Sikke et skønt kuld hvalpe vi har. Vi nyder dem hver dag og de er blide og søde lige nu men snart tager tingene fart og de bliver sjove og virkelig modige og vil udforske alt. Så er det tid for at tage dem med på tur og hygge med dem. Det bliver en utrolig spændene tid.
På mandag er hvalpene 4 uger gamle og i denne 4. uge er der sket en helt masse. Vi har taget dem ud i køkkenet og fodre – mest for at det bliver lidt lettere for os at gøre rent i hvalperummet, men også for at give dem lidt nyt miljø at forholde sig til. De undersøger nysgerrigt rummet og de syntes det er super spændene. Det har naturligt nok også den effekt at de selv begynder at kravle ud af hvalpegården og gå på tur. Tæverne er slemme til det – de stikker af for et godt ord. Drengene er flinke til at blive bag gitteret 🙂
Døren ud har også været åben et par dage, hvor vejret var fint – de syntes dog det er lidt for koldt at tage på tur, så de har nøjedes med at kigge ud 🙂 og ladet mor om at gå sig en tur i haven og på terrassen.
Fredag var totalt set en “øv dag” dels fordi vi tog afsked med vores to gamle drenge Paddy og Navy. Paddy er morfar til hvalpene så det var trist men han var 13 år og frygtelig slidt. Men hvalpene kvitterede med at få dårlig mave hele koret. Det er bare det værste jeg ved som opdrætter for det betyder nonstop rengøring og man bliver lidt stresset når det går løs. Trods Zoolac hver 4. time var der ingen bedring så jeg måtte ringe til en ven og livline som er dyrlæge. Vi blev enig om at starte med at give dem ormekur, dels fordi hvalpene er ret store og måske har brug for ormekuren lidt får de normalt får den i 5. leveuge, men også for at udelukke at det kunne være det. Samtidigt får de skånekost og Diapro som er mælkesyrebakterier til at styrke tarmfloraen og det ser ud til at virke 🙂
De er blevet dygtigere til at bruge træpillerne til at besørge i – men de tisser stadig ret ofte på gulvet. Men det er heller ikke styrkende for deres renlighedstræning at have dårlig mave. Men det går heldigvis fremad 🙂
I dag lørdag har Anne, Ole og Isak været på besøg. De skal have en hanhvalp fra kuldet som skal være familie hund og støtte hund for Isak’s store søster Ida, men indtil videre er det en overraskelse at Ida skal have hund så det går vi lidt stille med 🙂
I dag har vi taget afsked med vores 2 gamle drenge. Paddy på 13 år og Navy på 11 år. De har begge været utrolig dejlige hunde og haft stor betydning for vores flok. Paddy har den seneste uge været meget halt på venstre bagben. Det kom fra hans ryg og vi vidste godt at det ikke var sikkert at ryggen holdt, efter vi trappede ham ud af Pregabelin som han har fået de seneste år.
Navy har været skidt længe – det startede med en forstuvet tå i jagtsæsonen og så har han faktisk ikke været rigtig på toppen siden. For ca 1 måned siden fik han en byld i poten og samtidigt havde han være lidt for stille og fået et lidt trist skær i øjenene, så vi fik taget lidt blodprøver og givet ham et helbredstjek og det viste at han ikke var frisk. Dårlige tal på flere organer og blodet var ikke i balance.
Så selv om han spiser og går tur og er i flokken – så er jeg ikke den som lader dem gå længe når noget ikke er som det skal være. De skal ikke være her for min skyld de skal være her så længe det er et godt og værdigt liv. Det kan lyde barsk men jeg syntes det er et privilegie at kunne lægge dem til at sove. At kunne give dem fred for smerter efter et godt liv. For mig kan et godt liv ikke måles på en kalender, men måles i gode oplevelser og dem skal der være, også når man bliver gammel eller knap så gammel.
Nu glæder jeg mig over de fine afkom begge de to drenge er far til. Der er så mange skønne hunde derude og i vores kennel efter de to gamle drenge så de lever videre….
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-03-10 20:00:002023-03-09 23:44:01Den sidste rejse!
I dag har jeg deltaget med Kingsdale Meadow Canvas på DRK’s årlige Dommerseminar. Det er et stort privilegie at få lov at føre hund på dommerseminaret. Det er utrolig lærerigt og selvom vi som hundefører ikke høre dommerne diskuterer de forskellige situationer – så er det alligevel lærerigt fordi alle de fine situationer som simuleres ind imellem sker ude i det virkelige liv. I dag stod den på Mocktrail som er min absolutte favorit prøveform så det var skønt at få lov at deltage.
Jeg syntes det er fantastisk at DRK holder disse fine uddannelsesdage for dommerne og det er fantastisk at overvære den fine stemning og trygge atmosfære, som de sammen skaber. Dejligt at se den udvikling der har været over de 3 år jeg har deltaget som hundefører. Vi havde så mange fine situationer og dejlige grin og kammeratlige drillerier – det var en skøn dag og nu skal I bare høre om min oplevelse…. 🙂
Der blev kørt en mocktrail om formiddagen og en om eftermiddagen. Jeg havde taget både Indy og Canvas med til opgaven og glædede mig helt vildt, blandt andet fordi det var i Haunstrup som er det fedeste terræn.
Om formiddagen startede jeg med nr. 5 – et fedt nummer at trække fordi jeg så er hurtigt inde i første runde og dermed ligesom er i gang. Johnny Eckhause og Irene Meinerts samt svenske Robert var kastere og udlæggere på denne prøve og det gjorde de mega fint. Sikke nogle kast – høje og lange så hundene så dem tydeligt i luften – det var konge!
