Jeg har investeret i en Draminski PDD Ultralyd Drægtighedsscanner og den skal jeg teste dette forår for at blive klogere på om den er pålidelig 🙂 Den kræver lidt øvelse at bruge ifølge brugs anvisningen så jeg tænkte at jeg ville starter i aften. I følge brugervejledningen så er det optimale tidspunkt for scanning mellem 25 til 28 dage fra parring. Twitter er i dag på 21. dag efter første parring så vi er lidt tidligt på den. Hvis jeg skal tro på Skimmer så er hun drægtig – han opfører sig nemlig altid lidt som om tæverne er løbske når de lugter drægtige og han startede i dag med at tjekke Twitter og så tænkte jeg ….. Jeg skal jo øve mig – så jeg starter også.
Tæven skal helst lige have tisset og den skal heller ikke lige have spist. Twitter får som alle vores hunde først mad inden vi går i seng og hun er lige luftet så tidspunktet er optimalt hvad det angår.
Læste brugervejledningen grundigt – læs 2 gange – og så fandt jeg lidt mad olie frem og så startede jeg scanneren. Dyppede scanningshovedet i lidt madolie og trykkede scanner hovedet mod Twitters bug i venster side, lige foran bagbenet, i en 40-45 graders vinkel mod brystkassen.
Ingen lyd! hmm slukkede og tændte scanneren.
Dyppede igen scannerhovedet i olien og gentog – så startede de små bip der kommer hvert sekund, når den scanner. Jeg flyttede hovedet meget langsomt frem ad og så kom de hurtige bip pludselig. Så ifølge Draminski så er Twitter drægtig. Jeg gentog proceduren i højre side og fik samme resultat. Jeg har tænkt mig at teste hver aften, dels for at øve mig og dels for at sikre mig at resultatet er korrekt for jeg er jo lidt tidligt på den – så på lørdag, søndag og mandag – skal være mere optimale.
For lige at teste om der var en forskel så scannede jeg også DuDer som slet ikke er parret. Her fik jeg ikke nogen hurtige bip – så hun er i følge Daminski ikke drægtig – heldigt nok ha ha !
Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger.
I de følgende afsnit beskrives hvalpens udvikling uge for uge – fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.
1. + 2. + 3. uge:
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8-12 dage består fosteret af
16 celler, også kaldet Morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteret er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervæggen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17-22 dage, er fostrene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Man kan sige at hvalpene ligger i livmoderhornene som ”perler på en snor”.
Fostrene er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for- og bagben. Der hvor fosteret er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de nærringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fostret forbindes med modekagen via sin navlestreng.
4. uge:
Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.
Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm. størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen, kræver det en meget rolig, slank tæve. Man skal ikke selv begynde på den undersøgelse, det kan skade fostrene.
Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.
5. uge:
I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget
til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at formes det der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er dette den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen til tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.
Drægtigheden kan nu ultralydsscanning det er en af de mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgenbillede. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret så meget facon.
6. uge:
Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder,
at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehårene begynder at vokse ud af de anlæg der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader nu navlestrengen og befinder sig i den endelige placering i bughulen. Afhængigt af antallet af hvalpe i livmoderen vil maven tiltage en lille smule i omfang.
Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe.
7. uge:
I løbet af denne uge vil kropsbehåringen vokse ud, og farvemarkeringer vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve udenfor livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen der øges.
8. uge:
Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang
og mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk. I denne periode skal tæven vænnes til sin fødekasse.
9. uge:
Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30%, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve udenfor livmoderen.
Idag har Smilla været med til træning med S & P kuldet. De to kuld er født i slutningen af Marts 2021 og Smilla er født 21. juni 2021 så der er små 3 måneder imellem dem og det betyder faktisk en del i denne alder – når først hundene er 1,5 år så betyder 3 måneder i alders forskel ikke så meget – men her i 7 til 10 måneders alderen er springet noget større i modning og i rutine på opgaverne.
Så jeg var noget imponeret af den lille dame der i dag arbejdede super fint på samme opgaver som de øvrige hunde. Det var også hendes første træning med alle disse hunde så det var super flot at hun kunne koncentrere sig og være i flokken og aktivt og fokuseret løse sine opgaver – YES !!! Vi er godt på vej og jeg elsker at træne med hende for hun er virkelig en kvik lille dame!
Andreas og Pocket (Cooper) var på besøg i dag fra Sjælland og det var så skønt at se de to. Cooper og Wilma ligner hinanden en hel del i udseendet og de er super fine når de arbejder, fokuseret og hurtige – dejligt at se. Sussi og Wilma har flyttet sig helt vildt over de seneste måneder og Sussi kæmper med at være tydelig for Wilma så de sammen får løst opgaverne og det går virkelig fint.
S-hvalpene, Sky/Helle, Shelby/Ole, S. Maggi/Juliane/Jonas og S. Coco/Kristian er lige så dygtige og fokuseret. Det er så skønt at træne disse unghunde for både hunde og mennesker er ivrige efter at lærer og de knokler med de opgaver de får stillet og vil virkelig gerne gøre tingene rigtigt. Kan man så ønske sig mere ? ikke mig 🙂 Vi savner Margit og Storm – som plejer at være med på træningen men som jo bor frygtelig langt væk og vejret har ikke rigtig været til at køre så langt de sidste par gange men vi håber vi snart ser de to igen 🙂
Helle og Sky bestod Brugsprøven i sidste uge og alle de øvrige er også klar til at gå en Brugsprøve, så det må være næste trin på skamlen at komme afsted til den første prøve.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-01-17 00:13:522022-02-01 23:18:33Unghundetræning – den bedste tid!
Ja det er hun……. men ikke med Paddy som det egentligt var tænkt. Vi havde håbet på at vi kunne få et sidste kuld efter vores gamle dreng Paddy – meeeeen det fik vi ikke…. I tirsdags ville Paddy rigtig gerne Parre Twitter og han var meget ivrig og insisterende så jeg lukkede dem ud og Paddy sprang op på Twitter med det samme men hans bagpart kunne slet ikke bære ham, så jeg lukkede dem hver til sit igen, for at han ikke skulle overanstrenge sig. Han kunne ligesom heller ikke gribe om Twitter, men satte istedet sine forben midt på ryggen af hende, så det fungerede slet ikke.
Samme dag skulle jeg til dyrlægen med Fawn, der skulle til kontrol med sin hale, efter operationen, så jeg tog Twitter med og også Paddy. Fik lavet en progesteron på Twitter og en sædprøve på Paddy. Det var jeg så glad for at jeg gjorde, for der var godt nok liv i Paddy’s sæd men slet ikke nok liv og alt for mange defekte sædceller, der svømmede mere baglæns end forlæns.
Så jeg gik hjem og parrede et par stamtavler for at finde en anden løsning til Twitter. Det er egentlig ret enkelt at parre Twitter, for hun kan parres med alle vores hanhunde så jeg havde flere gode muligheder. Valget faldt på vores anden gamle dreng Navy, for de øvrige hanner har en alder, som gør at jeg altid vil kunne parre hende med dem senere, men Navy er 10 år og er et ganske spændende match til Twitter.
Navy er en kraftig og kompakt hanhund med et sødt temperament. Han er Tommy’s ubestridte jagtmaskine og han er en slider i alt terræn. Han giver aldrig op i hans søgen efter den næste apportering. Han er linje avlet på INTFTCH Craighorn Bracken som har vundet det engelske mesterskab, og hans farfar er GBFTCH Mediterian Blue, hans Morfar er Tommy’s tidligere hanhund Miko som bl.a. vandt det Danske Retrievermesterskab. Blot for at nævne nogle af de fine hunde der ligger i hans stamtavle. Navy selv er en helt igennem sød, solid og kærlig hund.
Både Twitter og Navy er to meget aktive jagthunde. De kan drive en hel dag og de går ikke af vejen for barsk terræn eller hårdt arbejde. De er begge ret kønne hunde, så jeg glæder mig vildt til at se hvalpene efter de to 🙂
Det betyder nu at vi venter et sort/gult kuld istedet for et rent gult kuld. Hvalpene vil blive meget aktive hunde, der vil kræve træning og vil kræve at de bliver brugt til et formål. Det behøver ikke at være jagt – det kan være DCH-program, DKK-Rally eller lydighed, spor eller jagt. Men der skal være et formål med anskaffelsen af hvalpen.
De er begge at finde i vores kennel så det er muligt at møde begge hundene.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-01-15 18:01:112022-02-01 23:18:42Twitter er parret….
2021 har været et virkelig godt år for os. Vi har været udfordret på en skulder skade på Indy som i starten af året krævede en større operation, med der af følgende genoptræning. Jegselv fik en større operation i mit hoved i slutningen af 2020 og er stadig i fuld gang med genoptræning, MEN vi er alle kommet godt igennem det hele og så har vi nået en masse mål i 2021 trods Corona og andre udfordringer. Så vi havde et kanon år i 2021 og glæder os til det nye år og flere udfordringer.
