Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
For at svarer på dette spørgsmål så kræver det noget af DIG! Du skal være ærlig overfor dig selv og kigge lidt indad for at finde ud af hvordan du selv egentlig er. Passer det dig bedst med en han eller en tæve ? Måske finder du svaret her under.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanhunde, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind, et eneste split sekundt. Jeg ville vælge en han. Men jeg har 5 af hvert køn og jeg elsker også mine tæver meget højt … MEEEEN skal jeg være ærlig er jeg nok et ret konsekvent og bestemt menneske og det passer godt til Hanhund.
MEN det starter et helt andet sted 🙂
I min race (labrador af jagtlinjer) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge køn er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæve…. Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unghunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den ind imellem lidt kedelige måde, som rigtig mange finder behagelig og let at have med at gøre. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler de finder vigtige. Tæverne er fysisk mindre end hanhunden. En labrador tæve af jagt linjer vejer typisk 24-27 kg.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til at få et godt samarbejde med end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv. Får de skæld ud – er de tilbøjelige til at sige – ”Du kan bare gøre det selv” ! Det er naturligvis meget generaliseret og lidt sjovt 🙂
Tæverne bliver meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for de som er omkring den. Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig så er der lidt hormon svingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Han…… Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det 🙂 De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have omkring dig. Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, med mindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke og andet som man gerne vil have i fred og JA det kan de godt lærer. Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gå tur osv. således at den ikke tisser op af alt hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode. En labrador han af jagtlinjer vejer typisk 28- 32 kg.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg vil sige at de er mere tilgivende. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser er at hannerne rummer bedre de nye hundefører, som ofte laver fejl i træningen, deres timing er ikke helt korrekt og det forvirre hunden. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag 🙂
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt det første år, end det gør med en tæve men det lønner sig i længden. Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
MEN! Jeg er nød til at sige at hanner der ikke bliver opdraget, bliver ofte det som jeg kalder “møghunde”, hvilket egentlig ikke er fair – for det er jo mennesket i den anden ende af snoren der fejler. Jeg har set mange hanner der spiller med musklerne overfor andre hanner, tisser op af alt hvad de kommer forbi og samtidigt trækker de rundt med deres ejer efter forgodt befindende. Det er IKKE hundens skyld – men den i den anden ende af snoren, der har fejlet. Tit og ofte glemmer en hundejer at opdrage på hunden, fra den er helt lille. Det er 1000 gange letter at opdrage på en hvalp og lærer den de gode manerer, inden den vokser sig stor og fysisk stærk. Når jeg ser hanner, der er helt utilpasset er de ofte også stresset. De føler at de har ansvaret for alt omkring dem, fordi deres ejer ikke er trådt i karakter. De har fået et kædehalsbånd på, fordi ejeren ikke længere fysisk kan holde dem og pelsen er slidt ned af halsen af kæde halsbåndet – hvilket vidner om at hunden trods kædehalsbåndet, fortsat ikke kan gå i snor med respekt for snoren. De er ofte larmende, enten gøende eller pibende fordi de er frustrerede og usikre på hvem der tager ansvar og hvad deres rolle er i denne verden. Hanner i balance og som er velopdragende er helt rolige. De hilser pænt på alt og alle og de har ikke behov for at hævde sig i en flok. Mine hanner er vant til at omgås andre hunde, såvel hanner som tæver og de er altid venlige og respektfulde. De løber ikke efter tæver og snuser dem bag i, eller løber til andre hanhunde viser udfordrende kropssprog eller skubben. Men det ville de gøre hvis ikke vi havde fortalt dem som små, at sådan opfører man sig ikke. Så der er noget mere opdragelse i at have hanner end tæver, men også langt mere hund i en hanhund.
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er dig der skal se på dig selv som hundeejer og tage stilling til, om det er en han eller tæve der passer bedst til dig. Uanset om du vælger det ene eller det andet, så er det rigtig vigtigt at du gør dig klart at hunde er ikke mennesker – de har brug for at du er “konstant”, at reglerne altid er de samme uanset det er tirsdag i ulvetimen eller søndag morgen med overskud. For at få en harmonisk hund så er DU nødtil altid at vise hunden hvad vej I skal gå og at du har styr på ALT, så den ikke skal tage ansvar for noget, men bare være ved din side og slappe af. Du skal nok fortælle din hund hvad der forventes af den og det vil den elske dig for.
Jeg føler mig rigtig priviligeret over at have så dygtige og aktive hvalpe købere. I suser rundt på prøver i det ganske land og udland og I mestre at få utroligt fine resultater i hus. Tusinde tak til hver og en af jer der giver jeres hunde aktive liv med træning. Det er dejligt for hundene at have alene tid med jer og det er sundt at vide at der er noget man er god til også når man er hund. At I også stiller dem på prøver er et ekstra privilegium både for Retriever klubben men også for mig som opdrætter.
Denne stribe resultater er meget internationale 🙂 Vi starter med danske Ann og Brown Hunt’s Archi der har fået en super fin 1. pr. på debutantprøven i Hornslet her til aften, kæmpe tillykke Ann og Archi !
Så er det norske Ann Cathrin Solbakken som bor i Schweitz og har været på prøve i Frankrig for at gøre Brown Hunt’s Gem of Senja klar til at stille på Fieldtrials og det klarede de SÅ fint. Senja bestod testen Selectif B i Lørdags i Frankrig. Denne testen gir adgang til å stille på field trial à la française og field trial à la Anglaise i Frankrig. Dejligt at have den kvalificering i hus.
Så har de to små sorte Peggy med Linn ved roret og Pyro med Ellen ved roret – begge været til Kvalificeringsprøve i Norge. Det er den samme prøve som vi i DK kalder Brugsprøven og de bestod begge to. Tillykke Linn og Ellen.
Ellen og Pyro deltog i lørdags på B-prøve i begynderklasse og fik en fin 1. pr. – tillykke Ellen og Pyro!