Canvas startede med 1 flot markering hvor han bare suser ud og henter dummy’en – får det til at se let ud og jeg var super godt tilfreds. Så blev vi flyttet til modsat ende og prøvet på en dirigering, han går direkte til området og søger fint, er lydig på mine korrektioner – finder ikke dummy og kaldes hjem. Det viste sig at dommerne heller ikke finder dummy (naturligvis en simuleret situation hvor fuglen er løbet ). Tilbage i højre side får jeg endnu en markering som han bare suser ud og henter – virkelig fint.
I anden runde får han igen en markering og henter den rigtig fint. Der falder 2 dummyer og han går meget fint på den dummy jeg sender på. I tredje rundt starter vi med en dirigering bag om linjen. Han går en konge fin linje – får et enkelt push og forsvinder bag om bakken og så kan jeg se på terrændommeren, at han har samlet dummyen. Så bliver vi flyttet til den venstre side. Jeg er sidste hund der prøves af på en fugl der anvises i nærheden af et fyrtræ. Jeg ser at hunden før os, en enkelt gang løfter hovedet og trækker fært højt, men så igen går i søg. Jeg tænker at den fugl godt kunne hænge oppe i træet så jeg satser og sender Canvas på venstre side af træet stopper ham så han sidder næsten ud for træet og lader ham sidde lidt, for at se om han kan trække færten men det gør han ikke så jeg beder ham søge til højre mod træet. Han løber en omgang inde i krattet og kommer så ud på bakkekammen igen og da jeg stopper ham står han lidt længere bagud – måske bare 1,5m – men nok til at vinklen er lidt anderledes og nu ser jeg at han får fært. Jeg blæser område fløjt og han starter nu søget mod træet men med næsen oppe og jeg kan se at han nu ved at den er oppe i træet. Han arbejder noget for at få dummy’en ned fra træet men det lykkes og han kommer retur – det var sgu en fed apportering 🙂
Situationen skulle have været at fuglen sad for højt i træet til at hundene kunne nå den og dommerne skulle så have haft det som et emne at dømme – men den kom Canvas med og det gav et teknisk eyewipe at finde den fugl 🙂 Sidste fugl var en lang markering langslinjen og ud bag nogle bakketoppe – han går en anelse for kort, så jeg stopper ham og giver ham en back kommando uden håndtegn, for jeg vil have ham til at fortsætte på den linje han løber, som er helt rigtig og det gør han og løber direkte ud i dummyen. Det var 5 super fine apporteringer og jeg var så godt tilfreds med ham.
Ved præmie overrækkelsen viser det sig at jeg vinder “prøven” – det er jo bare en dommer træningsdag men alligevel lidt fedt.
Frokosten bliver serveret i terrænet og jeg orker ikke at gå tilbage og skifte hund så jeg vælger at køre hele dagen med Canvas.
Eftermiddagen starter jeg med nr. 14 – så jeg går længe i galleriet inden jeg er på – starter med en Markering i venstre side som han igen får til at se let ud, for han henter den bare. Så flyttes vi til højre side og min makker Tom A bliver sendt på en dirigering og laver en super flot dirigering direkte til området. Tilbage i venstre side – der kastes 2 dummyer en i hver side – min makker Tom A sendes på først kastede og jeg bliver stående i retning mod den sidst kastede som jeg forventer at skulle hente, men Tom har misset området og kaldes hjem – så jeg bliver sendt på først kastede og Canvas går lidt for kort og får en enkelt back og går så direkte ud til dummy’en. Her er Tom A noget heldig for han har 2 hunde med så han kommer ind i linjen igen med sin nummer 2 hund ha ha!
Starter tredje runde med et drive – han sidder helt roligt på linjen og jeg får til opgave at bringe den tredje dummy der er kastet i drivet og den henter han super hurtigt og fint. Så går drivet igang igen og jeg får så en lidt mere tricky fugl i skoven hvor jeg handler ham på dommerens anvisning – jeg kan ikke se ham men han bringer igen dummy’en ret hurtigt. Slutter af med en apportering hvor dummyen kastes og rammer op i en kvasbunke ( se billedet) men også den bringer han med en lille anvisning.
Igen vinder jeg prøven – ja jeg fniser henrykt for hvornår får man lige den oplevelse at vinde 2 prøver på en dag 🙂 okay det er “bare” et dommerseminar men opgaverne var reelle nok og forskellen er at vi venter lang tid imellem nogle af opgaverne fordi der skal tales om de forskellige situationer og det er ikke let at holde hunden på dupperne dagen igennem – så jeg var rigtig godt tilfreds med Canvas drengen!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-03-04 23:30:322023-03-04 23:35:07Dommerseminar i DRK
Som I sikkert allerede har set på FB så er vi i fuld gang med renlighedstræning. Faktisk er det ikke træning for hvalpene vælger ALTID at besørge væk fra, hvor de sover. Så det er rigtig vigtigt at de får et område i bassinet, hvor de kan gå ud og tisse og besørge så de kan lægge sig tilbage på et tæppe, der er rent og tørt. Så den mulighed får vores hvalpe altid – så hurtigt som vi syntes de viser tegn på at søge væk. Det kommer næsten altid samtidigt med at de begynder at få fast føde eller fast og fast, når de får andet mad end deres mors mælk.
De er startet på at få mad. De får en blanding af modermælks erstatning og Royal Canins Starter Mousse. Det er en blanding som hvalpene rigtig godt kan lidt og det gør det nemt at lokke dem til at spise andet – end fra mælkebaren. Denne blanding har også den fordel at den modermælks erstatning vi altid har i huset inden en fødsel – gør gavn. Det er nemlig ikke holdbart så længe. Samtidigt er det rigt på protein og mineraler og fedt som netop er byggesten i den helt unge alder.
Vi er ved at være færdige med Bio sensor programmet og de har været super fine at arbejde med. Nu skal de snart ud af bassinet og have mere plads at være på. De trænger til at få mere plads og træne kroppen og nysgerrigheden.