Det skal man jo passe på med at sige for straks væltede der ulykker ned over os. I går da vi trænede hundene blev Indy pludselig halt på venstre forben – det modsatte af hvad han er opereret på og det ser ud som om det er nede i poten. Han fik straks lidt smertestillende og flere behandlinger med Photizo’en men trods smerte stillende var han halt søndag morgen og måtte blive hjemme fra jagten i dag.
Fawn går rundt med en bagpote hvor hun har revet 2 klør af på så hun er også halt. Twitter startede det nye år med at gå i løbetid….. åhhhh min lille djævel af en jagthund – du bliver savnet på de sidste jagter i år….
DuDer og Punktum kom med på jagten i dag og DuDer er som altid en stabil og skøn hund der bare finder fugle hele tiden på efterapportering og det er virkelig det vigtigste i min verden når vi er på opsamling. Punktum gav den max gas i dag – hun har ligget stille det meste af jagt sæsonen med en skåret pote – så hun var lidt fresh i dag skal jeg lige love for men hun havde det sjovt.
Da dagen var slut og jeg fulgtes af grusvejen hjem med Marianne gennem skoven, kom Punktum pludselig haltende retur. Højre forpote er hun halt på og hun er meget halt – vil ikke støtte på den – så det blev en kort jagtsæson for hende og jeg skal til dyrlægen imorgen med både Punktum og Indy jow jow vi forstår at starte året godt 🙂
Tilgengæld forventer vi at parre Twitter med Paddy og få et fint gult forårs kuld. Et kuld med søde og aktive hvalpe der vil elske at arbejde og ikke mindst gå på jagt – men de vil nu egne sig til alle former for hundesport – bare de får lov at bruge såvel hoved som ben. Vi har lavet kombinationen før og fået nogle rigtig fine hvalpe som er til stor glæde for deres mennesker.
Paddy er en ældre herre så jeg forventer at det bliver hans sidste kuld – men det sagde jeg også sidste år – så hvem ved 🙂
Punktum og Fawn bliver også parret i foråret så vi får travlt – men vi kan håbe at tæverne løber med lidt tid imellem så kuldene ikke kommer lige oveni i hinanden 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-01-02 23:01:212022-02-01 23:18:54Et Nyt år byder velkommen!
Vinderne ved Eliteprøven 2021 – Susanne Ericsson, Carsten Nissen, Pernille Lillevang, Luise Rasmussen. Udm. Stig Andersen og Tom Andersen.
Ja egentlig behøver jeg vel ikke at skrive mere – men det gør jeg nu alligevel, for det var 2 fantastiske dage jeg aldrig vil glemme.
Eliteprøven blev i år afholdt på Ravnholt gods – et sted jeg efterhånden kender godt fra træning og prøver. Ravnholt, Lykkesholm og Schackenborg er nogle af de terræner jeg syntes er mest krævende for hunde og handlere. Terrænerne er udmattende at færdes i og svære at finde fugl i – men det er også perfekte jagtterræner.
Vi startede med et drive i en mindre remise midt ude i en kæmpe raps mark. Det var en “et fugls runde” hvilket betyder at alle fik en fugl at apportere i katalog rækkefølge efterhånden som fuglene blev skudt. Gamekeeper (Skytten) Peter kørte et perfekt drive med 3-5 fugle på vingerne af gangen og Skytterne var utroligt godt skydende og så fuglene blev skudt perfekt. Den sidste fugl der skydes i første buket, flyver langt og dør så i luften og falder lodret ned 220-240m fra os. Katalog nr. 1 bliver sendt men bringes ikke i området og kaldes hjem, katalog 3 sendes og har en flot linje ud men desværre ikke langt nok ude. Katalog 5 – som er Indy og jeg – sendes og jeg har et godt spot på fugle, vælger at støtte Indy med et par push kommandoer på vejen ud for at sikre mig at han går dybt nok. Han drifter af lidt til venstre, så jeg stopper ham og sender ham til højre ind på linjen igen og sender ham videre bagud til jeg mener at han er i området. Jeg stopper ham og giver søge signal, samtidigt siger Tomi (den finske dommer) til mig at han skal længere ud, men heldigvis har jeg ret i mit spot på fuglen for Indy samler fuglen op lige som jeg skal til at stoppe ham. Det var en virkelig fin fugl at starte prøven med og jeg var virkelig glad for denne start som gav mig en stor pose selvtillid at gå videre på. Jeg eyewiped to af mine konkurrenter som nu måtte forlade Eliteprøven uden at nå at få en fugl i munden. Det er et utroligt tuff game – men jeg har også prøvet at ryge ud på første fugl og det er ikke sjovt men det der sker og heldigvis er der aldrig sure miner – faktisk bare skulderklap og lykønskninger, det er dejligt.
Efter drivet, gik resten af dagen med at gå tramp i Rapsmarken i tøsne. Den frygtelige Raps sorterede hårdt i hundene. Det var virkelig hårdt at gå i højt tempo igennem rapsen og samtidigt sikre sig at være på linje så hunden kunne markere fuglene. Det kiksede da også bravt for mig på min første fugl i anden runde som var en to fugls runde. Der skydes fugl lige til højre for os – men jeg kommer præcis til at stå i den blinde vinkel bag en af skytterne. Jeg kan se at der hænger lidt fjer i luften og sender Indy i den retning – må handle lidt med hjælp fra Anders (dommer) og får bragt fuglen – øv der fik jeg en lille rids i lakken tror jeg.
På vej ind med min første fantastiske fugl – det var en god fornemmelse! Måske I kan fornemme Rapsen – knæhøj og kraftig!
Næste fugl sendes min makker hund på kat. 7 og holdes desværre for kort og kaldes hjem, på vejen hjem støder hunden en anskudtfugl og jagter den så det var et excit til kat. 7 – jeg sendes på den oprindelige fugl og Indy bringer den.
Så har jeg fået mine 2 fugle i anden runde og dermed i alt 3 fugle. Så går vi med snor på i galleriet i samme høje tempo, men her kan jeg slappe af og koncentrere mig om at finde fodfæste og følge med. Det er fysisk virkelig hårdt og en af de andre hundefører på forlade prøven fordi det ikke er muligt at følge med i linjen øv det er bare ikke sjovt at ryge ude sådan, men det er vilkårene for jagten i dag.
Sidst på dagen kommer jeg atter i linjen og går nu en kort stund i Rapsen inden vi fortsætter i skoven. Vi går længe fordi der er hunde på den anden side der stadig mangler fugl i 2. runde og så prioriteres de. Da der endelig skydes fugl til Indy og jeg er det i en helt ung og tæt skov så vi kan slet ikke se fuglen. Dommer Tomi Sarkini er virkelig en sjov og fin dommer – han udbryder helt roligt – I didn’t see anything 🙂 – det var jeg ret glad for da jeg heller ikke så fuglen ! Men det viste sig at den var skudt et godt stykke inde i skoven. Jeg fik en pejling på den ene skytte der heldigvis bar en bordeaux hue som jeg kunne få øje på. Retningen var skytten og så 50m forbi skytten og lidt til venstre. Jeg sendte Indy og Tomi startede en spurt efter ham og med mig lige i hælene – ca. 20m. Herfra kunne jeg se Indy og fik ham stoppet rigtigt og handlede ham til venstre med et huntsignal og pludselig kunne jeg se at han fik fært og gik ned i en grøft og kom op med en fasan – jubiiii nice!
Fugl nr. 4 i den unge skov – en rasende fin dirigering og en effektiv Indy – og fuglen var hjemme – jubiii
Første dag var færdig for mit vedkommende – men vi fik lige et par timer i galleriet igen og skoven krævede også sine ofre, så da dagen var omme var vi 11 hunde tilbage ud af de 30 der var til start om morgenen. Paraden havde snepper, fasaner og hare til præsentation, det var en fin variation.
Søndag startede vi i et område jeg kender fra træninger på Ravnholt – det er et fældet område med store stubbe og masser af grene og dækket af høj græs eller bar jord med sindsygt glatte og våde grene så det var tid til en skøjte tur – til gengæld er der rigtig mange grøfter som skal forceres så det blev igen en udmattende tur. Jeg var desværre ikke “heldig” med fuglene om søndagen. Jeg fik ligesom ikke de fugle der kan rykke en op i rækkerne, så jeg kunne bare holde mig inde i prøven – men hvor ville jeg gerne have haft en løber eller en af de fugle der lige gjorde en forskel – omvendt kunne sådan en fugl også give et exit ud af prøven hvis hunden ikke løste opgaven, så forstå mig ret jeg er VILDT godt tilfreds.