Indy og jeg deltog i weekenden på Dansk Retriever Klubs Retrievermesterskab og sørme om ikke vi kvalificerede os til dag 2 også og opnåede en fin udmærkelse. Jeg er mega stolt af ham for han har været så meget skadet dette forår, og er slet ikke i fysisk god form, så det var en fornøjelse at følges med ham og se ham præsterer virkelig fint specielt på de 2 semifinale poster, men finalen blev lidt for omfattende og der var han træt og havde også skadet sin pote fandt jeg senere ud af. Men dejligt at vi kom igennem og han var sit gamle jeg hele lørdagen og det meste af søndagen.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-06-23 00:51:002022-06-23 00:51:01Fransk, Norsk & Dansk
I denne uge er hvalpene blevet 6 uger gamle. De er skønnere end nogensinde og vi nyder dem rigtig meget. Før vi ser os om er de på vej ud i deres nye familier. Vi glæder os meget til at følge kuldet. De er så fine og sociale alle sammen og de har så let ved at lærer. Jeg er startet på at lære dem at sidde og vente på at få en godbid. Det var den lilla pige der først fangede denne leg og så fulgte grøn og blå hurtigt efter. Dianna har været på besøg og taget billeder af hvalpene. Dem skal I alle have glæde af for de er så gode!
Hvor er de små Brown Hunt’ere utroligt heldige 🙂 Rigtig mange af dem bor hos skønne mennesker der elsker at træne hund og derfor også går lidt på prøve med hundene. For mig er det virkelig dejligt, når hundene får lov at vise poterne frem og vise hvad de egentlig er avlet til – nemlig at samarbejde og præsterer. Jeg bliver helt varm om hjertet når jeg får en sms eller mail med besked fra en af jer om at I har klaret en prøve og at I er fornøjet med det lille bæst på poter – bare herligt!
Her kommer en lille stribe af de seneste resultater:
Helle og Sky, Bedste hund Debutant prøve og bestået Junior Test RJKJonny og Prima – 2 x 1.pr. 400m/3 timers SchweissKurt og Focus – 2 x 2. plads i DCH E-klassenMargit og Pondus vinder af DM i Nordisk Spor og 1. plads i DCH E-klassen.Rikke og Asti 3 x 1.pr. Rally begynder og dermed titlen RallyBegynderMester.
Indy og DuDer er nu begge hjertescannet i forbindelse med et specialeprojekt om Tricuspidaldysplasi hos Labrador. Super sød dyrlæge studerende Caroline og “pedellen” Professor og specialdyrlæge Jørgen Koch. Indy havde 60 hjerteslag i minuttet hvilket skyldes hans gode form og DuDer lå på 72, men begge havde super fine hjerter og ikke nogen tegn på Tricuspidaldysplasi. De blev også blodprøvet for hjerte/lungeorm og vist heller ikke tegn på det.
Hjertet er en muskel: Når blodet har været en tur gennem muskler og organer vender det tilbage til højre hjertehalvdels forkammer (atriet). Så åbner hjerteklappen ( tricuspidal klappen). Blodet strømmer ned i højre ventrikel. Tricuspidalklappen lukker, pulmonalklappen åbner ( betyder lungeklappen). Så flyder blodet ud i lungerne, hvor det bliver iltet og samtidig afgiver CO2 til udåndingsluften. Det iltede blod bevæger sig nu til Venstre hjertehalvdel, hvor det pumpes ud i kroppen. Tricuspidal betyder tre fordi klappen består af tre flige.Nogle dyr og mennesker fødes med en defekt hvor klappen er defekt og dermed utæt. Det belaster hjertet så man bliver hjertesyg. Det er i kortetræk denne defekt som hundene er scannet for i Caroline’s speciale. Forklaret af Kjeld Hougaard som er menneske læge og hundemand og som jeg altid spørger hvis der er noget jeg ikke forstår
NOJCH Castlemans Syrian på bordet til hjertescanning – han er ikke bedøvet men ligger bare og slapper af og nyder sin scanning.
En gang imellem så går det ikke helt som præsten prædiker 🙂 og sådan var det denne gang – Punktum har tilsyneladende reabsorberet de hvalpe hun bar. Hun var scannet drægtig. men er senere scannet tom øv øv.
Planen er at vi parre hende på næste løbetid og ser om vi har mere held i sprøjten til den tid 🙂 det er fortsat planen at hun parres med Kingsdale Meadow Canvas.
Til foråret 2023 forventer vi at parre DuDer og til efteråret 2023 parre vi Smilla. Fawn skal være min prøve hund de næste par år så hun kommer ikke til at få kuld foreløbigt.
Jeg har den seneste uge været på alle de 3 nye prøver i Dansk Retriever Klub. Jeg må sige at det har været en kæmpe fornøjelse. Prøverne har været super fint tilrettelagt og virkelig fint dømt.
Lørdag deltog jeg med Smilla på Debutant prøven. Smilla er præcis 10 mdr og nogle få dage gammel og var absolut feltets yngste deltager. Debutant prøven er en mindre del af den gamle begynderklasse. Der er en tilbage sending på en dummy man selv udlægger, lidt mere fri ved fod, 2 enkelt markeringer på land, en meget kort dirigering til et område, hvor der er afgivet 3 skud. Hunden går fri ved fod prøven igennem. En skøn lille prøve som er let at gå til og som viser de mest basale færdigheder for en retriever.
Smilla lavede en fin første præmie, men hun lavede også en helt klassisk unghundefejl – hun løb lidt for stærkt og kom på den forkerte side af vinden i forhold til den ene markering. Så hun løb for langt ud i terrænet. I denne alder og jeg fristes til at sige i denne klasse – er hundene på ingen måde dirigerbare og jeg kunne kun kalde Smilla hjemad og da hun var tæt på dummyen og i god vind – stoppede jeg hende og gav søge signal. Det med at stoppe hende vidste jeg ikke om virkede i dette setup. Det er begyndt at virke hjemme i træningen – men det er noget helt andet i et prøve setup. Men det virkede, hun stoppede og tog øjeblikkelig mit søgesignal. Søgte roligt og koncentreret frem ad og BINGO fik succes med at finde en dummy. Det var faktisk en ret god “træning” på en prøve 🙂 Dommeren lastede os ikke for det, fordi det virkede også fint.