Flere af husets andre hunde har været inde og hilse på de små. De stikker deres store hoveder ned til dem og snuser til dem. Hvalpene elsker opmærksomheden fra de voksne hunde og os. At blive nusset og snuset er bare sagen og de flokkes om den snude eller hånd der kommer ned til dem. Det er rigtig hyggeligt at se at de så småt indleder leg med hinanden – noget kluntet men de forsøger og det er bare så kært!
Der er p.t. masser af rengøring i denne tid – de er mange og de besørger ofte så tæpper og underlag skiftes flere gange om dagen for at der hele tiden er rent og rart at være for både DuDer og hvalpene. Vaskemaskinen køre på højtryk og det går tørretumbleren også på visse dage når tæpperne ikke kan hænge ude.
Efter en uge med ro og masser af kærlighed fra DuDer og irriterende forstyrrelser fra mig med Biosensor program og vejning. Så er hvalpene nu begyndt at være mere aktive. De kravler hurtigt omkring i kassen og de er lynhurtige til at finde mælkebaren, når den kommer forbi. DuDer er i fuld gang med at træne de små, så hun hjælper dem ikke længere. Hvis de vil forbi et ben eller under et ben, så må de selv kæmpe sig frem. Hun går ofte op i bassinet og står stille lidt til alle hvalpene er vågne og kravler omkring for at finde mælkebaren – men først efter lidt tid lægger hun sig ned – så de får lov at motionere lidt, inden de får mad. Det larmer lidt for hvalpene er højlydt utilfredse, med den løsning. Det er også nu de får lidt “legetøj” eller snarere lidt miljø i bassinet. Et knitre tæppe der er lidt underligt at kravle på og lidt plysdyr at kravle rundt på, som giver lidt forhindringer når de skal frem og tilbage i bassinet.
Det er sidst i denne uge at de får øjne – men de kan ikke se noget – de har åbnet sprækkerne men de er beskyttet med en membran som langsomt opløses og lukker lys ind og dermed synet. Denne membran kaldes PPM – Persisterende Pupil Membran og ind imellem kan I se en hund der på en øjenlysning for en bemærkning PPM så er det denne hinde der ikke helt er opløst men den forstyrre ikke syntes så det er blot en bemærkning.
Membranen er gråblå og ses tydeligt på hvalpene.
I denne uge er der også åbent for besøg fra jer der venter hvalp. DuDer er klar til at få gæster og vise sine små basser frem. Det er naturligvis helt frivilligt om “man” har lyst til at se muldvarperne – for det er det de er lige nu. Ikke særligt underholdende, men virkelig søde og bløde 🙂
DuDer er begyndt at gå med på tur med resten af flokken og hun nyder at komme lidt væk og få en pause fra bassinet. Selvom hun elsker sine hvalpe, så skal der lidt motion til for at få gang i blodomløb, får muskulaturen omkring bækken og mave til at samle sig igen, efter en fødsel og efter at have båret på hvalpene i 9 uger. Så motion er vigtig og hun syntes det er skønt at komme ud og løbe igen 🙂 Jeg er begyndt at tilskudsfodre ham den lille. Dels fordi jeg gerne selv ville se hvordan Nourrinou BiBi ammehjælp virker eftersom jeg sælger dette produkt i Dummyshoppen, men også for at give ham lidt ekstra eller sikre mig at han får alt hvad han har brug for. De største af hvalpene får også og det er egentlig mest fordi de så sover når DuDer går i bassinet og tilbyder mælk til resten af flokken og så er der lidt mere til de mindre.
De er snart færdige med BioSensor og de er blevet så gode til at håndterer at hænge med hovedet ned af og at blive sat på noget koldt. Men at blive stimuleret i poterne – der er de lidt kildne 🙂 stadigvæk nogle af dem 🙂
Hvalpene trives og er SÅ søde. DuDer er totalt overskuds agtig mor og passer dem til UG kryds og slange 🙂 Så det er dejligt at være opdrætter når tingene glider så let. Natten til torsdag mistede vi en stor gul hanhvalp – han lå i kassen og var død om morgenen. Ingen tegn på at han var kommet i klemme, han var bare stoppet med at trække vejret. Det sker ind imellem, men er lige sørgeligt hver gang. Den lille sorte han som kun er halv størrelse af de øvrige han holder på og er spændstig og fin – han får ingen hjælp andet end at han har fået lidt puppy boost der første 3 dage og så skal han vise om han vil livet eller ikke. Foreløbigt er han absolut på livet selvom han er lille.
Der sker mange ting i den første leve uge. DuDer er meget omhyggelig med at slikke hvalpene som styrker blodcirkulationen. Indimellem kan det virke voldsomt at hun vender og drejer dem men tro mig hun foretager sig ikke noget som ikke har et formål. Hun er meget omhyggelig med at holde dem rene, så tæpper og bassin er pænt og rent, for hvalpene er nemlig født renlige hvis de vokser op i et renligt miljø.
Det er også i denne uge at hvalpenes organer skal vise at de alle er funktionsdygtige. At de kan spise, fordøje og have afføring. At hjerte, nyre og lever virker som de skal og at de har livsvilje. Jeg plejer at sige at jeg ikke sover helt roligt de første 72 timer – for det er som regel her vi kan miste en hvalp. Men jeg har også prøvet at miste hvalpe sent i 3-5 ugers alderen men det er meget sjældent.
Det er også i denne uge at hvalpene starter deres Biosensor program.
Programmet er ganske simple øvelser, der arbejder med de sanser hvalpene har på nuværende tidspunkt, og skulle have positiv indvirkning på hvalpenes hjerterytme, stærkere hjerteslag, stærkere binyre, bedre tolerance over for stress, og bedre modstandskraft mod sygdomme.