Jeg fik 3 fugle søndag og alle 3 blev løst uden at de voldte besvær men de var heller ikke svære og det er jagten der styre den del – den er helt ude af mine hænder 🙂 Men jeg åndede lettet op da jeg hentede fugl nr. 7 og Susanne kom og gav mig et kram og ønskede mig tillykke med en velgennemført Eliteprøve. Jeg tror først det var der at det gik op for mig at jeg var igennem og at jeg var godt igennem.
Jeg havde en utrolig dejlig dag søndag. Der var igen en fantastisk stemning på linjen og selvom vi er konkurrenter så føler vi også med hinanden og glædes med hinanden – det var dejligt at mærke og være en del af.
Der skal lyde et kæmpe tillykke til Susanne Ericsson som var en velfortjent vinder. Jeg så to af hendes apporteringer søndag og hendes hund fik det til at se så utrolig let ud en eminent vildtfinder. Carsten og Bruce var også en fornøjelse at se – specielt Carstens handling er bare utrolig perfekt og altid i rigtig vind og med hensyn til terrænet, så hunden får den bedste mulighed for at finde fugl. Dejligt at få lov at se de to som slog mig, for det er dem jeg skal lære af…..
Tilslut vil jeg sige tak til alle der gjorde disse dage mulige. Tak til Dansk Retriever Klub for afholdelse af prøven, Tak til John, Lobke, Gert og Michael der knoklede med alt det praktiske og med et stort smil på læben hele dagen – I var fantastiske. Tak til Kirsten Lynge for dejlig frokost lørdag !
Tak til alle jer der har hjulpet mig i årene frem til idag – en særlig tak til Thomas Plamboeck for at “sparke” mig ud af min comfort zone og for alt den ROS du altid giver på dine træninger. Mest af alt TAK til Tommy for at holde mig ud og lade mig dyrke den hobby jeg elsker!
Dette billede er fra sidste år da vi havde sne i januar måned – men jeg kunne have taget det igår for sneen har væltet ned og hundene har nydt det i fulde drag. Jeg har også nydt det for jeg elsker sne, men hvor har det også stormet og den kolde vind har været næsten uudholdelig. Det er knap så sjovt at gå tur når man er pakket ind så man dårligt kan bevæge sig.
Det er på disse dage at jeg nyder at arbejde hjemme. Jeg tænker på Tommy der hver dag bevæger sig ud i trafikken og snegler sig til jobbet og bruger meget tid på vejen – ikke sjovt – jeg ved det for i 14 år har jeg kørt fra Hedensted til Billund på job og det var en drøj tur i den slags vejr.
Men smukt er det!
Indy og jeg skal på A-prøve på mandag og vi glæder os som altid. Dog er jeg lidt skør for jeg er også vildt bekymret for at han bliver skadet op til Eliteprøven som jeg bare glæder mig helt vildt til at få lov at deltage på. Jeg syntes det er stort bare at kvalificerer os til dette mesterskab, så jeg vil klamre mig til mit nummerskilt så længe jeg kan. Eliteprøven afholdes i år på Ravnholt og jeg glæder mig til et gensyn med dette smukke sted, som har et af Danmarks største jagtvæsener med hele 2 skytter ansat og 1 elev. Det bliver utrolig spændende at få lov at være en del af dette fine selskab og både Indy og jeg vil nyde hvert sekund – det har vi lovet hinanden 🙂
Tiden går med træning af Indy, Fawn og Smilla. Indy og Fawn polerer jeg på alt grunddirigering og Smilla er i fuld gang med sin hvalpetræning og hun er SÅ dygtig. En meget talentfuld dame som har let ved at lærer tingene og som også har lidt vilje og en meget høj byttedrift. Sidst nævnte arbejder vi en del med – da hun ikke helt har tillid til at jeg syntes at det er hende der er interessant frem for det hun bærer i munden. Hun apporterer spontant på alt men går i lege mode og det kræver lidt tålmodighed at bryde denne adfærd så p.t. træner vi kun indendørs. Men hun er mega sjov og en skøn udfordring!
Jeg håber på godt vejr i weekenden så jeg kan få taget lidt billeder af hende i sneen. Smilla er vild med sne og hun bruger sig 200%. Hendes poter er blevet tætte og fine, efter alle hendes utallige løbeture i terrænet. Hun vokser også ganske meget og er snart lige så stor som Twitter. Hun har skiftet alle sine tænder og hendes bid er fint og korrekt. Alt i alt en skøn Smilla hund som vi begge er meget forelsket i <3
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-12-03 10:56:072022-02-01 23:19:08Snevejr på Floritsvej!
I denne tid har vi ganske travlt på opsamlinger rundt omkring. Det er en gave at have gode steder at få lov at samle op. Steder hvor man mødes med andre retriever entusiaster er virkelig dejligt. Det betyder nemlig at vi måske får en træningsfugl i starten eller slutningen af en såt. Vi er heldige at komme nogle steder hvor skytten har forståelse for, at vi bruger en fugl eller to til at træne hund på i løbet af dagen – vel og mærket når det kan lade sig gøre.
Når vi er ude at samle op så er det klart at vi er tilstede for at samle anskudte fugle hurtigst muligt og det gør vi. Vi lader aldrig den del af jobbet stå tilbage for en træningsfugl, MEN vi er bare så heldige at der meget ofte i starten af en såt eller i slutningen af en såt skydes en enkelt fugl. Denne fugle falder død til jorden og den hundefører der står tættest på den fugl, tilbyder en anden hundefører denne fugl. Dels fordi den ikke har en værdi for ens egen hund fordi man står tæt på fuglen og det ikke giver mening af apporterer en fugl på 20-30 meters afstand, men derimod kan denne fugl blive en god trænings apportering for en anden hundefører der står længere væk.
Det er en gave at have disse muligheder og jeg glæder mig hver gang jeg kan tilbyde en hundefører en fugl og få lov at se lidt godt hundearbejde samtidigt. Meget ofte er det sådan at når man tilbyder andre en fugl – så gør de næsten altid gengæld ret hurtigt efter og langsomt dannes der et særligt venskab blandt de som gerne vil træne lidt hund. Vi søger hinanden hvis vi kan få lov til det og placerer os ofte lidt strategisk i forhold til hinanden hvis det er muligt. Alene for at prøve, om vi kan få en chance for en træningsfugl i løbet af såten.
Den anden dag modtog jeg en mail fra skytten på et af de steder vi samler op på. Han skrev til en af de andre apportører og jeg at han havde modtaget en stor ros fra gæsterne på jagten, som var meget imponeret af hundearbejdet i første såt, hvor netop to kvindelige apportører lavede lidt dirigeringsarbejde på et par fugle. Det var virkelig dejligt at Claus (skytten på Gyllingnæs) videre gav denne ros til os og jeg kvitterede med at rose ham, for at det var ok for os at træne på de fugle, hvor det var muligt.
Den anden apportør var Pernille Brogaard og jeg tænker at vi begge var rigtig glade for den lille mail, også selvom vi begge rent faktisk bøvlede lidt med en af vores apporteringer – så vi var ikke selv tilfredse, men set med andre øjne kan det se fortræffeligt ud 🙂
Både Tommy og jeg har altid 2 hunde med når vi samler op. For ikke at slide for meget på hundene, så har vi også ofte 4 hunde med hver – således at vi skifter i frokost pausen. Det er ikke fordi vores hunde ikke kan gå på jagt en hel dag – men fordi vi ofte er afsted flere dage i streg og fordi hundene rent mentalt har bedst af jagt i mindre dosis. F.eks. har vi ofte vores to unge hunde Canvas og Fawn med bare en halv dag. Sidste år var deres første sæson og der var det rigeligt at sidde og kigge på, mens den ældre og mere erfarende hund apporterer og så efterfølgende få lov at “efterapporterer” (søge området af sammen med andre hunde når såten er blæst af). Vi starter altid vores unge hunde med at de skal søge, altså efterapporterer, frem for at hente noget der falder.
Castlemans Syrian alias Indy
Det har to ganske enkle formål. Hvis de i første sæson kun sidder roligt ved vores side – gerne i snor til en start – og ikke sendes på noget der falder, så bliver de helt rolige fordi de ikke har en forventning om at blive sendt. Når så såten er blæst af (afsluttet), så slipper vi dem og lader dem søge efter evt. fugle som er dødskudt og endnu ikke hentet. Det gør at de bliver virkelig gode til at søge. Der er altid meget fært af fuglene og de har også set at der er faldet fugle i området – så motivationen for at søge er høj. Er de heldige finder de fugl og når det er sket nogle gange så søger de som en drøm. I min verden er efterapporteringen den aller vigtigste når man er på jagt, for det er her vi finder den fugl vi måske ikke så blive skudt under såten, måske fordi vi koncentrerede os om at apporterer en anskydningen i modsat retning.