På den sidste opgave som er en “blind” dirigering til et område der er skudt i, der løb Smilla også lidt for langt. Igen kaldte jeg hjem og på vejen hjem trækker hun fært og finder dummyen. Det var jeg glad for – da jeg ville være ked af at skulle handle på hende igen. Dommeren var meget tilfreds med os – vi fik ros for ro, fri ved fod og samarbejdsevne 🙂 Jeg syntes det er en fin prøve og de dommere der dømte den dag var utrolig dygtige til at finde lejet for disse unge hunde og det niveau, der skal være på en debutant prøve.
Om eftermiddagen deltog jeg med Canvas på DRK’s første Introduktionsprøve. Igen en fin oplevelse om jeg så må sige! Rigtig fin prøve, hvor vi starter med at gå tramp to hunde ved siden af hinanden, den ene er koblet. Vi får 2 markeringer en frem i terrænet og når den er hentet så går vi lidt igen og så får vi en bagud i terrænet. Afstandene er som en begynderklasse indtil 30m og let synlige markering i åbent terræn. Herefter fik vi en kort dirigering (max 20m) ud til et område, hvor skytten lige har skudt 3 skud. Så gik vi lidt videre til et lille lidt tættere område. Der gik der en lille flok jægere på et lille drev, skød et par dummyer som hundene hentede på skift og så gik jægerne igen et lille drev i samme område og vi hentede denne gang et par udlagte dummyer. Herefter sluttede prøven med en enkelt markering på vand.
Konge fin prøve! og 1.pr. til Canvas og jeg.
Torsdag var jeg på DRK’s første Vildt prøve. Det var igen igen igen en rigtig fin oplevelse. Vi startede første såt, med at gå en lille walk up med ialt 4 hunde, 2 i hver side af terrænet og med hver sin dommer. Ligesom på intro prøven, så fik vi en markering foran og bagud. Kastet i modsat side af hvor vi gik. Der var god tid til at vende hundene bagud, inden der blev skudt og kastet og afstandene var som på åben B, ca 30-40m og fuldt synlige for hundene.
Efter trampen gik vi i snor og under bedømmelse, til næste såt som var et lille drive, stod vi på kanten ned til et lille eng område som var omkranset af lidt skov. Jægerne gik gennem skoven og klappede lidt fugle frem som de skød udover engen. Hver gang der blev fældet fugl, blev der sendt hund på fuglen med det samme og vi blev sendt i nummer rækkefølge. Herefter gik jægerne skov stykket igennem igen og fældede yderligere lidt fugle denne gang i skoven. Meget jagt realistisk og vel tænkt. Fuglene i skoven blev sendt som en søge opgave og hver hund hentede en fugl.
Sidste såt var ved vandhullet hvor der blev skudt lidt ænder der faldt på modsat side af vandhullet. Igen blev der sendt hund hver gang der blev fældet fugl, til alle hundene havde fået fugl. Så blev vi kaldt ned for enden af vandhullet en af gangen. Der var nemlig faldet en and oppe i noget skrup et lille stykke fra vandhullet. Det var en fin dirigeringsopgave, diagonalt på en lille skråning. Hundene kom hurtigt i god vind og grundet terrænskiftet måtte alle hundene vise dirigerbarhed.
En virkelig fin prøve hvor hundene arbejdede tæt på hinanden og hvor vi fik vist alle elementerne fra en fin jagt dag.
Canvas sluttede med en fin 1.pr. og nu kvalificeret til åben A, som vi glæder os til når jagtsæsonen starter.
Jeg er vild med de nye prøver – de er konge fine og jeg takker inderligt de dygtige mennesker der har arbejdet med at få dem søsat – det har været et kæmpe arbejde og I fortjener alt mulig ros for de fine arbejde.
Hvis jeg skulle ændre noget ….
Så ville det være lidt på intro prøven. Gør den ene hund færdig på trampen før den anden sættes igang. for at mindske mængden af gange man skal tage snor af og snor på.
Og navnet på særligt intro prøven – den syntes jeg skal hedde noget andet. Men allerhelst ville jeg ændre navnet til noget mere internationalt for dem alle 3.
Jeg ville også ønske at vi fik FCI bedømmelser istedet for danske, præcis som vi allerede kender det fra udstillingerne. Det gør det noget lettere for vores venner i andre lande at vurderer præmieringerne, hvis de får et engelsk navn og bedømmelse. Jeg ved at det var på tegnebrættet fra starten, men blev ændret på grund af kritik af, at det var engelsk på danske prøver. Men vi lever i en international verden og vi konkurrerer i andre lande og DK er et af de få lande, der ikke har FCI betegnelser og bedømmelsesgrader. Lad os nu tage skridtet fuldt ud og få det med også.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-05-14 23:33:512022-05-14 23:33:52DRK’s nye prøver!
I går fødte Fawn 9 flotte hvalpe, dog desværre en død han, så hun ligger med 8 smukke hvalpe. Fire af hvert køn og 4 af hver farve, fordelt på 3 gule tæver, 1 sort tæve, 1 gul han og 3 sorte hanner. Alle har det godt og Fawn er ved at lærer rollen som mor og ikke bare turbo tøs 🙂
Blot til Info så er alle hvalpene solgt!
Vi glæder os rigtig meget til at følge kuldet og til at se hvalpene udvikle sig. Det er stort at være nået så langt med sit opdræt, at det er muligt at kombinerer de bedste hunde af vores opdræt, med hinanden. Avls arbejde er spændene arbejde og dette kuld er ingen undtagelse 🙂
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-05-04 00:44:532022-05-04 00:44:54Fawn har født….
Jeg er har idag scannet Punktum og hun “bippede” temmelig meget, så alt tyder på at hun er drægtig. Vi parrede Punktum 3 gange med Kingsdale Meadow Canvas – men de hang ikke sammen, en eneste gang på de 3 parringer. Vi har før fået hvalpe med en såkaldt parring, hvor de ikke hænger og endda store kuld – så det kommer som sådan ikke bag på mig, men jeg tror vi alle bare gerne vil have en vellykket parring 🙂
Men nu er hun drægtig og så må vi se hvor mange der kommer … det er bliver i uge 21 at vi venter hvalpe – det er Punktums 3. kuld og det første kuld hvalpe for Canvas så det bliver spændende at se hvad de to vil producerer. En ting er helt sikkert, de bliver kønne og de vil jage. Så mangler du en fin jagt eller prøve hund så kontakt os for at komme på listen til en hvalp.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-04-29 00:28:202022-04-29 00:28:21Punktum er drægtig!