Hvis I vil læse mere om “The biosensor program”, kan I bl.a. læse om det i denne artikel:
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-02-17 10:00:542023-02-17 10:07:44Den første uge!
Et stort fint kuld på ialt 11 hvalpe. Men kun de 10 var levende. Så DuDer ligger med 3 gule tæver – de er afsat, 7 hanner – 2 gule og 5 sorte, hvor af der er afsat 3 hanner – så der er mulighed for at reserverer hanhvalpe, men ikke tævehvalpe.
Der er født en sort han med lav fødselsvægt – han er kun halv størrelse af de øvrige hvalpe så den kommende uge vil vise om han vil livet eller om der er en årsag til at han er født lille. Vi har før haft hvalpe der er født små og som er kommet sig fint – han er indtil videre frisk og spændstig i kroppen så umiddelbart virker han ikke anderledes end de øvrige.
På billedet ser det ud som om vi har fået en mørkegul hvalp det har vi ikke han er lidt mørkere end de andre gule, men lige født og stadig våd da billedet blev taget og også lidt grøn af fostervæske så derfor ser hans farve lidt sjov ud 🙂
Kl. 22 – 6 timer efter sidste fødte hvalp kom der så en gul tæve mere, stor og fin og spræl levende. Det var dejligt og helt skørt at hun kom så længe efter de andre 🙂
Nu vil DuDer og jeg forsøge at indhente lidt søvn – vi er lidt bagud fra i nat så vi vil forhåbentlig sove godt og roligt i nat og putterne vil spise og sove og ikke holde os vågen for meget 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-02-13 21:45:302023-02-13 22:33:26Så kom der hvalpe i kassen!
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2023-02-12 23:49:082023-02-13 21:47:11Hvalpe i sigte…
Den sidste tid i en drægtighed med et stort kuld er ikke nogen fornøjelse. DuDer trisser stille rundt og hun ligger ned det meste af dagen. Hun slapper af og lader op. Jeg håber at hun får en fin og let fødsel på dette sidste kuld. Hun har altid lagt mange hvalpe og det gør hun også denne gang.
Kalenderen er ryddet for aftaler og jeg går mellem Dummyshoppen og huset og kigger til hende nogle gange om dagen. Vi går små ture sammen med Paddy & Navy og lufter de vilde unghunde for sig. Denne uge er sårbar, så vi passer på hende.
Hun spiser med god appetit og er begyndt at få Calcium Sandoz brusetabletter i sin mad 1 gang om dagen. Lidt ekstra kalk er nødvendigt når hun venter et stort kuld hvalpe. Hendes temperatur har siden i fredags kredset om 37,1 – 37,3. Det er ikke så ofte at den ligger fast i den lave ende så jeg er obs på hendes adfærd fordi jeg måske ikke fange det hvis hendes temperatur pludselig dykker under de 37, som er en indikation på at fødslen vil ligge indenfor det næste døgn.
Normalt går hun fra foder ca. 12-18 timer før hun føder og hun bliver meget gravende og rumsterende, så det er den adfærd at jeg kigger efter når jeg nævner adfærd 🙂
Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.
Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!
Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet. Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.
Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.
Præcis i dag torsdag den 9. februar 2023 går DuDer ind i den 9. drægtighedsuge. Principielt kan hun føde når som helst og jeg har før haft tæver der har født på 56. dag – meeeen det er kun sket en gang og med denne drægtighed ved vi at der kun har været en parring den 15. december og at progesteron var 10.2 så derfor tror jeg ikke hun går over tid – jeg tror hun føder mellem tirsdag og torsdag i næste uge.
Tommy har en evne til at få lagt sine forretningsrejser præcis når tæverne skal føde, så igen er jeg alene på skansen i den kommende uge så jeg håber at hendes fødsel bliver som tidligere fødsler, helt ukompliceret og at alt går fint.
Hun er stor og tyk og noget besværet på sin vejrtrækning så jeg har lidt ondt af hende i denne sidste tid. Hun spiser med glubende appetit og hun får mad 3-4 gange dagligt, det er bare at holde på med små portioner så hun har lidt at tærre på når hvalpene er kommet. Det er hyggeligt at sidde på gulvet hos hende og mærke de små hvalpe rumsterer rundt i hendes mave. Jeg glæder mig til at se hvad hun gemmer på og hvor mange.
Føderummet er gjort klar og hun er faktisk allerede begyndt at grave lidt i tæpperne – hvilket er helt normalt. Kroppen skal i løbet af den næste ugestid, langsomt indstille sig på at give slip på de fostre, som den har holdt på og beskytte og det giver lidt uro i kroppen. Det ses oftes ved at de graver og bider i tæpper og bygger hule/rede. Jeg har gjort klar til hvalpefødsel. Det er altid en god ide at være klar en uge før fødsel – hvis nu de melder deres ankomst lidt tidligere end forventet 🙂
Uge 5!
Sikke et skønt kuld hvalpe vi har. Vi nyder dem hver dag og de er blide og søde lige nu men snart tager tingene fart og de bliver sjove og virkelig modige og vil udforske alt. Så er det tid for at tage dem med på tur og hygge med dem. Det bliver en utrolig spændene tid.
Uge 4!
På mandag er hvalpene 4 uger gamle og i denne 4. uge er der sket en helt masse. Vi har taget dem ud i køkkenet og fodre – mest for at det bliver lidt lettere for os at gøre rent i hvalperummet, men også for at give dem lidt nyt miljø at forholde sig til. De undersøger nysgerrigt rummet og de syntes det er super spændene. Det har naturligt nok også den effekt at de selv begynder at kravle ud af hvalpegården og gå på tur. Tæverne er slemme til det – de stikker af for et godt ord. Drengene er flinke til at blive bag gitteret 🙂
Døren ud har også været åben et par dage, hvor vejret var fint – de syntes dog det er lidt for koldt at tage på tur, så de har nøjedes med at kigge ud 🙂 og ladet mor om at gå sig en tur i haven og på terrassen.