MEN når man bruger sine hunde flittigt som vi gør så går det også ud over lydigheden. På jagterne opstår der ofte situationer man ikke kan kontrollerer og hvor man må tilgive hunden at den ikke valgte den mest “politisk korrekte” løsning på opgaven. Derfor bruger vi altid dagene imellem jagterne til at træne lidt på stopfløjt og dirigeringsretninger. Det er ganske væsentligt at få poleret lidt i dagene imellem jagterne for at hundene ikke bliver alt for ulydige i løbet af sæsonen. Også det er en fordel fordi vi så ikke skal “hente” så meget i træningen efter sæsonen.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-11-21 20:42:032022-02-01 23:19:20Opsamling og hundetræning!
Den 2. november blev jeg tippet af Per Kejlstrup om at en hvalp efter Brown Hunt’s Tony skulle omplaceres. Jeg kiggede på stamtavlen og huskede straks tæven Nordfjords Ghana, som egentlig var kommet til Indy for at blive parret i april – men Indy var nyopereret i sin skulder og kunne ikke parre, så jeg henviste Susanne der ejede hende til Per og Tony.
Jeg kunne rigtig godt lide stamtavlen og syntes at netop Tony ville være et super fint match til tæven – så derfor var det heller ikke svært at tage en beslutning om at jeg skulle se om ikke den tæve kunne være et fint match i vores flok. Jeg kørte derfor til Aarhus V og besøgte Kirsten og Leif der havde Smilla til salg.
Smilla var en virkelig fin og meget vel socialiseret og meget velopdragen hvalp. Der var ingen tvivl om for mig at Leif og Kirsten var rigtig kede af ikke at kunne beholde Smilla, som de havde gjort et stort stykke arbejde med på de 2,5 måned de havde haft hende. Hun var fulgt ud renlig, hun var vant til at være alene hjemme og hun var meget velopdragen i sin omgang indendørs.
Vi blev enige om at Smilla skulle bo hos os og jeg tog Smilla og hendes ting med mig hjem. Jeg havde taget Punktum og Paddy med i Bilen så hun havde nogle søde hunde at mødes med i Aarhus og som kunne gøre køreturen hjem lidt mere spiselig. Smilla tog alt i stiv pote og hilste på Tommy og Indy da vi kom hjem.
De efterfølgende dage havde hun en fest. I Aarhus havde hun stort set kun gået i snor og her hos os har hun stort set ikke haft snor på 🙂 – men hvor har hun løbet ! Hun elsker vand så hun har badet så hun i weekenden startede en lille blærebetændelse som vi er ved at have styr på igen. Hun klikker træner med mig hver dag og hun er virkelig dygtig. Hun er skarp og klog og hun ligner sin far helt vildt i hoved og udtryk – det er altså lidt sjovt.
Der ud over så nyder jeg hende hver dag. Hun er så let at lære nye ting. Hun har lært at være i hundegård i et par timer om dagen og hun er med mig i butikken nogle timer om dagen, det sidste giver lidt udfordringer for hun vil gerne spise alt hvad hun kommer forbi ha ha !
Så ja der er kommet en ny pige i klassen – hun er barnebarn af min fantastiske Pasta og datter af skønneste Tony som Punktum skal parres med i foråret. Så linjerne er ikke helt ukendte på det ene af den 4 ben – men en spændende stamtavle er kommet til med mange fine hunde i og jeg håber at hun udvikler sig godt og kan blive som vores nye jagt, markprøve og avlstæve <3
Siden vi for godt 2 uger siden scannede Fawn og tydeligt så mindst 4 hvalpe, så har hun ikke lagt sig synderligt ud. Derfor besluttede vi igår at scanne hende igen….. Scanningen viste desværre at hun var tom – vi så noget der måske var en ½ hvalp der var delvist reabsoberet! Virkelig altid rigtig trist når man er begyndt at glæde sig til et kuld hvalpe.
Det betyder at vi ikke får nogen hvalp i dette efterår/vinter.
Fawn bliver parret i foråret igen med Zacho og så håber vi at det lykkes bedre for os i næste omgang. Det betyder at vi parre både Punktum og Fawn til foråret omkring marts 2022.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-11-03 18:26:512022-02-01 23:19:35Når man glæder sig – men bliver skuffet!
Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse. Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud. Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige. Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT! Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur. Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op! Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet. For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning. Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem. Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!
Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !
Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂
Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.
Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.
Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!
Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.
Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.
Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂
Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.
Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!
Fawn er i dag scannet drægtig og vi glæder os til uge 47, hvor hun har fødsels termin. Det er Fawns første kuld og hun er parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi venter et sort kuld hvalpe og hvalpene vil være salgsklare ca. uge 3 i januar 2022.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2021-10-22 11:27:002022-02-01 23:19:57Fawn er drægtig!
Første scanning af Twitter
Jeg har investeret i en Draminski PDD Ultralyd Drægtighedsscanner og den skal jeg teste dette forår for at blive klogere på om den er pålidelig 🙂 Den kræver lidt øvelse at bruge ifølge brugs anvisningen så jeg tænkte at jeg ville starter i aften. I følge brugervejledningen så er det optimale tidspunkt for scanning mellem 25 til 28 dage fra parring. Twitter er i dag på 21. dag efter første parring så vi er lidt tidligt på den. Hvis jeg skal tro på Skimmer så er hun drægtig – han opfører sig nemlig altid lidt som om tæverne er løbske når de lugter drægtige og han startede i dag med at tjekke Twitter og så tænkte jeg ….. Jeg skal jo øve mig – så jeg starter også.
Tæven skal helst lige have tisset og den skal heller ikke lige have spist. Twitter får som alle vores hunde først mad inden vi går i seng og hun er lige luftet så tidspunktet er optimalt hvad det angår.
Læste brugervejledningen grundigt – læs 2 gange – og så fandt jeg lidt mad olie frem og så startede jeg scanneren. Dyppede scanningshovedet i lidt madolie og trykkede scanner hovedet mod Twitters bug i venster side, lige foran bagbenet, i en 40-45 graders vinkel mod brystkassen.
Ingen lyd! hmm slukkede og tændte scanneren.
Dyppede igen scannerhovedet i olien og gentog – så startede de små bip der kommer hvert sekund, når den scanner. Jeg flyttede hovedet meget langsomt frem ad og så kom de hurtige bip pludselig. Så ifølge Draminski så er Twitter drægtig. Jeg gentog proceduren i højre side og fik samme resultat. Jeg har tænkt mig at teste hver aften, dels for at øve mig og dels for at sikre mig at resultatet er korrekt for jeg er jo lidt tidligt på den – så på lørdag, søndag og mandag – skal være mere optimale.
For lige at teste om der var en forskel så scannede jeg også DuDer som slet ikke er parret. Her fik jeg ikke nogen hurtige bip – så hun er i følge Daminski ikke drægtig – heldigt nok ha ha !
Twitter 2 uger drægtig.
Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54-72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger.
I de følgende afsnit beskrives hvalpens udvikling uge for uge – fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.
1. + 2. + 3. uge:
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8-12 dage består fosteret af
16 celler, også kaldet Morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteret er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervæggen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17-22 dage, er fostrene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Man kan sige at hvalpene ligger i livmoderhornene som ”perler på en snor”.
Fostrene er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for- og bagben. Der hvor fosteret er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de nærringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fostret forbindes med modekagen via sin navlestreng.
4. uge:
Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.
Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm. størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen, kræver det en meget rolig, slank tæve. Man skal ikke selv begynde på den undersøgelse, det kan skade fostrene.
Drægtigheden kan påvises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.
5. uge:
I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget
til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at formes det der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er dette den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen til tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.
Drægtigheden kan nu ultralydsscanning det er en af de mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgenbillede. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret så meget facon.
6. uge:
Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder,
at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehårene begynder at vokse ud af de anlæg der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader nu navlestrengen og befinder sig i den endelige placering i bughulen. Afhængigt af antallet af hvalpe i livmoderen vil maven tiltage en lille smule i omfang.
Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe.
7. uge:
I løbet af denne uge vil kropsbehåringen vokse ud, og farvemarkeringer vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve udenfor livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen der øges.
8. uge:
Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang
og mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk. I denne periode skal tæven vænnes til sin fødekasse.
9. uge:
Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30%, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve udenfor livmoderen.
Unghundetræning – den bedste tid!
Idag har Smilla været med til træning med S & P kuldet. De to kuld er født i slutningen af Marts 2021 og Smilla er født 21. juni 2021 så der er små 3 måneder imellem dem og det betyder faktisk en del i denne alder – når først hundene er 1,5 år så betyder 3 måneder i alders forskel ikke så meget – men her i 7 til 10 måneders alderen er springet noget større i modning og i rutine på opgaverne.