Jeg har tidligere skrevet om EM perler og rav som jeg har forsøgt mig med for at finde et alternativ uden gift. Desværre virker det ikke på vores hunde. Jeg ved at mange har gavn af dem og de sidder også stadig på vores drægtige tæver og den tæve der har hvalpe. Men vi må desværre konstaterer at de hunde der arbejder en del i forskelligt terræn – de har flåter dagligt så nu er jeg tilbage på løsningen med gift og den hedder Seresto.
Flåt sæsonen er over os og det er tid at sætte halsbånd på hundene.Det gode ved halsbånd er at det kan tages af, hvis hunden viser sig ikke at kunne tåle halsbåndets gift. Hvis du putter et middel af de flydende i nakken af hunden eller en pille (bravecto eller nextguard) i hunden, så kan du ikke fjerne midlet fra hunden hvis den ikke tåler det. Vi har allerede mistet nok hunde til disse piller, så jeg vil klart anbefale at bruge halsbånd.
Vi køber vores halsbånd hos www.netdyredoktor.dk og et Seresto Vet halsbånd koster kr. 325 og holder hele sæsonen og er dermed også det billigste præparat på markedet.
/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.png00Pernille/wp-content/uploads/2021/02/Brownhunt_Logo_V2_Final_300.pngPernille2022-04-28 10:53:362022-04-28 10:53:37Flåt sæsonen er over os!
Fawn er nu inde i den 7. drægtigheds uge. Hun er virkelig tyk og jeg har forsøgt at tage billeder af hende, men man kan faktisk ikke se hvor tyk hun er på billederne. Hun har fortsat ca. 1.5 uge tilbage. Reelt har hun termin 3. maj fra første parring og 5. maj fra anden parring men jeg tror at hun føder før tid og at det allerede kan blive 1. maj. Men vi må se hvad tiden bringer. Hun bære i alle tilfælde et stort kuld og jeg håber at fordelingen af hanner og tæver og farver bliver som vi har bestillinger på.
Hvis der er nogen af jer der er skrevet op til hvalp, som har fundet hvalp et andet sted, så vær sød at give os besked. Der er andre der så vil blive glade for at komme i betragtning 🙂
Twitters kuld er flyttet ned i hundegården i tirsdags og de nyder at kunne suse ind og ud som det passer dem. De boltre sig i sandet og graver og rumstere og leger i tunellen og Twitter går ud og ind som det passer hende og hun tilbringer ofte flere timer i det gode vejr i hvalpegården. Det er skønt at vi bor så langt fra veje og at hun bare kan trisse frem og tilbage mellem husene – det fungere virkelig fint.
Det betyder også at hvalperummet er gjort klar til Fawn og hendes kuld. Vi har lagt luft i badebassinet og tæpper og håndklæder er vasket, så vi er klar til at tage imod Fawns første kuld og vi glæder os til at se hvad hun gemmer på i sin tykke mave. Hun er helt utrolig adræt og suser stadig rundt i fuld galop, så de små hvalpe får deres daglige gyngeture skal jeg lige love for 🙂
Foråret er skudt i gang og dermed prøvesæsonen. Der er så mange flotte resultater som jeg glæder mig over. Både i eget opdræt men også afkom af vores hanhunde har gjort det helt vildt fint i dette forår.
Det er faktisk utrolig spændende at se afkom af sin hanhund klare sig godt i prøvesystemet. Det er jo ofte forskellige tæver der er mødre til disse afkom og så en af vores drenge der er det fædrene ophav – og særligt Indy’s børn har været helt fremme på toppen af Podiet dette forår i såvel Danmark som i udlandet. Men også Skimmers børn har vist poterne frem.
Selv om mange inkl. mig selv syntes det er vigtigt at få hund fra de rigtig linjer så må jeg sige at jeg tror en hel del på at det er et forhold på 20% hund og 80% hundefører der afgøre om ekvipagen får succes. Så jeg glæder mig over at en del afkom fra vores drenge er solgt til dygtige hundefører, der viser dem så flot!
Xanadue (Indy datter) Keld JørgensenUrsula Haller’s fine Crash/Mexx (Indy søn)Oliver Kiraly’s og Crosby ( søn af Indy)Karin & Fighter ( søn af Indy)Karin & Fighter (søn af Indy)Martina & Finnis (søn af Indy)Jeanette og Happy (datter af Indy)Ann Catrine & Senja (Datter af Indy)Keld og Xanadu (datter af Indy)
Han eller tæve ?
Jeg får rigtig ofte spørgsmålet …. Skal jeg vælge han eller tæve, og er der stor forskel i racen (labrador) på hanner og tæver.
Det er et super godt spørgsmål, der bør være til overvejelse inden man anskaffer sig en labrador eller anden hund, i det hele taget.
For at svarer på dette spørgsmål så kræver det noget af DIG! Du skal være ærlig overfor dig selv og kigge lidt indad for at finde ud af hvordan du selv egentlig er. Passer det dig bedst med en han eller en tæve ? Måske finder du svaret her under.
Personligt kan jeg sige, at jeg ville kun have hanhunde, hvis ikke lige det var fordi jeg syntes opdræt af labrador, er vildt spændende. Hvis jeg kun skulle have en jagt, familie eller markprøve hund, så ville der ikke være tvivl i mit sind, et eneste split sekundt. Jeg ville vælge en han. Men jeg har 5 af hvert køn og jeg elsker også mine tæver meget højt … MEEEEN skal jeg være ærlig er jeg nok et ret konsekvent og bestemt menneske og det passer godt til Hanhund.
MEN det starter et helt andet sted 🙂
I min race (labrador af jagtlinjer) er der ikke den store forskel på hanner og tæver. Racen er meget venlig og imødekommende over for alt og alle, så begge køn er skønne at omgås i daglig dagen.
Tæve….