Fredag var totalt set en “øv dag” dels fordi vi tog afsked med vores to gamle drenge Paddy og Navy. Paddy er morfar til hvalpene så det var trist men han var 13 år og frygtelig slidt. Men hvalpene kvitterede med at få dårlig mave hele koret. Det er bare det værste jeg ved som opdrætter for det betyder nonstop rengøring og man bliver lidt stresset når det går løs. Trods Zoolac hver 4. time var der ingen bedring så jeg måtte ringe til en ven og livline som er dyrlæge. Vi blev enig om at starte med at give dem ormekur, dels fordi hvalpene er ret store og måske har brug for ormekuren lidt får de normalt får den i 5. leveuge, men også for at udelukke at det kunne være det. Samtidigt får de skånekost og Diapro som er mælkesyrebakterier til at styrke tarmfloraen og det ser ud til at virke 🙂
De er blevet dygtigere til at bruge træpillerne til at besørge i – men de tisser stadig ret ofte på gulvet. Men det er heller ikke styrkende for deres renlighedstræning at have dårlig mave. Men det går heldigvis fremad 🙂
I dag lørdag har Anne, Ole og Isak været på besøg. De skal have en hanhvalp fra kuldet som skal være familie hund og støtte hund for Isak’s store søster Ida, men indtil videre er det en overraskelse at Ida skal have hund så det går vi lidt stille med 🙂
Den sidste rejse!
I dag har vi taget afsked med vores 2 gamle drenge. Paddy på 13 år og Navy på 11 år. De har begge været utrolig dejlige hunde og haft stor betydning for vores flok. Paddy har den seneste uge været meget halt på venstre bagben. Det kom fra hans ryg og vi vidste godt at det ikke var sikkert at ryggen holdt, efter vi trappede ham ud af Pregabelin som han har fået de seneste år.
Navy har været skidt længe – det startede med en forstuvet tå i jagtsæsonen og så har han faktisk ikke været rigtig på toppen siden. For ca 1 måned siden fik han en byld i poten og samtidigt havde han være lidt for stille og fået et lidt trist skær i øjenene, så vi fik taget lidt blodprøver og givet ham et helbredstjek og det viste at han ikke var frisk. Dårlige tal på flere organer og blodet var ikke i balance.
Så selv om han spiser og går tur og er i flokken – så er jeg ikke den som lader dem gå længe når noget ikke er som det skal være. De skal ikke være her for min skyld de skal være her så længe det er et godt og værdigt liv. Det kan lyde barsk men jeg syntes det er et privilegie at kunne lægge dem til at sove. At kunne give dem fred for smerter efter et godt liv. For mig kan et godt liv ikke måles på en kalender, men måles i gode oplevelser og dem skal der være, også når man bliver gammel eller knap så gammel.
Nu glæder jeg mig over de fine afkom begge de to drenge er far til. Der er så mange skønne hunde derude og i vores kennel efter de to gamle drenge så de lever videre….
Dommerseminar i DRK
I dag har jeg deltaget med Kingsdale Meadow Canvas på DRK’s årlige Dommerseminar. Det er et stort privilegie at få lov at føre hund på dommerseminaret. Det er utrolig lærerigt og selvom vi som hundefører ikke høre dommerne diskuterer de forskellige situationer – så er det alligevel lærerigt fordi alle de fine situationer som simuleres ind imellem sker ude i det virkelige liv. I dag stod den på Mocktrail som er min absolutte favorit prøveform så det var skønt at få lov at deltage.
Jeg syntes det er fantastisk at DRK holder disse fine uddannelsesdage for dommerne og det er fantastisk at overvære den fine stemning og trygge atmosfære, som de sammen skaber. Dejligt at se den udvikling der har været over de 3 år jeg har deltaget som hundefører. Vi havde så mange fine situationer og dejlige grin og kammeratlige drillerier – det var en skøn dag og nu skal I bare høre om min oplevelse…. 🙂
Der blev kørt en mocktrail om formiddagen og en om eftermiddagen. Jeg havde taget både Indy og Canvas med til opgaven og glædede mig helt vildt, blandt andet fordi det var i Haunstrup som er det fedeste terræn.
Om formiddagen startede jeg med nr. 5 – et fedt nummer at trække fordi jeg så er hurtigt inde i første runde og dermed ligesom er i gang. Johnny Eckhause og Irene Meinerts samt svenske Robert var kastere og udlæggere på denne prøve og det gjorde de mega fint. Sikke nogle kast – høje og lange så hundene så dem tydeligt i luften – det var konge!
Canvas startede med 1 flot markering hvor han bare suser ud og henter dummy’en – får det til at se let ud og jeg var super godt tilfreds. Så blev vi flyttet til modsat ende og prøvet på en dirigering, han går direkte til området og søger fint, er lydig på mine korrektioner – finder ikke dummy og kaldes hjem. Det viste sig at dommerne heller ikke finder dummy (naturligvis en simuleret situation hvor fuglen er løbet ). Tilbage i højre side får jeg endnu en markering som han bare suser ud og henter – virkelig fint.