Så jeg var noget imponeret af den lille dame der i dag arbejdede super fint på samme opgaver som de øvrige hunde. Det var også hendes første træning med alle disse hunde så det var super flot at hun kunne koncentrere sig og være i flokken og aktivt og fokuseret løse sine opgaver – YES !!! Vi er godt på vej og jeg elsker at træne med hende for hun er virkelig en kvik lille dame!
Andreas og Pocket (Cooper) var på besøg i dag fra Sjælland og det var så skønt at se de to. Cooper og Wilma ligner hinanden en hel del i udseendet og de er super fine når de arbejder, fokuseret og hurtige – dejligt at se. Sussi og Wilma har flyttet sig helt vildt over de seneste måneder og Sussi kæmper med at være tydelig for Wilma så de sammen får løst opgaverne og det går virkelig fint.
S-hvalpene, Sky/Helle, Shelby/Ole, S. Maggi/Juliane/Jonas og S. Coco/Kristian er lige så dygtige og fokuseret. Det er så skønt at træne disse unghunde for både hunde og mennesker er ivrige efter at lærer og de knokler med de opgaver de får stillet og vil virkelig gerne gøre tingene rigtigt. Kan man så ønske sig mere ? ikke mig 🙂
Vi savner Margit og Storm – som plejer at være med på træningen men som jo bor frygtelig langt væk og vejret har ikke rigtig været til at køre så langt de sidste par gange men vi håber vi snart ser de to igen 🙂
Helle og Sky bestod Brugsprøven i sidste uge og alle de øvrige er også klar til at gå en Brugsprøve, så det må være næste trin på skamlen at komme afsted til den første prøve.
Twitter er parret….
Ja det er hun……. men ikke med Paddy som det egentligt var tænkt. Vi havde håbet på at vi kunne få et sidste kuld efter vores gamle dreng Paddy – meeeeen det fik vi ikke….
I tirsdags ville Paddy rigtig gerne Parre Twitter og han var meget ivrig og insisterende så jeg lukkede dem ud og Paddy sprang op på Twitter med det samme men hans bagpart kunne slet ikke bære ham, så jeg lukkede dem hver til sit igen, for at han ikke skulle overanstrenge sig. Han kunne ligesom heller ikke gribe om Twitter, men satte istedet sine forben midt på ryggen af hende, så det fungerede slet ikke.
Samme dag skulle jeg til dyrlægen med Fawn, der skulle til kontrol med sin hale, efter operationen, så jeg tog Twitter med og også Paddy. Fik lavet en progesteron på Twitter og en sædprøve på Paddy. Det var jeg så glad for at jeg gjorde, for der var godt nok liv i Paddy’s sæd men slet ikke nok liv og alt for mange defekte sædceller, der svømmede mere baglæns end forlæns.
Så jeg gik hjem og parrede et par stamtavler for at finde en anden løsning til Twitter. Det er egentlig ret enkelt at parre Twitter, for hun kan parres med alle vores hanhunde så jeg havde flere gode muligheder. Valget faldt på vores anden gamle dreng Navy, for de øvrige hanner har en alder, som gør at jeg altid vil kunne parre hende med dem senere, men Navy er 10 år og er et ganske spændende match til Twitter.
Navy er en kraftig og kompakt hanhund med et sødt temperament. Han er Tommy’s ubestridte jagtmaskine og han er en slider i alt terræn. Han giver aldrig op i hans søgen efter den næste apportering. Han er linje avlet på INTFTCH Craighorn Bracken som har vundet det engelske mesterskab, og hans farfar er GBFTCH Mediterian Blue, hans Morfar er Tommy’s tidligere hanhund Miko som bl.a. vandt det Danske Retrievermesterskab. Blot for at nævne nogle af de fine hunde der ligger i hans stamtavle. Navy selv er en helt igennem sød, solid og kærlig hund.
Både Twitter og Navy er to meget aktive jagthunde. De kan drive en hel dag og de går ikke af vejen for barsk terræn eller hårdt arbejde. De er begge ret kønne hunde, så jeg glæder mig vildt til at se hvalpene efter de to 🙂
Det betyder nu at vi venter et sort/gult kuld istedet for et rent gult kuld. Hvalpene vil blive meget aktive hunde, der vil kræve træning og vil kræve at de bliver brugt til et formål. Det behøver ikke at være jagt – det kan være DCH-program, DKK-Rally eller lydighed, spor eller jagt. Men der skal være et formål med anskaffelsen af hvalpen.
De er begge at finde i vores kennel så det er muligt at møde begge hundene.
Et Nyt år byder velkommen!
2021 har været et virkelig godt år for os. Vi har været udfordret på en skulder skade på Indy som i starten af året krævede en større operation, med der af følgende genoptræning. Jegselv fik en større operation i mit hoved i slutningen af 2020 og er stadig i fuld gang med genoptræning, MEN vi er alle kommet godt igennem det hele og så har vi nået en masse mål i 2021 trods Corona og andre udfordringer. Så vi havde et kanon år i 2021 og glæder os til det nye år og flere udfordringer.
Det skal man jo passe på med at sige for straks væltede der ulykker ned over os. I går da vi trænede hundene blev Indy pludselig halt på venstre forben – det modsatte af hvad han er opereret på og det ser ud som om det er nede i poten. Han fik straks lidt smertestillende og flere behandlinger med Photizo’en men trods smerte stillende var han halt søndag morgen og måtte blive hjemme fra jagten i dag.
Fawn går rundt med en bagpote hvor hun har revet 2 klør af på så hun er også halt. Twitter startede det nye år med at gå i løbetid….. åhhhh min lille djævel af en jagthund – du bliver savnet på de sidste jagter i år….
DuDer og Punktum kom med på jagten i dag og DuDer er som altid en stabil og skøn hund der bare finder fugle hele tiden på efterapportering og det er virkelig det vigtigste i min verden når vi er på opsamling. Punktum gav den max gas i dag – hun har ligget stille det meste af jagt sæsonen med en skåret pote – så hun var lidt fresh i dag skal jeg lige love for men hun havde det sjovt.
Da dagen var slut og jeg fulgtes af grusvejen hjem med Marianne gennem skoven, kom Punktum pludselig haltende retur. Højre forpote er hun halt på og hun er meget halt – vil ikke støtte på den – så det blev en kort jagtsæson for hende og jeg skal til dyrlægen imorgen med både Punktum og Indy jow jow vi forstår at starte året godt 🙂
Tilgengæld forventer vi at parre Twitter med Paddy og få et fint gult forårs kuld. Et kuld med søde og aktive hvalpe der vil elske at arbejde og ikke mindst gå på jagt – men de vil nu egne sig til alle former for hundesport – bare de får lov at bruge såvel hoved som ben.
Vi har lavet kombinationen før og fået nogle rigtig fine hvalpe som er til stor glæde for deres mennesker.
Paddy er en ældre herre så jeg forventer at det bliver hans sidste kuld – men det sagde jeg også sidste år – så hvem ved 🙂
Punktum og Fawn bliver også parret i foråret så vi får travlt – men vi kan håbe at tæverne løber med lidt tid imellem så kuldene ikke kommer lige oveni i hinanden 🙂
Eliteprøven 2021
Vinderne ved Eliteprøven 2021 – Susanne Ericsson, Carsten Nissen, Pernille Lillevang, Luise Rasmussen. Udm. Stig Andersen og Tom Andersen.
Ja egentlig behøver jeg vel ikke at skrive mere – men det gør jeg nu alligevel, for det var 2 fantastiske dage jeg aldrig vil glemme.
Eliteprøven blev i år afholdt på Ravnholt gods – et sted jeg efterhånden kender godt fra træning og prøver. Ravnholt, Lykkesholm og Schackenborg er nogle af de terræner jeg syntes er mest krævende for hunde og handlere. Terrænerne er udmattende at færdes i og svære at finde fugl i – men det er også perfekte jagtterræner.
Vi startede med et drive i en mindre remise midt ude i en kæmpe raps mark. Det var en “et fugls runde” hvilket betyder at alle fik en fugl at apportere i katalog rækkefølge efterhånden som fuglene blev skudt. Gamekeeper (Skytten) Peter kørte et perfekt drive med 3-5 fugle på vingerne af gangen og Skytterne var utroligt godt skydende og så fuglene blev skudt perfekt.