Tæverne er meget knyttet til deres flok. De kan som hvalpe og unghunde være markant anderledes end når de runder deres andet leve år. Når de er blevet 2 år så er de meget voksne på den ind imellem lidt kedelige måde, som rigtig mange finder behagelig og let at have med at gøre. De vil gerne lege i små doser – men de vil hellere traske rundt i hælene på deres ejer. Tigge lidt ved bordet og i øvrigt passe de sysler de finder vigtige. Tæverne er fysisk mindre end hanhunden. En labrador tæve af jagt linjer vejer typisk 24-27 kg.
De er skønne at træne med hvis man er dygtig til at gøre træningen interessant og udfordrende. Man skal være rigtig god til at rose tæverne, mere end at skælde ud. Hvis man ikke er god til at holde denne balance på vægtskålen, så kan man meget let få en tæve, som vælger en fra og til som det passer hende. Tæverne skal man gøre sig noget mere fortjent til at få et godt samarbejde med end hannerne.
Jeg tror egentlig godt at jeg kan sige at de minder ufatteligt meget om os kvinder. De er lidt nærtagende, de skal have meget ros og skulderklap for at tro på sig selv. Får de skæld ud – er de tilbøjelige til at sige – ”Du kan bare gøre det selv” ! Det er naturligvis meget generaliseret og lidt sjovt 🙂
Tæverne bliver meget sjældent “møghunde”. Alene af den simple årsag – at hvis tæven er uopdragen, så trækker den i snoren, kommer ikke når man kalder og den er måske lidt irriterende for de som er omkring den.
Tæverne er i løbetid 2 gange om året, den ene gang er ALTID i jagtsæsonen 🙂 Hvis man er uheldig så er der lidt hormon svingninger, der kan give falsk drægtighed, eller bare en ustabil psyke, som gør at hun i perioder er svær at arbejde med.
Han……
Hannerne er dem man kan lave en aftale med. De er super trofaste, utroligt loyale, de gør altid deres bedste i marken og de kan også godt lide at se godt ud, mens de gør det 🙂 De arbejde med stor udstråling og de tager en skideballe og siger okay nu prøver jeg lige igen og koncentrerer mig mere denne gang.
De er til gengæld nød til at opdrages konsekvent. Er du god til at sætte regler op og holde disse regler i din hverdag – så er hanhunden fantastisk at have omkring dig.
Hanner skal lære “tisse-manerer” – f.eks at de ikke tisser når de er i snor, med mindre de bliver bedt om det. At de ikke tisser op af havekrukker, bænke og andet som man gerne vil have i fred og JA det kan de godt lærer.
Det kræver en del af ejeren, for det første år skal hvalpen/unghunden tilbydes at tisse på en græsplæne, når den starter med at lette ben – så skal den stadig tisse på græsplænen inden træning, inden gå tur osv. således at den ikke tisser op af alt hvad den skal forbi på en gå tur.
Hannerne skal lærer at dæmpe deres entusiasme i forhold til andre hunde. De skal lærer at hilse på tæver, uden at skulle stikke hele næsen op i måsen på hende. De skal lærer at hilse på andre hanner uden at byde op til dans. Alt dette er gode manerer. Det kræver en hundeejer der kan se signalerne – er opmærksom på deres hanhunds adfærd og får brudt de dårlige tendenser og belønnet de gode.
En labrador han af jagtlinjer vejer typisk 28- 32 kg.
Trænings mæssigt er hannerne helt suveræne. De tåler at man laver fejl langt bedre end tæverne gør. Jeg vil sige at de er mere tilgivende. Jeg ser mange hunde på min træningsplads og en af de ting jeg ser er at hannerne rummer bedre de nye hundefører, som ofte laver fejl i træningen, deres timing er ikke helt korrekt og det forvirre hunden. Der er hannerne langt stærkere end tæverne og de bærer på ingen måde nag 🙂
Så opdragelsen af en hanhund kræver lidt mere, specielt det første år, end det gør med en tæve men det lønner sig i længden.
Den er suveræn i alt når den først er velopdragen og godt trænet. Den har mindst to gear mere end tæven, den har væsentligt mere gå på mod og styrke i terrænet, den er aldrig i løbetid eller hormonelt uligevægtig. Den er utrolig loyal over for dig, en ven for livet som knytter sig meget til sin ejer/familie. Den leger hele livet – så har du børn er den fantastisk til både fodbold og løb og leg. Hannen er iøvrigt utrolig renlig og elsker at være ude, så hanner har let ved at lærer at være i hundegård.
Hvis jeg skulle have en professionel hund (Schweiss, narko, bombe) så ville jeg altid vælge en han. De har langt større energi, de kører på også når det begynder at gøre lidt ondt (varm sommerdag, træthed, lange køreture, lange vagter). Hanhundene kan ligesom altid finde energien frem når musikken spiller. De er ikke typen der giver op 🙂
MEN!
Jeg er nød til at sige at hanner der ikke bliver opdraget, bliver ofte det som jeg kalder “møghunde”, hvilket egentlig ikke er fair – for det er jo mennesket i den anden ende af snoren der fejler. Jeg har set mange hanner der spiller med musklerne overfor andre hanner, tisser op af alt hvad de kommer forbi og samtidigt trækker de rundt med deres ejer efter forgodt befindende. Det er IKKE hundens skyld – men den i den anden ende af snoren, der har fejlet. Tit og ofte glemmer en hundejer at opdrage på hunden, fra den er helt lille. Det er 1000 gange letter at opdrage på en hvalp og lærer den de gode manerer, inden den vokser sig stor og fysisk stærk.
Når jeg ser hanner, der er helt utilpasset er de ofte også stresset. De føler at de har ansvaret for alt omkring dem, fordi deres ejer ikke er trådt i karakter. De har fået et kædehalsbånd på, fordi ejeren ikke længere fysisk kan holde dem og pelsen er slidt ned af halsen af kæde halsbåndet – hvilket vidner om at hunden trods kædehalsbåndet, fortsat ikke kan gå i snor med respekt for snoren. De er ofte larmende, enten gøende eller pibende fordi de er frustrerede og usikre på hvem der tager ansvar og hvad deres rolle er i denne verden.
Hanner i balance og som er velopdragende er helt rolige. De hilser pænt på alt og alle og de har ikke behov for at hævde sig i en flok. Mine hanner er vant til at omgås andre hunde, såvel hanner som tæver og de er altid venlige og respektfulde. De løber ikke efter tæver og snuser dem bag i, eller løber til andre hanhunde viser udfordrende kropssprog eller skubben. Men det ville de gøre hvis ikke vi havde fortalt dem som små, at sådan opfører man sig ikke. Så der er noget mere opdragelse i at have hanner end tæver, men også langt mere hund i en hanhund.