I anden runde får han igen en markering og henter den rigtig fint. Der falder 2 dummyer og han går meget fint på den dummy jeg sender på. I tredje rundt starter vi med en dirigering bag om linjen. Han går en konge fin linje – får et enkelt push og forsvinder bag om bakken og så kan jeg se på terrændommeren, at han har samlet dummyen. Så bliver vi flyttet til den venstre side. Jeg er sidste hund der prøves af på en fugl der anvises i nærheden af et fyrtræ. Jeg ser at hunden før os, en enkelt gang løfter hovedet og trækker fært højt, men så igen går i søg. Jeg tænker at den fugl godt kunne hænge oppe i træet så jeg satser og sender Canvas på venstre side af træet stopper ham så han sidder næsten ud for træet og lader ham sidde lidt, for at se om han kan trække færten men det gør han ikke så jeg beder ham søge til højre mod træet. Han løber en omgang inde i krattet og kommer så ud på bakkekammen igen og da jeg stopper ham står han lidt længere bagud – måske bare 1,5m – men nok til at vinklen er lidt anderledes og nu ser jeg at han får fært. Jeg blæser område fløjt og han starter nu søget mod træet men med næsen oppe og jeg kan se at han nu ved at den er oppe i træet. Han arbejder noget for at få dummy’en ned fra træet men det lykkes og han kommer retur – det var sgu en fed apportering 🙂
Situationen skulle have været at fuglen sad for højt i træet til at hundene kunne nå den og dommerne skulle så have haft det som et emne at dømme – men den kom Canvas med og det gav et teknisk eyewipe at finde den fugl 🙂
Sidste fugl var en lang markering langslinjen og ud bag nogle bakketoppe – han går en anelse for kort, så jeg stopper ham og giver ham en back kommando uden håndtegn, for jeg vil have ham til at fortsætte på den linje han løber, som er helt rigtig og det gør han og løber direkte ud i dummyen. Det var 5 super fine apporteringer og jeg var så godt tilfreds med ham.
Ved præmie overrækkelsen viser det sig at jeg vinder “prøven” – det er jo bare en dommer træningsdag men alligevel lidt fedt.
Frokosten bliver serveret i terrænet og jeg orker ikke at gå tilbage og skifte hund så jeg vælger at køre hele dagen med Canvas.
Eftermiddagen starter jeg med nr. 14 – så jeg går længe i galleriet inden jeg er på – starter med en Markering i venstre side som han igen får til at se let ud, for han henter den bare. Så flyttes vi til højre side og min makker Tom A bliver sendt på en dirigering og laver en super flot dirigering direkte til området. Tilbage i venstre side – der kastes 2 dummyer en i hver side – min makker Tom A sendes på først kastede og jeg bliver stående i retning mod den sidst kastede som jeg forventer at skulle hente, men Tom har misset området og kaldes hjem – så jeg bliver sendt på først kastede og Canvas går lidt for kort og får en enkelt back og går så direkte ud til dummy’en. Her er Tom A noget heldig for han har 2 hunde med så han kommer ind i linjen igen med sin nummer 2 hund ha ha!
Starter tredje runde med et drive – han sidder helt roligt på linjen og jeg får til opgave at bringe den tredje dummy der er kastet i drivet og den henter han super hurtigt og fint. Så går drivet igang igen og jeg får så en lidt mere tricky fugl i skoven hvor jeg handler ham på dommerens anvisning – jeg kan ikke se ham men han bringer igen dummy’en ret hurtigt.
Slutter af med en apportering hvor dummyen kastes og rammer op i en kvasbunke ( se billedet) men også den bringer han med en lille anvisning.
Igen vinder jeg prøven – ja jeg fniser henrykt for hvornår får man lige den oplevelse at vinde 2 prøver på en dag 🙂 okay det er “bare” et dommerseminar men opgaverne var reelle nok og forskellen er at vi venter lang tid imellem nogle af opgaverne fordi der skal tales om de forskellige situationer og det er ikke let at holde hunden på dupperne dagen igennem – så jeg var rigtig godt tilfreds med Canvas drengen!
Uge 3!
Som I sikkert allerede har set på FB så er vi i fuld gang med renlighedstræning. Faktisk er det ikke træning for hvalpene vælger ALTID at besørge væk fra, hvor de sover. Så det er rigtig vigtigt at de får et område i bassinet, hvor de kan gå ud og tisse og besørge så de kan lægge sig tilbage på et tæppe, der er rent og tørt. Så den mulighed får vores hvalpe altid – så hurtigt som vi syntes de viser tegn på at søge væk. Det kommer næsten altid samtidigt med at de begynder at få fast føde eller fast og fast, når de får andet mad end deres mors mælk.
De er startet på at få mad. De får en blanding af modermælks erstatning og Royal Canins Starter Mousse. Det er en blanding som hvalpene rigtig godt kan lidt og det gør det nemt at lokke dem til at spise andet – end fra mælkebaren. Denne blanding har også den fordel at den modermælks erstatning vi altid har i huset inden en fødsel – gør gavn. Det er nemlig ikke holdbart så længe. Samtidigt er det rigt på protein og mineraler og fedt som netop er byggesten i den helt unge alder.
Vi er ved at være færdige med Bio sensor programmet og de har været super fine at arbejde med. Nu skal de snart ud af bassinet og have mere plads at være på. De trænger til at få mere plads og træne kroppen og nysgerrigheden.
Flere af husets andre hunde har været inde og hilse på de små. De stikker deres store hoveder ned til dem og snuser til dem. Hvalpene elsker opmærksomheden fra de voksne hunde og os. At blive nusset og snuset er bare sagen og de flokkes om den snude eller hånd der kommer ned til dem. Det er rigtig hyggeligt at se at de så småt indleder leg med hinanden – noget kluntet men de forsøger og det er bare så kært!
Der er p.t. masser af rengøring i denne tid – de er mange og de besørger ofte så tæpper og underlag skiftes flere gange om dagen for at der hele tiden er rent og rart at være for både DuDer og hvalpene. Vaskemaskinen køre på højtryk og det går tørretumbleren også på visse dage når tæpperne ikke kan hænge ude.
Den 2. uge af livet!
Efter en uge med ro og masser af kærlighed fra DuDer og irriterende forstyrrelser fra mig med Biosensor program og vejning. Så er hvalpene nu begyndt at være mere aktive. De kravler hurtigt omkring i kassen og de er lynhurtige til at finde mælkebaren, når den kommer forbi.