Den sidste fugl der skydes i første buket, flyver langt og dør så i luften og falder lodret ned 220-240m fra os. Katalog nr. 1 bliver sendt men bringes ikke i området og kaldes hjem, katalog 3 sendes og har en flot linje ud men desværre ikke langt nok ude. Katalog 5 – som er Indy og jeg – sendes og jeg har et godt spot på fugle, vælger at støtte Indy med et par push kommandoer på vejen ud for at sikre mig at han går dybt nok. Han drifter af lidt til venstre, så jeg stopper ham og sender ham til højre ind på linjen igen og sender ham videre bagud til jeg mener at han er i området. Jeg stopper ham og giver søge signal, samtidigt siger Tomi (den finske dommer) til mig at han skal længere ud, men heldigvis har jeg ret i mit spot på fuglen for Indy samler fuglen op lige som jeg skal til at stoppe ham. Det var en virkelig fin fugl at starte prøven med og jeg var virkelig glad for denne start som gav mig en stor pose selvtillid at gå videre på. Jeg eyewiped to af mine konkurrenter som nu måtte forlade Eliteprøven uden at nå at få en fugl i munden. Det er et utroligt tuff game – men jeg har også prøvet at ryge ud på første fugl og det er ikke sjovt men det der sker og heldigvis er der aldrig sure miner – faktisk bare skulderklap og lykønskninger, det er dejligt.
Efter drivet, gik resten af dagen med at gå tramp i Rapsmarken i tøsne. Den frygtelige Raps sorterede hårdt i hundene. Det var virkelig hårdt at gå i højt tempo igennem rapsen og samtidigt sikre sig at være på linje så hunden kunne markere fuglene. Det kiksede da også bravt for mig på min første fugl i anden runde som var en to fugls runde. Der skydes fugl lige til højre for os – men jeg kommer præcis til at stå i den blinde vinkel bag en af skytterne. Jeg kan se at der hænger lidt fjer i luften og sender Indy i den retning – må handle lidt med hjælp fra Anders (dommer) og får bragt fuglen – øv der fik jeg en lille rids i lakken tror jeg.
Næste fugl sendes min makker hund på kat. 7 og holdes desværre for kort og kaldes hjem, på vejen hjem støder hunden en anskudtfugl og jagter den så det var et excit til kat. 7 – jeg sendes på den oprindelige fugl og Indy bringer den.
Så har jeg fået mine 2 fugle i anden runde og dermed i alt 3 fugle. Så går vi med snor på i galleriet i samme høje tempo, men her kan jeg slappe af og koncentrere mig om at finde fodfæste og følge med. Det er fysisk virkelig hårdt og en af de andre hundefører på forlade prøven fordi det ikke er muligt at følge med i linjen øv det er bare ikke sjovt at ryge ude sådan, men det er vilkårene for jagten i dag.
Sidst på dagen kommer jeg atter i linjen og går nu en kort stund i Rapsen inden vi fortsætter i skoven. Vi går længe fordi der er hunde på den anden side der stadig mangler fugl i 2. runde og så prioriteres de. Da der endelig skydes fugl til Indy og jeg er det i en helt ung og tæt skov så vi kan slet ikke se fuglen. Dommer Tomi Sarkini er virkelig en sjov og fin dommer – han udbryder helt roligt – I didn’t see anything 🙂 – det var jeg ret glad for da jeg heller ikke så fuglen ! Men det viste sig at den var skudt et godt stykke inde i skoven. Jeg fik en pejling på den ene skytte der heldigvis bar en bordeaux hue som jeg kunne få øje på. Retningen var skytten og så 50m forbi skytten og lidt til venstre. Jeg sendte Indy og Tomi startede en spurt efter ham og med mig lige i hælene – ca. 20m.
Herfra kunne jeg se Indy og fik ham stoppet rigtigt og handlede ham til venstre med et huntsignal og pludselig kunne jeg se at han fik fært og gik ned i en grøft og kom op med en fasan – jubiiii nice!
Første dag var færdig for mit vedkommende – men vi fik lige et par timer i galleriet igen og skoven krævede også sine ofre, så da dagen var omme var vi 11 hunde tilbage ud af de 30 der var til start om morgenen.
Paraden havde snepper, fasaner og hare til præsentation, det var en fin variation.
Søndag startede vi i et område jeg kender fra træninger på Ravnholt – det er et fældet område med store stubbe og masser af grene og dækket af høj græs eller bar jord med sindsygt glatte og våde grene så det var tid til en skøjte tur – til gengæld er der rigtig mange grøfter som skal forceres så det blev igen en udmattende tur.
Jeg var desværre ikke “heldig” med fuglene om søndagen. Jeg fik ligesom ikke de fugle der kan rykke en op i rækkerne, så jeg kunne bare holde mig inde i prøven – men hvor ville jeg gerne have haft en løber eller en af de fugle der lige gjorde en forskel – omvendt kunne sådan en fugl også give et exit ud af prøven hvis hunden ikke løste opgaven, så forstå mig ret jeg er VILDT godt tilfreds.
Jeg fik 3 fugle søndag og alle 3 blev løst uden at de voldte besvær men de var heller ikke svære og det er jagten der styre den del – den er helt ude af mine hænder 🙂
Men jeg åndede lettet op da jeg hentede fugl nr. 7 og Susanne kom og gav mig et kram og ønskede mig tillykke med en velgennemført Eliteprøve. Jeg tror først det var der at det gik op for mig at jeg var igennem og at jeg var godt igennem.
Jeg havde en utrolig dejlig dag søndag. Der var igen en fantastisk stemning på linjen og selvom vi er konkurrenter så føler vi også med hinanden og glædes med hinanden – det var dejligt at mærke og være en del af.
Der skal lyde et kæmpe tillykke til Susanne Ericsson som var en velfortjent vinder. Jeg så to af hendes apporteringer søndag og hendes hund fik det til at se så utrolig let ud en eminent vildtfinder. Carsten og Bruce var også en fornøjelse at se – specielt Carstens handling er bare utrolig perfekt og altid i rigtig vind og med hensyn til terrænet, så hunden får den bedste mulighed for at finde fugl. Dejligt at få lov at se de to som slog mig, for det er dem jeg skal lære af…..
Tilslut vil jeg sige tak til alle der gjorde disse dage mulige. Tak til Dansk Retriever Klub for afholdelse af prøven, Tak til John, Lobke, Gert og Michael der knoklede med alt det praktiske og med et stort smil på læben hele dagen – I var fantastiske. Tak til Kirsten Lynge for dejlig frokost lørdag !
Tak til alle jer der har hjulpet mig i årene frem til idag – en særlig tak til Thomas Plamboeck for at “sparke” mig ud af min comfort zone og for alt den ROS du altid giver på dine træninger.
Mest af alt TAK til Tommy for at holde mig ud og lade mig dyrke den hobby jeg elsker!
Snevejr på Floritsvej!
Dette billede er fra sidste år da vi havde sne i januar måned – men jeg kunne have taget det igår for sneen har væltet ned og hundene har nydt det i fulde drag. Jeg har også nydt det for jeg elsker sne, men hvor har det også stormet og den kolde vind har været næsten uudholdelig. Det er knap så sjovt at gå tur når man er pakket ind så man dårligt kan bevæge sig.
Det er på disse dage at jeg nyder at arbejde hjemme. Jeg tænker på Tommy der hver dag bevæger sig ud i trafikken og snegler sig til jobbet og bruger meget tid på vejen – ikke sjovt – jeg ved det for i 14 år har jeg kørt fra Hedensted til Billund på job og det var en drøj tur i den slags vejr.
Men smukt er det!
Indy og jeg skal på A-prøve på mandag og vi glæder os som altid. Dog er jeg lidt skør for jeg er også vildt bekymret for at han bliver skadet op til Eliteprøven som jeg bare glæder mig helt vildt til at få lov at deltage på. Jeg syntes det er stort bare at kvalificerer os til dette mesterskab, så jeg vil klamre mig til mit nummerskilt så længe jeg kan. Eliteprøven afholdes i år på Ravnholt og jeg glæder mig til et gensyn med dette smukke sted, som har et af Danmarks største jagtvæsener med hele 2 skytter ansat og 1 elev.
Det bliver utrolig spændende at få lov at være en del af dette fine selskab og både Indy og jeg vil nyde hvert sekund – det har vi lovet hinanden 🙂
Tiden går med træning af Indy, Fawn og Smilla. Indy og Fawn polerer jeg på alt grunddirigering og Smilla er i fuld gang med sin hvalpetræning og hun er SÅ dygtig. En meget talentfuld dame som har let ved at lærer tingene og som også har lidt vilje og en meget høj byttedrift. Sidst nævnte arbejder vi en del med – da hun ikke helt har tillid til at jeg syntes at det er hende der er interessant frem for det hun bærer i munden. Hun apporterer spontant på alt men går i lege mode og det kræver lidt tålmodighed at bryde denne adfærd så p.t. træner vi kun indendørs. Men hun er mega sjov og en skøn udfordring!
