Godt Nytår alle sammen!

Et nyt år er i gang og hvad er bedre end at starte dagen med lidt træning. Jeg trænede godt nok også i går eftermiddags, men med 3 unghunde i huset der er det bare nødvendigt for mig, at få lavet lidt hver dag. Jeg træner ikke lange seancer men 15-20 minutter med dem hver. Jeg træner alt det kedelige – heal work, grund dirigering, hjem kald, nærsøg og stop, for fanden, på fløjten 🙂

Smilla har været syg og hun har nok også haft en del stress i kroppen i den forbindelse, for hun er sat noget tilbage træningsmæssigt. Hun har faktisk været dygtig på højre venstre, men det er gået tabt og som mine søde norske venner altid siger – det er “fersk vare træning”, jep det forsvinder hvis det ikke holdes vedlige. Så vi er i fuld gang med at polerer det op igen.

Power arbejder med linjer og back, naturligvis back uden håndtegn, fordi jeg syntes det virker super fint at kun have hånd tegn på højre-/ venstre – så syntes jeg at hundene bliver skarpere på at gå lige bagud. Han har aldrig lært back med håndtegn så han ved ikke at det findes 🙂 Hans afleveringer og greb på dummy’er er blevet konge gode, efter at han har hentet et par anskydninger i jagtsæsonen. Power er min hjerte hund og han er så utrolig fin træningsmæssigt at han tager vejret fra mig ind imellem. Snart er det tid til røntgen og øjenlysning og jeg håber sådan at han går fint igennem. Jeg elsker ham højt og han giver os alle så megen glæde i hverdagen med hans milde sind og store personlighed – en fantastisk hund jeg har fået fornøjelsen af her.

Vettel er den lille bandit. Han er den skønneste hund i dagligdagen – altid rolig og af balanceret inde – men ude er han den vildeste lille bandit man kan forestille sig. Vi taler tit om at han kunne komme virkelig galt afsted i de forkerte hænder, for han er varm som ilden.
Lige nu træner vi healwork, sit og bliv, hjemkald og så har han løbet et par linjer. Når jeg siger et par linjer, så betyder det at han hurtigt viste at apporteringerne gav ham lidt stress. Han vil SÅ gerne løbe efter alt, men der skal meget lidt til for at distrahere ham. Han viste lidt tendenser de første gange, hvor han ville hoppe efter min hånd, han ville snurre en omgang og præcis det skal man tage alvorligt med det samme. Så ikke linjer til ham endnu. Nu træner vi lidt nærsøg og det basale inden omkring mig. Lader ham modne en måned eller to og så prøver vi til igen og så kan det være helt væk eller noget vi skal træne væk. Jeg er ikke urolig for det – jeg har set det før og hvis det tages ordentligt hånd om, så udvikler det sig aldrig.

Fawn bliver bare skarperer og skarperer. Jeg træner udelukkende teknisk træning med hende, for det har hun brug for. Masser af dummyer ude og hele tiden skifte retninger og punkter, masser af stop – belønning for hurtige stop og masser af linje arbejde. Jeg elsker at træne med Fawn. Hendes energi og entusiasme er enorm og selvom hun ind imellem fejler og vil tage over – så bliver hun bedre og bedre og hun har så mange naturlige anlæg, som jeg til gengæld nyder godt af imellem kontrollen. Jeg glæder mig SÅ meget til vores første start på Vinder A på Pajhede den 26. januar 2023.

Turen til UK er i planlægning og jeg træner myre flittigt for at være nået så langt som muligt med både Fawn, Smilla og Power inden vi rammer England. Fawn mest på alt det tekniske – Power og Smilla skal have nogle kilometer i benene og have deres stopfløjt i bagagen. De er ungehunde og de skal nok få en masse med i bagagen fra UK turen. Jeg glæder mig i alle tilfælde som et lille barn.