DuDer er i fuld gang med at træne de små, så hun hjælper dem ikke længere. Hvis de vil forbi et ben eller under et ben, så må de selv kæmpe sig frem. Hun går ofte op i bassinet og står stille lidt til alle hvalpene er vågne og kravler omkring for at finde mælkebaren – men først efter lidt tid lægger hun sig ned – så de får lov at motionere lidt, inden de får mad. Det larmer lidt for hvalpene er højlydt utilfredse, med den løsning.
Det er også nu de får lidt “legetøj” eller snarere lidt miljø i bassinet. Et knitre tæppe der er lidt underligt at kravle på og lidt plysdyr at kravle rundt på, som giver lidt forhindringer når de skal frem og tilbage i bassinet.
Det er sidst i denne uge at de får øjne – men de kan ikke se noget – de har åbnet sprækkerne men de er beskyttet med en membran som langsomt opløses og lukker lys ind og dermed synet. Denne membran kaldes PPM – Persisterende Pupil Membran og ind imellem kan I se en hund der på en øjenlysning for en bemærkning PPM så er det denne hinde der ikke helt er opløst men den forstyrre ikke syntes så det er blot en bemærkning.
Membranen er gråblå og ses tydeligt på hvalpene.
I denne uge er der også åbent for besøg fra jer der venter hvalp. DuDer er klar til at få gæster og vise sine små basser frem. Det er naturligvis helt frivilligt om “man” har lyst til at se muldvarperne – for det er det de er lige nu. Ikke særligt underholdende, men virkelig søde og bløde 🙂
DuDer er begyndt at gå med på tur med resten af flokken og hun nyder at komme lidt væk og få en pause fra bassinet. Selvom hun elsker sine hvalpe, så skal der lidt motion til for at få gang i blodomløb, får muskulaturen omkring bækken og mave til at samle sig igen, efter en fødsel og efter at have båret på hvalpene i 9 uger. Så motion er vigtig og hun syntes det er skønt at komme ud og løbe igen 🙂
Jeg er begyndt at tilskudsfodre ham den lille. Dels fordi jeg gerne selv ville se hvordan Nourrinou BiBi ammehjælp virker eftersom jeg sælger dette produkt i Dummyshoppen, men også for at give ham lidt ekstra eller sikre mig at han får alt hvad han har brug for.
De største af hvalpene får også og det er egentlig mest fordi de så sover når DuDer går i bassinet og tilbyder mælk til resten af flokken og så er der lidt mere til de mindre.
De er snart færdige med BioSensor og de er blevet så gode til at håndterer at hænge med hovedet ned af og at blive sat på noget koldt. Men at blive stimuleret i poterne – der er de lidt kildne 🙂 stadigvæk nogle af dem 🙂
Den første uge!
Hvalpene trives og er SÅ søde. DuDer er totalt overskuds agtig mor og passer dem til UG kryds og slange 🙂 Så det er dejligt at være opdrætter når tingene glider så let. Natten til torsdag mistede vi en stor gul hanhvalp – han lå i kassen og var død om morgenen. Ingen tegn på at han var kommet i klemme, han var bare stoppet med at trække vejret. Det sker ind imellem, men er lige sørgeligt hver gang. Den lille sorte han som kun er halv størrelse af de øvrige han holder på og er spændstig og fin – han får ingen hjælp andet end at han har fået lidt puppy boost der første 3 dage og så skal han vise om han vil livet eller ikke. Foreløbigt er han absolut på livet selvom han er lille.
Der sker mange ting i den første leve uge. DuDer er meget omhyggelig med at slikke hvalpene som styrker blodcirkulationen. Indimellem kan det virke voldsomt at hun vender og drejer dem men tro mig hun foretager sig ikke noget som ikke har et formål. Hun er meget omhyggelig med at holde dem rene, så tæpper og bassin er pænt og rent, for hvalpene er nemlig født renlige hvis de vokser op i et renligt miljø.
Det er også i denne uge at hvalpenes organer skal vise at de alle er funktionsdygtige. At de kan spise, fordøje og have afføring. At hjerte, nyre og lever virker som de skal og at de har livsvilje. Jeg plejer at sige at jeg ikke sover helt roligt de første 72 timer – for det er som regel her vi kan miste en hvalp. Men jeg har også prøvet at miste hvalpe sent i 3-5 ugers alderen men det er meget sjældent.
Det er også i denne uge at hvalpene starter deres Biosensor program.
Programmet er ganske simple øvelser, der arbejder med de sanser hvalpene har på nuværende tidspunkt, og skulle have positiv indvirkning på hvalpenes hjerterytme, stærkere hjerteslag, stærkere binyre, bedre tolerance over for stress, og bedre modstandskraft mod sygdomme.
Hvis I vil læse mere om “The biosensor program”, kan I bl.a. læse om det i denne artikel:
Så kom der hvalpe i kassen!
Et stort fint kuld på ialt 11 hvalpe. Men kun de 10 var levende. Så DuDer ligger med 3 gule tæver – de er afsat, 7 hanner – 2 gule og 5 sorte, hvor af der er afsat 3 hanner – så der er mulighed for at reserverer hanhvalpe, men ikke tævehvalpe.
Der er født en sort han med lav fødselsvægt – han er kun halv størrelse af de øvrige hvalpe så den kommende uge vil vise om han vil livet eller om der er en årsag til at han er født lille. Vi har før haft hvalpe der er født små og som er kommet sig fint – han er indtil videre frisk og spændstig i kroppen så umiddelbart virker han ikke anderledes end de øvrige.