Jeg håber på godt vejr i weekenden så jeg kan få taget lidt billeder af hende i sneen. Smilla er vild med sne og hun bruger sig 200%. Hendes poter er blevet tætte og fine, efter alle hendes utallige løbeture i terrænet. Hun vokser også ganske meget og er snart lige så stor som Twitter. Hun har skiftet alle sine tænder og hendes bid er fint og korrekt. Alt i alt en skøn Smilla hund som vi begge er meget forelsket i <3
Opsamling og hundetræning!
I denne tid har vi ganske travlt på opsamlinger rundt omkring. Det er en gave at have gode steder at få lov at samle op. Steder hvor man mødes med andre retriever entusiaster er virkelig dejligt. Det betyder nemlig at vi måske får en træningsfugl i starten eller slutningen af en såt. Vi er heldige at komme nogle steder hvor skytten har forståelse for, at vi bruger en fugl eller to til at træne hund på i løbet af dagen – vel og mærket når det kan lade sig gøre.
Når vi er ude at samle op så er det klart at vi er tilstede for at samle anskudte fugle hurtigst muligt og det gør vi. Vi lader aldrig den del af jobbet stå tilbage for en træningsfugl, MEN vi er bare så heldige at der meget ofte i starten af en såt eller i slutningen af en såt skydes en enkelt fugl. Denne fugle falder død til jorden og den hundefører der står tættest på den fugl, tilbyder en anden hundefører denne fugl. Dels fordi den ikke har en værdi for ens egen hund fordi man står tæt på fuglen og det ikke giver mening af apporterer en fugl på 20-30 meters afstand, men derimod kan denne fugl blive en god trænings apportering for en anden hundefører der står længere væk.
Det er en gave at have disse muligheder og jeg glæder mig hver gang jeg kan tilbyde en hundefører en fugl og få lov at se lidt godt hundearbejde samtidigt. Meget ofte er det sådan at når man tilbyder andre en fugl – så gør de næsten altid gengæld ret hurtigt efter og langsomt dannes der et særligt venskab blandt de som gerne vil træne lidt hund. Vi søger hinanden hvis vi kan få lov til det og placerer os ofte lidt strategisk i forhold til hinanden hvis det er muligt. Alene for at prøve, om vi kan få en chance for en træningsfugl i løbet af såten.
Den anden dag modtog jeg en mail fra skytten på et af de steder vi samler op på. Han skrev til en af de andre apportører og jeg at han havde modtaget en stor ros fra gæsterne på jagten, som var meget imponeret af hundearbejdet i første såt, hvor netop to kvindelige apportører lavede lidt dirigeringsarbejde på et par fugle. Det var virkelig dejligt at Claus (skytten på Gyllingnæs) videre gav denne ros til os og jeg kvitterede med at rose ham, for at det var ok for os at træne på de fugle, hvor det var muligt.
Den anden apportør var Pernille Brogaard og jeg tænker at vi begge var rigtig glade for den lille mail, også selvom vi begge rent faktisk bøvlede lidt med en af vores apporteringer – så vi var ikke selv tilfredse, men set med andre øjne kan det se fortræffeligt ud 🙂
Både Tommy og jeg har altid 2 hunde med når vi samler op. For ikke at slide for meget på hundene, så har vi også ofte 4 hunde med hver – således at vi skifter i frokost pausen. Det er ikke fordi vores hunde ikke kan gå på jagt en hel dag – men fordi vi ofte er afsted flere dage i streg og fordi hundene rent mentalt har bedst af jagt i mindre dosis. F.eks. har vi ofte vores to unge hunde Canvas og Fawn med bare en halv dag. Sidste år var deres første sæson og der var det rigeligt at sidde og kigge på, mens den ældre og mere erfarende hund apporterer og så efterfølgende få lov at “efterapporterer” (søge området af sammen med andre hunde når såten er blæst af). Vi starter altid vores unge hunde med at de skal søge, altså efterapporterer, frem for at hente noget der falder.
Det har to ganske enkle formål. Hvis de i første sæson kun sidder roligt ved vores side – gerne i snor til en start – og ikke sendes på noget der falder, så bliver de helt rolige fordi de ikke har en forventning om at blive sendt. Når så såten er blæst af (afsluttet), så slipper vi dem og lader dem søge efter evt. fugle som er dødskudt og endnu ikke hentet. Det gør at de bliver virkelig gode til at søge. Der er altid meget fært af fuglene og de har også set at der er faldet fugle i området – så motivationen for at søge er høj. Er de heldige finder de fugl og når det er sket nogle gange så søger de som en drøm. I min verden er efterapporteringen den aller vigtigste når man er på jagt, for det er her vi finder den fugl vi måske ikke så blive skudt under såten, måske fordi vi koncentrerede os om at apporterer en anskydningen i modsat retning.
MEN når man bruger sine hunde flittigt som vi gør så går det også ud over lydigheden. På jagterne opstår der ofte situationer man ikke kan kontrollerer og hvor man må tilgive hunden at den ikke valgte den mest “politisk korrekte” løsning på opgaven. Derfor bruger vi altid dagene imellem jagterne til at træne lidt på stopfløjt og dirigeringsretninger. Det er ganske væsentligt at få poleret lidt i dagene imellem jagterne for at hundene ikke bliver alt for ulydige i løbet af sæsonen. Også det er en fordel fordi vi så ikke skal “hente” så meget i træningen efter sæsonen.
Ny pige i klassen!
Den 2. november blev jeg tippet af Per Kejlstrup om at en hvalp efter Brown Hunt’s Tony skulle omplaceres. Jeg kiggede på stamtavlen og huskede straks tæven Nordfjords Ghana, som egentlig var kommet til Indy for at blive parret i april – men Indy var nyopereret i sin skulder og kunne ikke parre, så jeg henviste Susanne der ejede hende til Per og Tony.
Jeg kunne rigtig godt lide stamtavlen og syntes at netop Tony ville være et super fint match til tæven – så derfor var det heller ikke svært at tage en beslutning om at jeg skulle se om ikke den tæve kunne være et fint match i vores flok. Jeg kørte derfor til Aarhus V og besøgte Kirsten og Leif der havde Smilla til salg.
Smilla var en virkelig fin og meget vel socialiseret og meget velopdragen hvalp. Der var ingen tvivl om for mig at Leif og Kirsten var rigtig kede af ikke at kunne beholde Smilla, som de havde gjort et stort stykke arbejde med på de 2,5 måned de havde haft hende. Hun var fulgt ud renlig, hun var vant til at være alene hjemme og hun var meget velopdragen i sin omgang indendørs.
Vi blev enige om at Smilla skulle bo hos os og jeg tog Smilla og hendes ting med mig hjem. Jeg havde taget Punktum og Paddy med i Bilen så hun havde nogle søde hunde at mødes med i Aarhus og som kunne gøre køreturen hjem lidt mere spiselig. Smilla tog alt i stiv pote og hilste på Tommy og Indy da vi kom hjem.
De efterfølgende dage havde hun en fest. I Aarhus havde hun stort set kun gået i snor og her hos os har hun stort set ikke haft snor på 🙂 – men hvor har hun løbet ! Hun elsker vand så hun har badet så hun i weekenden startede en lille blærebetændelse som vi er ved at have styr på igen. Hun klikker træner med mig hver dag og hun er virkelig dygtig. Hun er skarp og klog og hun ligner sin far helt vildt i hoved og udtryk – det er altså lidt sjovt.
Der ud over så nyder jeg hende hver dag. Hun er så let at lære nye ting. Hun har lært at være i hundegård i et par timer om dagen og hun er med mig i butikken nogle timer om dagen, det sidste giver lidt udfordringer for hun vil gerne spise alt hvad hun kommer forbi ha ha !
Så ja der er kommet en ny pige i klassen – hun er barnebarn af min fantastiske Pasta og datter af skønneste Tony som Punktum skal parres med i foråret. Så linjerne er ikke helt ukendte på det ene af den 4 ben – men en spændende stamtavle er kommet til med mange fine hunde i og jeg håber at hun udvikler sig godt og kan blive som vores nye jagt, markprøve og avlstæve <3
Når man glæder sig – men bliver skuffet!
Siden vi for godt 2 uger siden scannede Fawn og tydeligt så mindst 4 hvalpe, så har hun ikke lagt sig synderligt ud. Derfor besluttede vi igår at scanne hende igen….. Scanningen viste desværre at hun var tom – vi så noget der måske var en ½ hvalp der var delvist reabsoberet! Virkelig altid rigtig trist når man er begyndt at glæde sig til et kuld hvalpe.
Det betyder at vi ikke får nogen hvalp i dette efterår/vinter.
Fawn bliver parret i foråret igen med Zacho og så håber vi at det lykkes bedre for os i næste omgang. Det betyder at vi parre både Punktum og Fawn til foråret omkring marts 2022.
Første Cert til Castlemans Syrian!