Så det helt korte svar på spørgsmålet om han eller tæve er:
Det er dig der skal se på dig selv som hundeejer og tage stilling til, om det er en han eller tæve der passer bedst til dig. Uanset om du vælger det ene eller det andet, så er det rigtig vigtigt at du gør dig klart at hunde er ikke mennesker – de har brug for at du er “konstant”, at reglerne altid er de samme uanset det er tirsdag i ulvetimen eller søndag morgen med overskud. For at få en harmonisk hund så er DU nødtil altid at vise hunden hvad vej I skal gå og at du har styr på ALT, så den ikke skal tage ansvar for noget, men bare være ved din side og slappe af. Du skal nok fortælle din hund hvad der forventes af den og det vil den elske dig for.
Fransk, Norsk & Dansk
Jeg føler mig rigtig priviligeret over at have så dygtige og aktive hvalpe købere. I suser rundt på prøver i det ganske land og udland og I mestre at få utroligt fine resultater i hus. Tusinde tak til hver og en af jer der giver jeres hunde aktive liv med træning. Det er dejligt for hundene at have alene tid med jer og det er sundt at vide at der er noget man er god til også når man er hund.
At I også stiller dem på prøver er et ekstra privilegium både for Retriever klubben men også for mig som opdrætter.
Denne stribe resultater er meget internationale 🙂
Vi starter med danske Ann og Brown Hunt’s Archi der har fået en super fin 1. pr. på debutantprøven i Hornslet her til aften, kæmpe tillykke Ann og Archi !
Så er det norske Ann Cathrin Solbakken som bor i Schweitz og har været på prøve i Frankrig for at gøre Brown Hunt’s Gem of Senja klar til at stille på Fieldtrials og det klarede de SÅ fint. Senja bestod testen Selectif B i Lørdags i Frankrig. Denne testen gir adgang til å stille på field trial à la française og field trial à la Anglaise i Frankrig. Dejligt at have den kvalificering i hus.
Så har de to små sorte Peggy med Linn ved roret og Pyro med Ellen ved roret – begge været til Kvalificeringsprøve i Norge. Det er den samme prøve som vi i DK kalder Brugsprøven og de bestod begge to. Tillykke Linn og Ellen.
Ellen og Pyro deltog i lørdags på B-prøve i begynderklasse og fik en fin 1. pr. – tillykke Ellen og Pyro!
Indy og jeg deltog i weekenden på Dansk Retriever Klubs Retrievermesterskab og sørme om ikke vi kvalificerede os til dag 2 også og opnåede en fin udmærkelse. Jeg er mega stolt af ham for han har været så meget skadet dette forår, og er slet ikke i fysisk god form, så det var en fornøjelse at følges med ham og se ham præsterer virkelig fint specielt på de 2 semifinale poster, men finalen blev lidt for omfattende og der var han træt og havde også skadet sin pote fandt jeg senere ud af. Men dejligt at vi kom igennem og han var sit gamle jeg hele lørdagen og det meste af søndagen.
Hvalpespam!
I denne uge er hvalpene blevet 6 uger gamle. De er skønnere end nogensinde og vi nyder dem rigtig meget. Før vi ser os om er de på vej ud i deres nye familier. Vi glæder os meget til at følge kuldet. De er så fine og sociale alle sammen og de har så let ved at lærer. Jeg er startet på at lære dem at sidde og vente på at få en godbid. Det var den lilla pige der først fangede denne leg og så fulgte grøn og blå hurtigt efter.
Dianna har været på besøg og taget billeder af hvalpene. Dem skal I alle have glæde af for de er så gode!
Resultater!
Hvor er de små Brown Hunt’ere utroligt heldige 🙂
Rigtig mange af dem bor hos skønne mennesker der elsker at træne hund og derfor også går lidt på prøve med hundene. For mig er det virkelig dejligt, når hundene får lov at vise poterne frem og vise hvad de egentlig er avlet til – nemlig at samarbejde og præsterer. Jeg bliver helt varm om hjertet når jeg får en sms eller mail med besked fra en af jer om at I har klaret en prøve og at I er fornøjet med det lille bæst på poter – bare herligt!
Her kommer en lille stribe af de seneste resultater:
Hjertescanning!
Indy og DuDer er nu begge hjertescannet i forbindelse med et specialeprojekt om Tricuspidaldysplasi hos Labrador. Super sød dyrlæge studerende Caroline og “pedellen” Professor og specialdyrlæge Jørgen Koch. Indy havde 60 hjerteslag i minuttet hvilket skyldes hans gode form og DuDer lå på 72, men begge havde super fine hjerter og ikke nogen tegn på Tricuspidaldysplasi. De blev også blodprøvet for hjerte/lungeorm og vist heller ikke tegn på det.
Hjertet er en muskel: Når blodet har været en tur gennem muskler og organer vender det tilbage til højre hjertehalvdels forkammer (atriet). Så åbner hjerteklappen ( tricuspidal klappen). Blodet strømmer ned i højre ventrikel. Tricuspidalklappen lukker, pulmonalklappen åbner ( betyder lungeklappen). Så flyder blodet ud i lungerne, hvor det bliver iltet og samtidig afgiver CO2 til udåndingsluften. Det iltede blod bevæger sig nu til Venstre hjertehalvdel, hvor det pumpes ud i kroppen. Tricuspidal betyder tre fordi klappen består af tre flige.Nogle dyr og mennesker fødes med en defekt hvor klappen er defekt og dermed utæt. Det belaster hjertet så man bliver hjertesyg. Det er i kortetræk denne defekt som hundene er scannet for i Caroline’s speciale. Forklaret af Kjeld Hougaard som er menneske læge og hundemand og som jeg altid spørger hvis der er noget jeg ikke forstår
Hvalpe planer!
En gang imellem så går det ikke helt som præsten prædiker 🙂 og sådan var det denne gang – Punktum har tilsyneladende reabsorberet de hvalpe hun bar. Hun var scannet drægtig. men er senere scannet tom øv øv.