Smilla og Power vil også komme på lidt hold træning en gang i ugen, for at vende sig til “trykket” af andre hunde og at være i en gruppe, hvor de skal rumme at se andre hunde arbejde. Lille Vettel går vi lidt langsommere frem med – han har brug for tid til at modnes i sit lille hoved og ikke for hurtigt blive præsenteret for alt for mange distraktioner. Sådan er unghundene så forskellige og det er det jeg elsker ved at træne de unge hunde. Ikke to hunde er ens og det at kunne fornemme sin hund og hvad præcis denne hund syntes er svært eller let – det er en udfordring som jeg elsker.

Vi er i gang og vi glæder os til at møde jer alle der ude og til træninger i det nye år 🙂 som I kan se er Canvas sprunget ind i det nye år 🙂

Power er nu blevet 10 måneder. Jeg har næsten altid mine hunde med på opsamling hvis alderen passer til jagtsæsonen. Rigtig mange vil måske mene at 10 mdr. er for tidligt – men det kommer an på hunden og målet med at tage hunden med og vigtigst af alt – hvilke muligheder man har på opsamling.

Når jeg har en ung hund med første gang så sidder den sammen med en gammel rolig hund som har styr på opgaven. Den unge har et godt forbillede at læne sig op af. Samtidigt har unghunden ingen forventninger til det at komme på opsamling – den ved ikke hvad der skal ske og den ved heller ikke hvad der forventes af den.

For mig er det vigtigt at følgende ting er på plads inden:

• Hunden er træningsmæssigt velfundamenteret – sidder roligt ved min side, kommer lige hjem, afleverer til hånd.
• Den har en alder mellem 8-16 måneder.
• Jeg har mulighed for kun at tage dem med på højest 2 såter.
• Jeg har en back up hund – ofte min egen men det kan også være en medapportør
• Jeg har en aftale med en apportør kollega – så jeg kan trække mig tilbage hvis noget udvikler sig uønsket.
• Jeg har en god fornemmelse af min hunds mentale tilstand.
• Jeg har et klart defineret mål for denne oplevelse med den unge hund.

Både Power og Smilla har været med i år et par gange og det er gået over al forventning. Særligt Smilla har været en del med og ofte halve dage med 4-5 såter om formiddagen. Hun er super fin til at sidde på sin mås og hun apporterer de vildtarter hun bliver præsenteret for som har været fasan og and. Hun har pæne aflevering og hun tager anskydninger helt naturligt. Hun har pæne greb og hun lader sig ikke forstyrre af skud og andre hunde. Hun har prøvet at knaldapporterer – det gør de fleste hunde på et eller andet tidspunkt og ofte når vi begynder at føle os for trygge ved dem. Men hun har haft en fin sæson og klaret alle de opgaver jeg finder er nødvendige for hende inden hun skal på Åben A, forhåbentlig i 2023.

Power har været med 3 gange ialt. De to første gange sad han stille i alle såter under skydningen og jeg støttede ham med ros for rolig adfærd og for blot at betragte scenariet. Jeg havde Indy med til at apporterer og han blev sendt flere gange på fugle. Power viste stor interesse for fuglen, når Indy kom hjem for at afleverer, så det talte vi lidt om, så han forstod at han skulle blive siddende stille mens Indy afleverede. Alt foregik stille og roligt. Indy bliver altid ved med at holde ved fuglen mens jeg roligt koncentrerer mig om at få Power ned at sidde igen og blive på pletten mens Indy afleverer.

Efter såten fik han lov at efter apporterer. Power ved naturligvis ikke hvad efterapportering er så han løber bare ud i terrænet og får noget energi ud af sine ben. Imens dropper jeg en fugl Indy har hentet tidligere og trækker mig lidt tilbage. På returløbet er han heldig at falde over den fugl, som han samler bringer rigtig fint hjem til mig. Hans aflevering er lidt løs men fasaner er heller ikke det nemmeste at få greb om for de unge hunde, så det tilgiver jeg ham, hvilket betyder at jeg ikke dvæler ved det – griber bare fuglen lader det være ved det.

