefører der også har en del erfaring i at føre hund på det højeste niveau, så jeg føler mig utrolig priviligeret over at have så dygtige hvalpekøbere.
Jeg glæder mig til at følge jer – for jeg kommer naturligvis til Vejen og kigger lidt på de 3 dygtige hunde og fører. Jeg tager mit kamera under armen og så håber jeg at jeg kan være heldig at få et billede eller to af jer “in Action” !
Det bliver så spændende og jeg vil krydse alt hvad krydses kan for jer!