Planen er at vi parre hende på næste løbetid og ser om vi har mere held i sprøjten til den tid 🙂 det er fortsat planen at hun parres med Kingsdale Meadow Canvas.
Til foråret 2023 forventer vi at parre DuDer og til efteråret 2023 parre vi Smilla. Fawn skal være min prøve hund de næste par år så hun kommer ikke til at få kuld foreløbigt.
DRK’s nye prøver!
Jeg har den seneste uge været på alle de 3 nye prøver i Dansk Retriever Klub. Jeg må sige at det har været en kæmpe fornøjelse. Prøverne har været super fint tilrettelagt og virkelig fint dømt.
Lørdag deltog jeg med Smilla på Debutant prøven. Smilla er præcis 10 mdr og nogle få dage gammel og var absolut feltets yngste deltager. Debutant prøven er en mindre del af den gamle begynderklasse. Der er en tilbage sending på en dummy man selv udlægger, lidt mere fri ved fod, 2 enkelt markeringer på land, en meget kort dirigering til et område, hvor der er afgivet 3 skud. Hunden går fri ved fod prøven igennem. En skøn lille prøve som er let at gå til og som viser de mest basale færdigheder for en retriever.
Smilla lavede en fin første præmie, men hun lavede også en helt klassisk unghundefejl – hun løb lidt for stærkt og kom på den forkerte side af vinden i forhold til den ene markering. Så hun løb for langt ud i terrænet. I denne alder og jeg fristes til at sige i denne klasse – er hundene på ingen måde dirigerbare og jeg kunne kun kalde Smilla hjemad og da hun var tæt på dummyen og i god vind – stoppede jeg hende og gav søge signal. Det med at stoppe hende vidste jeg ikke om virkede i dette setup. Det er begyndt at virke hjemme i træningen – men det er noget helt andet i et prøve setup. Men det virkede, hun stoppede og tog øjeblikkelig mit søgesignal. Søgte roligt og koncentreret frem ad og BINGO fik succes med at finde en dummy. Det var faktisk en ret god “træning” på en prøve 🙂
Dommeren lastede os ikke for det, fordi det virkede også fint.
På den sidste opgave som er en “blind” dirigering til et område der er skudt i, der løb Smilla også lidt for langt. Igen kaldte jeg hjem og på vejen hjem trækker hun fært og finder dummyen. Det var jeg glad for – da jeg ville være ked af at skulle handle på hende igen.
Dommeren var meget tilfreds med os – vi fik ros for ro, fri ved fod og samarbejdsevne 🙂 Jeg syntes det er en fin prøve og de dommere der dømte den dag var utrolig dygtige til at finde lejet for disse unge hunde og det niveau, der skal være på en debutant prøve.
Om eftermiddagen deltog jeg med Canvas på DRK’s første Introduktionsprøve. Igen en fin oplevelse om jeg så må sige! Rigtig fin prøve, hvor vi starter med at gå tramp to hunde ved siden af hinanden, den ene er koblet. Vi får 2 markeringer en frem i terrænet og når den er hentet så går vi lidt igen og så får vi en bagud i terrænet. Afstandene er som en begynderklasse indtil 30m og let synlige markering i åbent terræn. Herefter fik vi en kort dirigering (max 20m) ud til et område, hvor skytten lige har skudt 3 skud. Så gik vi lidt videre til et lille lidt tættere område. Der gik der en lille flok jægere på et lille drev, skød et par dummyer som hundene hentede på skift og så gik jægerne igen et lille drev i samme område og vi hentede denne gang et par udlagte dummyer. Herefter sluttede prøven med en enkelt markering på vand.
Konge fin prøve! og 1.pr. til Canvas og jeg.
Torsdag var jeg på DRK’s første Vildt prøve. Det var igen igen igen en rigtig fin oplevelse. Vi startede første såt, med at gå en lille walk up med ialt 4 hunde, 2 i hver side af terrænet og med hver sin dommer. Ligesom på intro prøven, så fik vi en markering foran og bagud. Kastet i modsat side af hvor vi gik. Der var god tid til at vende hundene bagud, inden der blev skudt og kastet og afstandene var som på åben B, ca 30-40m og fuldt synlige for hundene.
Efter trampen gik vi i snor og under bedømmelse, til næste såt som var et lille drive, stod vi på kanten ned til et lille eng område som var omkranset af lidt skov. Jægerne gik gennem skoven og klappede lidt fugle frem som de skød udover engen. Hver gang der blev fældet fugl, blev der sendt hund på fuglen med det samme og vi blev sendt i nummer rækkefølge. Herefter gik jægerne skov stykket igennem igen og fældede yderligere lidt fugle denne gang i skoven. Meget jagt realistisk og vel tænkt. Fuglene i skoven blev sendt som en søge opgave og hver hund hentede en fugl.
Sidste såt var ved vandhullet hvor der blev skudt lidt ænder der faldt på modsat side af vandhullet. Igen blev der sendt hund hver gang der blev fældet fugl, til alle hundene havde fået fugl. Så blev vi kaldt ned for enden af vandhullet en af gangen. Der var nemlig faldet en and oppe i noget skrup et lille stykke fra vandhullet. Det var en fin dirigeringsopgave, diagonalt på en lille skråning. Hundene kom hurtigt i god vind og grundet terrænskiftet måtte alle hundene vise dirigerbarhed.
En virkelig fin prøve hvor hundene arbejdede tæt på hinanden og hvor vi fik vist alle elementerne fra en fin jagt dag.
Canvas sluttede med en fin 1.pr. og nu kvalificeret til åben A, som vi glæder os til når jagtsæsonen starter.
Jeg er vild med de nye prøver – de er konge fine og jeg takker inderligt de dygtige mennesker der har arbejdet med at få dem søsat – det har været et kæmpe arbejde og I fortjener alt mulig ros for de fine arbejde.
Hvis jeg skulle ændre noget ….
Så ville det være lidt på intro prøven. Gør den ene hund færdig på trampen før den anden sættes igang. for at mindske mængden af gange man skal tage snor af og snor på.
Og navnet på særligt intro prøven – den syntes jeg skal hedde noget andet. Men allerhelst ville jeg ændre navnet til noget mere internationalt for dem alle 3.