Fredag den 22. oktober kommer til at stå meget tydeligt i min hukommelse de næste mange år og måske resten af livet. Indy og jeg blev 1. vinder med certifikat på Bramstrup og det var virkelig en fantastisk oplevelse.
Jeg syntes at det at føre hund på vinder A er noget af det sværeste der findes for mig. Jeg kæmper med det men jeg syntes det er virkelig svært. Et er at man skal have en meget lydig hund som samarbejder perfekt når det kræves og en hund som også kan tage over og jagte selv når den bliver bedt om det. Men man skal også have den lille portion held der skal til med fuglene, så man får både svære fugle man kan vinde på og også fugle som får ens hund til at se smart ud.
Uden at det skal lyde forkert, så skal man også være lidt heldig med dommerne. Ikke fordi jeg syntes jeg bliver dømt dårligt for det gør jeg meget sjældent, men fordi jagterne kræver at dommerne tager de rigtige beslutninger på et splitsekund og DET er virkelig svært. Dommerne er bare mennesker og der bliver taget for langsomme beslutninger ind imellem og det kan gøre fuglene meget sværere at hente eller helt umulige.
Prøven på Bramstrup oplevede jeg som en virkelig god prøve. Ja det ville alle nok sige når man lige har vundet en prøve – men det som jeg syntes skilte sig ud ved denne prøve, var at dommerne ikke tog momentum ud af prøven. Hvis der blev lavet en anskydning, blev der sendt en hund med det samme. Ingen nølen med radioopkald til de øvrige dommere – bare en hurtig og klar beslutning om at sende en hund præcis som det bør være – FEDT!
Jeg vil hellere sendes og få besked på at kalde min hund retur igen – fordi der måske er sendt en hund fra den anden side – end at dommerne venter og først skal finde ud af “hvis fugl” det nu er. Send os og så bare bryd apporteringen hvis den anden side også har sendt – det kan være en virkelig fin opgave, at skulle stoppe og kalde retur.
Nå men denne prøve var en virkelig god prøve syntes jeg – virkelig gode dommere der ville se hundearbejde og ikke var bekymret for at træffe en beslutning. Første gang jeg blev dømt af Michael Schytt og det var en fornøjelse. Michael var rolig og velovervejet og meget behagelig at føre hund for. Trine har dømt mig før og hun er bare rigtig god til at dømme. Sød og behagelig og bevare roen og hjælper hvis hun kan og SER ALT – der kunne hun sgu godt tage bind for øjnen ind i mellem ha ha – hun er skarp og det er sådan det skal være, tommel op!
Thomas og Anders Carlsson er gamle rotter der før har dømt mig og de er altid fanstastiske. Specielt fordi det er SÅ tydeligt at de ved hvad der er svært og altid er på hundens side og så kan de walkup systemet på rygraden så det er trygt når der ikke sker fejl og man selv bliver “hylet ud af den” fordi der opstår tvivl om et eller andet.
For at sådan en prøve kan gå op i en højere enhed så kræver det at der er nogle GODE skytter, til at skyde fuglene for os. På denne prøve var vi så heldige at Jan Lorentzen og Danny Fraiser var 2 af skytterne. Begge er dommere på A-prøver, begge fører hund på A-prøverne og det er altså rigtig fedt for de er godt skydende og de tænker også over hvad de skyder for os. Af hjertet tak til de to Herre og til resten af Skytterne for virkelig fin skydning.
Tak til Iben for dit altid skønne humør og dejlige håndtering af Galleriet (gruppen af hundefører der ikke er inde i linjen kaldes Galleriet) det er rart med en der sikkert og roligt og med et smil på læben får sendt os ind i den rigtige side og holder styr på tingene. Tak til Prøveleder Lobke for en super fin prøve. Tak til Skytten (husker ikke dit navn) men hvilket virkelig fint setup og både din egen spaniel og din hjælpers Spaniel var en fornøjelse at se arbejde dagen igennem.
Tak til Erik Aalund for den dejlige sæk foder First Buddy Energi er lige vores mærke – Tusinde tak for din altid store gavmildhed!
Tak til Marlene, Karin og Andreas – mine søde hundevenner, der har givet mig blomster og gaver og fået lavet en vinder dummy til mig fordi I syntes at denne dag skulle mindes som noget helt særligt. Jeg syntes det er utrolig sødt at jer. Tak til alle de mange mange mennesker der har skrevet sms’er og ringet og lykønsket mig – det er SÅ dejligt at opleve hvor meget I glæder jer med mig det er jeg utrolig glad for ! Af hjertet TAK !
Jeg svæver stadig rundt og vil gøre det i LANG TID. Jeg vil unde mig selv at glæde mig over denne fantastiske dag for alt gik op i en højere enhed og hvor alle træningstimer og lange køreture til forskellige terræner og alle de timer jeg har brugt på at polerer på højre, venstre, back, stop fløjt og hunt the area – pludselig bare forenedes I 5 flotte apportering af Indy. Jeg husker hver og en af dem. De kommer her til glæde – nok mest for mig 🙂
Første fugl, var en løber inde i skoven, som han jagtede rundt i skoven og fangede.
Anden fugl, en lang flot dirigering fra skoven og ud på den åbne stubmark, hvor han snorrede i luften på mit stopfløjt og tog min anvisning til højre helt perfekt i afstand og retning, så han løbe direkte ind i fuglen.
Tredje fugl, endnu en lang dirigering diagonalt på kartoffelmarkens retning, hvor der bliver skudt en fugl ned i hovedet på Indy, som Indy vælger at bringe og som han ikke lastes for fordi fuglen lander lige foran ham. Vi bliver sendt igen på den oprindelige fugl, får af vide at en spaniel har taget den – stopper Indy og får en ny retning på en anden fugl i kanten af en majsmark og efter han har søgt lidt i majsen finder han fuglen – YES!
Fjerde fugl, en dirigering forbi et område, der var hentet fugl i på stubmarken og videre ind i skoven, hvor han selvstændigt finder og bringer fuglen.
Femte fugl, Min sidste fugl som jeg altid er utrolig nervøs for – fordi jeg 4 gange er røget ud på min sidste fugl. Der bliver lavet et lille drive i en lille ung skov, med en majsmark stødende op til. Der fældes en del fugle og efter at drivet er færdigt bliver der afprøvet et par hunde, inden jeg får anvist en fugl inde i Majsen. Jeg husker at jeg når at tænke – NU RYGER JEG UD – for jeg hader at skulle handle min hund på dommerens anvisning. Jeg sender Indy tværs over stubmarken til Majs remisen og han går ind næsten det rigtige sted. Thomas Plamboeck står i Majsen og fortæller Trine at Indy går for langt, Jeg stopper ham på fløjten og kalder ham retur mod mig og så kan jeg se Thomas stok rotere i luften, så jeg stopper ham og sætter ham i søg. Om han rent faktisk gør som jeg siger ved jeg kun fordi at han kommer med fuglen! Jeg kan ikke se ham, men anvisningerne falder lynhurtigt fra Trine – så de må passe helt perfekt i timing og jeg ånder virkelig lettet op, da han kommer ud af Majsen med fuglen.
Jeg syntes at han var virkelig skarp og virkelig lydig hele dagen! – Det var SKØNT at vinde kan jeg bare sige! Jeg tror godt jeg kunne vænne mig til det – bare sådan en gang imellem 🙂
Til slut vil jeg sige et kæmpe tak til Philippa Williams (henne i det der UK) for at jeg fik lov at købe denne fantastiske hund af dig. Tak til Polly Dunkley for træning og altid sød opbakning (Polly ejer Indy’s far og bror henne i det der UK) Tak til alle jer der har hjulpet mig med at træne ham så godt, men særligt til Thomas og Niels Henrik der de senest par år har puffet mig temmelig bestemt ud af min Comfort Zone. Tak til min fantastiske mand for at holde mig ud – når jeg altid træner hund og køre fra herodes til Pilatus for at træne på forskellige terræner.
Det var en stor dag for mig og jeg nyder den stadig. Jeg har rammet mit fine Certifikat ind, jeg har meldt på Eliteprøven 2021, det bliver stort at deltage i år og ikke bare skulle fotografere 🙂 Jeg glæder mig til min næste Vinder A, også hvis jeg ryger ud på første fugl ( gud forbyde det) for i denne sport “taber man oftere end man vinder” citat Steff Bollen fra Belgien udtalt ved CE2021 som han vandt dagen efter min fine dag, og det er virkelig meget sandt sagt!
Fawn er drægtig!
Fawn er i dag scannet drægtig og vi glæder os til uge 47, hvor hun har fødsels termin. Det er Fawns første kuld og hun er parret med NOJCH SEJCH Michnos Friend Chandler Bing alias Zacho. Vi venter et sort kuld hvalpe og hvalpene vil være salgsklare ca. uge 3 i januar 2022.