På billedet ser det ud som om vi har fået en mørkegul hvalp det har vi ikke han er lidt mørkere end de andre gule, men lige født og stadig våd da billedet blev taget og også lidt grøn af fostervæske så derfor ser hans farve lidt sjov ud 🙂
Kl. 22 – 6 timer efter sidste fødte hvalp kom der så en gul tæve mere, stor og fin og spræl levende. Det var dejligt og helt skørt at hun kom så længe efter de andre 🙂
Nu vil DuDer og jeg forsøge at indhente lidt søvn – vi er lidt bagud fra i nat så vi vil forhåbentlig sove godt og roligt i nat og putterne vil spise og sove og ikke holde os vågen for meget 🙂
Hvalpe i sigte…
Så gik DuDer fra sin aftensmad her til aften og hendes temperatur er droppet under 37 – helt nøjagtigt 36.4 kl. 23.15.
Der kommer hvalpe i løbet af det næste døgn og vi glæder os helt vildt……….
DuDer!
Den sidste tid i en drægtighed med et stort kuld er ikke nogen fornøjelse. DuDer trisser stille rundt og hun ligger ned det meste af dagen. Hun slapper af og lader op. Jeg håber at hun får en fin og let fødsel på dette sidste kuld. Hun har altid lagt mange hvalpe og det gør hun også denne gang.
Kalenderen er ryddet for aftaler og jeg går mellem Dummyshoppen og huset og kigger til hende nogle gange om dagen. Vi går små ture sammen med Paddy & Navy og lufter de vilde unghunde for sig. Denne uge er sårbar, så vi passer på hende.
Hun spiser med god appetit og er begyndt at få Calcium Sandoz brusetabletter i sin mad 1 gang om dagen. Lidt ekstra kalk er nødvendigt når hun venter et stort kuld hvalpe. Hendes temperatur har siden i fredags kredset om 37,1 – 37,3. Det er ikke så ofte at den ligger fast i den lave ende så jeg er obs på hendes adfærd fordi jeg måske ikke fange det hvis hendes temperatur pludselig dykker under de 37, som er en indikation på at fødslen vil ligge indenfor det næste døgn.
Normalt går hun fra foder ca. 12-18 timer før hun føder og hun bliver meget gravende og rumsterende, så det er den adfærd at jeg kigger efter når jeg nævner adfærd 🙂
Power i X-ray kontrol!
Fredag den 10. februar kl. 11.00 var det tid til at Power skulle igennem det første nåleøje i godkendelsen som avlshund. Når vi rejser til udlandet og henter en hund hjem så er det for at få nye blodlinjer til vores opdræt. Power er nøje udvalgt og vi er utrolig glade for ham. Han er en af de hunde der ligesom bare har holdt alt hvad hans stamtavle lovede hele vejen igennem, både på temperament og på arbejdsglæde. Så nu er tiden inde til at se om han også er sund og rask.
Jeg havde nogen sommerfugle i maven da dagen oprandt, for jeg er VIRKELIG glad for denne fine sorte dreng. Jeg køre som altid til Morsø Dyreklinik hos Marianne Klitgaard som har røntgen fotograferet hunde for mig i snart 15 år og jeg har en super god mavefornemmelse når Marianne svinger hammeren. Hvis hun siger de er rene i røntgen så er det det og hvis hun siger at de ikke er så er de det ikke, basta!
Hun tager utrolig sjældent fejl i sin bedømmelse og de gange hun har gjort det – der har det været maginaler. Så det var med bævende hjerte at Power fik sin sedering og faldt i søvn og Marianne og jeg løftede ham ind på bordet.
Startede med hofterne som bare var spitzeklasse flotte. Så de to albuer som jeg ikke kan finde ud af at bedømme selv, men som Marianne siger de er helt rene 🙂 Jubbbiiiiii jeg fik samlet mig sammen og kom ud i bilen hvor jeg fik fældet en tårer og skrevet til Tommy at han var fin.
Nu venter en øjenlysning som næste nåleøje og en stak DNA-test. Sidst nævnte er jeg ikke urolig for fordi han er fri via forfædre på alt det kendte – men jeg vælger at teste ham forfra da jeg alligevel skal teste for Stargardt – så en ny stak DNA resultater er rare at have når de efterhånden går flere generationer bagud.
9. drægtighedsuge!
Præcis i dag torsdag den 9. februar 2023 går DuDer ind i den 9. drægtighedsuge. Principielt kan hun føde når som helst og jeg har før haft tæver der har født på 56. dag – meeeen det er kun sket en gang og med denne drægtighed ved vi at der kun har været en parring den 15. december og at progesteron var 10.2 så derfor tror jeg ikke hun går over tid – jeg tror hun føder mellem tirsdag og torsdag i næste uge.
Tommy har en evne til at få lagt sine forretningsrejser præcis når tæverne skal føde, så igen er jeg alene på skansen i den kommende uge så jeg håber at hendes fødsel bliver som tidligere fødsler, helt ukompliceret og at alt går fint.
Hun er stor og tyk og noget besværet på sin vejrtrækning så jeg har lidt ondt af hende i denne sidste tid. Hun spiser med glubende appetit og hun får mad 3-4 gange dagligt, det er bare at holde på med små portioner så hun har lidt at tærre på når hvalpene er kommet. Det er hyggeligt at sidde på gulvet hos hende og mærke de små hvalpe rumsterer rundt i hendes mave. Jeg glæder mig til at se hvad hun gemmer på og hvor mange.
Føderummet er gjort klar og hun er faktisk allerede begyndt at grave lidt i tæpperne – hvilket er helt normalt. Kroppen skal i løbet af den næste ugestid, langsomt indstille sig på at give slip på de fostre, som den har holdt på og beskytte og det giver lidt uro i kroppen. Det ses oftes ved at de graver og bider i tæpper og bygger hule/rede.
Jeg har gjort klar til hvalpefødsel. Det er altid en god ide at være klar en uge før fødsel – hvis nu de melder deres ankomst lidt tidligere end forventet 🙂