Jeg ville også ønske at vi fik FCI bedømmelser istedet for danske, præcis som vi allerede kender det fra udstillingerne. Det gør det noget lettere for vores venner i andre lande at vurderer præmieringerne, hvis de får et engelsk navn og bedømmelse. Jeg ved at det var på tegnebrættet fra starten, men blev ændret på grund af kritik af, at det var engelsk på danske prøver. Men vi lever i en international verden og vi konkurrerer i andre lande og DK er et af de få lande, der ikke har FCI betegnelser og bedømmelsesgrader. Lad os nu tage skridtet fuldt ud og få det med også.
Fawn har født….
I går fødte Fawn 9 flotte hvalpe, dog desværre en død han, så hun ligger med 8 smukke hvalpe. Fire af hvert køn og 4 af hver farve, fordelt på 3 gule tæver, 1 sort tæve, 1 gul han og 3 sorte hanner. Alle har det godt og Fawn er ved at lærer rollen som mor og ikke bare turbo tøs 🙂
Blot til Info så er alle hvalpene solgt!
Vi glæder os rigtig meget til at følge kuldet og til at se hvalpene udvikle sig. Det er stort at være nået så langt med sit opdræt, at det er muligt at kombinerer de bedste hunde af vores opdræt, med hinanden. Avls arbejde er spændene arbejde og dette kuld er ingen undtagelse 🙂
I får lige lidt billeder at kigge på 🙂
Punktum er drægtig!
Jeg er har idag scannet Punktum og hun “bippede” temmelig meget, så alt tyder på at hun er drægtig. Vi parrede Punktum 3 gange med Kingsdale Meadow Canvas – men de hang ikke sammen, en eneste gang på de 3 parringer. Vi har før fået hvalpe med en såkaldt parring, hvor de ikke hænger og endda store kuld – så det kommer som sådan ikke bag på mig, men jeg tror vi alle bare gerne vil have en vellykket parring 🙂
Men nu er hun drægtig og så må vi se hvor mange der kommer … det er bliver i uge 21 at vi venter hvalpe – det er Punktums 3. kuld og det første kuld hvalpe for Canvas så det bliver spændende at se hvad de to vil producerer. En ting er helt sikkert, de bliver kønne og de vil jage. Så mangler du en fin jagt eller prøve hund så kontakt os for at komme på listen til en hvalp.
Flåt sæsonen er over os!
Jeg har tidligere skrevet om EM perler og rav som jeg har forsøgt mig med for at finde et alternativ uden gift. Desværre virker det ikke på vores hunde. Jeg ved at mange har gavn af dem og de sidder også stadig på vores drægtige tæver og den tæve der har hvalpe. Men vi må desværre konstaterer at de hunde der arbejder en del i forskelligt terræn – de har flåter dagligt så nu er jeg tilbage på løsningen med gift og den hedder Seresto.
Flåt sæsonen er over os og det er tid at sætte halsbånd på hundene.Det gode ved halsbånd er at det kan tages af, hvis hunden viser sig ikke at kunne tåle halsbåndets gift. Hvis du putter et middel af de flydende i nakken af hunden eller en pille (bravecto eller nextguard) i hunden, så kan du ikke fjerne midlet fra hunden hvis den ikke tåler det. Vi har allerede mistet nok hunde til disse piller, så jeg vil klart anbefale at bruge halsbånd.
Vi køber vores halsbånd hos www.netdyredoktor.dk og et Seresto Vet halsbånd koster kr. 325 og holder hele sæsonen og er dermed også det billigste præparat på markedet.
7,5 uge drægtig!
Fawn er nu inde i den 7. drægtigheds uge. Hun er virkelig tyk og jeg har forsøgt at tage billeder af hende, men man kan faktisk ikke se hvor tyk hun er på billederne. Hun har fortsat ca. 1.5 uge tilbage. Reelt har hun termin 3. maj fra første parring og 5. maj fra anden parring men jeg tror at hun føder før tid og at det allerede kan blive 1. maj. Men vi må se hvad tiden bringer. Hun bære i alle tilfælde et stort kuld og jeg håber at fordelingen af hanner og tæver og farver bliver som vi har bestillinger på.
Hvis der er nogen af jer der er skrevet op til hvalp, som har fundet hvalp et andet sted, så vær sød at give os besked. Der er andre der så vil blive glade for at komme i betragtning 🙂
Twitters kuld er flyttet ned i hundegården i tirsdags og de nyder at kunne suse ind og ud som det passer dem. De boltre sig i sandet og graver og rumstere og leger i tunellen og Twitter går ud og ind som det passer hende og hun tilbringer ofte flere timer i det gode vejr i hvalpegården. Det er skønt at vi bor så langt fra veje og at hun bare kan trisse frem og tilbage mellem husene – det fungere virkelig fint.
Det betyder også at hvalperummet er gjort klar til Fawn og hendes kuld. Vi har lagt luft i badebassinet og tæpper og håndklæder er vasket, så vi er klar til at tage imod Fawns første kuld og vi glæder os til at se hvad hun gemmer på i sin tykke mave. Hun er helt utrolig adræt og suser stadig rundt i fuld galop, så de små hvalpe får deres daglige gyngeture skal jeg lige love for 🙂
Resultater!
Foråret er skudt i gang og dermed prøvesæsonen. Der er så mange flotte resultater som jeg glæder mig over. Både i eget opdræt men også afkom af vores hanhunde har gjort det helt vildt fint i dette forår.
Det er faktisk utrolig spændende at se afkom af sin hanhund klare sig godt i prøvesystemet. Det er jo ofte forskellige tæver der er mødre til disse afkom og så en af vores drenge der er det fædrene ophav – og særligt Indy’s børn har været helt fremme på toppen af Podiet dette forår i såvel Danmark som i udlandet. Men også Skimmers børn har vist poterne frem.
Selv om mange inkl. mig selv syntes det er vigtigt at få hund fra de rigtig linjer så må jeg sige at jeg tror en hel del på at det er et forhold på 20% hund og 80% hundefører der afgøre om ekvipagen får succes. Så jeg glæder mig over at en del afkom fra vores drenge er solgt til dygtige hundefører, der viser dem så flot!