Anden gang han var med var på Jensgaard og der kiggede vi bare på i hele den første såt, der kom ikke fugle til os, hvilket ikke er ualmindeligt når man har en fløjplads og vi nød blot at kigge på de andre hunde der apporterede de faldene fugle. I anden såt stod vi på en bagpost oppe i skoven og her lader jeg de dødskudte fugle ligge og lader Fawn hente de anskudte. Power får efterfølgende lov til at efterapporterer alene – Fawn går ved mig og han søger rigtig fint og finder alle 3 fugle. Super eftermiddag og lidt mere erfaring i rygsækken.

I går var han med på opsamling for 3. gang. Det var på Ørumgaard og jeg havde fået lov at stille mig på en fløjplads og havde Tommy på min højre side til at bakke mig op, men havde også Fawn med som apporterende hund. Så sker der det at en anden apportør også har sin unghund med og kommer hen og stiller sig ved siden af mig. Det havde stor indvirkning på Power. At der pludselig stod en hund på hans venstre side og ganske tæt på os. Han havde svært ved at sidde ned ned og jeg måtte bede ham om det flere gange. Dette blot for at fortælle lidt om hvor små marginaler der kan ændre forholdene for de unge hunde.
I løbet af såten sender jeg Fawn på fugl et par gange og mens hun er ude på en opgave så sker der det at der lander en fugle ganske tæt på os. Den rejser sig og løber. Jeg vælger at sende Power på den fugl. Fuglen løber ned i en grøft og op igen på den anden side. Det er så heldigt at idet den kommer op på den anden side så når Power grøften og får visuel kontakt med fuglen igen og så går den vilde jagt. Han lykkedes med at følge fuglen gud ved hvorhen men ude af syne for mig, fange den og bringe den hjem. Tommy ser hele forløbet og bekræftede at det var samme fugl han var sendt på, som han bragte hjem.
En konge oplevelse for en ung hund og jeg kan sige jer at afleveringen var SKOD, men det så jeg igennem fingre med. Han kom til at slippe fuglen, som Fawn så fangede ind. Men det var en detalje, som han også lærte af.
I næste såt, som var en andesåt, havde jeg selskab af Kirsten Lynge og fine Loki. Loki er også en ung hund, så Kirsten og jeg stillede os med god afstand til hinanden. Fawn fik igen lov at arbejde for de to unge hunde på anskydningerne. Der faldt en død skudt and ude foran os og den hentede Power under en pause i skydningen og det gjorde han rigtig fint.

Senere i denne såt falder der en and, som er noget levende og begynder at gå ned mod vandhullet. Fawn er i gang med en opgave oppe på en skråning, så jeg vælger at sende Power. Det blev en virkelig fin apportering. Han jagter anden som forsøger at flyve mod vandet, men han når at fange den ind inden vandhullet. Til gengæld rammer han en plastik hegnspæl der knækker, men det anfægter ham ikke. Rigtig fin opgave og en fugl som han bringer i godt greb og pæn aflevering.

Bonus info! Power er en hund der er utrolig ARTIG, han er ikke en hund der med vilje gør noget forkert – og jeg syntes at hans selvtillid godt kunne få et lille ryk op ad. Det er en af årsagerne til at han har fået lov at deltage på flere jagter. Målet for mig er at styrke ham mentalt, det gør jeg ved at vænne ham til at sidde på apportør vognen ofte stuvet sammen med mange hunde og mennesker – der griner og pjatter og er lidt højrystet, på en vogn der enten er åben eller lukket og som rasler og larmer lidt. Det tager han i stiv pote og er ganske upåvirket efter få minutter.
Han har en meget blød mund og tager ofte lidt for løst fat om både dummyer og fugle, så det at få lov at hente et par anskydninger, hjælper ham til at få et bedre greb. At få noget erfaring i at gribe og fastholde emnet. Min erfaring er at de lærere dette lettest i den unge alder – det er sværerë at lærer hundene, når først de har haft dårlige greb i længere tid. Så det ønsker jeg at styrke. Han er rolig af sind og rolig i sit hoved så jeg er ikke bekymret for at han får lidt apporteringer i en ung alder nu.
Der kommer mange timer med træning det næste års tid, inden Power igen skal på jagt og lærer at blive en rigtig Gundog med alt hvad det indebærer. Nyd billederne af ham herunder – sort hund og sne er bare det sværeste at fotografere.